Staven gør naturen nemmere
FollowFødderne værker, knæene knirker og det hele er ved at være for meget. Syv-årige Malthe er med på ture i naturne, men han kan også få nok, og så er det med at have de små fif parat.
Vi har ofte et sæt vandrestave med, når vi vandrer. De er lette, de kan justeres og sættes fast på rygsækken, og så kan de noget som ord kun dårligt kan, når kilometerne er ved at være for meget for Malthe. De kan adsprede, og de kan redde en del flere kilometers vandring.
Fysisk aflaster stavene knæ og fødder, men psykologisk gør de også noget andet, de flytter fokus. Efter få minutters fornyet vandring med stavene, så er det ikke usædvanligt, at høre en stille fløjten og en begyndende nynnen, mens staven slynges fra side til side, og det slet ikke er svært eller hårdt at gå.
Martin Hoffmann Kønig 25. maj, 2021
Posted In: Børn i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Temaer, Vandre, Vildmark og trecking
Læs også
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Bålslik af vinter æbler
Det suser så hyggeligt fra gløderne, når æbler forvandles til slik fra bålet, og lige nu er der gode muligheder for at forvandle lidt kedelige nedfaldsæbler til lækre søde delikatesser.
En flok af de mange nedfaldne æbler samles ind, og lægges i en spand, kurv eller pose. Det gør ikke noget, at æblerne er lidt stødte, ser triste ud eller appellerer til at blive smidt væk.
Så skal hvert æble pakkes grundigt ind i staniol – et rigtig hyggeligt børnejob – og derefter kan de lægges i gløderne på havebålet, i grillen eller på en grill-rist, og et godt trick er at bruge rigeligt med stanniol, så der er mulighed for at slutte af med at folde en lille holder i toppen af æblet. Det gør det meget nemmere, at tage æblet op af bålet eller væk fra grillen, når de er klar.
Seks til otte minutter senere er æblerne klar til at blive spist. Det er en god ide, at trykke lidt på dem, mens de er i staniolen. Hvis de er hårde, så skal de en tur mere i gløderne, men er de bløde, så er de klar som det lækreste haveslik. Det kan også være her, at dolken kan bruges til et listigt stik for at mærke æblets blødhed.
Man kan spise æblerne helt bare mens de er i staniolen, med en ske eller stikke en gaffel i bunden på det og så bare gnave løs. Der er også den søde version, hvor man på forhånd skærer kernehuset ud oppefra, og i hullet drysser farin eller puddersukker. Det giver en sprød og karameliseret masse, som i høj grad kan erstatte en slikpose eller julemodellen, hvor hullet stoppes med marcipan.
Husk, at man ikke må skære hele vejen igennem æblet, der skal være en bund tilbage, når kernehuset er fjernet.
Æblerne skal være helt bløde, og de kommer til at smage som lækker varm æblegrød.
Martin Hoffmann Kønig 17. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Bålmad, Spis naturen, Udvalgte artikler
Tags: Bål, Fremmed mad, Fri natur
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Parkour i høet hitter
Det ene ben svinger han hurtigtigt op på høstakken til højre, armen får et sving til venstre, og så…. Malthe falder til jorden, men smilet er stort, for når det kommer til stædigt at ville klare det opgaver han sætter sig, så er han fantastisk. På vores tur er vi stødt på to halmballer, formentlig opsat til brug for de græssende køer, der går og gumler en kilometer fra os, men lige nu er de udnævnt til en fabelagtig naturlegeplads, hvor der står parkour-øvelser og grin på programmet.
Efter adskillige forsøg på, at lave en “trappe” af nedfalden hø og indsamlede sten, lykkes det Malthe at komme op, og sejrrigt står han med hænderne i vejret, og nyder, at jeg simpelthen ikke kan få min krop op i hans højde, og nyder, at han fik succes med sit forehavende, og nyder, at kunne bruge noget af det “legetøj” som naturen så gavmildt byder på.
Martin Hoffmann Kønig 22. september, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Europa, Temaer
Tags: Børnenebørn, Fri natur
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
Hunden snerrer og viser tænder, dens ejermand trækker i den og råber frem for sig mens hans hænder fagter afvisende i luften. På en murstensvæg foran dem sidder genstanden for deres vrede. To buttede hanaber, der ellers har mere travlt med at pille hinandne for lopper end med at interessere sig for dem.
