Hyggelig dans giver ferien kulør
FollowMavedansens finere finesser var der måske ikke tale om, men da vi for lidt over seks år siden var i Tyrkiet hoppede vores dengang 12-årige Mahilde glad og gerne på dansegulvet, og i Egypten for tre år siden var Malthe også med på en svingom, for dans og musik er nok en af de mest rituelle ting på en charterferie med børn, men det er også en af de sjoveste, for her kan mor og far og børn slå sig løs uden at det bliver pinligt.
Så spørg efter dansemuligheder, når I tager på ferie.
Martin Hoffmann Kønig 20. januar, 2021
Posted In: Underholdning og forlystelser
Læs også
Sjov tennis for hele familien
Kamsvedende løber syv-årige Malthe fra side til side på den grøngrusede tennisbane, mens han stålsat svinger den strengløse ketsjer mod en gul tennisbold, og sejrssikkrt begejstres han, når hveranden bold går over nettet, og hans 14-årige storebror, Sebastian, må løbe spidsrod mod væggen for at fange den.
Klokkene er tæt på aftensmad, men temperaturen har endelig sneget sig under 30 grader, og det skal udnyttes til dagens fælles fysiske udfoldelse. I løbet af den steghede dag, har vi set, hvordan to korpulente spanske mænd har styrtet rundt og spillet den sjove form for tennis – padeltennis – mens deres mindst lige så korpulente hustruer stolt fulgte dem fra hver deres liggestol ved poolen, og selvom der ikke just var tale om eliteidræt, så formåede de at vække vores interesse.
Vi er i Spanien – Costa De Almeira – og har fundet ud af, hvor sjovt padeltennis er – for hele familien. Den største forskel fra almindelig tennis er, at banen har vægge, som må bruges til at spille op af, som i squash, og så at ketcheren – en “paddles” – er betydeligt mindre og langt mere håndterbar for børn, end en almindelig tenisketsjer.
I Danmark er padle tennis kun muligt få steder, men i Spanien er den lettere tennis en kæmpeting, med turneringer og seriøse spillere, og på de fleste større hoteller eller sportsanlæg er der gode muligheder for at leje sig til et par timers anderledes idrætsudøvelse, og for os blev det sidste sommers hit.
Martin Hoffmann Kønig 9. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Nyheder, Spanien, Sport & aktiviteter, Underholdning og forlystelser
Tags: Tennis
Læs også
Krokodiller lige til favnen
Klong, klong, klong. Den afskårne træstok banker ned på hovedet af den tre meter lange og hærdebrede krokodille han. Intet sker. Klong, klong, stokken føres en tur mere mod det store dyr, der kan føre sine aner over 200 millioner år tilbage i tiden. Urørlig og tilsyneladende fuldstændig ligeglad ligger han, og lader sig slå med stokken, åbenlyst bider det ikke på hans læderbetrukne skjold af en ryg.
Tvivlen begynder at nage i det drivhusvarme rum, hvor vi sammen med 10 andre turister venter på at høre nyt fra krokodille fronten, er krokodillen overhovedet i live?
Slam, slam, med en bils hurtighed snapper krokodillen efter den irriterende kæp, og pludselig er der frit udsyn til det grågrumsede og gullige hulrum, der er krokodillemunden. Med en dovendyrsagtig langsomhed kommer han op på sine små buttede ben, og går mod vandet.
Vores guide farer rundt mellem 10-15 krokodiller, der ligger i klumper og hviler sig, eller hvad de nu gør, når krokodiller gør det det gør mest og helst, nemlig soveagtigt holder varmen. Han kravler i bogstaveligste forstand rundt på tydeligt oldgamle krokodiller, for de unge er i anlægget overfor, hvor han ikke tør hoppe rundt på samme måde, og forsikrer os om, at de ikke tager skade, og så forklarer han, hvad der er ved at ske.
For selvom det ikke ser ud af meget, så har krokodillehannen igangsat et større psykologisk spil, der handler om, at få lokket guiden en tur i vandet. Derned, hvor krokodillen hverken er klodset eller doven, men derimod en knivskarp dræber, som ikke længere vil lade sig irritere.
