Krokodiller lige til favnen
FollowKlong, klong, klong. Den afskårne træstok banker ned på hovedet af den tre meter lange og hærdebrede krokodille han. Intet sker. Klong, klong, stokken føres en tur mere mod det store dyr, der kan føre sine aner over 200 millioner år tilbage i tiden. Urørlig og tilsyneladende fuldstændig ligeglad ligger han, og lader sig slå med stokken, åbenlyst bider det ikke på hans læderbetrukne skjold af en ryg.
Tvivlen begynder at nage i det drivhusvarme rum, hvor vi sammen med 10 andre turister venter på at høre nyt fra krokodille fronten, er krokodillen overhovedet i live?
Slam, slam, med en bils hurtighed snapper krokodillen efter den irriterende kæp, og pludselig er der frit udsyn til det grågrumsede og gullige hulrum, der er krokodillemunden. Med en dovendyrsagtig langsomhed kommer han op på sine små buttede ben, og går mod vandet.
Vores guide farer rundt mellem 10-15 krokodiller, der ligger i klumper og hviler sig, eller hvad de nu gør, når krokodiller gør det det gør mest og helst, nemlig soveagtigt holder varmen. Han kravler i bogstaveligste forstand rundt på tydeligt oldgamle krokodiller, for de unge er i anlægget overfor, hvor han ikke tør hoppe rundt på samme måde, og forsikrer os om, at de ikke tager skade, og så forklarer han, hvad der er ved at ske.
For selvom det ikke ser ud af meget, så har krokodillehannen igangsat et større psykologisk spil, der handler om, at få lokket guiden en tur i vandet. Derned, hvor krokodillen hverken er klodset eller doven, men derimod en knivskarp dræber, som ikke længere vil lade sig irritere.
Efter en teaterlignende forestilling, hvor det lykkedes vores guide at forklare om krokodillens historie, de forskellige typer og hvordan deres adfærd har været fastholdt i millioner af år, så er det tid til at bevæge sig udenfor.
Vi er i Crocodile Park, i Torremolinos på Costa Del Sol, ikke langt fra Malaga, og da det er januar måned, og ikke just sommergrader, så er krokodillerne klumpet sammen i drivhusene, som er pæne og store.
Udenfor bugter sig et impoerende anlæg, hor krokodillerne opholder sig hele sommeren, og som giver mulighed for at vandre igennem øer af oplysningshuse, hen over og langs de imponerende dyr.
Men vi er kommet af en ganske særlig grund. For her i parken er der mulighed for at komme mere end tæt på en krokodille. Ja, den er lille, nej, den kunne næppe spise det, der ligner et menneske, men fantasien får det alligevel til at gyse i os. For her er mulighed for at holde en vaskeægte krokodille, godt nok en baby en af slagsen, i favnen, og det er en ganske særlig følelse, at stå der, med den ene hånd fæstnet til krokodillens hale, mens den anden holder snuden, og i krokodilleparken forsikrer de os om, at det ikke er synd for dyret, så det håber vi er sandt – for sjovt var det.
Fakta:
Udover rigtig mange krokodiller har parken også skildpadder, forskellige typer ænder og nogle meget nysgerrige emuer.
Hjemmeside: www.crocodile-park.com
Priser: Voksne: 15,50 euro
Børn(mellem 4 og 12 år) 13 euro
Børn under 4 år har gratis indgang
Om sommeren e r der hyppige demonstrationer og rundvisninger, og man kan komme helt tæt på de voldsomme dyr, når de bliver fodret med enorme kødlunser.
Martin Hoffmann Kønig 29. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Spanien, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Krokodiller
Læs også
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Vildeste oplevelse i bil
Blå gnu, nubisk ged, baktrisk kamel, sort hesteantilope, et af de søde dådyr eller nervepirrende tæt på den arktiske ulv, der går for sig selv i et 40.000 m2 stort anlæg. Det er lidt fedt, at kunne nævne alle de dyr sammen med en historie om, at tage på udflugt i Danmark. Malthe og hans fætter Isak, henholdsvis syv og to år, var en tur i Knuthenborg Sadaripark, og dommen var lige så godkendt som dagen var lang.
