Et af de bedste svar på børnenes ferieønsker er bondegårdsferie. Den skønneste ferie for lille Sarah og lille Simon er nemlig den, hvor far, mor, søster og bror hele tiden er inden for rækkevidde, og hvor ingen har travlt med at nå en hel masse på ingen tid. Børnene får tid til at lege og fordybe sig, og alle i familien er glade for at være helt tæt på hinanden døgnet rundt i flere dage.Der findes en række bondegårde landet over, som tager imod børnefamilier med åbne arme. Ofte har værterne sørget for, at der på gården findes det, som børn holder allermest af, nemlig dyr. Både dyr, de kan klappe og kæle med, og måske dyr, som de kan hjælpe med at fodre og passe.

Bondegårdene er dog forskellige og har meget forskellige tilbud til børnefamilier, så det er en god idé at orientere sig lidt på forhånd.

Ny app viser vej til skøn børneferie

Landsforeningen for Landboturisme har udviklet en app, VisitFarmen, som viser vej til bondegårdsferie i hele landet. App’en er enkel at bruge og giver god information om de forskellige overnatningssteder i hele Danmark. Derudover får man også et godt overblik over oplevelser, fx hvor der er fodboldgolf, spændende gårdbutikker med lokale fødevarer og kunsthåndværk, gamle møllerier og gode spisesteder.

App’en tager udgangspunkt, hvor du lige står – og viser, hvad der findes her. Derefter kan du zoome ud og ind i hele Danmark, som det passer dig.

Der findes også en hjemmeside med en oversigt over værter, som tilbyder bondegårdsferie. Den hedder visitfarmen.dk

Mere information fås hos:

Landsforeningen for Landboturisme
Føllevej 5, 8410 Rønde

Kontakt:
Silke Lorenzen
sekretariatsleder
landboturismedk@gmail.com

2. juli, 2016

Posted In: Bondegårdsdyr, Børn i naturen, Danmark, Europa, Nyheder

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Bondegårdsferie med klappedyrer børnevenlig ferie!

Intet i verden er skønnere end en lille killing med silkeblød pels og små, spidse klør. På Springbakgaard hos Nan og Jens Sigsgaard findes alt det, som kan gøre en bondegårdsferie perfekt: Afslappet atmosfære, søde husdyr, langt til nærmeste befærdede vej – og børn! Nan og Jens Sigsgaard og deres to børn på to og syv år bor på en firlænget gård, som ligger naturskønt mellem den lille by Barmer og Limfjorden. Inde på deres hyggelige gårdsplads har et par hollandske forældre slået sig ned under en parasol, mens børnene sammen med Jens og datteren Anna går på opdagelse efter de små killinger, som kattemor har gemt ude i laden mellem halmballerne.

Klappekilling2

Springbakgaard – og alle de andre gårde, som tilbyder bondegårdsferie, kan findes på hjemmesiden visitfarmen.dk – eller på app ‘en VisitFarmen.

18. september, 2014

Posted In: Bondegårdsdyr, Nordjylland, Nyheder

Tags: , , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Det regner, nej, det høvler ned med vand. Rigtig ærgerligt, for vi er på årets høstmarked i det økologiske storkollektiv Svanholm, udenfor Skibby, i Hornsherred. Normalt en rigtig hyggelig ting, hvor det er så dejlig nemt, at være som familie, for her er altig baseret på, at der skal være plads til børnene, også dem, der er gæster, så man behøver hverken være nervøs for biler, for om vores børn larmer, løber eller slår sig – her er plads til det hele.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

På Svanholm bor der 56 børn på 415 hektar, og så en masse voksne, der siden maj 1978, har drevet godset Svanholm som et økologisk kollektiv, hvor det handler om, at skabe et liv blandt andet uden ulvetimen, for på Svanholm skal man kun tænke på at lave mad en gang om måneden!!!! Resten af tiden, kan man blot hente sine råvarer, færdiglavet mad eller spise i fællesskab med de andre beboere.

