Tre dages luksusfange i en hangar
Follow
Sveden pibler langs hårkanten, tasken glider i hånden og stemmen nærmer sig det snerrende mens vi bakser tre børn og et hav af tasker gennem en 27 grader varm gigantbobbel indeholdende verdens største indendørs regnskov, og Europas største badeland i tilgift. Iført vinterfrakker, lange forede bukser og solide skihuer er malplaceret den bedste beskrivelse af vores familie som vi vandrer rundt blandt bikini- og badebukseklædte familier, der haster fra strand til restaurant for at indtage en sen frokost. Men når man går fra minusgrader til 27 plus på den tid, det tager at åbne en hoveddør, så er der et efterslæb hvad påklædning angår. Reklamerne lyver ikke. Tropical Island, en times kørsel syd for Berlin, er enormt, og særligt for børn er mulighederne mange, og så er der varmt.
– Far, må vi smutte på stranden?
Afklædt fra vinterklæderne melder feriekroppens dovenskab sig, men med en teenagepige på 15 år og to drenge på 12 og fem år, er der ikke tid til at slappe af på det lækre to-rums hotelværelse i Balistil med mørkt træ, himmelseng og et fabelagtigt badeværelse med en gigantisk regnskylsbruser, som det største aktiv.
Bare fødder på lune klinker, knickers og en luftig t-shirt og så skal der vælges. Den store eller den mindre strand?
20 meter fra vores ”hus” breder en 200 meter lang sandstrand sig med det fineste kridhvide sand, hundredvis af mørke træliggestole på rækker, den klareste blå himmel med dekorative bomuldstotter af en flok skyer klistret på et enormt baggrundslærred, der trods al sin kunstighed blot kræver ganske let fantasi for at kunne drømme kroppen til de varme lande, små eksotiske øer med bambushytter, som om aftenen forvandles til en eksotisk showscene og når luften er 27, og vandet 31 døgnet rundt, så er der mulighed for vandgang døgnet rundt.
Menneskefyld skubber til idyllen
En grøn og blomstrende regnskov gennemskærer den enorme hangar, giver luften sin asiatiske fugtighed og muligheder for at drømme sig langt væk. Træer, stenbuddhaer, hinduistiske figurer, håndtykke lianer der konkurrerer med ambitiøse orkideer på stammerne af de op til 18 meter høje træer og sindrige broer over den fiske- og skildpaddefyldte mangrovesump cementerer anlæggets autentiske præg, og så er der rent. Trods propfyldte weekender, så er der pænt og rent overalt. I yderkanten af regnskoven ligger den 1200 m2 store Bali-lagune, hvor en sandstrand omkranser et badelandsmiljø af jungle med grotter, vandfald og bobbelbad. Eneste problem er mennesker. I hvert fald de andre. Der er plads til 8.000 gæster hver eneste dag, og særligt i weekender og ferier, hvor der kommer mange endagsbadegæster, så er de der næsten allesamen, så der er ofte overfyldt i vand og på land.
Tropino land hitter for børn
Seks storhjulede mooncars står låst til hinanden med en lang stålwire. Seks børn slider utålmodigt i hver deres rat og dirrer af spænding, for nu skal der køres ”rugbrøds ræs”. Fra klokken ni morgen åbner Tropinoland, som er et stort område, hvor børn kan hoppe i trampoliner, klatre i tårne, køre ræs på de hårdtpumpede cykler, udkæmpe drabelige kampe ved at skyde gummibolde efter hinanden med lufttrykpistoler, sejle en tur i den lille sø, spille bordtennis eller en gang fire på stribe i stor format. Der er lidt af det hele, og i et så lukket rum som Tropical Island, og med en brysk tysk kvinde som oppasser, er der rig mulighed for at bruge legetimerne til en voksenstund.
Sultne børn er irritable børn, men i Tropical Island er der adskillige spisemuligheder, og særligt til frokost er der fokus på hurtig mad.i forskellige områder. Vores yndlingssted var et stort lokale med fire forskellige madsteder, med hver deres landetema – Tyskland, Italien, Asien og Usa – der frister med en ok middag til 8,90 euro, og så er de 1,5 euro ovenikøbet pant, som man får tilbage når plasticbægeret afleveres. Og til aften er restaurant Jabarimbas ”tropical Barbeque” et bud, når man er virkelig sulten., og så er der ikke langt hjem til sengen i regnskoven.
Martin Hoffmann Kønig 17. maj, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Tyskland, Udvalgte artikler
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Vandets forførende kraft
Niagara Falls er et tivoli af turistoplevelser, men også en fascinerende naturoplevelse, der giver sus i skørterne.
