Glasskår, flasker, skarpe søm og flere steder stellet fra en afpillet barnevogn. Vi har begået den klassiske fejl. Fra campingpladsen ved Danhostel Frederiksværk og Camping, har vi lånt to af deres grønne kanoer for at kunne sejle eventyrtur via kanalen op til Arresøen, men, men, men, en enkelt detalje var vi ikke lige klar over.

Det er sjældent, at der er vand nok i kanalen til at kunne holde kanoerne flydende, så ud i det pumrede vand – husk sko på!!! – og så ellers trække kanoen uden om de mange menneskelige efterladenskaber, der gør kanalen til et uhumsk sted, at bevæge sig.

Ikke just den mest oplagte start for en artikel, der skulle handle om, hvordan man for få penge kan få en herlig dag i en kano langs noget af Danmarks smukkeste natur. Men da vi først havde lært lektien, så supplerede vi kanolejen med et par hjul, og trak ellers kanoerne fra campingpladsen op gennem Frederiksværk, og lagde fra i kanalen midt i byen.

At få lov til at trække en kano over et lyskryds, og få biler til at holde tilbage for to “kørende” kanoer, er ganske sjovt, særligt for seks årige Malthe, men også hans 16-årige søster og 14-årige storebror var helt med på deres nye “magt.”

Da kanoerne først var kommet i vandet var det ellers bare derudaf i det tempo, der nu passer en bedst. Sejlende gennem nyudsprungne bøgetræer, trælianer og bugtende sig udenom væltede træstammer gav turen et skær af vild Amazonas, og da Malthe spottede en ivrigt svømmende snog, var der ikke langt til fantasier om  fremmede landes livsfarlige flodkrokodiller – det er bare med at hold eudkig, og være forsigtig.

Efter nogle kilometers sejlads nåede vi til Smalle Åsti, hvor man skal have kanoerne op, og en rulletur mere, før de kan fortsætte til Arresø, som er en herlig tur. Gide rman ikke mere trækkeri med kanoer, for de skal jo hjem til campingpladsen igen senere, så får man nemt adskillige gode timer til at gå med at sejle i kanalløbet, og når man er tilbage er der gode muligheder for at sejle langs byen, ned til ismanden på torvet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvordan gør man?

Kontakt Frederiksværk Camping og vandrehjem, Strandbo.

En time i kano koster, i 2013, 100 kroner, og børn skal være fyldt 15 år før de må sejle alene. I lejen er redningsveste med, men man skal være indstillet på, at man selv skal bære kanoerne ned fra og efter turen på plads i de metalbøjler, som de hænger på.

Hjemmeside: www.strandbo.dk

Telefon: 4777 0725

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

27. februar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Vupti, en mega vinbjergsnegl har fundet plads i Malthes hånd. Han kigger og spørger om ikke det er rigtigt, at den kan spises. Indrømmet, jeg ved kun, at jeg i 1970`erne fik den ene hvidløgssølede snegl efter den anden, og sammen med et flute, smagte det egentlig ganske godt, så jo, hvorfor ikke.

Vi putter sneglen, for efter at Malthe har fået ja til mad, så finder han kviksnart flere snegle, og ned i den store gryde med spilkogende vand, der hænger over bålet. Efter få minutters kogning, har de døde snegle trukket sig sammen og skiftet fra grå til brun kulør, og så er det ellers bare med at smage.

Ansigtsudtrykket er kritisk, og mundvigene peger ikke just i retning af stor madoplevelse, men nu er det prøvet, og vi er enige, det bliver sidste gang med snegle fra skov til mave.

Efter at have studeret emnet lidt har jeg svaret på, hvorfor vores skovsnegle ikke smagte godt. Vi havde ikke forberedt os ordentligt, så her følger opskriften på, hvordan du kan spise vindbjergsnegle, som I selv har samlet ind, og husk, at de tidligst må indsamles fra august, så der er sikkerhed for, at de voksne snegle har lagt deres æg.

Anvisning på vinbjergsnegle til mad:

Sneglene skal gå i et par dage i et par trækasser et skyggefuldt sted, så de kan få tømt deres tarme for affaldsstoffer. Husk at sætte låg på kassen, ellers er sneglene hurtigt væk, men der skal selvfølgelig være lufthuller i dem.

Spilkogende vand er effektivt til at slå dem ihjel. Efter et par minutters kogning tages sneglene op, bedst med en hulske, og deres indvoldsskække skal afklippes. Så skal sneglene afslimes i flere hold kogende let saltet vand, og der afskummes med hulskeen udnervejs. Når de ikke afgiver mere slim, så skal sneglene skylles en sidste gang, og de er klar til at blive puttet i en suppe eller spist fra hånden.