For det fede ved Knuthenborg Safaripark er, at det ligger langt fra det meste af Sjælland, men det gør også at det er som at skulle på ferie, når man drager derned, og vejret er ikke så afgørende, for på den varme dag, er der gode muligheder for at være ude og bruge parkens lege- og vandland, og i dårligt verj er bilen j med som ly, og dyrene er som oftes meget mere aktive end i bagende sol.
Med hovedet inde i bilen, og en snude, der skubber sig til smågodter, er det sin sag at komme igennem den store park, for der er hele tiden et dyr, der nysgerrigt lige skal hilse på, og når man sidder i en bil, og der i sideruden står to store bredsnuede næsehorn, så giver det noget helt særligt til familiealbummet.
Før trætheden melder sig, er der et must – aberne – som i gamle dage var stedet enhver familiefar frygtede, fordi de flåede bilerne i stumper og stykker, men i dag, hvor man kører ind til dem i en – formentlig – skudsikker traktor, og kan fodre dem gennem små huller, er det et scoop, også selvom ruderne til tider kan være så materede, at man næsten ikke kan se aberne, når de er langt væk.
Siden sommeren 2012 har Knuthenborg kunnet prale af deres hjemmeproducerede arktiske ulve, og det er en helt særlig oplevelse, at kunne komme så tæt på de flotte dyr, og selvom der sjældent er meget aktivitet, og da Malthe og Isak besøgte dem i juli var skingrende varmt i bilen, så er tigrene også et must.
Det rigtig gode ved Knuthenborg, er, at der er så mange muligheder for at tage et hvil, nyde sin medbragte mad og bare nyde at være så tæt på vilde dyr.
Danmarks sejeste rutchebane
Igennem de senere år virker det som om Knuthenborg har investeret en del penge i fornyelser, og det giver pote. En temmelig god vandlegeplads, i forlængelse af en god naturlegeplads, som har afløst tidligere tiders hyggelige minitogtur, er blevet kombineret med et oplevelsescenter kaldet expedition tiger, og så det som faldt allerbedst i Malthes smag, en helt ny, og siger han fremragende mavekildrende nyhed – Congo Splash vandrutchebanen, som parken hævder er Danmarks længste, højeste – 20 meter – og mest stejle vandrutchebane.
En tur til Knuthenborg hitter stadig, men det kræver bil, og i hvert fald en hel dag hevet ud af kalenderen, men kan kombineres med en overnatning enten i parken eller for eksempel på et bed and breakfast i nærheden, og vupti, så er der en hel lille ferie ud af det.
Praktisk infot om Knuthenborg Safaripark:
Voksne: 199 kroner
Børn (3-11 år): 109 kroner.
Parkens hjemmeside: www.knuthenborg.dk
Martin Hoffmann Kønig 6. april, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i bilen, Ferie med dyr, Sjov i naturen, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Fri natur, Krokodiller, Sejle, Vand, Vandfald, Æsel, Ørken
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Med bærestol i Gambia – Kachikally Crocodile Pool
Efter et par dage på hotellet med afslapning ved stranden, poolen og legepladsen er det blevet tid til at opleve mere af landet, hvorfor vi i en taxi begiver os mod en sø med krokodiller. Vi har ikke sat os ind i hvor langt vi skal køre, og det viser sig desværre at afstanden er ca. 3 km, så vi kunne sagtens være gået. Ifølge vores venlige og snaksalige chauffør Abrahim er det muligt at klappe krokodillerne. På vejen kører vi gennem den lokale landsby, som mest af alt minder om de compounds som man ser fra Afghanistan og Konrad vinker glad til både børn, voksne, geder og hunde på vejen. Det er interessant at se hverdagslivet i den lokale landsby. Der sidder kvinder ved siden af krukker med bananer, appelsiner og brød, som de forsøger at sælge. Et andet sted er en samling mænd i gang med at spille et brætspil. Børnene løber efter taxi’en mens de vinker og hilser.
Adgangen til krokodillesøen koster ca. 10 kr. for voksne, Konrad på 1½ år kommer ind gratis. Seværdigheden er bygget op således at man først skal igennem et museum omhandlende Gambias historie. Skuffende nok er der ikke nogen information om selve krokodillesøen. Men til gengæld er der både instrumenter, dragter og værktøjer som bliver brugt af Gambias forskellige etniske stammer. Vores taxachauffør er gået med og agerer turistguide. Han informerer os gladelig om både brug og skik af de forskellige ting.