Egyptiske paradisøer med snorkel
”Mahmya er en paradisø, som bare skal opleves.”
Ja, ja, ja, glitteret papir er taknemmeligt og når rejseguidens ord nærmest kæler for turforslaget, så er sindet hurtigt lakeret med tvivl.
Men en rejse til Hurghada i højsommeren med to voksne og tre børn på fem, 13 og 15 år, kræver docering af et par oplevelser ud over at ligge ved poolen.
De to store børn var på en 12 timers tur i bus til Cairo og pyramiderne, hvilket var en stor oplevelse for dem, men da hele familien skulle på tur sammen virkede øen Mahmya tilpas overkommeligt.
30 minutters bustur og en dobbelt så lang sejltur sammen med en armada af turbåde på vej mod de militærejede Giftun øer, som Mahmyrra er en af, er til at overse.
Et godt stykke fra den fredede ø lægger båden for anker, og så går det ellers med en lille træmotorbåd gennem det herligt azurblå hav.
Fem minutters sejltur senere landede vi i en paradisisk caribisk virkelighed, sådan føltes det i hvert fald.
Omgivet som vi var af det fineste hvide sand, det varme hav og en bankende sol, som holdes ud gennem en let brise, er det svært ikke at blive begejstret.
Suget i maven
Lynhurtigt kom vi til at tænke verdenen i sprogblomster fra rejsereklamer, for det var virkelig en paradisø vi landede på, og det er som om selv de mest aktivitetskrævende børn finder ro og glæde ved bare at være her, og feriens behagelige afslappethed indtager kroppen.
Efter en kort travetur langs vandkanten fandt vi skygge under en af øens mange palmebladsparasoller, og det er ikke et problem at finde en ledig, for antallet af besøgende er afpasset og nøje kontrolleret, og så er tiden kommet til at få udleveret dykkerbriller og svømmefødder, for nu står den på snorkeltur for de ældste.
En af øens officielle turbåde førte os 20 minutter ud på havet, og kastede anker i nærheden af et rev på størrelse med en mindre dansk provinsby.
Nu var det slut med at kunne nå, se eller blot føle bunden. Her var dybt, meget dybt, og der gik et par minutter med tilbageholdt åndedræt før tilliden til børnenes svømmeevner var stor nok, og til at jeg selv kunne begynde at orientere mig i den fremmede verden, der bare venter på at blive kigget på.
Titan triggerfish, orangestribet trigger, dyblilla ”yellovtail”, skriggule arabisk sommerfugle fisk.
De er der alle sammen og mange, mange, virkelig mange, flere fisk kan remses fra det kulørte katalog over koralrevets fiskeliv.
Under os nærmest summer det farverige liv, og som jeg ligger der i det varme vand, kun til lyden af min monotone vejrtrækning igennem snorklen og mens jeg lader mine hænder forsøge en venlig hilsen til en forbisvømmende kæmpefisk, står tiden på magisk vis næsten stille.
Tilbage på Mahmya står den på frokost i øens buffetrestaurant og så et par timers afslapning i vandkanten.
Vandet er så lavt omkring øen, at mor og far uden problemer kan tage hinanden i hænderne og dykke en kærlighedstur i det glasklare vand for at kigge på koralfisk mens børnene leger i vandkanten, selv de mindste som alle er udstyret med redningsveste, og på den måde er øen et oplagt sted at nyde hinanden som familie.
Mahmya er i særklasse en af feriens højdepunkter, som vi alle fem ser tilbage på med begejstring.
Se mere:
Martin Hoffmann Kønig 16. april, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Egypten, Ferie med dyr
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Vandets forførende kraft
Niagara Falls er et tivoli af turistoplevelser, men også en fascinerende naturoplevelse, der giver sus i skørterne.
Indian Summer med barn på ryggen
“Special price, come see my shop, you want drums, handmade or some hashish?”
Nogle af Indiens mest hårdkogte forretningsmænd, drenge og piger på otte/ni år er over os, så snart taxaen med hvinende bremser standser i udkanten af Goas store hippie-marked i Anjuna.
Måske er det søvnen, der sidder fastklemt i øjenkrogene eller ”skriget” fra den vinterhvide hud, der afslører os.
I hvert fald er der ingen af de ivrige sælgere, som tror mig, når jeg forsøger med en historie om, at vi næsten er indfødte indere, og at de ikke behøver spilde tid på os, for vi vil slet ikke købe noget.
”No buy – only looking!”
