Efter et par dage på hotellet med afslapning ved stranden, poolen og legepladsen er det blevet tid til at opleve mere af landet, hvorfor vi i en taxi begiver os mod en sø med krokodiller. Vi har ikke sat os ind i hvor langt vi skal køre, og det viser sig desværre at afstanden er ca. 3 km, så vi kunne sagtens være gået. Ifølge vores venlige og snaksalige chauffør Abrahim er det muligt at klappe krokodillerne. På vejen kører vi gennem den lokale landsby, som mest af alt minder om de compounds som man ser fra Afghanistan og Konrad vinker glad til både børn, voksne, geder og hunde på vejen. Det er interessant at se hverdagslivet i den lokale landsby. Der sidder kvinder ved siden af krukker med bananer, appelsiner og brød, som de forsøger at sælge. Et andet sted er en samling mænd i gang med at spille et brætspil. Børnene løber efter taxi’en mens de vinker og hilser.

Adgangen til krokodillesøen koster ca. 10 kr. for voksne, Konrad på 1½ år kommer ind gratis. Seværdigheden er bygget op således at man først skal igennem et museum omhandlende Gambias historie. Skuffende nok er der ikke nogen information om selve krokodillesøen. Men til gengæld er der både instrumenter, dragter og værktøjer som bliver brugt af Gambias forskellige etniske stammer. Vores taxachauffør er gået med og agerer turistguide. Han informerer os gladelig om både brug og skik af de forskellige ting.

Herefter er der en kort gåtur gennem en lille regnskov, med nogle flotte gamle træer som bryder solens stråler og giver os meget velkomment skygge. Dernæst følger krokodillesøen. Ganske rigtigt, så bliver vi straks opfordret af ”krokodilleguiderne” til at klappe krokodillerne. De griner lystigt af mit skeptiske ansigtsudtryk og synes nok, jeg er lidt af en kylling, da jeg holder både Konrad og jeg væk fra de ”klappeglade” krokodiller. Konrad forsøger gladelig at hoppe ned fra min arm og fare af sted for at se på de sjove dyr – jeg holder dog godt fast på ham. Henrik derimod har mod på det og bevæger sig mod en meget stilleliggende krokodille. Den hverken reagerer negativt el. positivt på kærtegnene/kæleriet. Dog er der en krokodille lige ved siden af, som pludselig begynder at gå direkte mod Konrad og jeg. Om den var misundelig eller bare sulten er ikke til at vide. Ifølge de lokale guider har krokodillerne i poolen aldrig bidt et menneske – endnu i hvert fald. Poolen er kun omkring 20 meter bred og mens vi går langs dens bred ser vi krokodiller i alle størrelser og aldre, fra helt små på 20 cm til store hanner på over 2 meter. Et enkelt sted er poolen hegnet ind, og her tør jeg godt gå tæt på. Ved udgangen er der, traditionen tro, en lille bod hvor man kan købe gambiansk kunsthåndværk.

Det var en spændende oplevelse, men det ændrede ikke på min frygt for krokodiller. Vi havde dog troet at stedet var større end det i virkeligheden var.

Dagen efter erfarede vi, at vi ikke havde behøvet at besøge krokodillesøen, for at se vilde krokodiller. Vi valgte efter morgenbuffeten på hotellet at gå en tur på stranden, hvilken vi havde udsigt til fra vores hotelværelse. Vi havde gået ca. 4-500 meter langs kysten, kigget på muslinger, sten og leget i sandet, da vi blev passet op af endnu en afrikaner. Denne mand ville dog i modsætning til dem, vi havde mødt tidligere på spadsereturen ikke sælge juice, træfigurer el. frugt; men advare os mod de vilde krokodiller lige foran os. Og ganske rigtigt… Bag kysten var der dannet en ferskvandssø med diverse beplantning og på bredden lå 3 krokodiller fuldstændig stille i solen. I modsætning til krokodillesøen, var disse dyr slet ikke tamme eller klappevenlige. Vi betragtede dem fra sikker afstand inden vi begyndte tilbageturen mod hotellet og trygge omgivelser.

Fakta.

Kachikally Krokodille Pool ligger i byen Bakau. Poolen indeholder omkring 100 krokodiller.

Stedet blev opdaget af en palmevinsavler, et medlem af Bojang-stammen for over 100 år siden. Siden er krokodillerne blevet så tamme at det tillades at klappe dem. Det virker til at de foretrækker fisk frem for rødt kød(mennesker?).

Gambianere mener, at det er et helligt sted. De tror på, at vandet i søen indeholder overnaturlige kræfter som hjælper barnløse kvinder.

Infertile kvinder fra hele landet, samt udlandet, rejser hertil for at blive vasket med det hellige vand fra søen. Især kvinder fra Bojang-stammen benytter sig af dette. Efter vaskeritualet modtager kvinderne en flaske med noget af vandet fra søen, som de efterfølgende skal vaske bestemte kropsdele med morgen og aften. Som betaling forventes det at kvinderne giver enten en pengedonation eller giver noget tøj eller en colanød, hvoraf halvdelen deles blandt de ældre i byen og den anden halvdel kastes i krokodillesøen, for at formilde krokodillerne.

Efter ritualet må kvinden ikke give hånd til nogen fra byen Bakau. Det er forbudt for medlemmer af Bojang stammen at udnytte krokodillesøen finansielt, for så mener gambianerne, at søen mister sine overnaturlige evner.
[rpi]

20. april, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Ferie med dyr, Senegal, Udvalgte artikler

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com