Bolden triller helt uforudsigeligt fra metalpladen, hvor banen skal startes. Pladen buler, og er flere steder løs, så vi ikke kan få minigolfkuglen til at ligge stille. Banen vi spiller på er med 12 huller på baner, der ikke vinder præmier i hverken originalitet eller vedligehold, og selvom 20 kroner per spiller er i den billige ende, så er det skidt, at vedligeholdelsen af banen er så ringe.

Vi er på vores færd med at finde frem til Danmarks bedste minigolfbane nået til Krikvig camping, i krik, tæt på Agger og nationalparken i Thy, og selvom pladsen er valgt for sin gode beliggenhed i forhold til vandreture, selvom pladsen har en aldeles glimrende legeplads med flotte hoppepuder, og en fin fodboldbane, så opvejer det ikke ærgrelsen over, at skulle spille minigolf på en halvmiserabel bane.

For os er det et selvstændigt konkurrenceparameter mellem campingpladser, hoteller og feriesteder, at der er en god minigolfbane, for vi elsker at spille, og når nu man reklamerer med og har en minigolfbane, hvorfor så ikke en i god stand?

Derfor undrer det, at man på en trestjernet campingplads ikke gør mere for at holde en pæn og god minigolfbane. Det betyder meget for glæden ved opholdet, og en ting er sikker, det er ikke her, at vi finder landets bedste minigolfbane.

Det mest opløftende man kan sige om minigolfbanen i krik, er, at jeg vandt, begge gange vi spillede!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

14. februar, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Nordjylland, Sport & aktiviteter, Underholdning og forlystelser

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Den mindst tre meter høje T-Rex dinosaur virrer med sit skællede hoved, mens dens sylespidse tænder hvisler ildevarslende. I en stenbunke foran ligger resterne af en lige så skarptandet, men dog væsentlig mindre, og helt tydeligt besejret dino, men det forstyrrer os ikke.

Sebastian på 14-år og jeg, hans far på dengang 45 år, er i Niagara Falls, Ontario, i Canada, hvor vi har købt os til en gang 18 hullers minigolf på den anderledes Dinosaur Adventure Golf, hvor 50 dinosauer stimulerer fornemmelsen af at nappe en forhistorisk tur gennem dinosaur land. Og bare det  er mindst lige så vigtig som at spille minigolf.

Foran en bjerghøj vulkan er jeg klar til at lægge mig afgørende foran, men lige som jeg skal til at slå kuglen langs den grøntæppede bane brager det bag mig, og en skoldhed varme rammer min i forvejen solplagede nakke. Slaget ryger langt fra banehullet, og der er pludselig en opgave i at smile huldsaligt, og venligt kommentere det smarte i at spy ild hen over hovederne på sagesløse minigolfspillere hvert 10.minut.

Banen ligger som et trods alt afslappet helle i en tivoliseret gade, hvor der er skruet voldsomt op for lys, blink og gøglersager. Det er en minigolfbane, som absolut kan anbefales, særligt, når man ser på, hvad området ellers byder på.

Adresse:

Clifton Hill, Ontario, Canada

Priser: 9,99 US dollars for voksne og 4,99 US dollars (for børn mellem 3 og 12 år)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

IMG_3556-1

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

16. april, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Canada, Underholdning og forlystelser

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKnoerne er presset hvide, blikket er stift rettet mod det lille hul et par meter fremme på en buet bakketop, armene bevæges nærmest i slow motion bagud, og så sker det. Den gule kugle får et skævt puf, og triller. Triller en anelse for langt til højre, men så tager banen ved, og  kuglen nærmest glider i synk med hullets linje. Hole-in-one. Seksårige Malthe, er jublende stolt, og selvom jeg som hans far glæder mig over hans succesoplevelse, så er jeg også en smule ærgerlig! For det, der så ud til at være min sikre sejr, er nu – med kun fire huller tibage – i alvorlig fare for at forsvinde.

Luften er lun, maverne er tunge efter frokostens grill, men humøret er højt af begejstring over en gang minigolf. Denne gang på Amagerstrand minigolf, som er en åben, men hyggelig bane, hvor det meste er holdt i en lys azurblå farve, lige fra de velholdte baner til iscampingvognene på det lille torv på strandpromenaden.

Eneste problem, er, at Amager Strand er et populært sted, så selvom der er fedt, at spille her, så er der ofte risiko for en vis ventetid på banerne, naturligvis særligt i ferietiden og weekenderne, men det skal ikke afholde os fra, at tage en gang minigolf, som er for hele familien.

Resultatet taler vi ikke om, men det blev 14-årige Sebastian, der løb med den ved at bruge 55 slag.

I løbet af sommeren vil vi sætte spot på verdens bedste minigolfbaner, så har du spillet på en god minigolfbane, så send os en historie – det er ligeyldigt, hvor i verden den befinde rsig – bare den er god. Vi trækker løbende lod om præmier til de indsendte historier, og i slutningen af juli giver vi Borneferies minigolf pris til den bane, som I synes bedst om eller som har fået den bedste, mest spændende og mest interessante omtale.

Fakta:

Minigolfen ligger på hjørtet af surferstien og strandtorvet, og der er åbent i weekender, ferier og på hverdage med godt vejr.

Adressen: Amagerstrand Minigolf, Dykkerstien 8.

Priser: Voksne: 45 kroner og børn under 13 år: 35 kroner.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

27. maj, 2014

Posted In: Danmark, Underholdning og forlystelser

Tags:

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com