12 minutter senere vralter vi – to voksne og et barn på 11 måneder – få meter længere fremme med hænderne fyldt med små trommer, uundværlige Gandhi T-shirts, håndlavede sølv smykker og alvorlige overvejelser om at købe et enormt sengetæppe.
Tre timers søvn, 11 timers flyvning med fem timers forsinkelse i Kastrup giver ikke mange vitaminer til at stå imod rutinerede gadesælgere.
Men det berømte hippie-marked i Anjuna, 15 km nord for Goa, er kun èn gang om ugen – hver onsdag – så der skal ikke spildes et eneste minut
I
ndien skal smages og nydes, og med flyrejser til priser et stykke under Canarieøerne, er en effektiv sol-indsprøtning på den anden side af kloden, nu blevet en attraktiv mulighed.
Allerede i flyet kan man mærke det. Folk taler højlydt om alle de steder, de skal ned og gense. Indien går i blodet.
Der er varmt, fantastiske strande og mange søde mennesker, rigtig mange, og de elsker børn. Særligt dem med lyst hår og hvide arme.
Goas kyststrækning er omkring 100 km lang, men kun 400 meter fra vores faste solstole kan vi se, at der er sort af mennesker. Der er indere over alt. Fuldt påklædte og i fuldt firspring hen over det brændende sand og ud i vandet. Ikke for at bade, men for at tage billeder af dem selv med fødderne i vand. Længere fremme står en klynge på 10 ungersvende og griner. En af deres venner står ude i vandet og lader som om han lægger armen om en blond pige.
Pludselig går det hele i stå.
Store grupper af mennesker ”fryser” i deres aktivitet og alles blikke vendes mod os.
Ikke ubehageligt, men i dyb overraskelse.
Og så bryder latteren løs, og folk begynder at klappe og kommer løbende imod os.
Hvid baby på fars ryg, er humor på højt plan. Alle skal hen og røre, og så skal der fotograferes, for sådan en skal vennerne hjemme i Delhi se.
”He is so cute, can i touch him?”.
Da vi går fra stranden gennem den lille by, er vi på alles læber. Folk kommer løbende, busser
stopper og smilene møder os fra gadehjørnerne. Et barn på ryggen er et hit i Goa.
Oplevelser gemmer sig bag hovedgaden
De kridhvide kyststrækninger langs turistbyerne Calagute og Candolin er fyldt med åndehuller, hvor man kan nyde det lune arabiske hav og et måltid mad og selvom hver skridt følges med spænding af restauratørernes ivrige blikke, så er der rig mulighed for at være i fred.
Tjenernes fantasifulde historier om ulykkelige familiesituationer ender altid med tilbud om at købe udskårne sten-elefanter, en gang massage af bløde sandfyldte kvindehænder eller et uundværligt sølv-smykke sammen med en pang-farvet stråtaske. Egentlig ikke anmassende, og når tanken falder på at 160 millioner indere lever i ekstrem fattigdom, så sidder pengene løst.
Selvom Goa betragtes som noget af det dyreste i Indien, så er prisniveauet besnærende lavt for europæere.
Der kan spises godt, købes te og så lige ”pruttes” to fede T-shirts med Gandhi for under hundrede kroner.
En uge i Indien med en baby giver ikke de store eventyrrejser rundt i landet, men når man har set sig mæt i skriggule sarier, hellige køer, der smasker i grøftekanten og har afleveret mønter til elefanter med hellige mænd på ryggen, så er det tid til at kigge efter små listige stikveje.
Få meter væk fra hovedgaden åbner sig et regnskovsagtigt landskab, hvor grise, børn og smilende voksne blander sig med røgen fra de små udendørskøkkener. Pludselig er man befriet fra ivrige handlende og en del af indisk privatliv.
Og så er der det med skraldet. For over alt ligger der dynger af skrald og de første par gange man ser folk tømme skraldeposen langs vejkanten, er der med en hvis vestlig forargelse. Men hver lille portion skrald giver arbejde til de mange ivrige skraldemænd, som flere gange om dagen kommer og rydder op efter svineriet.
Sådan giver det hele mening lidt efter lidt.
Martin Hoffmann Kønig 12. februar, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Bærestolen, Indien, Udvalgte artikler
Læs også
Husk at åbne sindet
Røde, gule, grønne og blå parasolhoveder er stukket i den stenede strand. Børn i alle aldre myldrer omkring, mad hives frem fra kulørte strandtasker, smil deles og små venlige bemærkninger kastes mellem håndkæderne. I vandkanten fanges der fisk, hentes byggemateriale til smukke slotsbygninger eller spektakulære dæmningsværker, og selvom sproget kunne være en hindring, så er nik, fagter og spand en effektiv måde at få nye venner på, i hvert fald som barn.