Efter en teaterlignende forestilling, hvor det lykkedes vores guide at forklare om krokodillens historie, de forskellige typer og hvordan deres adfærd har været fastholdt i millioner af år, så er det tid til at bevæge sig udenfor.
Vi er i Crocodile Park, i Torremolinos på Costa Del Sol, ikke langt fra Malaga, og da det er januar måned, og ikke just sommergrader, så er krokodillerne klumpet sammen i drivhusene, som er pæne og store.
Udenfor bugter sig et impoerende anlæg, hor krokodillerne opholder sig hele sommeren, og som giver mulighed for at vandre igennem øer af oplysningshuse, hen over og langs de imponerende dyr.
Men vi er kommet af en ganske særlig grund. For her i parken er der mulighed for at komme mere end tæt på en krokodille. Ja, den er lille, nej, den kunne næppe spise det, der ligner et menneske, men fantasien får det alligevel til at gyse i os. For her er mulighed for at holde en vaskeægte krokodille, godt nok en baby en af slagsen, i favnen, og det er en ganske særlig følelse, at stå der, med den ene hånd fæstnet til krokodillens hale, mens den anden holder snuden, og i krokodilleparken forsikrer de os om, at det ikke er synd for dyret, så det håber vi er sandt – for sjovt var det.
Fakta:
Udover rigtig mange krokodiller har parken også skildpadder, forskellige typer ænder og nogle meget nysgerrige emuer.
Hjemmeside: www.crocodile-park.com
Priser: Voksne: 15,50 euro
Børn(mellem 4 og 12 år) 13 euro
Børn under 4 år har gratis indgang
Om sommeren e r der hyppige demonstrationer og rundvisninger, og man kan komme helt tæt på de voldsomme dyr, når de bliver fodret med enorme kødlunser.
Martin Hoffmann Kønig 29. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Spanien, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Krokodiller
Læs også
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Cowboy for èn dag – det hitter
– Hænderne op og forhold Jer fuldstændig i ro, mens min kollega tømmer Jeres lommer for mønter og Jeres fingre for guld.
Den sortjakkede mands ansigt er skarpt markeret, hans øjne stikkende faste og den sortglinsede Colt Navy revolver slår ordenes mening fast.
Uden for damptogets vinduer træder en brysk udseende cowboy tæt på en bredmavet kæmpe af en mand. De to stirrer stift på hinanden, og pludselig lyder der et enormt brag.
En mand er død, og den anden stikker hurtigt af med en taske fyldt med stjålne smykker. Veterantoget skriger i fløjten, og toget tøffer videre på den 3,5 kilometer lange rute gennem »Arizona«, og selvom vi er i den svenske by Kulltorp, kun to timers kørsel fra Helsingborg, har fantasien frit løb – vi er i 1800-tallets wildwest, og sådan er det de fleste steder i High Chaparral, der er en gigantisk legeplads for børn og voksne, som kan lide at lege cowboyer og indianere.
Jeg har været i de store parker i Orlando i USA og i de fleste danske sommerparker, men aldrig har – som i High Chaparell – jeg været et sted, hvor ansatte og gæster tager konceptet så alvorligt.
Overalt ser man kvinder trippende af i stribede flæse-kjoler og hvide forklæder og mænd med fingeren let hvilende på aftrækkeren af en gigantisk pistol. En dunst af krudtrøg ligger som et tapet over stedet, og vi befinder os i USA’s midtvesten i 1850’- erne. I det 50 hektar store område er der både hjuldamper, dampjernbane, indianerområde og et større Mexico-land, hvor der er mulighed for at synge og danse med spanske flamingodansere.
En mindst 60-årig mand går med skrævende ben forbi os, og med en hånd på den bredskyggede cowboyhat hilser han, mens han stoltserer forbi med klirrende pistolbælte.
Langs de sortbejdsede træhuse med saloon, bank og revolversalg bevæger fire mænd sig rundt i gul og sortstribede heldragter. De småløber
med hænderne i vejret. Bag dem står Lucky Luke med sit gavflab-glade ansigt og peger på de fire Dalton- brødre med en alvorligt stor pistol. I løbet af få minutter får den populære lovhåndhæver skabt en alliance med de 50 omkringstående børn, så da en af Daltonskurkene forsøger at liste væk fra Lucky Lukes skarpe blik, får han mange råb med på vejen og må opgive. Her holder børnene med de gode.