Herefter er der en kort gåtur gennem en lille regnskov, med nogle flotte gamle træer som bryder solens stråler og giver os meget velkomment skygge. Dernæst følger krokodillesøen. Ganske rigtigt, så bliver vi straks opfordret af ”krokodilleguiderne” til at klappe krokodillerne. De griner lystigt af mit skeptiske ansigtsudtryk og synes nok, jeg er lidt af en kylling, da jeg holder både Konrad og jeg væk fra de ”klappeglade” krokodiller. Konrad forsøger gladelig at hoppe ned fra min arm og fare af sted for at se på de sjove dyr – jeg holder dog godt fast på ham. Henrik derimod har mod på det og bevæger sig mod en meget stilleliggende krokodille. Den hverken reagerer negativt el. positivt på kærtegnene/kæleriet. Dog er der en krokodille lige ved siden af, som pludselig begynder at gå direkte mod Konrad og jeg. Om den var misundelig eller bare sulten er ikke til at vide. Ifølge de lokale guider har krokodillerne i poolen aldrig bidt et menneske – endnu i hvert fald. Poolen er kun omkring 20 meter bred og mens vi går langs dens bred ser vi krokodiller i alle størrelser og aldre, fra helt små på 20 cm til store hanner på over 2 meter. Et enkelt sted er poolen hegnet ind, og her tør jeg godt gå tæt på. Ved udgangen er der, traditionen tro, en lille bod hvor man kan købe gambiansk kunsthåndværk.
Det var en spændende oplevelse, men det ændrede ikke på min frygt for krokodiller. Vi havde dog troet at stedet var større end det i virkeligheden var.
Dagen efter erfarede vi, at vi ikke havde behøvet at besøge krokodillesøen, for at se vilde krokodiller. Vi valgte efter morgenbuffeten på hotellet at gå en tur på stranden, hvilken vi havde udsigt til fra vores hotelværelse. Vi havde gået ca. 4-500 meter langs kysten, kigget på muslinger, sten og leget i sandet, da vi blev passet op af endnu en afrikaner. Denne mand ville dog i modsætning til dem, vi havde mødt tidligere på spadsereturen ikke sælge juice, træfigurer el. frugt; men advare os mod de vilde krokodiller lige foran os. Og ganske rigtigt… Bag kysten var der dannet en ferskvandssø med diverse beplantning og på bredden lå 3 krokodiller fuldstændig stille i solen. I modsætning til krokodillesøen, var disse dyr slet ikke tamme eller klappevenlige. Vi betragtede dem fra sikker afstand inden vi begyndte tilbageturen mod hotellet og trygge omgivelser.
Fakta.
Kachikally Krokodille Pool ligger i byen Bakau. Poolen indeholder omkring 100 krokodiller.
Stedet blev opdaget af en palmevinsavler, et medlem af Bojang-stammen for over 100 år siden. Siden er krokodillerne blevet så tamme at det tillades at klappe dem. Det virker til at de foretrækker fisk frem for rødt kød(mennesker?).
Gambianere mener, at det er et helligt sted. De tror på, at vandet i søen indeholder overnaturlige kræfter som hjælper barnløse kvinder.
Infertile kvinder fra hele landet, samt udlandet, rejser hertil for at blive vasket med det hellige vand fra søen. Især kvinder fra Bojang-stammen benytter sig af dette. Efter vaskeritualet modtager kvinderne en flaske med noget af vandet fra søen, som de efterfølgende skal vaske bestemte kropsdele med morgen og aften. Som betaling forventes det at kvinderne giver enten en pengedonation eller giver noget tøj eller en colanød, hvoraf halvdelen deles blandt de ældre i byen og den anden halvdel kastes i krokodillesøen, for at formilde krokodillerne.
Efter ritualet må kvinden ikke give hånd til nogen fra byen Bakau. Det er forbudt for medlemmer af Bojang stammen at udnytte krokodillesøen finansielt, for så mener gambianerne, at søen mister sine overnaturlige evner.
[rpi]
Mie Jørgensen, Kbh. S. 20. april, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Ferie med dyr, Senegal, Udvalgte artikler
Tags: Bærestol, Krokodiller