Når man bor på hotel med pool og all-inclusive, så er det nemt at forfalde til gentagelsen, og det kan være fint, når man er på børneferie, men engang imellem skal der ikke særlig meget til, før der kommer anderledes kulør på ferieoplevelsen. Da vi sidste sommer var i byen Aguadulce på Costa De Almeira, beliggende i det sydøstlige hjørne af Andalusien, besluttede vi at droppe poolen et par dage, og gå de få hundrede meter til stranden for bare suge oplevelsen til os, og fornøjelsen ved at være omgivet af spansktalende, råbende, støjende og legende lokale, er for os indbegreet af at holde ferie.
Vi hylder også princippet om, at lade os overraske, så da vi senere kørte mod Alhambra, og et af børnene skulle tisse, var der kun en ting at gøre. At køre til højre første gang en afkørsel viste sig. Der endte vi på en stor parkeringsplads, hvor lokale folk gik ad en sti under vejen. Vi fulgte med kriller i maven efter, og endte i den smukkeste lagune, hvor frokosten kunne indtages med udsigt til hav og palmer, og et efterfølgende bad kunne nydes i det azurblå hav, langt fra turisthotellerne.
Har du en god måde, at krydre jeres ferie med lokale og spændende oplevelser, så del den med os.
Martin Hoffmann Kønig 15. marts, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Charterferie, Spanien
Tags: Historie
Læs også
Pyramiderne trækker søvnen fra øjnene
En tur til Egyptens ferieområder kan nemt krydres med en strabadserende tur til en af verdens største byer, Cairo, der huser den sidste af verdens syv vidundere, pyramiderne, og turen er det værd.
Washington på to hjul
Det kan være en stor mundfuld, at skulle overskue Washington på to dage, men på cykel er det meget nemmere.
Familievenlig sejltur – helt gratis
New York er en herlig by at rejse i, og husk at få blikket op for alle de gratis muligheder. En af de bedste er en sejltur.
Barcelona i børnehøjde
Morgenritualerne tager lidt længere tid med ledsagelse af et barnebarn, end når vi rejser alene, for der skal også være tid til, at Nannas tøjkanin Rosa skal have børstet tænder. Morgenmadsrestauranten var som forventet, og passede også til de 2 stjerner med afmålte portioner med en stjerne for en croissant og en for et stykke brød, men så var der da også friskpresset juice og varm kaffe.
En måneds familieluksus på budget i Thailand
Vi, Peter (far), Trine (mor) og Isak på fem måneder, han blev seks måneder mens vi var afsted, var i Thailand – 4 dage i Bangkok , med indenrigs fly til Koh Samui hvor vi var ca 3 uger og så sluttede vi af med at tage nattoget tilbage til Bangkok og havde 3 dage der igen
Vi rejste fra 23. september til 22. oktober 2012. Det var regntid i Thailand og i de første dage i Bangkok havde vi meget regn.
Koh Samui er en, der ligger østligt, og her rammer monsunen mindst på den årstid, så der havde vi fantastisk vejr, med kun ganske få byger.
Temperaturen lå mellem 28 og 36 grader.
Vi rejste med SAS, og fløj non-stop til Bangkok. På oversøiske rejser kan man booke en vugge ( hvis barnet er under 9 mdr), som bliver sat op på væggen foran ens sæde. Vi havde den på udturen, men på hjemturen var der ingen ledige.
Det var en stor hjælp at have den, og Isak lå som en lille prins med bamse og klud for øjnene. Lyden fra flyet virkede beroligende, og han sov næsten alle de 10 timer som flyturen varede.
På hjemturen skulle vi have ham hos os, men også her sov han stort set hele vejen på vores skød. Her var det bare vores ben der begyndte at sove, og vores blærer der var ved at sprænge, da man ikke nænnede at flytte for meget rundt på ham, når han sov så godt.
Billig overnatning mulig
Vi havde hjemmefra fundet et hotel i Bangkok til de første to overnatninger, og fandt derfra løbende hoteller.
Vi prøvede at holde udgifterne nede, så generelt gik vi efter de billigere hoteller. I Bangkok er hotellerne lidt dyrere, så vi boede for kr. 300-400 for en overnatning. De første dage boede vi i Sathon, et roligt beboelseskvarter med en del hospitaler. På Koh Samui, tog vi til byen Lamai, og fandt et hotel “Rich resort”. Det havde intet med et resort at gøre, men det lå lige ved den gode del af stranden, i en stille gade, og meget centralt.
