Af Michala Bagge Hansen

Fire af os; Bobby, Michala Anna og Mikael, var så heldige at få lov at låne Norrøna-bærestolen med på vores sommerferie til Island i juli, da vores Mikael – også kaldet Mikki (udtales Meggi) – lever med A-T; Ataxiatelangiectasia, en medfødt sjælden sygdom som bl.a. påvirker nervesystemet og dermed også hans funktionsniveau, hvilket gør bl.a. det svært for ham at gå korte som længere distancer. Det var en af de medvirkende faktorer til at vi valgte at afholde sommerferie i en lejet autocamper, hvor vi og bærestolen var med Island rundt langs kystlinjen, en køretur på ca. 1500 km på otte dage. Det at bærestolen var med, gjorde at Mikki kunne komme med på ryggen af sin far, pabbi på islandsk, til steder, hvor han ikke selv ville have haft mulighed for at gå sig til. Hvis ikke bærestolsmuligheden havde været der, ville han skulle have ventet i autocamperen med én af de voksne, mens de andre to var på tur…

Turene med bærestolen gik til tre af de mange smukke og majestætiske vandfald i Islandsamt til Reynisfjara – en  verdensberømt sort sandstrand med smukke stenformationer og majestætiske basaltsøjler i de i massive ”sneaker waves” – sovende store kystbølger.

Første tur gik til et lille men smukt vandfald, vi stoppede ved impulsivt på Bobbys opfordring, da solen skinnede og indbød til en lille vandretur og en frokost i det fri nær den lille by Djupavogur, en skjult perle, i det østlige Island.

Efter blot fem minutters vandring opad fjeldet kom vi til det beskedne men meget smukke vandfald – med en regnbue til stor begejstring for både børnene og de barnlige sjæle, læs de to voksne, som også dyppede sig i den lille sø med regnbuen som kulisse.

Anden tur til et ligeså betagende vandfald gik til et i Svinafell (udtales Svinafetl) i ligeså strålende vejr med endnu flere familiemedlemmer, nemlig Annas og Mikkis faster og Bobbys søster Eydis og hendes kæreste Einar, som kørte fra Reykjavik i fire timer for at tage en lille vandretur og spendere aftenen med os. Denne vandretur tog 15 min. selvsagt også opefter, fra campingpladsen til det smukke vandfald – og denne gang ville Mikki have dyppet fødderne i det kolde, klare vand, og når man er på tur er der ikke altid wc’er i nærheden, men det er heller ikke et problem, når man er i naturen…

Artiklen fortsætter under billedet

Bærestolen effektiv mod træthed

Mikki kan godt blive pludseligt træt, her    kom bærestolen igen til sin ret, da han gerne ville ned igen var det bare op på pabbis skuldre og nedad. Som om naturens skønhed og friske ”crispe” luft ikke var nok, kunne børnene og os barnlige sjæle give to smukke islandske heste, palominoer, græs og kys på mulen – igen var det let som en leg for Mikki i højden fra bærestolen.

Artiklen fortsættes under billedet

 

Ind imellem de mange vandfald gik turen også forbi Reynisfjara; på én og samme tid velbesøgt , af både lokale samt turister, og alligevel emmer den smukke sorte verdensberømte sandstrand af mystik og ærefrygt, når man bliver blæst langs kystlinjen og stengrotterne mens man drages mod de enorme basaltsøjleri vandet som er omspundet af sagn. Mikki synes også turen i bærestolen hertil var sjov, indtil han slog sin tand på pabbis hoved. Humøret blev dog hurtigt højt igen. Bærestolen gjorde hverken Mikki eller Pabbi fløj væk med vinden

Tredje og sidste tur til et vandfald med bærestolen var til et stort og kendt ét af slagsen Skogafoss, vandfald hedder foss på islandsk, i det sydvestlige Island. Et vandfald der blev fredet i 1987, da alle de vanddråber der forsvinder med vinden, gør det udfordrende at bevare. Velbevaret var det, da vi gik nær det oppe- som nedefra – enorme mængder vand som danner den mest billed- og lydskønne kulisse, når man camper som vi gjorde på første parket med syn for sagen. Da vi alle fire tager turen på knap 500 trappetrin over Skogafoss sidder Mikki trygt og gjort i bærestolen på ryggen af sin pabbi og idet de når toppen udbryder Mikki ”man kan se en regnbue!” her var der tale om god timing, da det aftenen forinden havde regnet og rusket, men da vi når toppen af trappen den morgen titter solen ud gennem skyerne og danser med vanddråberne og danner en magisk regnbue (se fotos). Da vi når de knap 500 trappetrin ned igen, alt imens Mikki og pabbi synger hele vejen ned (hvilket overskud), og nærmer os vandfaldet nedefra, skimter Michala og storesøster Anna en dobbelt regnbue, som Skogafoss netop er kendt for.