Shows i særklasse
Ud over den nervepirrende togtur er parkens helt store attraktion de imponerende shows, hvor man kan opleve indiansk regndans, sang og så på toppen de imponerende cowboyshow, som to gange om dagen er en fabelagtig forestilling med professionelle stuntmænd. Scenen er en westerngade med publikum på stentrapper langs siden, og så er scenen sat. Ridende, vildt skydende cowboyer, der blander sig med letlevende kvinder i strutskørter og frække smil, er en eminent fortælling. En times højt tempo, kvikke replikskift og masser af special effects, og scenen er sat til et af de mest fænomenale cowboyshows, jeg har set
Kikset mad
Geværer, pistoler, jagtknive og larmende patroner. High Chaparral har det hele til rigtige drenge og deres fædre. Men, men, men … der er en enkelt hage ved den fremragende park: Maden. Når man laver et ellers gennemført cowboytema, hvorfor skal man så lave et lige så gennemført uappetitligt madkoncept? Dyre, men næsten uspiselige burgere, bløde pomfritter og mad blottet for antydningen af drømmen om midtvesten. Ud over nogle habile vafler og kager, så husk madpakken, for det er ikke værd at spise i parken.
Til gengæld er der en fremragende mulighed for at overnatte omkring parken. Blandt andet på campingpladsen, hvor cowboyentusiatster fra hele verden bruger deres sommer. De ansatte optræder i fuld cowboy mundering, der er toiletter for cowgirls
and -boys, og i baderummene trækker man i snoren for at få vand fra en træbalje. Er man til hotelovernatning, er der mulighed for at overnatte i gode fire sengs lejligheder på Hotel Big Bengt, der er et udmærket hotel bygget i træ som et enormt westernfort.
High Chaparel fakta
Find vej:
High Chaparell ligger i den svneske by Hillerstorp, 206 kilometer fra Helsingborg.
Byen ligger cirka 20 kilometer nordvest for Värnemo i det nordlige småland.
Åben 21. maj til 27.august
Se parkens hjemmeside: www.highchaparrel.se
Udover parkens muligheder, så er der mulighed for at bo på hotel i tilknytning til parken, og man kan spise på Diligencen, som er hovedrestaurant ved indgangen. Der er også swimmingpool og gratis parkering.
Martin Hoffmann Kønig 25. juni, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Sverige, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Heste, Vilde vesten
Læs også
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Dansende frokost i Tyrkiet
Vi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.
Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.
I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.
Maden svømmer omkring fødderne
Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.
Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.
Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.
Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.
Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.
Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.
Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.
Fraværende turister gør det sjovt
Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.
Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.
Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.
Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.
Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.
Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.
Sådan gjorde vi:
Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.
Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.
Martin Hoffmann Kønig 15. juni, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser
Tags: Fisk, Fremmed mad, Restaurant, Vand, Vandfald
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Maden kan sagtens hentes i krattet
Aftensmaden kan sagtens krydres fra naturens spisekammer - det kræver blot lidt hvidløg.
Sprogforbistring i Tyrkiet
Der skal være styr på sagerne, børnene skal nyde ferien og det hele skal være betalt hjemmefra for så hurtigt som muligt at få ”fingrene” i den ro og afslappethed, som er et af beviserne på succes, når vi rejser som familier.
Således også for Neda Sardari, der i efterårsferien 2012, drog på en uges ferie med mand og tre børn på 10 og 7 år.
Målet var et børnevenligt hotel i Bodrum i Tyrkiet, og det vigtigste var på plads hjemmefra.
– Der skulle være styr på mad og gode muligheder for at børnene kunne være med i legeklub, så det havde vi bestilt og betalt hjemmefra, og så regnede vi selvføleglig med, at vores børn kunne bruge mulighederne, siger hun.