Snegle2

Snegle1

6. marts, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Vinden puster de blå plasticregnslag til bjørnestørrelse, håret pisker i vinden, og vandet sprøjter ind over os, men i de fleste ansigter breder smilet sig, og kameraerne knipser livligt. Vi er på skibet Maid og the Mist, på et af verdens store vandfald, Niagara Falls. Først sejler vi et smut over forbi American Falls, hvor den største forskel på den amerikanske og den canadiske side kan ses, for amerikanerne bærer gule regnslag. Mens båden vipper langsomt, men sikkert, videre mod turens egentlige mål, begynder spændende at indtage kroppen. Det 750 meter brede og 52 meter høje hesteskofald, er enormt, og som vi nærmer os rejser en kæmpe vandsky sig fra burnden og dækker vandfaldet i vandig tåget  mystik.

Vandet plasker os om ørerne, cirka tre millioner liter vand – i sekundet – og mystikken, naturens enorme kræfter og historierne omkring vandfaldet smelter sammen, og gør det hele til en ret enestående oplevelse.

Det er fantastisk, at mærke suset og vandet fra dette imponerende stykke natur, men i virkeligheden var noget af det bedste, at sidde på hotelværelset i en blød stol trukket hen til vinduet, og bare sidde og nyde og fascineres af vandfaldet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fakta:

Båden The maid og the Mist – www.maidofthemist.com

Pris: Voksne: 17 Us dollars og børn(6-12 år): 9,90 Us dollars.

Vo boede på hotel Niagara Falls Marriott Gateaway on the falls. Husk at bestille fallsview. I den omkringliggend eby er der gode muligheder for at finde alt-hvad-du-kan-spise restauranter til både morgenmad og aftensmad.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

25. januar, 2020

Posted In: Canada

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Våd bliver man i hvert fald ikke. Det fede ved kajakker er, at man stort set aldrig falder i! Instruktørens overbevisende ord trommer gennem hovedet i takt med, at fødderne mister fæstet, og kroppen  uelegant glider ned i det kolde havvand i lagunen ved Amager Strandpark. Som en klamkold hånd tager vandet favntag med min krop, kun håret bliver ikke vådt før arme og ben i en meningsløs gestik får bugseret kroppen tilbage på land, i det, der senere viser sig at have et lammende beskrivende navn; Hvalrossen. Hvalrossen er navnet påden kluntede, men effektive måde man kan komme fra vand eller kajak på land, hvis man smider al forfængelighed over bord og indrømmer, at det nogle gange bare handler om atkomme på land så hurtigt som muligt. Når det ser elegant ud, så kaldes det en entring eller landing på bådebro, men det er først langt senere.

Omkring mig står folk og smiler mere end de griner, flere af dem har garanteret selv været, hvor jeg er lige nu, men på vandet breder der sig en forventningsfuld glæde. Dér venter mine seks medkursister, og en stille civiliseret begejstring over min vandtur breder sig. »Godt det ikke var mig, der dummede mig foran alle de andre« er tydelige budskaber i mine kajakvenners ansigter. Andet forsøg på at skrue bagdelen ned i den slanke glasfiber kajak bliver mere succesrig.

Med højre hånd fastgjort til »kajakmundingens« bageste del er »skibet« forbløffende stabilt. Grinende tilbyder instruktøren, at jeg kan få en ny tør »våddragt«, hvis ikke jeg vil sidde de næste 4,5 timer sjaskvåd, men ihukommende det mas og de mange og lange minutter jeg baksede det tætsiddende gummi omkring kroppen skulle jeg ikke nyde noget, og da instruktør- Trine samtidig er min søster, skal hun slet ikke have fornøjelsen af at vente på mig, så af sted det går.

P1000054

Tørsejlads som intro

Det var ellers ikke, fordi jeg ikke var forberedt, for før vi blev sluppet løs på vandet, så var vi igennem en gang solid tørsejlads på land, hvor kajakkens anatomi blev gennemgået, sikkerhedsprocedurer sagt

højt og så var det ellers tid til at finde kajakken med korrekt numsestørrelse. Havkajak er en af de motionsformer, der har rigtig mange udøvere, og der er mangfoldige muligheder for at dyrke kajaksporten sammen som familie. Men at gøre sind og krop klar til havet i det beskyttede bassin i Amager Strandpark er en ganske særlig tryg oplevelse. Siden området i 2005 blev ombygget for over 200 millioner kroner, er det eksploderet med aktivitetetsmuligheder, spisesteder og trygge laguner, som er ideelle for nybegyndere som mig.