Island rundt i autocamper var en uforglemmelig tur, som bød på uforglemmelige muligheder, også takket være Boerneferie.dk’s generøse tilbud om lån af bærestolen. I gjorde drømme til virkelighed for en livsglad fighter af en dreng på ni år, tak for det!

Ps. Vi ville have vandret en kort tur til lavastrømmen i Keflavik-området, men vejr- og vindforholdene tillod det desværre ikke – måske på næste tur til landet af ild og is.

Rejselystne og glade hilsner fra os fire

 

 

23. august, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Bærestolen

Læs også

Leave a Comment

“Special price, come see my shop, you want drums, handmade or some hashish?”

Nogle af Indiens mest hårdkogte forretningsmænd, drenge og piger på otte/ni år er over os, så snart taxaen med hvinende bremser standser i udkanten af Goas store hippie-marked i Anjuna.

Måske er det søvnen, der sidder fastklemt i øjenkrogene eller ”skriget” fra den vinterhvide hud, der afslører os.

I hvert fald er der ingen af de ivrige sælgere, som tror mig, når jeg forsøger med en historie om, at vi næsten er indfødte indere, og at de ikke behøver spilde tid på os, for vi vil slet ikke købe noget.

”No buy – only looking!”

baerestol-indien

12 minutter senere vralter vi – to voksne og et barn på 11 måneder – få meter længere fremme med hænderne fyldt med små trommer, uundværlige Gandhi T-shirts, håndlavede sølv smykker og alvorlige overvejelser om at købe et enormt sengetæppe.

Tre timers søvn, 11 timers flyvning med fem timers forsinkelse i Kastrup giver ikke mange vitaminer til at stå imod rutinerede gadesælgere.

Men det berømte hippie-marked i Anjuna, 15 km nord for Goa, er kun èn gang om ugen – hver onsdag – så der skal ikke spildes et eneste minut

Ibaerestol-indien-junglendien skal smages og nydes, og med flyrejser til priser et stykke under Canarieøerne, er en effektiv sol-indsprøtning på den anden side af kloden, nu blevet en attraktiv mulighed.

Allerede i flyet kan man mærke det. Folk taler højlydt om alle de steder, de skal ned og gense. Indien går i blodet.

Der er varmt, fantastiske strande og mange søde mennesker, rigtig mange, og de elsker børn. Særligt dem med lyst hår og hvide arme.

Goas kyststrækning er omkring 100 km lang, men kun 400 meter fra vores faste solstole kan vi se, at der er sort af mennesker. Der er indere over alt. Fuldt påklædte og i fuldt firspring hen over det brændende sand og ud i vandet. Ikke for at bade, men for at tage billeder af dem selv med fødderne i vand. Længere fremme står en klynge på 10 ungersvende og griner. En af deres venner står ude i vandet og lader som om han lægger armen om en blond pige.

Pludselig går det hele i stå.

Store grupper af mennesker ”fryser” i deres aktivitet og alles blikke vendes mod os.

Ikke ubehageligt, men i dyb overraskelse.

Og så bryder latteren løs, og folk begynder at klappe og kommer løbende imod os.

Hvid baby på fars ryg, er humor på højt plan. Alle skal hen og røre, og så skal der fotograferes, for sådan en skal vennerne hjemme i Delhi se.

”He is so cute, can i touch him?”.

Da vi går fra stranden gennem den lille by, er vi på alles læber. Folk kommer løbende, busser

stopper og smilene møder os fra gadehjørnerne. Et barn på ryggen er et hit i Goa.

