Det suser så hyggeligt fra gløderne, når æbler forvandles til slik fra bålet, og lige nu er der gode muligheder for at forvandle lidt kedelige nedfaldsæbler til lækre søde delikatesser.

En flok af de mange nedfaldne æbler samles ind, og lægges i en spand, kurv eller pose. Det gør ikke noget, at æblerne er lidt stødte, ser triste ud eller appellerer til at blive smidt væk.

Så skal hvert æble pakkes grundigt ind i staniol – et rigtig hyggeligt børnejob – og derefter kan de lægges i gløderne på havebålet, i grillen eller på en grill-rist, og et godt trick er at bruge rigeligt med stanniol, så der er mulighed for at slutte af med at folde en lille holder i toppen af æblet. Det gør det meget nemmere, at tage æblet op af bålet eller væk fra grillen, når de er klar.

Seks til otte minutter senere er æblerne klar til at blive spist. Det er en god ide, at trykke lidt på dem, mens de er i staniolen. Hvis de er hårde, så skal de en tur mere i gløderne, men er de bløde, så er de klar som det lækreste haveslik. Det kan også være her, at dolken kan bruges til et listigt stik for at mærke æblets blødhed.

Man kan spise æblerne helt bare mens de er i staniolen, med en ske eller stikke en gaffel i bunden på det og så bare gnave løs.  Der er også den søde version, hvor man på forhånd skærer kernehuset ud oppefra, og i hullet drysser farin eller puddersukker. Det giver en sprød og karameliseret masse, som i høj grad kan erstatte en slikpose eller julemodellen, hvor hullet stoppes med marcipan.

Husk, at man ikke må skære hele vejen igennem æblet, der skal være en bund tilbage, når kernehuset er fjernet.

Æblerne skal være helt bløde, og de kommer til at smage som lækker varm æblegrød.

 

Æble i spand OLYMPUS DIGITAL CAMERA Æbler i grill mørkt

Æble

 

 

Æble1

 

17. december, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Bålmad, Spis naturen, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Vupti, en mega vinbjergsnegl har fundet plads i Malthes hånd. Han kigger og spørger om ikke det er rigtigt, at den kan spises. Indrømmet, jeg ved kun, at jeg i 1970`erne fik den ene hvidløgssølede snegl efter den anden, og sammen med et flute, smagte det egentlig ganske godt, så jo, hvorfor ikke.

Vi putter sneglen, for efter at Malthe har fået ja til mad, så finder han kviksnart flere snegle, og ned i den store gryde med spilkogende vand, der hænger over bålet. Efter få minutters kogning, har de døde snegle trukket sig sammen og skiftet fra grå til brun kulør, og så er det ellers bare med at smage.

Ansigtsudtrykket er kritisk, og mundvigene peger ikke just i retning af stor madoplevelse, men nu er det prøvet, og vi er enige, det bliver sidste gang med snegle fra skov til mave.

Efter at have studeret emnet lidt har jeg svaret på, hvorfor vores skovsnegle ikke smagte godt. Vi havde ikke forberedt os ordentligt, så her følger opskriften på, hvordan du kan spise vindbjergsnegle, som I selv har samlet ind, og husk, at de tidligst må indsamles fra august, så der er sikkerhed for, at de voksne snegle har lagt deres æg.

Anvisning på vinbjergsnegle til mad:

Sneglene skal gå i et par dage i et par trækasser et skyggefuldt sted, så de kan få tømt deres tarme for affaldsstoffer. Husk at sætte låg på kassen, ellers er sneglene hurtigt væk, men der skal selvfølgelig være lufthuller i dem.

Spilkogende vand er effektivt til at slå dem ihjel. Efter et par minutters kogning tages sneglene op, bedst med en hulske, og deres indvoldsskække skal afklippes. Så skal sneglene afslimes i flere hold kogende let saltet vand, og der afskummes med hulskeen udnervejs. Når de ikke afgiver mere slim, så skal sneglene skylles en sidste gang, og de er klar til at blive puttet i en suppe eller spist fra hånden.

Snegle2

Snegle1

6. marts, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Omkring bålet sidder børnene pænt og venter, mens røgen danser pardans med vinden. Langs stenene omkring bålet hænger kyllingestykker spiddet på tilspidsede træpinde, og sat på højkant, så de bliver grillede af strålevarmen fra bålet.

Det er ikke særlig svært, det kræver et bål, et par pinde, som du selv snitter spidse, udbenede kyllingestykker og et par trækævler, som de spiddede kyllingestykker kan sættes fast på, og så er det blot at vente til kødet er helt gennemstegt. Det anbefales at gnave kødet direkte fra spyd.

1. februar, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

En gang vild kørvel, nogle nip skvalderkål, lidt rispapir, revne gulerødder og måske en gang tun – vupti, så har du den lækreste aftensmad, og når børnene har været med til at indsamle råvarerne, så gør det noget godt for appetitten.

Skvalderkål

 

 

 

 

 

Skvalderkål er rigtig fint, og kan bruges som spinat.

