Våd bliver man i hvert fald ikke. Det fede ved kajakker er, at man stort set aldrig falder i! Instruktørens overbevisende ord trommer gennem hovedet i takt med, at fødderne mister fæstet, og kroppen  uelegant glider ned i det kolde havvand i lagunen ved Amager Strandpark. Som en klamkold hånd tager vandet favntag med min krop, kun håret bliver ikke vådt før arme og ben i en meningsløs gestik får bugseret kroppen tilbage på land, i det, der senere viser sig at have et lammende beskrivende navn; Hvalrossen. Hvalrossen er navnet påden kluntede, men effektive måde man kan komme fra vand eller kajak på land, hvis man smider al forfængelighed over bord og indrømmer, at det nogle gange bare handler om atkomme på land så hurtigt som muligt. Når det ser elegant ud, så kaldes det en entring eller landing på bådebro, men det er først langt senere.

Omkring mig står folk og smiler mere end de griner, flere af dem har garanteret selv været, hvor jeg er lige nu, men på vandet breder der sig en forventningsfuld glæde. Dér venter mine seks medkursister, og en stille civiliseret begejstring over min vandtur breder sig. »Godt det ikke var mig, der dummede mig foran alle de andre« er tydelige budskaber i mine kajakvenners ansigter. Andet forsøg på at skrue bagdelen ned i den slanke glasfiber kajak bliver mere succesrig.

Med højre hånd fastgjort til »kajakmundingens« bageste del er »skibet« forbløffende stabilt. Grinende tilbyder instruktøren, at jeg kan få en ny tør »våddragt«, hvis ikke jeg vil sidde de næste 4,5 timer sjaskvåd, men ihukommende det mas og de mange og lange minutter jeg baksede det tætsiddende gummi omkring kroppen skulle jeg ikke nyde noget, og da instruktør- Trine samtidig er min søster, skal hun slet ikke have fornøjelsen af at vente på mig, så af sted det går.

P1000054

Tørsejlads som intro

Det var ellers ikke, fordi jeg ikke var forberedt, for før vi blev sluppet løs på vandet, så var vi igennem en gang solid tørsejlads på land, hvor kajakkens anatomi blev gennemgået, sikkerhedsprocedurer sagt

højt og så var det ellers tid til at finde kajakken med korrekt numsestørrelse. Havkajak er en af de motionsformer, der har rigtig mange udøvere, og der er mangfoldige muligheder for at dyrke kajaksporten sammen som familie. Men at gøre sind og krop klar til havet i det beskyttede bassin i Amager Strandpark er en ganske særlig tryg oplevelse. Siden området i 2005 blev ombygget for over 200 millioner kroner, er det eksploderet med aktivitetetsmuligheder, spisesteder og trygge laguner, som er ideelle for nybegyndere som mig.

Våddragt-vraltende bevæger vi os over på en stor græsplæne, hvor vi, fire mand og tre kvinder høj, står og blafrer med armene fra side til side for at finde den rette balance, så hænderne er klar til at føre en pagaj. Kajaksporten er til både enere og mere socialt anlagte, men når den over 500 centimeter lange og 25 kilo tunge havkajak skal bugseres i vandet første gang, er det rart at have et par ekstra hænder til hjælp.

Drejekajak giver problemer

Kun fordi mine medroere ser nogenlunde lige så dumme ud som mig, er det til at leve med, at jeg nu sidder klistret til med en sjaskvåd sort gummidragt, rød hue og sort-blå strømpesko! Næsten i vandet, men alligevel hurtigt med en fornemmelse af beherskelse. Med små vippende bevægelser skal grænserne afprøves. Vælter jeg igen? Efter få minutter er forfængeligheden dog skubbet til side, og langsomt bilder jeg mig selv ind, at jeg har styr på det lille »skib« omkring mig. Selvom det regner, og resten af landet blæser, så er vandet roligt i lagunen. Hurtigt fremad. Skulderen og håndleddene skriger efter en bedre teknik, men foran mig ligger en af de mere højrystede medroere, og han skal overhales.Pagajen pisker fra side til side, og kajakken »brøler« fremefter, men noget er galt, for hver eneste tag i vandet efterfølges af en lille, men meget virkningsfuld, venstredrejning af kajakken, og det undrer mig, at instruktøren så let som ingenting kan glide op forbi mig, og smide et råd i min retning, før hun sejler videre mod førerfeltet.

