Råd 1: Colombo lufthavn i Sri Lanka er en sjov størrelse. Ud over de sædvanlige ting, som en lufthavn nu byder på, så kan man her lige købe sig et køleskab, en fryser eller en ovn med fra lufthavnen. Normalt ikke det, der trækker mest, men i lufthavnen er der også en lille butik, der sælger lokale sim kort, og her er det første gode råd til en bedre og billigere ferie i Sri Lanka.

For 1.200 rupees, cirka 60 kroner, er det muligt, at få et taletidskort, der snildt kan holde i flere uger og som tilmed har 20 minutters taletid til Danmark.

Råd 2: Det er ikke et problem at finde transport i Sri Lanka, det myldrer med taxaer og tuktukker, og bliver røg, støj og blæst for meget, kan man snildt rulle plastgardinerne ned for tuktukkens sider. men til længere ture er det en god og billig ide, at leje en bil med chauffør. Der er mange muligheder, men et godt bud er at leje gennem hjemmesiden www.rentacarsrilanka.info.

Råd 3: Hoteller, særligt de lidt dyrere, kan billigst lejes på tyske bookingsider. Otte dage på luksushotel, som snildt kan koste 20.000 kroner via danske rejsebureauer, kan man få for under 8.000 kroner på tyske sites.

Brug for eksempel reisen.de, thomascook.de eller angebotehotelsrilanka.de.

012025

 

10. oktober, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com