 

Vilde ruller

Vupti, en gang lækker hjemmelavet natur-urte-sushi

 

 

 

28. juni, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Nyheder, Spis naturen, Temaer

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Hvad kan man spise, hvornår kan det spises – og hvor må vi plukke?  Her er nogle gode råd, som

I kan tage med jer, når I skal samle spiselige ting i naturen.

Fyld hatten

Man må samle – eller sanke, som man også kalder det, overalt i offentlige skove. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op.

Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang til eget brug. En gammel tommelfingerrel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld –eller som det hed i den gamle Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat!

Hvor og hvornår skal vi plukke? Det er vigtigt at plukke planterne der, hvor de vokser naturligt. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk.

Det er en god idé at samle ind i tørt vejr – ikke lige efter store regnskyl eller i fugtigt vejr. Våde planter mugner og rådner let, og smagen er generelt mere koncentreret i de tørre planter.

Mange af de ting, man finder i naturen egner sig heldigvis til at blive tørret, syltet, frosset eller konserveret på en eller anden måde.

Regler for indsamling

Blomster: Pluk kun selve blomsten med så lidt grønt ved som muligt. Tag dem i begyndelsen af blomstringen, hvor duften og smagen er på sit højeste. Man siger, at blomster skal høstes om formiddagen. Helst sidst på formiddagen, for så har solen fået morgenduggen til at fordampe fra planterne, men ikke ”taget” for meget duft og smag.

Man kan I princippet samle hele dagen, så slå endelig til, hvis I falder over et sted, der er rigtig godt – også selvom det er ud på eftermiddagen.

Blade: Blade fra træer, buske og urter kan plukkes med lidt stilk og samles i små bundter, som kan hænges til tørre. Hvis de skal bruges friske – for eksempel i en salat – plukkes de mindste og helst nyudsprungne blade.

Frugter og bær: Plukkes, når de er modne og uden pletter eller stød.

Rødder: Er bedst først på sæsonen og igen om efteråret, eller når bladene igen er visnet. Brug en kniv eller graveske, hvis rødderne ikke kan tages op ved at holde helt nede ved jorden og trække forsigtigt op. Skrub rødderne grundigt for jord inden brug.

Svampe: Der findes flest svampe i sensommeren og om efteråret, gerne et par dage efter et regnskyl. Pluk kun de friske, hårde svampe, der ikke er for gamle. I mærker hurtigt forskel på en svamp, der har stået længe og en svamp, der kun er nogle få dage gammel.

Udrustning

Husk at have en god, stor kurv med til opbevaring af alt det, I finder.

Vigtige råd:

Spis kun sikre planter og svampe. Pluk og spis kun svampe og planter, som I med sikkerhed ved kan spises. Vask hænder, når I har rørt ved svampe og planter, som kan være giftige.

Gode bøger til plukketuren og madlavningen bagefter:

Naturens Spisekammer, Anette Eckmann, Politikens Forlag

Naturens Køkken, Birgit Kristiansen, Gyldendal

Mere inspiration og opskrifter:

Få meget mere inspiration og opskrifter på www.naturkatapulten.dk under temaet ’’Smag på Naturen’’.

Norges natur er appetitlig, men med få råd, er den danske det også

Norges natur er appetitlig, men med få råd, er den danske det også

DSC00160

16. marts, 2018

Posted In: På opdagelse i naturen, Spis naturen, Udvalgte artikler, Vildmark og trecking

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Mums, der er smag og glæde at hente, hvis man bruger jorden til at lave mad. Det ved nomadestammerne i Jordans ørken, men også spejderne ved det, og  I kan sagtens lære dem kunsten efter med ganske få midler.

For at lave en jordovn skal man bruge:

# En spade til at grave et hul i jorden

# Sten, marksten eller lignende på størrelse med en voksen mands knytnæve, husk ikke flintesten.

# Græstørv.

Sådan gør du:

Grav et hul, der er stort nok til det mad, som du vil have i din nye ovn. Fyld siderne med sten og i hullet. Tænd et stort bål i bunden af hullet, og sørg for at det brænder godt med store flammer i et par timer. Jo længere tid, jo varmere ovn. Når du laver kødet, så er det en god ide at inddele det i portioner, for så skal det “kun” bages i 1,5 til 2 timer. Pak kødet godt ind i sølvpapir, så der ikke kan komme jord ind til maden. Fjern bålet og gløderne fra  hullet før du lægge rmaden ned. Læg maden ned med dets amme du har fjernet bålet, og læg de øverste sten oven på- Læg til sidst tøvrne med græsset endad overnpå, og lad det bage i minimum 1,5 time.

 

Urtepotte-ovn:

Hvis du vil lave en urtepotte-ovn, så skal du bruge:

1 urtepotte – uden farve på.

2 underskåle til urtepotten

1 lille klat ler

Et godt varmt glødebål

Sådan gør du:

Lav en pølse af ler klumpen og pres den ud i hullet i urtepottens bund. tryk den ene udnerskål på bunden af potten, så de sidder godt sammen. Nu er potten tætnet. Den anden underskål bruges som låg, og du er nu klar til at lave mad i urtepotten.

