Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab

Af Martin Hoffmann Kønig

Vi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.

Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.

I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.

dansende-frokost-baenke

Maden svømmer omkring fødderne

Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.

Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.

Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.

Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.

Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.

dansende-frokost-flaader

Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.

Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.

Fraværende turister gør det sjovt

Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.

Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.

Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.

Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.

Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.

Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.

Sådan gjorde vi:

Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.

Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.

15. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser

Tags: , , , ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com