Her kostede et værelse med ventilation kr. 100,- pr. overnatning. De sidste 9 dage flottede vi os, og tog et værelse med aircondition til kr. 120,- pr overnatning.
Dette blev vores faste hotel på Koh Samui.
Her findes hoteller i alle prisklasser – fra kr. 70,- for en overnatning i en bambus bungalow direkte på stranden, til de mest fancy luksushoteller. Peter brugte nettet på sin iphone til at søge på hoteller.
Vi satte pris på at have vores eget bad og toilet, og at have “rigtige” vægge omkring os, for at mindske mængden af diverse kryb og insekter på værelset.
Vi havde vores egen baby rejseseng med til Isak. En lille sammenklappelig “puppe” på 2,5kg, som ikke fyldte meget i kufferten, den kan lynes helt til med myggenet, og så havde Isak den samme seng, uanset hvor vi var, så han var altid tryg når han skulle sove.
Mht. myg, så blev Isak slet ikke stukket. Og det var ikke fordi der ikke var myg, og andre stikkende insekter. Der var en del, men de gik ikke på noget tidspunkt på Isak. Vi havde myggenet med til klapvognen om aftenen, men til sidst stoppede vi med at bruge det, for han blev aldrig stukket.
Gadekøkkener holder helt
Tilbage i Bangkok, havde vi de sidste nætter i Sukhumvit, et meget hektisk kvarter, med sindsyg trafik alle vegne. Gaderne var fyldt med gadekøkkener, hvor man kunne købe alt fra Kaffe yen, Thaiernes fantastiske kolde kaffe, til diverse grillspyd, omeletter, karryretter og friturestegte biller og græshopper – der var noget for enhver smag.
På hele vores tur, spiste vi ved gadekøkkener, og prøvede at finde dem så lokale som muligt. Vi kunne få et måltid til kr. 20,- for os begge, og det var fantastisk mad.
Vi havde ingen madforgiftninger overhovedet, så det kan klart anbefales at bevæge sig ud i gadekøkkenernes verden. Det er her man finder det bedste mad.
Fælles for alle hotellerne uanset prisklasse er, at de er rene. Thaierne er et renligt folkefærd, så selvom man vælger de meget billige hoteller, vil der altid være rent ( ihvertfald udenfor Bangkok)
”Bortfører” barnet i venlighed
Tidligere har vi altid foretrukket at rejse en del rundt og se nye ting, når vi var afsted, og det var også planen med denne tur. Men da først vi var afsted, og kom væk fra Bangkok, besluttede vi os for bare at tage det stille og roligt.
Koh Samui havde det vi havde brug for på det tidspunkt: Dejligt vejr ( hvilket kan være svært at finde på den årstid), lækker strand, luft omkring os, afslappet stemning, og så var der ikke alt for mange turister på den tid af året. Så meget hurtigt blev vores forventninger skiftet ud med det bekvemme i, ikke at skulle pakke ud og ind hele tiden. Det var dejligt at have den ro og bare nyde tiden som familie.
Thaierne er meget børneglade, så man kan være sikker på at, ens barn ihvertfald, bliver behandlet som konge eller dronning. Når man rejser i Thailand skal man være klar på at de snupper ens barn. For os var det noget af en overvindelse, og vi vænnede os aldrig helt til det. Lige meget hvor vi var, restauranter, butikker, skræddere, hoteller osv. så ville de holde ham, og tage ham med ud bagved.
De gør det i en god mening, men for os var det ikke særlig afslappende, og at prøve på at forklare at man ikke bryder sig om det, det er næsten en umulig opgave. Det var helt sikkert værre for os end for Isak, og vi prøvede med en masse undskyldninger som at han var træt, ked af det, sulten osv, men det endte alligevel med at der var flere restauranter og butikker, hvor vi fandt det nemmere, slet ikke at komme tilbage til, end at skulle finde på nye undskyldninger for, hvorfor de ikke skulle bortføre vores barn.
Den værste oplevelse var, da en massør på en strandbar hvor vi spiste, havde “lånt ham”. Isak hyggede sig egentlig med at blive underholdt af hende, så vi prøvede også at slappe af omkring det. Da han, til stor glæde for mig, begyndte at brokke sig lidt, gik jeg over for at hente ham. Der havde hun lige overøst ham med babypudder med parfume!!! Igen i en god mening, da hun mente det var for varmt for ham, men for os var det dråben, og derefter var der ikke nogen der fik lov at holde ham :o)
Slipper sikkerheden i bil
Thailand er ikke skabt til klapvogne! Og især ikke Bangkok. Med biler og mennesker overalt, meget høje kantstene, og meget lidt plads til at gå på, fungerer det bare ikke at have klapvogn med, så ofte kom Isak i slyngen når vi gik ud.
