”Far – mere fart, mere fart – jeg eeelsker kajak”.

Med denne replik suser vi gennem mørket i et cementrør under en grusvej, i stærk strøm og med det sidste af sætningen som et ekko bag os: ”jak, jak, jak…”.

Jeg tager det som et tegn fra min treårige datter om, at det er helt okay, at vi kun er halvvejs ved målet efter den første times sejlads.

Vi er på tur i havkajak, gennem afvandingskanaler i en vestjysk mose, et sted, hvor jeg på ingen måde kan forestille mig, at der nogensinde før har været en havkajak forbi.

Vandet er krystalklart, men langs bredderne er der mudder med fod af odder overalt. Det er i april, det er mildt i vejret, sanglærkerne er begyndt at synge og det er begyndt at blive grønt. Det er en af årets første rigtige forårsdage.

Vi holder pause på bredden, hvor vi spiser den medbragte madpakke og varmer de små fingre, som meget af tiden plasker i vandet. Kanalen er så smal og lavvandet, at vi nogle gange næsten sidder fast under væltede træer. I begyndelsen er pagajen flere steder for lang til at bruge rigtigt, så den anvendes mere som en stage. Vores erfaring begrænser sig til en lignende tur for et halvt år siden i efterårsblæsevejr på en lidt bredere å. Det var også en stor succes.

Kano i natur1

Min erfaring med at sejle i havkajak er noget bredere end vores erfaring, idet jeg i 15 år har sejlet alene i åer og på fjorde, foruden nogle ture med min søsters børn. Jeg er derfor for længst kommet over det stadie, hvor jeg er usikker på kajakkens eller mine egne evner. Det mener jeg også man bør være, når man tager børn med på denne måde. Det er ikke for helt nybegyndere. Men har man bare lidt erfaring, kan man måske finde et sted, hvor man kan bunde hele tiden. Så kan det ikke gå helt galt.

Når blot man sikrer sig på forhånd at projektet er forsvarligt (her er Google Earth et fantastisk hjælpemiddel, men lokalkendskab eller rekognoscering er også et must, når man vælger ruten) så er der absolut ingen problemer i at gennemføre en sådan tur. Det kræver dog efter min mening at man er en habil havkajakroer, så man ikke skal koncentrere sig om at holde balancen, sejle eller på anden vis bruge energi på andet end at skabe en succes for barnet. Er man ikke selv 100 procent tryg ved det man laver, så er barnet det sikkert heller ikke.

Tre årig i havkajak lyder måske lidt usædvanligt, men når der er styr på sikkerheden er det en intensiv, helt anderledes og meget afslappende naturoplevelse.

Hvis man har børn i en størrelse der kan sidde i bagagehullet på en havkajak, så er det nu man skal afsted – ellers er børnene nemlig blevet for store inden længe!

Rigtig god tur.

For spørgsmål eller gode råd, kontakt mig gerne på www.borninaturen.dk

Kano3

8. maj, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Kano og kajak, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen

Tags: , ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com