Da de nåede frem var mad og drikkevarer helt som det skulle være, og børnene kunne hente sodavand og is når det passede dem, men på èt punkt haltede det flotte koncept.
– Der var ingen dansktalende ”legeleader” på den såkaldte børneklub, som vi havde betalt for hvert af børnene, så det betød, at de havde meget vanskeligt ved at følge med i de lege og spil, som blev tilbudt. Når de fik præsenteret reglerne, så kunne de ikke forstå, hvad der blev sagt, og så er det knap så morsomt at være med, siger hun.
For familien var det tydeligt, at man som dansktalende var på lidt af et tålt ophold i mellem de mange finske, svenske og tyske tungemål, og selvom ugen alligevel blev nydt med pøl og varme, så har familien i hvert fald lært sig en ekstra ting, næste gang de skal rejse på charterferie.
– Vi skal have garanti for, at når vi bliver ”lokket” til at købe legeklub, så skal der være legelederne taler dansk. Det er jo fair nok, at de ikke gør det, men så må man jo oplyse os om det, for pengene vil selskaberne gerne have, siger hun.
Billedetekster:
Billede 1: Selvom legeklubben var en beskeden succes, så finder børnene hurtigt frem til legefaciliteter, som ikke kræver fælles sprog.
Billede 2: Klovnerierne var sjove nok, også selvom sproget ikke er til at forstå.
Billede 3: Der er gode muligheder for shopping i Bodrum.
Martin Hoffmann Kønig 2. september, 2019
Posted In: Charterferie, Rejsebranchen, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser
Læs også
Fesen blå farve
221 indbyggere, en flok blåmalede huse og en historie om den multinationale filmproducent Sony Pictures, der i 2011 brugte byen, der ligger på bjergvejen mellem Malaga og Ronda, som kulisse til den seneste smølfefilm. Byen, der før smølfeindtoget højest fik besøg af 300 vildfarne turister årligt, blev pludselig invaderet af over 80.000 turister, der ville se “smurftown,” som ville gå i smølfernes gader og som hellere end gerne lagde et par euro for at blive fotograferet i umage smølfe kostumer eller med hovedet stukket ind i en gigantisk træfigur af gammel-smølf.
For en landsby, hvor der er næppe er andet arbejde end det, man kan finde på den lokale cafe eller i byens enlige kiosk, og så måske som ham, der jager nogle af de mange katte væk fra byens affaldsplads, så er det selvfølgelig besnærende, at kaste sig ud i smølfeeventyret, og det har de gjort i Juzcar, selvom det er tydeligt, at smølfer ikke gør det hele.
På afstand er det sjovt, at se de lyseblå huse skyde op på den betagende bakke-vej, særligt fordi det andalusiske kendetegn er landsbyernes hvide huse. Da vi ankommer til byens “torv”, som egentlig blot er byens eneste fire parkeringspladser, begynder det godt, for her står gammelsmøft med sin røde hue og byder velkommen, men egentlig er der ikke nogen attraktion i byen, eller det vil sige, byen er attraktionen i sig selv.
Bare at slentre en tur ad de stejle gader, og nyde de blåmalede huse, læse skiltene, der fortæller om filmoptagtelsen og måske slå et smut ind i de mange familieejede souvebirbutikker, hvor man ikke just beundres over hverken entusiasmen eller originaliteten i tingeltangel udvalget, det er bestemt et par timer værd.
Men byen virker i det hele taget en anelse slidt, og som et sted, hvor det efterhånden er svært at blive ved med at være konstant smølfelykkelig.
Har man øje til det spanske sprog, så kan byens egen hjemmeside, med adskillige smølferelaterede videoklip, ses på www.juzcar.com
Martin Hoffmann Kønig 11. oktober, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Spanien, Underholdning og forlystelser
Tags: Landsby
Læs også
Sporten giver krydderi til rejsen
Røde kasketter, røde trøjer, et par horn med lyd i, og en særdeles civiliseret og neddæmpet vildskab. Toget mod sydøst fra Washington centrum, med endestation få hundrede meter fra Washington Nationals, set med danske øjne, ret imponerende baseball stadion, er starten på en aftens fornøjelse. En fest som havde givet lidt nervøsitet på forhånd, for ville der være tale om vilde horder med gale fans, der kun drømte om at tæve modstandernes fans? Slet ikke. Den afdæmpede fest fra toget festen fortsatte med ølboder, familiegrill, trøjesalg, et par sortbørs billetter og en bilopvisning på den brede boulevard, der fører os frem til baseball stadiun i Washington.