Alle de mange mennesker, biler, tuk tuk og kaos generelt, var også meget overvældende for os alle tre, så det var altid rart at komme tilbage på hotellet og holde pause fra alle indtrykkene.
Det var helt anderledes da vi kom væk fra Bangkok. Her kunne vi alle tre slappe meget mere af, og bare nyde paradiset.
Vi gik en masse rundt. men i 36 graders varme kan det nu godt anbefales at tage en taxa eller tuk-tuk. Ihvertfald i Bangkok. Så længe man husker at sige til taxachaufføren, at han skal tænde taxameteret, så koster det ingen penge at køre rundt.
I Bangkok tog vi, på den varmeste dag, til Grand Palace. Det er helt sikkert et besøg værd. Meget smukke bygninger, beklædt med guld, og flot mosaik. Det er et stort område med bygninger i alle afskygninger, kongen bruger stadig dele af det ved specielle ceremonier.
Der er ikke meget skygge at finde, så det er en god ide at tage derind på en dag hvor solen ikke skinner fra en skyfri himmel :o)
På Koh samui var taxaer meget dyre, da der kun er et firma der kører, og her griner de bare af dig, hvis du beder dem om at køre på taxameter. Men man kan hoppe på en”shared taxi” , en pickup bil, hvor man sidder på bænke omme på laddet.
En overvindelse i starten, når man kommer med barn, klapvogn og alle sine danske sikkerhedsforanstaltninger, men hurtigt bliver man mere “loose” og så fungerer det super godt.
På Koh Samui lejede vi en bil i 3 dage, og ville køre rundt på øen, og bo lidt forskellige steder undervejs. Dette var ikke helt gennemtænkt. Bilen vi lejede var i super stand, og så kæmpestor, at det ihvertfald ikke var os der ville ske noget med, hvis vi kom ud for et uheld, og vi kunne også låne autostol.
Men det at skulle køre imellem forskellige sights, passede altid med at Isak var faldet i søvn, som vi parkerede bilen, og så nænnede vi ikke at tage ham ud. Så tit måtte vi køre igen, og så komme senere, eller helt droppe det.
Vi endte også kun med en enkelt overnatning ude. Øen var ikke større end at vi kunne køre tilbage til vores faste hotel, og så køre ud derfra dagen efter. Men vi kom rundt og så nogle forskellige templer og kæmpe buddhaer, og Isak blev velsignet af en munk på et af de hellige steder.
Et kilo mango til solnedgang
Vores bedste oplevelse var da vi kørte “forkert”. Vi havde fulgt kortet, men med mig som co-driver, var vi ikke altid der hvor vi troede vi var, og pludselig var vi på en vej som bare gik opad – meget stejlt opad – meget meget stejlt opad. Heldigvis var det en god bil vi havde, og da vi nåede toppen, belønnede det hele sig med et helt fantastisk udsigtpunkt, som ikke var beskrevet nogle steder. Efter at have nydt det noget tid, og efter at være kommet helskindede ned igen, besluttede vi os for at køre derhen igen dagen efter, og se solnedgangen. Vi medbragte et kilo mangoer, vores yndlingsspise, og dem må man ikke gå glip af når man er i Thailand, og så havde vi den flotteste solnedgang man kunne tænke sig.
Den nemmeste rejse
At rejse med en baby i den alder, kan vi kun anbefale til alle – det er det bedste og nemmeste vi har gjort. Isak var stort set glad fra vi tog hjemmefra d. 23. september, til vi var hjemme igen d. 22. oktober.
Vi badede ved stranden hver dag, og han elskede det. Det har gjort ham fuldstændig vild og afhængig af vand. Han nød at ligge i sin klapvogn, eller sidde i slyngen kun iført ble og solhat, og at være på hotellet og “koble af” fra alle de nye indtryk, med det velkendte legetøj.
Han blev kendt på Koh Samui, som “den smilende baby”
Han nød at have sin mors og fars fulde opmærksomhed, og det opbyggede et fantastisk bånd mellem far og søn.
I Thailand ser man ikke kvinder amme deres børn i offentlighed. Det er prestige at give sit barn modermælkserstatning, og de mener at de får hvidere børn af det.