Våddragt-vraltende bevæger vi os over på en stor græsplæne, hvor vi, fire mand og tre kvinder høj, står og blafrer med armene fra side til side for at finde den rette balance, så hænderne er klar til at føre en pagaj. Kajaksporten er til både enere og mere socialt anlagte, men når den over 500 centimeter lange og 25 kilo tunge havkajak skal bugseres i vandet første gang, er det rart at have et par ekstra hænder til hjælp.

Drejekajak giver problemer

Kun fordi mine medroere ser nogenlunde lige så dumme ud som mig, er det til at leve med, at jeg nu sidder klistret til med en sjaskvåd sort gummidragt, rød hue og sort-blå strømpesko! Næsten i vandet, men alligevel hurtigt med en fornemmelse af beherskelse. Med små vippende bevægelser skal grænserne afprøves. Vælter jeg igen? Efter få minutter er forfængeligheden dog skubbet til side, og langsomt bilder jeg mig selv ind, at jeg har styr på det lille »skib« omkring mig. Selvom det regner, og resten af landet blæser, så er vandet roligt i lagunen. Hurtigt fremad. Skulderen og håndleddene skriger efter en bedre teknik, men foran mig ligger en af de mere højrystede medroere, og han skal overhales.Pagajen pisker fra side til side, og kajakken »brøler« fremefter, men noget er galt, for hver eneste tag i vandet efterfølges af en lille, men meget virkningsfuld, venstredrejning af kajakken, og det undrer mig, at instruktøren så let som ingenting kan glide op forbi mig, og smide et råd i min retning, før hun sejler videre mod førerfeltet.

Succesfuld flådevandring

»Hjælp hinanden og lær at arbejde sammen«, er mantraet for næste øvelse, hvor alle syv kajakker skal placeres op ad hinanden i en flåde, og så skal der ellers spadseres. Midt ude på vandet, skal to roere bytte plads og så retur til egen kajak. Det er nu, der skal ties helt stille for ellers er risikoen for endnu en vandtur faretruende tæt. Med faste greb om hinandens kajakker lykkes det på under fem minutter for to roere at bytte pladser og retur, og det mest forbløffende var oplevelsen af hvor stabile vores kajakker er, når de ligger sammen. Men på fire og en halv times kajak-intro er der ikke tid at spilde, så videre går det længere ud i lagunen langs den 4,6 kilometer lange københavnerstrand. Firer, treer og så toer, der går ikke længe så har jeg glemt alt om forskellen på skivet og ikke skivet pagajføring, rigtige vinkler i skulder og håndled, for nu skal der vindes, men igen slår kajakken knuder på vandet og vil konstant dreje mod kysten. Efter et par timer på vandet føler jeg mig ellers som lidt af en stjerne, men kun indtil jeg ser instruktørerne igen komme ubesværet glidende forbi. Jeg har vilde drømme om aggressiv kajakroning i Isefjorden, og derfor skal kajakkens rytme og muligheder ind i kroppen. Jeg bliver mere og mere glad for at det sker her i den beskyttede lagune, og da tiden er inde til baglæns roning over 25 meter med kropsrotation og jævnlig orientering over skulderen, har jeg lært at positionere mig, så jeg er ikke er den første. Når man tækkes med en kajak-døv krop, så er det ikke nok at høre instruktioner, de skal ses før der er forbindelse mellem hjerne og hænder, men før det bliver min tur er det ved at ende galt. En havkajak har et opbevaringsrum foran og typisk et par stykker bagtil, og hos min kajak-makker Steen, har jeg gemt bananer, sodavand, chokolade, kiks, æbler og en pære. Vist nok lige i overkanten af hvad der anbefales, men nu skal der spises. Højre hånd fast i hans kajak og så skal plasticlåget ellers »bare« hives op, men lige som det er ved at lykkes, så bakker han med et ryk og jeg vipper forover. Havde jeg været rutineret kajakroer, så havde jeg kastet mig over en gang sculling, som er vedvarende lavt fejende støttetag, men ikke hos mig. Desperate armfagter og hovedet med et smæld kastet tilbage var eneste værn mod endnu en vandtur, men nu er jeg til gengæld klar til at tage en tur med kajakken i fjordene.