Succesfuld flådevandring

»Hjælp hinanden og lær at arbejde sammen«, er mantraet for næste øvelse, hvor alle syv kajakker skal placeres op ad hinanden i en flåde, og så skal der ellers spadseres. Midt ude på vandet, skal to roere bytte plads og så retur til egen kajak. Det er nu, der skal ties helt stille for ellers er risikoen for endnu en vandtur faretruende tæt. Med faste greb om hinandens kajakker lykkes det på under fem minutter for to roere at bytte pladser og retur, og det mest forbløffende var oplevelsen af hvor stabile vores kajakker er, når de ligger sammen. Men på fire og en halv times kajak-intro er der ikke tid at spilde, så videre går det længere ud i lagunen langs den 4,6 kilometer lange københavnerstrand. Firer, treer og så toer, der går ikke længe så har jeg glemt alt om forskellen på skivet og ikke skivet pagajføring, rigtige vinkler i skulder og håndled, for nu skal der vindes, men igen slår kajakken knuder på vandet og vil konstant dreje mod kysten. Efter et par timer på vandet føler jeg mig ellers som lidt af en stjerne, men kun indtil jeg ser instruktørerne igen komme ubesværet glidende forbi. Jeg har vilde drømme om aggressiv kajakroning i Isefjorden, og derfor skal kajakkens rytme og muligheder ind i kroppen. Jeg bliver mere og mere glad for at det sker her i den beskyttede lagune, og da tiden er inde til baglæns roning over 25 meter med kropsrotation og jævnlig orientering over skulderen, har jeg lært at positionere mig, så jeg er ikke er den første. Når man tækkes med en kajak-døv krop, så er det ikke nok at høre instruktioner, de skal ses før der er forbindelse mellem hjerne og hænder, men før det bliver min tur er det ved at ende galt. En havkajak har et opbevaringsrum foran og typisk et par stykker bagtil, og hos min kajak-makker Steen, har jeg gemt bananer, sodavand, chokolade, kiks, æbler og en pære. Vist nok lige i overkanten af hvad der anbefales, men nu skal der spises. Højre hånd fast i hans kajak og så skal plasticlåget ellers »bare« hives op, men lige som det er ved at lykkes, så bakker han med et ryk og jeg vipper forover. Havde jeg været rutineret kajakroer, så havde jeg kastet mig over en gang sculling, som er vedvarende lavt fejende støttetag, men ikke hos mig. Desperate armfagter og hovedet med et smæld kastet tilbage var eneste værn mod endnu en vandtur, men nu er jeg til gengæld klar til at tage en tur med kajakken i fjordene.

Mere information:

www.kajakhotellet.dk

P1000065P1000066P1000068

 

12. juni, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Kano og kajak, Sport & aktiviteter

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Der er mange muligheder, hvis man er til vildmarksliv, og går ind på hjemmesiden www.vildmark.se.

Mange af turene ligger i den dyrere ende, men der er gode muligheder for at sammensætte sin helt egen safari eller vildmarksoplevelse i Sverige.

Kanot1 Lagereld

4. november, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Gode hjemmesider og blogs, Kano og kajak, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Sverige, Vildmark og trecking

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Foto: Kajak, ikke kano, er venligst udlånt af Mikael Holm Kestler. Læs mere om kajakture og udlejning på Mikaels hjemmeside: www.kragenaeskajak.dk

Imponerende sluser
Slusemesteren lukker porten bag os, og kanoen glider stille ind til kanten af det store slusekammer. To tove bliver kastet ned, så vi kan holde os fast, når vandet om et øjeblik vil fosse ind med stor kraft. Vi, der i dette tilfælde er Konny, Peter, Pernille på tolv år og Thomas på ni, søger så langt tilbage i kammeret som muligt, og her er der god afstand op til den forreste port.