 

 

7. november, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Spis naturen

Tags: , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Stolt rører Malthe rundt i gryden, hvor en grøn, meget grøn, masse skvulper rundt sammen med et par orange gulerodsstykker. I løbet af eftermiddagen har han samlet brændenælder, i form af blade og topskud, som er nippet af stænglerne, og nu er han i fuld gang med at lave brændenældesuppe.

Og husk, at der skal handsker på, for ellers er det en lang av-seance med brændte hænder.

Efterfølgende har de skyllet brændenælderne godt, og så er det ellers i gang med, at blande med, hvad der ellers findes i køkkenet.

1 stort løg + 2 fed hvidløg er pillet, skåret i tern, og derefter brunet i olie i en gryde. Imens finder Malthe krydderurter i haven. Timian og rosmarin, som han kommer ned til løgene. Derefter står den på vand, samt en bouillonterning. Så er det brændenældernes tur til gryden, og det hele får lov at simre i cirka 10 minutter.

Derefter valgte Malthe og Majbritt at blende suppen, og tilsætte skiver af gulerod, som kogte med i cirka 5 minutter.

Erfaringer med tilbehør:

Brød med kryddersmør, er godt – og næste gang, så suppleres nok med lidt bacontern.

Brændenælder2

Bonusinfo:

Hvis man brænder sig på en brændenælde, så husk, at den indeholder sin egen modgift. Tag brændenældens stængel og smør saften på huden, hvor den har ramt.

 

Brændenælder1Se mere på www.naturguide.dk

3. maj, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen

Læs også

Leave a Comment

Hvis det lige har regnet, så er de ganske vandholdige, og skal have en vrider, for at få vandet væk, men ellers er en af havens virkelige delikatesser, svampen med det sjove navn – paryk-blækhat –  lige til at kaste sig over i denne tid.

Den skal steges, og skal spises samme dag, som i plukker den, men den er en smagfuld delikatesse, så det er bare afsted.

Opskrift:

Toast med Paryk-Blækhat

500 gr. paryk-blækhatte

8 skiver bacon

2 stk kyllingebryst

1/2 liter piskefløde

Smør

salt og peber

persille

4 stykker brød

Rens, skyl og snit svampene. Hak persillen. Steg kyllingerne og bacon, gerne sammen.

Svampenen sauteres i smør. Tilsæt piskefløden og lad det koge ned. Jævnes, og smages til med slat og peber.

Rist brødet og anret det på tallerkener med stuvninger over. Skær kyllingebrysterne i skiver og læg dem ovenpå med baconskiverne. Drys med hakket persille, og tag den med ud i skoven.

11. september, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, På opdagelse i naturen, Spis naturen

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Efterår er tiden for bær og nøddeindsamling, og bøgetræet er et af vores venner. Bøgetræet er et af de mest almindelige løvtræer i Danmark, og dets frugt hedder bog. Det er små trekantede nødder, der sidder to og to i en lille “skål” med fir eklapper og pigge på siderne. Skålen ligner en lille “alfehanat”, og kan bruges som små sjove hatte til kastajnedyr eller piberenser-figurer.

Bogen blive rmodne og falder fra træerne sammen med bladene i midten af september og hele oktober. Udover, at være et lækkert bidrag til salaten kan bogen også bruges til at skabe sin helt egen lille skov, som dog hurtigt kan blive ganske stor, hvis man ikke tænker sig om.

Det er let at få et lille bøgetræ til at spire. Udendørs plantes bog under 3-5 cm jord, når man har fundet dem om efteråret. Bog skal have en periode med kulde, for at kunne spire. Det får nødderne automatisk om vinteren, så du kan bare vente på, at de små grønne planter kommer op hen på foråret. Sørg for, at planterne ikke bliver dækket af ukrudt, så de ikke kan få lys og bliver kvalt.

Hvis man gerne vil have bog til at spire indendørs inden foråret, kan man evt. lægge dem i koldt vand et døgns tid og derefter i køleskabet i to til tre måneder.

6. september, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen, Temaer

Læs også

Leave a Comment

Malthe vandrer målbevidst og hurtigt afsted gennem den næsten blomstrende lyng. Han gør pludselig stop og peger. Er det sortebær eller umodne blåbær? Der må smages, men afgørelsen falder ikke helt skråsikkert ud.

Længere fremme stopper han op igen, og der går noget tid, før vi forstår, hvad der har grebet ham. Han er faldet i svime over, hvor smuk lyngens blomster er, og man kan mærke på ham, at her falder det hele i hak, så selvom ordene ikke er så mange, ipaden er pakket langt væk, og isboden ikke eksisterer, så er en vandring i lyngen mættende for alle sanser. IMG_4589

22. august, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Europa, Mad i naturen, Nyheder, Rejsemål, Spis naturen

Læs også

Leave a Comment

Næste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com