Mere information:

www.kajakhotellet.dk

P1000065P1000066P1000068

 

12. juni, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Kano og kajak, Sport & aktiviteter

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Forsigtigt, men alligevel også med en vis portion stolthed rejser 17-årige Mathilde sig på det hvide SUP Board. Padlen føres forsigtigt i det grøngrumsede vand, og så tager koncentrationen over. For balancen skal styres, vandet skal holdes under boardet og så skal der også lidt fremdrift i mellemtingen mellem et surfboard og en kajak, hvor man står op og padler.

Kæresten er allerede et stykke foran hende, så Mathilde får samlet sig, og efter kort tid har hun helt styr på SUP Boardet, og turen op ad Kastet Å, ved Krik, i Vestjylland, kan begynde. Det fede ved et SUP – Stand Up Paddle –  board, er, at det er så nemt at transportere. Ulempen er så til gengæld, at det er hårdt, helt utrolig hårdt at få pumpet op, men så har man til gengæld også en fantastisk balanceudfordrer, som nemt kan fange teenageren på tur.

Meldingen fra de to unge var, at det var hårdt, men fantastisk sjovt at padle løs i å systemet.

Yderligere oplysninger om SUP: www.kajakhotellet.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA IMG_4442 IMG_4441

 

 

 

12. november, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Sport & aktiviteter, Vestjylland

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Blå gnu, nubisk ged, baktrisk kamel, sort hesteantilope, et af de søde dådyr eller nervepirrende tæt på den arktiske ulv, der går for sig selv i et 40.000 m2 stort anlæg. Det er lidt fedt, at kunne nævne alle de dyr sammen med en historie om, at tage på udflugt i Danmark. Malthe og hans fætter Isak, henholdsvis syv og to år, var en tur i Knuthenborg Sadaripark, og dommen var lige så godkendt som dagen var lang.

mor_barn_og_kamel

For det fede ved Knuthenborg Safaripark er, at det ligger langt fra det meste af Sjælland, men det gør også at det er som at skulle på ferie, når man drager derned, og vejret er ikke så afgørende, for på den varme dag, er der gode muligheder for at være ude og bruge parkens lege- og vandland, og i dårligt verj er bilen j med som ly, og dyrene er som oftes meget mere aktive end i bagende sol.

Med hovedet inde i bilen, og en snude, der skubber sig til smågodter, er det sin sag at komme igennem den store park, for der er hele tiden et dyr, der nysgerrigt lige skal hilse på, og når man sidder i en bil, og der i sideruden står to store bredsnuede næsehorn, så giver det noget helt særligt til familiealbummet.

lemur_fodring

Før trætheden melder sig, er der et must – aberne – som i gamle dage var stedet enhver familiefar frygtede, fordi de flåede bilerne i stumper og stykker, men i dag, hvor man kører ind til dem i en – formentlig – skudsikker traktor, og kan fodre dem gennem små huller, er det et scoop, også selvom ruderne til tider kan være så materede, at man næsten ikke kan se aberne, når de er langt væk.

Siden sommeren 2012 har Knuthenborg kunnet prale af deres hjemmeproducerede arktiske ulve, og det er en helt særlig oplevelse, at kunne komme så tæt på de flotte dyr, og selvom der sjældent er meget aktivitet, og da Malthe og Isak besøgte dem i juli var skingrende varmt i bilen, så er tigrene også et must.

Det rigtig gode ved Knuthenborg, er, at der er så mange muligheder for at tage et hvil, nyde sin medbragte mad og bare nyde at være så tæt på vilde dyr.

alle_skal_med

Danmarks sejeste rutchebane

Igennem de senere år virker det som om Knuthenborg har investeret en del penge i fornyelser, og det giver pote. En temmelig god vandlegeplads, i forlængelse af en god naturlegeplads, som har afløst tidligere tiders hyggelige minitogtur, er blevet kombineret med et oplevelsescenter kaldet expedition tiger, og så det som faldt allerbedst i Malthes smag, en helt ny, og siger han fremragende mavekildrende nyhed – Congo Splash vandrutchebanen, som parken hævder er Danmarks længste, højeste – 20 meter –  og mest stejle vandrutchebane.

En tur til Knuthenborg hitter stadig, men det kræver bil, og i hvert fald en hel dag hevet ud af kalenderen, men kan kombineres med en overnatning enten i parken eller for eksempel på et bed and breakfast i nærheden, og vupti, så er der en hel lille ferie ud af det.

vandlegeplads_8

Praktisk infot om Knuthenborg Safaripark:

Voksne: 199 kroner

Børn (3-11 år): 109 kroner.