Nogle fravælger helt børn, hvis de ikke føler de har råd til at købe erstatning.
Heldigvis er tendensen ved at skifte igen, og med flere veluddannede kvinder, kommer også forståelsen og accepten af at mors mælk er den bedste.
Jeg var lidt nervøs i starten for, om det ville være okay at amme, men jeg oplevede flere steder at folk blev helt glade når man gjorde det.
Ting som vi var rigtig glade for at have med hjemmefra:
– En lille håndholdt ventilator, købt i tiger til 20 kr. Det var det bedste udstyr på turen, og blev Isaks bedste ven.
– En dypkoger. Jeg ammede stadig fuldt på det meste af turen. Men vi startede ganske lidt op med grød til sidst, og der var det rart at have en lille dypkoger, så vi selv kunne koge vand dertil.
Vi havde også selv en pose grødpulver med.
– Solskærm til klapvogn
Trine Hoffmann Sørensen 22. november, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Hoteller og overnatning, Thailand, Udvalgte artikler
Læs også
Feriens små redningsmænd
Snorkel, dykkerbriller og badefødder med overkroppen lænet hen over den blå luftmadras, mens hænderne koncentreret bevæger de små mænd rundt i en hemmelig, men intens leg.
Pas, penge, billetter og noget af det vigtigste tøj, må ikke glemmes, når tiden står på ferie og rejse, men, som børnefamilie er der andre ting, som er mindst lige så vigtige for den gode rejse. Hos os er det blandt andet Malthes lille rød-blå taske, der spækket med en umage blanding af soldater med afrevne lemmer, farvestrålende gormiti figurer i voldsklare positurer og i den blødere ende 10 til 12 dyreunger, gør det ud for noget af den essentielle bagage.
Og selvom det er mor og far, der pakker den lille taske, så er det Malthe, der kan få timer til at gå med at lege og fantasere sig ind i en verden af dyr og krigere. Mens vi andre griber en bog, teenagerne tænder fjernsynet eller der blot står havle og hele timer sbad på programmet, så er de små figurer gode dirigenter til en rolig hjerne.
Martin Hoffmann Kønig 21. april, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie
Tags: Dasetrick, Snorkle, Vand
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Nydelse og omsorg i en indetid
Hvis vejret ikke lige arter sig eller der "bare" er brug for et par hyggelige timer sammen, så er hjemmelavet familie-wellness en god mulighed.
Med bærestol i Gambia – Kachikally Crocodile Pool
Efter et par dage på hotellet med afslapning ved stranden, poolen og legepladsen er det blevet tid til at opleve mere af landet, hvorfor vi i en taxi begiver os mod en sø med krokodiller. Vi har ikke sat os ind i hvor langt vi skal køre, og det viser sig desværre at afstanden er ca. 3 km, så vi kunne sagtens være gået. Ifølge vores venlige og snaksalige chauffør Abrahim er det muligt at klappe krokodillerne. På vejen kører vi gennem den lokale landsby, som mest af alt minder om de compounds som man ser fra Afghanistan og Konrad vinker glad til både børn, voksne, geder og hunde på vejen. Det er interessant at se hverdagslivet i den lokale landsby. Der sidder kvinder ved siden af krukker med bananer, appelsiner og brød, som de forsøger at sælge. Et andet sted er en samling mænd i gang med at spille et brætspil. Børnene løber efter taxi’en mens de vinker og hilser.
Adgangen til krokodillesøen koster ca. 10 kr. for voksne, Konrad på 1½ år kommer ind gratis. Seværdigheden er bygget op således at man først skal igennem et museum omhandlende Gambias historie. Skuffende nok er der ikke nogen information om selve krokodillesøen. Men til gengæld er der både instrumenter, dragter og værktøjer som bliver brugt af Gambias forskellige etniske stammer. Vores taxachauffør er gået med og agerer turistguide. Han informerer os gladelig om både brug og skik af de forskellige ting.
