Efterårets kulørte tid er den bedste til at tage i skoven elle ri haven for at bygge huler. Det er bare om at komme afsted.

Af Martin Hoffmann Kønig

Listende forsøger vi at være musestille, men grenene kvaser højlydt under vores fødder, og gør den tavse skovtur helt umulig. Malthe har kniven i bæltet og missionen intakt.  Vi skal bygge en hule, og det skal være nu og her. Ikke noget med store planer, ikke noget med at finde et hult træ eller blot gemme os under en nedfalden stamme.

Her i Svanholm skovene er de gamle bøgetræer ved at få konkurrence af de unge opsætsige ask og løv, men vi leger med dem alle sammen.

Den store grenjagt går i gang. Små tynde, de store op til enorme grene af løv- og nåletræer fiskes frem af skovbunden og placeres så de støtter sig op af hinanden ad det store træ. Og så efter kort tid og tre menneskers grenindsamling, begynder det at tage form.

skov2sklov1

Det ligner en hule, men de første dryp begynder også at tage form, og det skal gå super tjept med at finde nedfalds kviste og store blade til at tætne med.

Et medbragt tæppe eller bare nogle ekstra nålegrene kan gøre det ud for underlag, og så er det ellers bare at hygge. Skoven lyder helt anderledes, når man sidder i sin hjemmebyggede hule, og kigger ud, og den varme kop kakao får et helt andet liv herude.

Det behøver bestemt ikke at være svært at bygge en hule, for skoven har alt, hvad vi skal bruge liggende til fri afbenyttelse.

skov

Tippi kan nemt arrangeres

Fem rafter fra et par birketræer eller trælægter, et reb til at samle dem i toppen, og et sengetæppe henover, så er der gode muligheder for at få sin egen have-tippi,  og når træstykkerne er hevet et stykke fra hinanden, så de hviler sikkert på alle ”ben,”  tager det ikke mange øjeblikke at få den fineste tippi på plads i haven.

Og så sker der bare noget med børns guffebehov, når madderne indtages i egen hule, og det kan også være en god ide, at få lavet et navn til hulen, som kan skrives på et stykke drivtømmer fra stranden eller skoven eller bare et gammelt stykke træ –om ikke for andet, så fordi det er hyggeligt.

Tippihule

 

 

 

29. oktober, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com