Parkens hjemmeside: www.knuthenborg.dk

 

Knuthenborg Knuthenborg3 Rutchebane Knuthenborg Knuthenborg12 Knutthenborg11 Rutchebane1Knuthenborg10 Knuthenborg4

 

6. april, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i bilen, Ferie med dyr, Sjov i naturen, Underholdning og forlystelser

Tags: , , , , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Damen er berømt i hele verden. Et symbol for mange mennesker på drømmen om frihed, og et must for de fleste New York farere. Damen er selvfølgelig The Statue of Liberty – frihedsgudinden, der troner fra sin post på Ellis Island ved indsejlingen til Manhattan Hun kan være både svær og dyr, at komme helt tæt på, men der er andre muligheder for at nyde den prægtige kvinde, og de er helt gratis.

Tag undergrundsbanen til Lower Manhattan, og hop på på Staten Island Ferry, der er en 25 minutter lang sejltur – lige forbi Frihedsgudinden – og med et fabelagtig mulighed for at iagttage den imponerende havn og News Yorks skyline. Selvom det har regnet de to gange jeg har været der, så kan turen virkelig anbefales, og det er ikke kun på grund af de ydre muligheder. Bare det at sætte sig ned, og suge dagligdagens liv til sig, er fantastisk, og kombinrerer man turen med en hot-dog – blød og lidet velsmagende – så er man sikret en helt igennem amerikansk og sjov, som gør  turen fuldendt.

Og det gør ikke det store, at man er nødt til at gå fra borde, når skibet lægger til ved Staten Islands Saint George Terminal, for det er bare et spørgsnål om at runde terminalbygningen, og vende tilbage til skibet. Eller man kan drage videre på eventyr.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

21. december, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, New York, Underholdning og forlystelser

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Der er mange muligheder, hvis man er til vildmarksliv, og går ind på hjemmesiden www.vildmark.se.

Mange af turene ligger i den dyrere ende, men der er gode muligheder for at sammensætte sin helt egen safari eller vildmarksoplevelse i Sverige.

Kanot1 Lagereld

4. november, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Gode hjemmesider og blogs, Kano og kajak, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Sverige, Vildmark og trecking

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Klak, klak, klak. Hastige fødder iført larmende jernringe “rider” over den bakkede jord. Lansen er sænket, sværdet er klart til hug, og foran ham er fjernen til at få øje på. De to kamphaner mødes, og et drabeligt slag udspiller sig foran øjnene på os. Råb, blodige sværdhug og dræbende lansestød sættes ind, men gudskelov kan både de sårede og dræbte selv gå fra slaget, og gøre sig klar til næste slag skal udkæmpes.

I båldalen vipper stammebåden faretruende, mens jeg forsøger, at padle  Malthe og mig selv forbi en flok snadrende ænder. Efter at have malet mel af korn i noget der ligner en evighed, så har vi brug for at få lidt action i hænderne, så nu er vi på vej mod en imaginær vikingeborg, som skal nedkæmpes, før vi kan finde plads ved et af de mange bål og grille et par pølser, og håbe på, at vores melede korn kan gøre det ud for et slags brød.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Om det er tungen eller pilen, der skal holdes mest lige, er ikke helt sikkert, men Malthe anstrenger sig voldsomt, før han kan sende den sylespidse pil afsted mod vildsvinet foran ham. Velguidet af sagnlandets ansatte, der med myndig og interesseret stemme forklarer, hvordan jernalermanden gik på jagt, og når svinet er nedlagt, så er det tid til at grave efter guld i vandede sandbunker.

– Vær hlset gode herrer, skulle det være noget med en smagsprøve?

Landbofamilien i Krikkebjerghusene er ved, at bage pandekager, og som det naturligste i verden spørger pigen fra 1800-tallet om ikke vi vil smage, før vi begiver os videre ud på jagt efter uroksen eller for at få en snak med fåreflokken på bakken.

Sagnlandet Lejre er lidt af det hele. Om man er til jernalder, middelalder eller 1800-tallet, så er der her mulighed for at lege sig godt og grundigt tilbag ei tiden, og i vores optik er der tale om  et ikke mindre end genialt museum, hvor der er rig lejlighed til at gå på opdagelse i oldtidens landskaber, huse, haver og værksteder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I Lejre  kan man, som vi tit savner på danske museer, bruge sine hænder, sine øjne og sin luftesans, og selvom der er meget at tage sig til, så er der også store områder, hvor der ikke er andet end natur, og der er rig lejlighed til at sise sin medbragte mad, hvor det nu passer. Lejre er et museum for alle temp. Børnene kan løbe og passe sig selv, man har som familie mulighed for at se og høre de mange levendegjorte fortidsscenarier, de voksne kan få en plantesnak med nogle af de vidende frivillige, og jeg kan, hvilket ikke sker ret tit, sagtens få det meste af en dag til at gå i Sagnlandet Lejre.