Men for manden, der er pensioneret fra den engelske marine og igennem mere end 20 år har boet i Gibraltar, så er aberne ikke just for sjov. De er aggressive, de bider og angriber både mennesker og dyr, og så stjæler de med arme og ben – i bogstaveligste forstand. Og stod det til ham, så skulle aberne fidne sig et andet sted at bo.
Men for os er det en helt anden oplevelse. Vi var taget til Gibraltar i januar måned, som er et genialt tidspunkt, og vi har i flere dage håbet på, at vi skulle opleve aberne. Det er lunt, ofte solskin, og der er stort set ingen turister at slås med pladsen om. Planen var, at vi ville tage “cable Car” fra bunden til klippens top, men den var i udu, og da vi blev antastet af en ganske ubehagelig chauffør, der nærmest grinede af os, fordi vi kun havde ham at vælge, hvis vi ville se aber, så besluttede vi, at man sagtens kan gå derop.
Og det kan man. Det er en stejl omgang, men der er ingen klippeklatring, og hvis man er i normal god form og har husket en flaske vand, så er det helt uproblametisk at gå op til abeland.
Halvvejs oppe skal man betale et mindre beløb for at komme helt til tops, men det er ikke nødvendigt, for der er masser af aber, og da vi ser de første tror vi egentlig det er løgn, for uden for sæson, og kun en lille kilometer oppe af bjerget sidder de. hen over vejen piler en babyabe, og dens mor kommer beskyttende efter, pludselig er vi nærmest omringet af aber, men da de hurtigt spotter at vi ikke er værdige til at blive bestjålet og hverken har synlige kiks ellerandre søder sager, så bliver vi ignoreret.
Udover at kunne nyde fritlevende aber meget tæt på, så er der en fabelagtig udsgt fra klippen, der er Europas sydligste punkt, og Afrika er til at få øje på.
Martin Hoffmann Kønig 5. september, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Gibraltar, Nyheder
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Gratis ferie på en onsdag
Malthe sidder og snitter sin gren klar til snobrød, ved siden af ham ligger flitsbuen, selvfølgelig den med pile med plasticspidser, Majbritt pusler om bålet, mens jeg har tid til at læse et par sider i en bog.
Fuglene kvidrer, ænderne snadrer og over os er en svaneflok på vej “hjem.” Det er sen eftermiddag, klokken omkring 17, og for et time siden puttede vi liggeunderlag, nattøj, snobrødsdej og aftensmad, sammen med tandbørsterne, i bilen, og er draget til et af vores yndlings shlerterpladser i Skuldelev. Den officielle ferie er forbi, og vinteren begynder ats ende små snerrende bid afsted. men derfor kan man jo godt give plads til en helt lille ferie midt i ugen.
Aftenen står på bålmad, snitte pinde, prøveskyde flitsbue, finde kvas til bålet, bade i fjorden og sove i det fri. Simpelt, men dejligt, og sheltermulighederne findes i hele landet.
Mens tænderne børstes suser det for ørerne, og vi tæller: 1-2-3-4. Flagermusene flyver tæt ved skumringstid, og det er ret sjovt, at forsøge at lade blikket fange deres flaksende ruter, mens vi hælder tandbørsterne våde fra vores medbragte vandflaske, og Malthe er ret vild med, at der er flere end 100 forskellige tissesteder i omegnen. Eneste problem ved nattetide, er, at der engang imellem kommer “gæster,” enten i form af voldsomt puslende smådyr eller bilister, der synes de har et natteærinde i området. Men de korte natteafbrydelser kan ikke fjerne glæden ved, at vågne op, nyde en solopgang, og så starte dagen med en nøgendukkert i fjorden.
Martin Hoffmann Kønig 20. august, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, Nyheder, Sove i naturen, Udvalgte artikler
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Snegle skal spises snarest
Vupti, en mega vinbjergsnegl har fundet plads i Malthes hånd. Han kigger og spørger om ikke det er rigtigt, at den kan spises. Indrømmet, jeg ved kun, at jeg i 1970`erne fik den ene hvidløgssølede snegl efter den anden, og sammen med et flute, smagte det egentlig ganske godt, så jo, hvorfor ikke.
Vi putter sneglen, for efter at Malthe har fået ja til mad, så finder han kviksnart flere snegle, og ned i den store gryde med spilkogende vand, der hænger over bålet. Efter få minutters kogning, har de døde snegle trukket sig sammen og skiftet fra grå til brun kulør, og så er det ellers bare med at smage.
Ansigtsudtrykket er kritisk, og mundvigene peger ikke just i retning af stor madoplevelse, men nu er det prøvet, og vi er enige, det bliver sidste gang med snegle fra skov til mave.