Min søn, 14-årige Sebastian, havde flere ønsker til vores far-søn USA tur, og et af de største ønsker var, at overvære en baseball kamp, og derfor er vi på vej til at se kampen Washington Nationals mod Philadelphia Phillies, med kampstart klokken 19.15. Skal man forklare reglerne for baseball, så er det noget med at kombinere en gang rundbold og kricket, hvor to hold med hver ni spillere forsøger at score flest points i form af runs i løbet af de ni innings en kamp varer, og for amerikanerne er der ikke bare tale om to pudsige batspil slået sammen, nej, for mange amerikanere er baseball landets stolte nationalpsort, og det bliver taget alvorligt – men på en venlig måde.
Musik, souvenirshop, unge letbenede kvinder dansende cheerleeder dans, gaver skudt ud mod publikum, tre-fire meter høje bamsefigurer af afdøde præsidenter, der hilser og er klar til et foto, det er der altsammen, og der er hurtigt liv og glade dage på stadion, hvor det går op for os, at nok er der tale om en ædel sport, men det handler om om at indtage. Pølser, brød, saltkringler, Cracker Jacks – karamelristede popcorn – peanuts og øl og sodavand i 1,5 liters krus. Folk slæber sig frem med favnen fyldt med mad, for baseball er nok sport, men ikke uden mad, masser af mad.
Nationalsang, lodtrækning og i de mange pauser, som uden tvivl bruges flittigt af tv-selskaberne til at bringe en reklame eller fem, præsidentløb, hvor de bamsekostumer af afdøde præsidenter styrter afsted. Det er sport, men også et show, og selvom det kan være en smule vanskeligt for en europæer, at følge med i reglerne, så er der noget helt evenyrligt over, at studere batteren, mens han forsøger at ramme den stenhårde bold med sit et meter lange træbat, og når det lykkes, går der et sus gennem tilskurerrækkerne, og så jubles og klappes der, men kun kortvarigt, før koncentrationen vender tilbage til snakken med naboen eller maden i hånden. Når der rammes rent, så flyver bolden med op til 150 kmt. At den stenhårde læderbetrukne bold ikke altid bliver på banen, men at der er en reel risiko for at få den i hovedet, næsten uanset hvor man sidder, gør kun spændingen større, og for de velforberedte amerikanere er der ingen nervøsitet. De fleste af dem har selv hårde lædergribehandsker på, og gribes en bold, så kvitteres med stor jubel.
Baseball er en langvarig sport, nogle vil måske mene, at den er en smule langtrukken, og at dramaet er til at overse, tre timer mindst, men med konstante sangleges og en summen af småsnak, kombineret med en sitrende glæde, hver gang stadiun skærmen toner frem med tilskuere, der har vundet en konkurrence, gør det hele til lidt af en fest, som er sjov at opleve for hele familien.
Der er i det hele taget dømt lidt af en familiefest, og det mest fantastiske er, at det er med et absolut fravær af den vold og utryghed, som fodbold kan være i Europa. Modstandernes fans accepteres, og her er ingen brug for, at hegne modstander holdets tilhængere inde i særlige tribuneafsnit.
Fakta:
På hjemmesiden www.washington-nationals.mlb.com kan man finde informationer og bestille billetter til kampene i Washington.
Billeter fås fra 10 us dollars til 325 Us dollars, men så er der også all-inclusive menu og egen parkeringskælder.
Martin Hoffmann Kønig 3. september, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Sport & aktiviteter, Udvalgte artikler, Underholdning og forlystelser, Washington
Læs også
Triller bolden er der glæde
Pausen på bilferien, intro til hotellet, den hurtige før flyet letter eller den bedste måde, at "lande" på en campingplads. Fodbolden er uundværlig på rejse.