Men for os, der ikke bor på kollektivet er der alligevel mange gode timer, at hente på Svanholm. Her er åbent landbrug, hvor deres store kobesætning vises frem, og der er både høst- og julemarked, hvor der er gode muligheder for at lege med på halmlegepladsen, få en pandekage, købe brugte legeting, gå en tur i skoven, hvor der til tider bliver sat en snorebane op eller mulighed for en hyggelig tur i hestevogn.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Selvom Svanholm er gode at gæste, så skal man huske, at de mange familier, der bor der, har et liv og privat hjem i kollektivet, så man skal huske at orientere sig på forhånd, for at tjekke om der faktisk er arrangementer.

 

Svanholm har med årene strømlinet deres kommunikation, og har i dag en fin hjemmeside www.svanholm.dk, hvor deres aktiviteter står opført.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

4. september, 2014

Posted In: På opdagelse i naturen, Udvalgte artikler, Underholdning og forlystelser, Vestsjælland

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Familiehøjskolen Skærgården lidt uden for Herning er til hverdag en livsstilshøjskole. I sommerferien bliver den forvandlet til et paradis for børnefamilier. I år var temaet indianere, hvilket betød en hel uge med indianeraktiviteter. Vi blev indkvarteret på et værelse med god plads til os alle. Der var hele fire sengepladser, og en tremmeseng til den yngste. Der var gode fællesfaciliteter. Lige uden for døren var der en legeplads, og på den anden side af bygningen var en badesø, som var velegnet til børn.

Højskolen havde de perfekte rammer til at skabe en ferie, hvor vi kunne være sammen som familie. Alt var planlagt, så vi blot kunne koncentrere os om at hygge os og ikke tænke på madlavning og planlægning. Dog var skemaet ikke mere fastlagt end at man sagtens kunne gå fra og til, hvis et barn eksempelvis krævede en lille lur, et ekstra måltid mad eller blot en pause.

Kreative workshops

Ved højskolens sø, var der slået en stor tipi op. Her holdt vi morgensamling efter morgenmaden. Der var den obligatoriske morgensang og informationer. Herefter skulle vi udenfor for at lære hinanden lidt bedre at kende.

Alle deltager blev nu inddelt i tre indianerfamilier. Hver familie skulle igennem tre forskellige workshops mandag og tirsdag. Her lavede vi bl.a. drømmefangere, kæpheste, udklædning, smykker og våben – der er ikke mange, der ville have gættet på at undertegnede har en kreativ side, men det er nu bevist.

Højskolen havde lavet en aftale med en nærtliggende gård, om at børnene kunne ride på nogle heste om eftermiddagen. Det blev hurtigt noget, som mange af børnene stod i kø for at prøve.

Højskole1

Onsdag – ekskursion til Vesterhavet

Efter to dage med intensive indianeraktiviteter, skulle vi onsdag lave noget helt andet. Alle deltagere blev fragtet i bus til Søndervig, hvor vi først så den årlige sandskulpturfestival. Derefter tilbragte vi et par timer ved Vesterhavet.

Dette var mine døtres første tur ved Vesterhavet og de nød det i fulde drag. De var ude at bade i vandkanten og hvinede af fryd, når de store bølger slog ned.

Det sidste nås

Torsdag var der om formiddagen mulighed for at nå de ting på de forskellige workshops, som vi ikke nåede først på ugen. Altså var det tid til at give Smillas kæphest øjne (indtil torsdag lød den navnet Blinde Hest) og få malet indianerudklædningen.

Om eftermiddagen var der intet fastlagt program. I stedet for at tage på udflugt, som nogle gjorde, valgte vi at tilbringe eftermiddagen ved søen. Dermed havde pigerne god tid til at bade – noget de forresten gjorde flere gange om dagen, hele ugen.

PowWow

Efter morgensamlingen i tipien blev det tid til dysterne på søen. Der var arrangeret et stjerneløb i kanoer, der også indvolverede vandkamp med de andre indianerfamilier. Resultatet: Gennemblødt fra top til tå, for at sige det mildt. Om aftenen var der fælles fest med underholdning fra de deltagende og grillmad i det fri ved søen. Vejret og selskabet var vidunderligt.

Generelt tager vi aldrig det samme sted hen på ferie to gange. Familiehøjskolen Skærgården kan dog godt gå hen og være det sted, som vi besøger ingen – så godt var det.

11. august, 2014

Posted In: Gode hjemmesider og blogs, Nyheder, Vestjylland

Tags: , , ,

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com