Efter at have studeret emnet lidt har jeg svaret på, hvorfor vores skovsnegle ikke smagte godt. Vi havde ikke forberedt os ordentligt, så her følger opskriften på, hvordan du kan spise vindbjergsnegle, som I selv har samlet ind, og husk, at de tidligst må indsamles fra august, så der er sikkerhed for, at de voksne snegle har lagt deres æg.
Anvisning på vinbjergsnegle til mad:
Sneglene skal gå i et par dage i et par trækasser et skyggefuldt sted, så de kan få tømt deres tarme for affaldsstoffer. Husk at sætte låg på kassen, ellers er sneglene hurtigt væk, men der skal selvfølgelig være lufthuller i dem.
Spilkogende vand er effektivt til at slå dem ihjel. Efter et par minutters kogning tages sneglene op, bedst med en hulske, og deres indvoldsskække skal afklippes. Så skal sneglene afslimes i flere hold kogende let saltet vand, og der afskummes med hulskeen udnervejs. Når de ikke afgiver mere slim, så skal sneglene skylles en sidste gang, og de er klar til at blive puttet i en suppe eller spist fra hånden.
Martin Hoffmann Kønig 6. marts, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Hestevogns-ferie i luntetrav
Svenske heste forstår ikke dansk. Sådan er konklusionen efter otte dage som chauffør på en hestevogn i Hallands grønne storskove. Vi er af sted i prærievogn mellem Halmstad og Ljungby, hvor nogle af Sydsveriges dybeste skove findes, og vores drivmiddel er to bomstærke fjordheste. Et bord, der kan slås ned som seng, en presenning over en stålramme, lidt køkkengrej, to gule vanddunke og heste-foder i portions-poser kalder vi hjem i otte dage.
Det er tredje gang familien drager på tur med hestevogn, og det er bestemt ikke med en baggrund som eliteryttere, men det er nemt at køre hestevogn. Det kræver blot et lille kursus i hestepleje, pålægning af seletøj og en prøvetur med udlejer, så er vi klar til at finde vores plads i rækken blandt de fire andre familier, som vi skal køre sammen med.
Ulydige heste er ikke et problem. Du bestemmer, og du skal bare være klar i mælet, er instruksen før vi sætter skub i karavanen, men af en eller anden grund er de gyldent lokkede nordbakker ligeglade. Vores heste går fuldstændig, som det passer dem, og da jeg desperat hiver seletøjet til en skarp venstredrejning, vender de enorme dyr blot hovedet og viser tænder. Retningen bliver ikke ændret. Det hele går langsommere end adstadigt ad den planlagte rute, fire til fem kilometer i timen gennem enorme skovområder kun afbrudt af søer og græsarealer, og langsomt ændres sindet.
Efter de første par timers indestængte frustration over mistet kontrol, så giver det ro. For hestene skal nok selv finde frem, og det er tid til at give slip. Jeg sidder bare og ser ud som om jeg styrer og lader roen tage over. Frem pibler små glade stænk af overskud og det er tid til at være sammen med børnene. På skift sidder bror og søster og ”styrer” med farmand, mens øjnene meditativt plejes af alt det grønne omkring os.
En svensk skov er uendelig smuk og stor. Så på et tidspunkt melder overmodet sig. Det går jo meget godt, så hvorfor ikke stoppe kræene og plukke et par blomster til natbordet? Men gør det ikke, for her virker ingen ”pruuuh”, eller ”stop for faen”. Hestene fortsætter og nu lidt hurtigere end før, for de andre vogne har fået et forspring som følge af blomster-planerne, og det tåler vores heste ikke.
Sjoske-løbende iført korte bukser, spraglet T-shirt og blå gummistøvler må jeg sætte efter den førerløse vogn, og kun fordi de andre ”chauffører” forstår alvoren i at miste en medkører, får vi standset vores heste. Kan ikke undgå at få venner. Fire timers trissen og så er der pause for natten. Hestene skal have ”tøjet” af, og tungen holdes lige i munden.
Bedst som jeg står og holder en heste-mule med bestemt kendermine, og sønnike glad kommer med havre i en sort plasticbøtte, gider den firbenede ikke vente længere. Den virrer med hovedet, og mulen bliver jordbåren. Et styk far kastet til jorden og et par barne-fingre tæt på de store hestetænder forskrækker sønnen. Chokket fortager sig dog hurtigt, og snart efter står han og strigler de store dyr sammen med sin søster.