Som så mange ande steder, så halter det dog lidt på madfronten. Selvom man kan købe en pølse til grillen, så er det meste halvdyrt og kedeligt. Hvorfor går man ikke all in, og gør maddelen til en del af oplevelsen? Kunne man ikke  spise af den mad, der produceres i de mange vikingehuse, smage på vildsvinet, den slagtede høne eller hvad med en luns lækkert gede- eller fårekød fra den flok, der går omkring på markerne?

Fakta:

Sagnlandet Lejre skal have ekstra stjerner for deres prispolitik, for når man har betalt indgang, så gælder indgangsbilletten hele sæsonen. Noget vi har stor glæde af, for på den måde bliver en tur i Lejre et spørgsmål om tid til transport ikke om der er råd til indgang.

Priser for indgang:

Voksne: 150 kr.

Børn: 95 kr.

Hjemmeside: www.sagnlandet.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

sagnlandet-kort

 

 

10. maj, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Museer og udstillinger, Udvalgte artikler

Tags: , , ,

Læs også

Leave a Comment

”Far – mere fart, mere fart – jeg eeelsker kajak”.

Med denne replik suser vi gennem mørket i et cementrør under en grusvej, i stærk strøm og med det sidste af sætningen som et ekko bag os: ”jak, jak, jak…”.

Jeg tager det som et tegn fra min treårige datter om, at det er helt okay, at vi kun er halvvejs ved målet efter den første times sejlads.

Vi er på tur i havkajak, gennem afvandingskanaler i en vestjysk mose, et sted, hvor jeg på ingen måde kan forestille mig, at der nogensinde før har været en havkajak forbi.

Vandet er krystalklart, men langs bredderne er der mudder med fod af odder overalt. Det er i april, det er mildt i vejret, sanglærkerne er begyndt at synge og det er begyndt at blive grønt. Det er en af årets første rigtige forårsdage.

Vi holder pause på bredden, hvor vi spiser den medbragte madpakke og varmer de små fingre, som meget af tiden plasker i vandet. Kanalen er så smal og lavvandet, at vi nogle gange næsten sidder fast under væltede træer. I begyndelsen er pagajen flere steder for lang til at bruge rigtigt, så den anvendes mere som en stage. Vores erfaring begrænser sig til en lignende tur for et halvt år siden i efterårsblæsevejr på en lidt bredere å. Det var også en stor succes.

Kano i natur1

Min erfaring med at sejle i havkajak er noget bredere end vores erfaring, idet jeg i 15 år har sejlet alene i åer og på fjorde, foruden nogle ture med min søsters børn. Jeg er derfor for længst kommet over det stadie, hvor jeg er usikker på kajakkens eller mine egne evner. Det mener jeg også man bør være, når man tager børn med på denne måde. Det er ikke for helt nybegyndere. Men har man bare lidt erfaring, kan man måske finde et sted, hvor man kan bunde hele tiden. Så kan det ikke gå helt galt.

Når blot man sikrer sig på forhånd at projektet er forsvarligt (her er Google Earth et fantastisk hjælpemiddel, men lokalkendskab eller rekognoscering er også et must, når man vælger ruten) så er der absolut ingen problemer i at gennemføre en sådan tur. Det kræver dog efter min mening at man er en habil havkajakroer, så man ikke skal koncentrere sig om at holde balancen, sejle eller på anden vis bruge energi på andet end at skabe en succes for barnet. Er man ikke selv 100 procent tryg ved det man laver, så er barnet det sikkert heller ikke.

Tre årig i havkajak lyder måske lidt usædvanligt, men når der er styr på sikkerheden er det en intensiv, helt anderledes og meget afslappende naturoplevelse.

Hvis man har børn i en størrelse der kan sidde i bagagehullet på en havkajak, så er det nu man skal afsted – ellers er børnene nemlig blevet for store inden længe!

Rigtig god tur.

For spørgsmål eller gode råd, kontakt mig gerne på www.borninaturen.dk

Kano3

8. maj, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Kano og kajak, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Næste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com