Pludselig brager vandet ind. Larmen og strømhvirvlerne virker voldsomme, men kanoen ligger stabilt i vandet. Den vipper kun en smule, og i løbet af få minutter hæves vi seks meter op. Porten åbnes og vi stikker padlerne i vandet, så vi kan komme over til slusemesteren for at betale afgiften på 15 svenske kroner.

Dagen før ankom vi til Bengtsfors, der ligger et par timers kørsel nord for Gøteborg. På vejen gjorde vi holdt i Trollhättan og så de enorme slusekamre i funktion. Et stort skib bevægede sig op ad Götaelven, og via sluserne blev skibet i løbet af en time hævet 40 meter. Det var et imponerende syn, som vi nød over en god frokost og en flaske hvidvin.

På toilet med feltspade
Hen under aften er det tiden at finde en lejrplads. Børnene synes, at “Troldeøen” lyder spændende, så vi sætter kurs mod den store klippefyldte ø forude.

Kanoen trækkes på land, teltet rejses og der stables op til bål. Det sidste er mest for hyggens skyld. Til madlavning har vi medbragt en “Trangia”, som er et meget driftsikkert og let feltkøkken, og snart dufter der af suppe. Dåsemad, som man hjemme ville nægte at sætte tænderne i, smager himmelsk under disse forhold. Aftenens hovedret (en østrigsk “knödelragout”) samt rødvinen ,der er i papkarton, glider hurtigt ned.

“Jeg skal på toilettet”, siger Thomas og henter feltspaden. Da det er Thomas første toiletbesøg “in natura”, går jeg med for at hjælpe. Vi graver hullet i et spadestiks dybde, jager myggene væk og ….. Bagefter dækker vi hullet til og markerer med to pinde, hvor man absolut ikke skal trampe rundt i bare tæer.

Efter en tår aftenkaffe kryber vi ned i soveposerne. Her ligger vi længe og lytter til alle skovens lyde, inden vi falder i søvn.

Myreøen
Området af sammenhængende søer er enormt, så vi har udvalgt et hjørne af den store sø Lelången som dagens mål. Vi søger ind under kysten, hvor oplevelserne er størst – og tættest på. Klipperne stikker mange steder 20 -30 meter direkte op af vandet. Det er et flot syn at sejle helt tæt på og glide ind og ud af de små vige.

Pernille får pludselig øje på et bæverbo, og vi lader kanoen flyde lydløst i retning af boet. Store stammer er gnavet af og anbragt i et helt bestemt system. Efter ti minutters forgæves venten padler vi videre – bæveren gemmer sig godt.

Ved middagstid går vi i land for at holde frokost. Et tæppe bredes ud og vi dækker op med forskellige delikatesser. Straks bliver en halv million røde myrer så lækkersultne ved synet, at de vil holde os med selskab. Der er kun en ting at gøre: Vi tager benene på nakken og hopper i kanoen, mens de mest ivrige myrer følger med.

På god afstand af “Myreøen” finder vi et mere fredeligt sted, hvor vi kan spise. Efter frokosten bader vi fra klipperne, nyder stilheden og glæder os til de næste par dage, hvor nye områder skal “udforskes”.

God familieoplevelse
Nogle dage senere, og efter masser af gode oplevelser, er vi tilbage ved udgangspunktet. Vi gør vi kanoen ren og afleverer padler samt svømmeveste. Derefter pakkes telt, trangia og soveposer sammen, mens vi fantaserer om den middag, som vi vil indtage om aftenen.

I løbet af den uge der er gået, har vi haft et kæmpe naturområde næsten for os selv. Der var så rent, at vandet kunne drikkes direkte fra søen, og vi har på intet tidspunkt savnet de bekvem- meligheder, som vi omgiver os med til hverdag.Tværtimod er vi på en god måde kommet i tættere kontakt med en “primitiv” livsform, som man i hverdagen fjerner sig mere og mere fra. Familien har været intenst sammen, og vi er enige om, at det skal prøves igen.