Hver aften overnattes tæt på en af de søer, der konstant dukker op mellem træerne, og efter at have samlet brænde og tændt op i bålet er der rig lejlighed til at lufte fiskestangen, mens børnene springer legende omkring. Det er umuligt ikke at finde venner og børnene nyder at kunne bruge skoven som legeplads. Som vi voksne sidder der, lidt våde og lidt forkomne vokser fællesskabet. Vores hestevogne står samlet, og ”fjenderne” kan bare komme an.
Det er fedt at være snavset. Langt ude i skoven findes skatten. Nogenlunde sådan kunne det lyde, hver gang toilettet skal gæstes. Skal ballerne hvile på et plastsæde, så er der en lille primitiv spand placeret under et af skovens store træer og eneste måde at signalere ”toilet optaget”, er konstante fløjtelyde i hugstilling. Men i takt med dage uden bad, falder behovet for moderne bekvemmeligheder. Der går sport i at droppe selv simple hygiejne regler, og verden udenfor vores lille samfund glemmes en lille smule hele tiden. På et tidspunkt opdager jeg en stor fed, vold-ædende skovflåt siddende halvvejs begravet i min underarm. Hysterisk for jeg på hospitalet i Halmstad, og stor var min forundring, da lægen uden at skjule sin væmmelse brugte seks fulde minutter på at belære mig om, at man faktisk godt kan købe sæbe og deodorant flere steder i Sverige, og så et minut på at forklare at skovflåterne i Østsverige ikke er farlige.
Bitte små flyve-fjender-Knotter. Sig ordet højt. Og print de små ækle flyve-hud-ædedyr på din indre fjendeliste. Små som korn hvisler de flyvende rundt langs søerne, og så kaster sig med bittesmå grådige munde over alt af kød og blod. Omkring bålet sidder vi samlet hver aften med snobrød, mad på bålet og hovederne dekorativt pyntet med buskgrene. For ifølge kloge hoveder holder grenene knotterne væk. Det lykkedes næsten, og det er det også nødt til, for timerne skal bruges i naturen. Vognen er lille, og kun hvis man virkelig holder af hinanden kan man klare otte dage i en hestevogn.
Snyd ikke jer selv for en tur i cowboy parken
High Caparral på hjemvejen – www.highchaparral.se
Kører man over Malmø hjem kan anbefales at vaske hestevognssnavs af i Vandpaladset Aquakul i Malmø. – www.aq-va-kul.se
(Billederne er fra en af vores andre hestevognsture, her i jylland)
Martin Hoffmann Kønig 21. januar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Sverige, Udvalgte artikler
Tags: Dyr, Fri natur, Heste, Lowbudget
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Rabarber som bukser
Haven er et godt sted at fjolle i. Vores yngste søn Malthe på syv år, elsker at rulle sig i græsset, sprinte nøgen omkring mens han kyler vand efter enhver, der nærmer sig, og så er han og hans mor, Majbritt, begesjtrede for, at bruge havens afgrøder – også til ting, som der ikke står noget om i nogle havebøger.
Rabarber har således vist sig, at være aldeles fremragende som kølende og hyggelige sommerbukser. Efter at stænglerne er blevet plukket, og de kæmpe blade ligger bunket på jorden har fantasien frit løb. Med en håndfuld af havens klatrende ukrudt som bånd, binder Majbritt en fin buks sammen af rabarber, og det gav Malthe mange gode timer bare at rende rundt og vise sig i sin nye underdel, som viste sig at have en imponerende holdbarhed, også langt ud over havetid. Så selv da fjernsynet kaldte, sad han og tronede i sine nye rabarberbukser, og som Malthe siger, så er det jo smart, at man nu ikke længere behøver at have tøj med, når man skal ud, for det hele kan jo fås i naturen.
Martin Hoffmann Kønig 15. januar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Sjov i naturen
Tags: Fri natur
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Hjemmesnittet spyd godt for instinktet
Hjortens hjerte hamrer nervøst mens vi sniger os ind på vores kommende byttedyr. Med et velanbragt og kraftfuldt stød gennemhuller det spidse kastespyd dyrets hjerte, og så er det tid til at fylde gryderne. Mindre gør det, at det udspiller si i fantasien, og at det smukke byttedyr er tegnet i sand på stranden.