Oplevelser gemmer sig bag hovedgaden

De kridhvide kyststrækninger langs turistbyerne Calagute og Candolin er fyldt med åndehuller, hvor man kan nyde det lune arabiske hav og et måltid mad og selvom hver skridt følges med spænding af restauratørernes ivrige blikke, så er der rig mulighed for at være i fred.

Tjenernes fantasifulde historier om ulykkelige familiesituationer ender altid med tilbud om at købe udskårne sten-elefanter, en gang massage af bløde sandfyldte kvindehænder eller et uundværligt sølv-smykke sammen med en pang-farvet stråtaske. Egentlig ikke anmassende, og når tanken falder på at 160 millioner indere lever i ekstrem fattigdom, så sidder pengene løst.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASelvom Goa betragtes som noget af det dyreste i Indien, så er prisniveauet besnærende lavt for europæere.

Der kan spises godt, købes te og så lige ”pruttes” to fede T-shirts med Gandhi for under hundrede kroner.

En uge i Indien med en baby giver ikke de store eventyrrejser rundt i landet, men når man har set sig mæt i skriggule sarier, hellige køer, der smasker i grøftekanten og har afleveret mønter til elefanter med hellige mænd på ryggen, så er det tid til at kigge efter små listige stikveje.

Få meter væk fra hovedgaden åbner sig et regnskovsagtigt landskab, hvor grise, børn og smilende voksne blander sig med røgen fra de små udendørskøkkener. Pludselig er man befriet fra ivrige handlende og en del af indisk privatliv.

Og så er der det med skraldet. For over alt ligger der dynger af skrald og de første par gange man ser folk tømme skraldeposen langs vejkanten, er der med en hvis vestlig forargelse. Men hver lille portion skrald giver arbejde til de mange ivrige skraldemænd, som flere gange om dagen kommer og rydder op efter svineriet.

Sådan giver det hele mening lidt efter lidt.

12. februar, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Bærestolen, Indien, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Hej børnefamilier

Lperu-baerestol-udsigtad ikke nogen skræmme jer! Man kan sagtens rejse med 2 børn – også i Peru. Jeg vil dog sige, at det ikke er nogen dårlig investering først at købe en Phil&Teds sportsklapvogn med ekstra sæde. Den er ret dyr i Danmark, med via internettet kan man købe til næsten halv pris fra enten butikker i Tyskland eller England (min er fra butikken Sugar and Spice i London – effektiv og god service). Klapvognen er et New Zealandsk produkt og intet mindre end genial. Denne klapvogn gør det nemlig muligt for én person, at have begge børnene med på tur – også ad grusvej, op og ned af kantstene og indtil 2 store trappetrin. Ungerne sidder på hhv. forsædet og bagsædet, hvilket betyder, at klapvognen er så smal, at man kan komme forbi alle vegne, hvor en traditionel dobbeltklapvogn ville være forhindret.

Nok om klapvogne. At skulle rejse med børn i Peru skræmmer nok en del, men endnu et gode ved børn er, at de åbner døre! Alle vil gerne hjælpe når man står der med et par små søde drenge. Desuden kan man på mange hoteller og nogle hostals få krybbe eller børneseng. Mange restauranter har højstole til deres små gæster (medbring vådservietter, da de sjældent bliver gjort grundigt rent, men dog rent) og ind imellem er der også skiftefaciliteter omend ikke de bedste alle steder.

Økologisk færdigmad er der ikke meget af, men næsten alle pulverprodukter, så som mælk, risgrød og lignende kan man få på de fleste apoteker. Til gengæld kan man jo få rigtig gode økologiske råvarer, og så kan man jo eventuelt selv tilberede maden, eller få hotellet til det mod til ekstra drikkepenge. Bleer ligeså – alle amerikanske bleer kan næsten fås, også de helt store så som Huggies XXL, til store danske børn.

Ordentlig børnetandpasta er dog en manglervare. Her er kun med meget sød Tutti-frutti smag, og for mig har det i hvert fald været svært at overbevise min søn på 2 år om, at tandpasta ikke er slik!!

peru-baerestol-vandret

Højdesyge har jeg endnu ikke oplevet hos små børn, heller ikke mine egne, der flere gange har fløjet direkte til Cusco i 3300 meter fra Lima ved havoverfladen. Derimod må børn efter min mening gerne være mindst ét år, før de rejser i junglen. Begge mine har og har haft svært ved junglen med høje temperaturen og værre høj luftfugtighed. Tor, der er 2 år, kan dog allerede klare det rigtig flot i junglen, og synes jo så ovenikøbet, at det er SÅÅÅ spændende med fugle, aber og hvad man ellers kan se, uden de store lange fugtige junglevandringer!