Drengetur til tysk bold
Imtech Arena i Hamburg er en oplevelse for drenge med et glad øje for bolde, også selvom spillet ikke imponerede.
Plastic og rustne stænger
Engang imellem skal man bare kombinere tingene på en ny måde, for at få lidt ekstra sjov i haven.
Vækker badedyret i alle
Selvom termometret nemt sniger sig et stykke over 40 grader, så er der meget sjov i at tage en dag i egyptisk vandland.
Drengetur til tysk bold
Fem minutter, ikke før. Den brysk udseende parkeringsvagt retter på sin hvide vest. Her er ingen slinger i “valsen.” Vi har billetter til nummereret parkeringsplads foran Imtech Stadion i Hamburg, men der er fem minutter til, at vi må køre ind, for vi er i Tyskland, og er løbet ind i en af fordommene om vores sydlige naboer. Der skal være orden i sagerne, så selvom fem minutter måske ikke er det store, når man tænker på alt det postyr det giver, når vi skal bakke for at finde et sted at hold eog vente, så er der ikke noget at komme efter.
Men vi – farfar, barnebarn og søn – er på drengetur til Imtech Arena, hjmmebane for millionbyens bedst placerede fodboldhold Hamburger Sports Verein, HSV, som lørdag den 3.maj klokken 15.30 spillede mod de tyske mestre fra Bayern Munchen, så vi lader os ikke slå ud af lidt tysk præcision. Og det gode er, at når klokken har slået i hak, så går det kvikt med at komme ind på det i danskerøjne overvældende stadion, der trods et miserabelt fodboldår, trækker 50.000 tiskuere næsten hver gang.
Bag det ene mål står hjemmepublikum og skråler med på kampsange et par timer før kick off, og i 20-30 meters højde er en guitarspillende forsanger liftet op i øjenhøjde med de øverste tilskurerrækker. Curryvurst, bratvurst, strudel og en weiswurst eller en brezel – den karakteristiske saltkringle – her er alle muligheder, og til tysk fodbold hører pølse. Ja, når den anden store Hamburg klub F.C. St. Pauli drager på udebane, så kan de trofaste tiskuere i optaktsmateriale læse hvad både pølse og øl priserne er på det stadion de skal gæste, og der bliver bestemt ikke kigget skævt til den tilskurer, som lige kommer et par minutter for sent fordi han skal proviantere behørligt før boldens leg kan nydes.
4 – 1 til Bayen Munchen vidner ikke om en fremragende fodboldkamp, men den tætklippede grønsvær, de brølende tislkuere, som desværre også fik vist sig fra deres mindre pæne side med slagsmål og politiaktioner, sangene og det velorkestrerede set-up, der gør det muligt, at hilse på superstjerne fra Bayern og de lokale helte efter kampen, gør en fodboldtur til Hambur til noget helt særligt.
Hvordan kom vi derned:
Vi fløj med SAS til Hamburg og fløj hjem fra Hamburg med Easy Jet.
Martin Hoffmann Kønig 6. maj, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Tyskland, Udvalgte artikler, Underholdning og forlystelser
Tags: Bedsteforældre, Fordbold, Sport
Læs også
Triller bolden er der glæde
Pausen på bilferien, intro til hotellet, den hurtige før flyet letter eller den bedste måde, at "lande" på en campingplads. Fodbolden er uundværlig på rejse.
Livsfarlige kokosnødder
Der er så meget man skal passe på, når man har børn med på ferie, og en af de mere overraskende er kokosnødder.
Sådan holder du varmen
Efteråret er også køligere vejr, så vi er klar med et par råd, der kan holde kroppen varm, og ting som det er ved at være på tide at anskaffe sig, så naturen kan nydes hele efteråret og vinteren.
Hækken er god til pointspil
Haven er lige nu kold, men også spirende og der er allerede gode muligheder for at finde herligt legetøj til mange gode timer.
Hugo og Rita hitter i Jesperhus Blomsterpark
– Vil I gøre os den tjeneste at give det her kort til den medarbejder, som giver jer den bedste service under jeres ophold i Jesperhus Blomsterpark, det vil hjælpe os meget?