Herefter er der en kort gåtur gennem en lille regnskov, med nogle flotte gamle træer som bryder solens stråler og giver os meget velkomment skygge. Dernæst følger krokodillesøen. Ganske rigtigt, så bliver vi straks opfordret af ”krokodilleguiderne” til at klappe krokodillerne. De griner lystigt af mit skeptiske ansigtsudtryk og synes nok, jeg er lidt af en kylling, da jeg holder både Konrad og jeg væk fra de ”klappeglade” krokodiller. Konrad forsøger gladelig at hoppe ned fra min arm og fare af sted for at se på de sjove dyr – jeg holder dog godt fast på ham. Henrik derimod har mod på det og bevæger sig mod en meget stilleliggende krokodille. Den hverken reagerer negativt el. positivt på kærtegnene/kæleriet. Dog er der en krokodille lige ved siden af, som pludselig begynder at gå direkte mod Konrad og jeg. Om den var misundelig eller bare sulten er ikke til at vide. Ifølge de lokale guider har krokodillerne i poolen aldrig bidt et menneske – endnu i hvert fald. Poolen er kun omkring 20 meter bred og mens vi går langs dens bred ser vi krokodiller i alle størrelser og aldre, fra helt små på 20 cm til store hanner på over 2 meter. Et enkelt sted er poolen hegnet ind, og her tør jeg godt gå tæt på. Ved udgangen er der, traditionen tro, en lille bod hvor man kan købe gambiansk kunsthåndværk.
Det var en spændende oplevelse, men det ændrede ikke på min frygt for krokodiller. Vi havde dog troet at stedet var større end det i virkeligheden var.
Dagen efter erfarede vi, at vi ikke havde behøvet at besøge krokodillesøen, for at se vilde krokodiller. Vi valgte efter morgenbuffeten på hotellet at gå en tur på stranden, hvilken vi havde udsigt til fra vores hotelværelse. Vi havde gået ca. 4-500 meter langs kysten, kigget på muslinger, sten og leget i sandet, da vi blev passet op af endnu en afrikaner. Denne mand ville dog i modsætning til dem, vi havde mødt tidligere på spadsereturen ikke sælge juice, træfigurer el. frugt; men advare os mod de vilde krokodiller lige foran os. Og ganske rigtigt… Bag kysten var der dannet en ferskvandssø med diverse beplantning og på bredden lå 3 krokodiller fuldstændig stille i solen. I modsætning til krokodillesøen, var disse dyr slet ikke tamme eller klappevenlige. Vi betragtede dem fra sikker afstand inden vi begyndte tilbageturen mod hotellet og trygge omgivelser.
Fakta.
Kachikally Krokodille Pool ligger i byen Bakau. Poolen indeholder omkring 100 krokodiller.
Stedet blev opdaget af en palmevinsavler, et medlem af Bojang-stammen for over 100 år siden. Siden er krokodillerne blevet så tamme at det tillades at klappe dem. Det virker til at de foretrækker fisk frem for rødt kød(mennesker?).
Gambianere mener, at det er et helligt sted. De tror på, at vandet i søen indeholder overnaturlige kræfter som hjælper barnløse kvinder.
Infertile kvinder fra hele landet, samt udlandet, rejser hertil for at blive vasket med det hellige vand fra søen. Især kvinder fra Bojang-stammen benytter sig af dette. Efter vaskeritualet modtager kvinderne en flaske med noget af vandet fra søen, som de efterfølgende skal vaske bestemte kropsdele med morgen og aften. Som betaling forventes det at kvinderne giver enten en pengedonation eller giver noget tøj eller en colanød, hvoraf halvdelen deles blandt de ældre i byen og den anden halvdel kastes i krokodillesøen, for at formilde krokodillerne.
Efter ritualet må kvinden ikke give hånd til nogen fra byen Bakau. Det er forbudt for medlemmer af Bojang stammen at udnytte krokodillesøen finansielt, for så mener gambianerne, at søen mister sine overnaturlige evner.
[rpi]
Mie Jørgensen, Kbh. S. 20. april, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Ferie med dyr, Senegal, Udvalgte artikler
Tags: Bærestol, Krokodiller
Læs også
Pas på vandets lumske fælder
Den tekniske forklaring på de lumske revlehuller, er, at ved tilbageløb fra en bølge, der ruller ind på stranden, kan strømmen være så stærk, at at den badende kan miste fodfæstet, og når vandet ophobes bag sandrevler ude i vandet, kan der opstå fordybninger, hvor vandet med stor kraft bevæger sig tilbage i havet – også kaldet et revlehul.
Pas på dem, er meldingen. Situationen kan opstå ved alle kyster, men særligt Vesterhavet har trukket advarsler i løbet af sommeren, og politiet har rådet folk til kun at bade på strækninger, hvor der er livreddere.
Trygfondens liverddee har således ved Henne Strand, ved Varde, på en dag reddet 12 personer op af vandet efter at de var fanget i et revlehul, og af dem skønnede de at de 10 tilfælde var livsfarlige.
Martin Hoffmann Kønig 11. august, 2014
Tags: Bedsteforældre, Børnenebørn, Fri natur, Snorkle
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