I timerne forinden har vi hjemme i haven snittet seks større og mindre grene jægerspidse, og nu er vi klar til at gå på jagt, og her er stranden et perfekt sted. For her kan vi tegne alle de dyr vi vil jage, vi kan lave kamp-arenaer til en hurtig stokkekamp, og når vi nu er så heldige, at der lige er blevet stablet en større bunke sand, så har vi et perfekt sted, at kaste om kap, og særligt vinterperioden er perfekt for den slags drabelige kampe, for vi er næsten altid helt alene og kan råbe, skrige og løbe fjollet, lige som det passer os.
Hvad skal du bruge?
Grene
En kniv, og nogle klare regler om, hvordan man snitter med en kniv, og så en livlig fantasi, så de hjemmegjorte kastespyd kan bruges til en livlig jagt.
Spejdernes ni knivregler, når der snittes:
1. Snit væk fra dig selv
2. Sid ned når du snitter
3. Sikkerhedsafstanden til andre er mindst 1m.
4. Hold øjnene og koncentrationen på det Du snitter.
5. Kniven skal være i skeden så snart du ikke bruger den.
6. Aflever altid kniven sikkerhedsmæssigt korrekt.
Når kniven gives til en anden, skal bladet vendes bort fra den som
modtager. Hold på bladet med tommel og pegefinger således at ryggen af kniven vender ind i hånden.
7. Kniven er et værktøj, IKKE legetøj!
8. Anvend fast underlag.
9. Brug kniven korrekt. Lad være med at hugge med den, og kast den ikke.
Martin Hoffmann Kønig 22. november, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Vinterferie
Tags: Fri natur
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Børnefødder napper nemt svenske klipper
Den sorte prik i havets skummede overflade dykker, mens begejstringen vokser på dækket af det duvende, men stolte, skib ”Nanny.”
Bølgerne slår næsten-kvalmen ind i kroppen, men det opvejer ikke glæden ved at have fået øje på flere af de knubsæler, der holder til omkring den svenske ø Hallands Väderö ud for den hyggelige fiskerby Torekov, kun en times kørsel og en halv times sejllads fra Helsingborg.
Men målet er ikke at se på sæler, det er at komme til at vandre på Hallands Väderö. En ensom ø, i det nordvestlige Skåne med få huse, trampestier, får, små heste, kvier og pindsvin. Øen har været i den svenske kirkes besiddelse siden 1200-tallet, og her er gode muligheder for at vandre over klipper, langs havet, igennem krat, skov og gennem små skovlunde med en frodig og anderledes vegetation.
Bæltet spændes, kniven lægges i lommen og den lille dagrygsæk spændes på skuldrene. Syv-årige Malthe er klar til eventyr på fødder. Vi bliver sat i land ved naturhavnen Kappelhamn, der er den sydligste af de to havneanløb på øen, og så er det ellers bare at sætte det lange ben forrest, for her skal vandres over blomstrende marker og stendiger fra den tid, hvor øens eneste afgrøde – kartoflerne – skulle beskyttes mod grovædende geder. Selvom øen kun er lidt over tre kilometer lang, så er der gode udfordringer for særligt de små ben, og efter 20 minutters vandring når vi et stenet og forvitret strandområde ved Brötholmarna.
Vandring med børn handler om at lytte og følge de mulighede, som hvert barn har, og selvom vores guide mener, at børn blot skal lære at følge med, for på den måde at komme til at elske vandringens muligheder, så er der glæde, når det bliver tid til frokost og en pause, hvor det er ok at løsne ”tornysteret” og fremdrage den medbragte kniv for lige at få snittet en pind, før turen går videre gennem Söndre Skog, hvor over 300 år gamle træer snor sig eventyragtigt og man skal passe på fødderne for ikke at plumpe i det dunkelt udseende søvand, der breder sig som ”farlig” sumpet undergrund.
Først er det gåsegang, og siden er der mere skub i vandringen.
Malthe knytter hænderne og træder med ekstra kraft i fødderne, for efter et par timers vandring er der ved at være ”solgt ud,” men vi er nået til øens nordlige del, hvor fyrtårnet siden 1884 har guidet søfarende sikkert omkring klippeøen, og her er det tid til en pause mere, og muligheden for at hoppe og løbe på sindrige stenformationer, og kravle på klippestykker, der ikke finder sin lige i Danmark.
Turens endepunkt er havn nummer to ved Sandhamn, hvor der også findes både toilet og kiosk, sidstnævnte har dog ikke åbent hele året.
Yderligere informationer, hvor der også er info om bådtider og priser:
www.hallandsvadero.se
Martin Hoffmann Kønig 22. juni, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Sverige
Tags: Fri natur, Klipper, Vandre
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.