Det lille grønne kort hviler i den ledende medarbejders hånd før han giver den videre til os. Skal vi nu til at se efter positive oplevelser og ovenikøbet rose en medarbejder, der er særligt god? Ikke just en almindelig opgave på en ferie, men efter få dage gik der i vores familie sport i at komme med bud på hvem af de ansatte der burde have den grønne hyldest. En fantastisk måde at fokusere på løsninger og søde mennesker, og det var fra start med til at præge oplevelsen af Jesperhus Blomsterpark i en positiv retning. For når det regner og selv når det blæser, så er der noget hyggeligt i at se efter smil og venlige ord. En model, som mange arbejdsgivere kunne få stor glæde af.
I det hele taget er god stemning ord, der passer rigtig godt til Jesperhus Blomsterpark. Området består af en campingplads, der er placeret i et kuperet terrærn med vid udsigt til nærmest sydlandsk udseende majsmarker, og med veje omkranset af frugttræer. 250.000 årlige overnattende gæster kan vælge mellem feriehuse, forskellige hytter, opstillede eller egne telte eller egen campingvogn. Vi boede i en af træhytterne med eget toilet, tv og en hems, der fungerede som legehule, hyggekrog og soveplads for de yngste.
Jesperhus er en campingplads, men en ganske ambitiøs en af slagsen, hvor der er skruet godt op for blusset af aktiviteter i form af minigolf, badeland, legepladser, golfbane, aktivitetshus, og i gåafstand det store clou, blomsterparken, der med sin blanding af traditionelle sommerpark-aktiviteter scooper med Hugo og hans venner.
Og skulle det regne så er der indendørs muligheder i form af Hugoland, junglepark eller 4D biograf.
Stemningens styrke er nærhed. Uanset om man vil spille fodbold, prøve en gang golf, male sværd eller en tur i parken, så ligger det hele i bekvem gåafstand fra hvor man bor, og da ophold og adgang til parken hænger sammen, er der ikke de store begrænsninger.
En “tapasret” til regnvejrdage
Hugo, Rita, Zik og Zak. Fire navne, der gør Jesperhus Blomsterpark til et drømmested for vores 4-årige Malthe. Ifølge ham hedder Jesperhus i virkeligheden Hugoland, og allerede fra første aften, hvor han med hængende kæber så Hugo brillere flabet fra campingpladsens scene var han solgt. Fantasien kræver at Hugo faktisk lever sin utvungne tilværelse i ferieresortet på Mols, og selvom voksen fantasi ikke altid kan bære illusionen, så virker det effektivt på Malthe, når han efter 10 minutters kø-venten får en kæmpe bjørne-krammer af den næsten to meter høje Hugo indpakkede medarbejder. Det er ren “loooove,” og den gule Hugo bamse giver uden problemer lommepengene “ben at gå på”.
Selvom blomsterparken lider under de sædvanlige sommerlands-irritationer: For lange køer til de populære aktiviteter og for få aktiviteter til børn over 12 år, så er der noget næsten eventyragtigt over at bevæge sig gennem parkens fabelagtige blomsterafdeling, hvor H.C. Andersens univers er foreviget i enorme blomtseropsatser og de foroverbøjede kvinder, der nipper, piller og ordner i de mange bede gør at parken har et konstant appetitligt udtryk, trods de mange gæster.
Svedende entre til Asien
Junglezoo er 3000 m2 svedende varmt indendørs dyrepark, hvor leguaner, fritflyvende papegøjer, aber og smukke sommerfugle er en del af oplevelsen. Det er jo ikke fordi, der ikke findes tilsvarende muligheder i andre parker og zoologiske haver, men Jesperhus` junglezoo udmærker sig ved sit rene udtryk og de gode muligheder for børnene til at udfolde sig på en veludstyret legeplads, vandre over sten og støde på en udfarende, men ganske kunstig, krokodille eller klatre benene trætte under loftet.
Og det grønne kort gav vi til Anne i receptionen, for hendes ægte smil, gode service og overksudsagtige måde at guide de mange spørgende gæster på.
Martin Hoffmann Kønig 23. april, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Underholdning og forlystelser