Diverse vaccinationer kan i øvrigt også fåes i Peru – alt i Lima inkl. Neumococa og Rotavirus, mens resten af landets større byer også kan klare de almindelige børnevacciner, så som paraply vaccinen. I Lima på Clinica Good Hope indeholderparaplyen 6 dele, hvor den ekstra del er Hepatitis, mens vaccinen i provincen kun indeholde 4 dele, hvor så Polio gives som dråber ved siden af.

Der er jo så uendeligt meget mere man tænker på, når man skal ud at rejse med de små. Spørg, hvis der er noget.

Mange hilsener og kast jer så bare ud i det!!

Kontakt gerne Tine for flere information: tine@machetetours.com

Peru-0208-Cachora-etc-182

peru-aesel-hojkant

6. oktober, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Bærestolen, Peru, Sydamerika

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Da beslutningen om at drage mod det kolde nord på sommerferie var truffet begyndte tankerne om, hvordan vi på bedste vis fik kombineret naturoplevelser og gåture i den smukke grønlandske natur med en søn på halvandet år, som også skulle have noget ud af turen.

Vi var derfor utrolig glade da vi fandt ud af, at vi gennem borneferie.dk kunne låne en gratis bærestol som på bedste vis kunne kombinere familieferie og naturoplevelser.

Vi boede hos familie midt i Ilulissat by og derfor blev første dag brug på en tur i byen. Eftermiddagen tilbragte vi ved isfjorden, hvor der blev fisket efter is og den storslåede udsigt blev nydt i fulde drag.

De næste dage bød på flot vejr, så derfor var det oplagt at bruge disse dage på ture i fjeldet, da vejrudsigten lovede mere ustabilt vejr senere på ugen.

Turene i fjeldet viser en storslået natur og man bliver gang på gang lamslået af de store vidder, isfjordens foranderlighed og isbjergenes farveskift. Det ville have været umuligt at bakse rundt med familie. Vi har fået oplevelser som havde været umulige uden bærestolen.

Stolen er bekvem for både barn og bærer – ja, så bekvem, at vores søn flere gange faldt i søvn i stolen.

en klapvogn i fjeldet og derfor blev bærestolen brugt på netop disse ture og Mingus nød turen i ligeså høj grad som os andre. Han elskede at sidde i bærestolen og ville sjældent ned fra den igen, når vi var færdige med at gå.

Det gode ved bærestolen er, at barnet sidder højt, får et godt udsyn og kan følge med i hvad der foregår omkring det. Selvom bærestolen sidder godt og er bekvem for den, der bærer er det ingen hemmelighed, at det alligevel bliver tungt at bære rundt på et barn i kuperet terræn, derfor var vi glade for, at vi var flere personer, der kunne skiftes til at bære. Stolen er dog yderst bekvem for både barn og bærer – ja, så bekvem, at vores søn flere gange faldt i søvn i stolen.

Lånet af bærestolen har givet os en bevægelsesfrihed på vores rejse som vi ikke ville have været foruden og vi har været meget glade for at kunne låne stolen og har allerede anbefalet den til venner og bekendte.

1. december, 2015

Posted In: Bærestolen, Camping, Grønland, Vildmark og trecking

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Det er en fabelagtig udsigtspost, naturen er smuk fra fars ryg, og benene skånes maksimalt.  En bærestol er en fantastisk mulighed for at have selv de mindste med på tur. Og middagsluren, som næsten altid falder sammen med, at de voksne har fået snøvlet sig færdige, er heller ikke noget problem, for den kan jo bare nydes mens man alligevel er på tur.

 

Lån Borneferies bærestol kvit og frit, mod en artikel og billeder til hjemmesiden eller fortæl os om dine erfaringer med bærestole på tur.

29. november, 2015

Posted In: Adventure & Rapelling, Aktuelt forsiden, Bærestolen, Temaer

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com