Klak, klak, klak. Hastige fødder iført larmende jernringe “rider” over den bakkede jord. Lansen er sænket, sværdet er klart til hug, og foran ham er fjernen til at få øje på. De to kamphaner mødes, og et drabeligt slag udspiller sig foran øjnene på os. Råb, blodige sværdhug og dræbende lansestød sættes ind, men gudskelov kan både de sårede og dræbte selv gå fra slaget, og gøre sig klar til næste slag skal udkæmpes.

I båldalen vipper stammebåden faretruende, mens jeg forsøger, at padle  Malthe og mig selv forbi en flok snadrende ænder. Efter at have malet mel af korn i noget der ligner en evighed, så har vi brug for at få lidt action i hænderne, så nu er vi på vej mod en imaginær vikingeborg, som skal nedkæmpes, før vi kan finde plads ved et af de mange bål og grille et par pølser, og håbe på, at vores melede korn kan gøre det ud for et slags brød.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Om det er tungen eller pilen, der skal holdes mest lige, er ikke helt sikkert, men Malthe anstrenger sig voldsomt, før han kan sende den sylespidse pil afsted mod vildsvinet foran ham. Velguidet af sagnlandets ansatte, der med myndig og interesseret stemme forklarer, hvordan jernalermanden gik på jagt, og når svinet er nedlagt, så er det tid til at grave efter guld i vandede sandbunker.

– Vær hlset gode herrer, skulle det være noget med en smagsprøve?

Landbofamilien i Krikkebjerghusene er ved, at bage pandekager, og som det naturligste i verden spørger pigen fra 1800-tallet om ikke vi vil smage, før vi begiver os videre ud på jagt efter uroksen eller for at få en snak med fåreflokken på bakken.

Sagnlandet Lejre er lidt af det hele. Om man er til jernalder, middelalder eller 1800-tallet, så er der her mulighed for at lege sig godt og grundigt tilbag ei tiden, og i vores optik er der tale om  et ikke mindre end genialt museum, hvor der er rig lejlighed til at gå på opdagelse i oldtidens landskaber, huse, haver og værksteder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I Lejre  kan man, som vi tit savner på danske museer, bruge sine hænder, sine øjne og sin luftesans, og selvom der er meget at tage sig til, så er der også store områder, hvor der ikke er andet end natur, og der er rig lejlighed til at sise sin medbragte mad, hvor det nu passer. Lejre er et museum for alle temp. Børnene kan løbe og passe sig selv, man har som familie mulighed for at se og høre de mange levendegjorte fortidsscenarier, de voksne kan få en plantesnak med nogle af de vidende frivillige, og jeg kan, hvilket ikke sker ret tit, sagtens få det meste af en dag til at gå i Sagnlandet Lejre.

Som så mange ande steder, så halter det dog lidt på madfronten. Selvom man kan købe en pølse til grillen, så er det meste halvdyrt og kedeligt. Hvorfor går man ikke all in, og gør maddelen til en del af oplevelsen? Kunne man ikke  spise af den mad, der produceres i de mange vikingehuse, smage på vildsvinet, den slagtede høne eller hvad med en luns lækkert gede- eller fårekød fra den flok, der går omkring på markerne?

Fakta:

Sagnlandet Lejre skal have ekstra stjerner for deres prispolitik, for når man har betalt indgang, så gælder indgangsbilletten hele sæsonen. Noget vi har stor glæde af, for på den måde bliver en tur i Lejre et spørgsmål om tid til transport ikke om der er råd til indgang.

Priser for indgang:

Voksne: 150 kr.

Børn: 95 kr.

Hjemmeside: www.sagnlandet.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

sagnlandet-kort

 

 

10. maj, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Museer og udstillinger, Udvalgte artikler

Tags: , , ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com