Med hjulspin kører vi mod nærmeste restaurant.

Rejsetip – Kanoudlejning:
Silverlake Canoeing, Slussen, Brogatan 2, S-666 31 Bengtsfors, Sverige.

www.silverlake.se

Telefon:
00 46 531 121 73.

Kan lejes:
Telt, liggeunderlag og feltkøkken

Kan købes:
Kort og myggebalsam

Andre aktiviteter:
Mountainbike, dræsinekørsel, vandreture (spørg Silverlake Canoeing)

Allemandsretten:
betyder, at man frit og gratis kan slå telt op (næsten) overalt i Sverige.

Afstande:
Gøteborg – Bengtsfors: 170 km.
Gøteborg – Stockholm: 490 km.

13. juli, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Camping, Kano og kajak, Sverige

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

”Far – mere fart, mere fart – jeg eeelsker kajak”.

Med denne replik suser vi gennem mørket i et cementrør under en grusvej, i stærk strøm og med det sidste af sætningen som et ekko bag os: ”jak, jak, jak…”.

Jeg tager det som et tegn fra min treårige datter om, at det er helt okay, at vi kun er halvvejs ved målet efter den første times sejlads.

Vi er på tur i havkajak, gennem afvandingskanaler i en vestjysk mose, et sted, hvor jeg på ingen måde kan forestille mig, at der nogensinde før har været en havkajak forbi.

Vandet er krystalklart, men langs bredderne er der mudder med fod af odder overalt. Det er i april, det er mildt i vejret, sanglærkerne er begyndt at synge og det er begyndt at blive grønt. Det er en af årets første rigtige forårsdage.

Vi holder pause på bredden, hvor vi spiser den medbragte madpakke og varmer de små fingre, som meget af tiden plasker i vandet. Kanalen er så smal og lavvandet, at vi nogle gange næsten sidder fast under væltede træer. I begyndelsen er pagajen flere steder for lang til at bruge rigtigt, så den anvendes mere som en stage. Vores erfaring begrænser sig til en lignende tur for et halvt år siden i efterårsblæsevejr på en lidt bredere å. Det var også en stor succes.

Kano i natur1

Min erfaring med at sejle i havkajak er noget bredere end vores erfaring, idet jeg i 15 år har sejlet alene i åer og på fjorde, foruden nogle ture med min søsters børn. Jeg er derfor for længst kommet over det stadie, hvor jeg er usikker på kajakkens eller mine egne evner. Det mener jeg også man bør være, når man tager børn med på denne måde. Det er ikke for helt nybegyndere. Men har man bare lidt erfaring, kan man måske finde et sted, hvor man kan bunde hele tiden. Så kan det ikke gå helt galt.

Når blot man sikrer sig på forhånd at projektet er forsvarligt (her er Google Earth et fantastisk hjælpemiddel, men lokalkendskab eller rekognoscering er også et must, når man vælger ruten) så er der absolut ingen problemer i at gennemføre en sådan tur. Det kræver dog efter min mening at man er en habil havkajakroer, så man ikke skal koncentrere sig om at holde balancen, sejle eller på anden vis bruge energi på andet end at skabe en succes for barnet. Er man ikke selv 100 procent tryg ved det man laver, så er barnet det sikkert heller ikke.

Tre årig i havkajak lyder måske lidt usædvanligt, men når der er styr på sikkerheden er det en intensiv, helt anderledes og meget afslappende naturoplevelse.

Hvis man har børn i en størrelse der kan sidde i bagagehullet på en havkajak, så er det nu man skal afsted – ellers er børnene nemlig blevet for store inden længe!

Rigtig god tur.

For spørgsmål eller gode råd, kontakt mig gerne på www.borninaturen.dk

Kano3

8. maj, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Kano og kajak, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com