Dansende frokost i Tyrkiet
FollowVi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.
Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.
I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.
Maden svømmer omkring fødderne
Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.
Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.
Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.
Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.
Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.
Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.
Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.
Fraværende turister gør det sjovt
Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.
Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.
Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.
Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.
Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.
Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.
Sådan gjorde vi:
Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.
Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.
Martin Hoffmann Kønig 15. juni, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser
Tags: Fisk, Fremmed mad, Restaurant, Vand, Vandfald
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Maden kan sagtens hentes i krattet
Aftensmaden kan sagtens krydres fra naturens spisekammer - det kræver blot lidt hvidløg.
Sprogforbistring i Tyrkiet
Der skal være styr på sagerne, børnene skal nyde ferien og det hele skal være betalt hjemmefra for så hurtigt som muligt at få ”fingrene” i den ro og afslappethed, som er et af beviserne på succes, når vi rejser som familier.
Således også for Neda Sardari, der i efterårsferien 2012, drog på en uges ferie med mand og tre børn på 10 og 7 år.
Målet var et børnevenligt hotel i Bodrum i Tyrkiet, og det vigtigste var på plads hjemmefra.
– Der skulle være styr på mad og gode muligheder for at børnene kunne være med i legeklub, så det havde vi bestilt og betalt hjemmefra, og så regnede vi selvføleglig med, at vores børn kunne bruge mulighederne, siger hun.
Da de nåede frem var mad og drikkevarer helt som det skulle være, og børnene kunne hente sodavand og is når det passede dem, men på èt punkt haltede det flotte koncept.
– Der var ingen dansktalende ”legeleader” på den såkaldte børneklub, som vi havde betalt for hvert af børnene, så det betød, at de havde meget vanskeligt ved at følge med i de lege og spil, som blev tilbudt. Når de fik præsenteret reglerne, så kunne de ikke forstå, hvad der blev sagt, og så er det knap så morsomt at være med, siger hun.
For familien var det tydeligt, at man som dansktalende var på lidt af et tålt ophold i mellem de mange finske, svenske og tyske tungemål, og selvom ugen alligevel blev nydt med pøl og varme, så har familien i hvert fald lært sig en ekstra ting, næste gang de skal rejse på charterferie.
– Vi skal have garanti for, at når vi bliver ”lokket” til at købe legeklub, så skal der være legelederne taler dansk. Det er jo fair nok, at de ikke gør det, men så må man jo oplyse os om det, for pengene vil selskaberne gerne have, siger hun.
Billedetekster:
Billede 1: Selvom legeklubben var en beskeden succes, så finder børnene hurtigt frem til legefaciliteter, som ikke kræver fælles sprog.
Billede 2: Klovnerierne var sjove nok, også selvom sproget ikke er til at forstå.
Billede 3: Der er gode muligheder for shopping i Bodrum.
Martin Hoffmann Kønig 2. september, 2019
Posted In: Charterferie, Rejsebranchen, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser
Læs også
Istanbul sætter sig fast
Hagia Sophia, Topkapi sultan paladset, Galata tower, Bospurusstrædet, den blå moske, Basilika-cisternen eller hvad med et smut til Tyrkiets tre største fodboldklubber – Galatasaray, Besiktas eller Fenerbache – på samme ferie?
Mulighederne står i kø i Istanbul, der med sine omkring 15 mio. indbyggere hører til i top fem blandt verdens folkerigeste hovedstæder, og selvom byen mellem Asien og Europa udmærker sig ved blandingen af nyt og gammelt og af at være bygget på syv høje, der gør enhver tanke om en barnevogn til en ond drøm, så er der meget at opleve for børn – også de små.
Stemmerne klinger på alverdens sprog, men meldingen er nogenlunde den samme. Tag godt fat i børnenes hænder, for den fascinerende, enorme og alligevel helt utrolig rene Grand Bazar er et sted, hvor det er nemt at blive væk og knap så nemt, at blive fundet. Kun de efterladte tomme teglas, der venter på at blive hentet stritter en smule uordentligt ud.
Lampeskærme i rød, gul, orange eller grøn. Æblete, grøn te, ja selv viagra te. Håndmalede skåle, dekorerede underkopper, malerier, t-shirts, kjoler, smykker i guld, sølv eller rav, ægte og uægte tæpper, garanteret uægte ure. Det hele findes i de 61 overdækkede smalle gader med langt over 3.000 butikker. Bazaren er trods sit kaotiske, larmende og sindrige indkøbssystemer, også et stykke genuin historieundervisning, hvor bygninger og skikke kan føres tilbage til 1450, efter at osmanerne erobrede Konstantinopel.
Selvfølgelig er alt shopperiet noget for sig, men at sætte sig med en dampende hed linsesuppe til omkring 15 kroner, en kold cola og så ellers bøje nakken og studere udsmykningen i de buede lofter, kan være en attraktion i sig selv.
Grand Bazar er lidt af et ”must-see,” men den egyptiske bazar, der ligger tæt på Galatabroen, er mindre hektisk, men ikke mindre seværdig. Her er det duftene og farverne fra de mange – i pris lidt pebrede – krydderier det handler om, det er her man kan smage på Istanbul.
Sejl til en anden verden
Det er ikke det mindste problem, at få adskillige dage til at gå med at besøge åndeløst smukke attraktioner, men særligt, når familiens yngste er med, skal der nogle gange stoppes op. En tur ned til den smalle bugt Det Gyldne Horn, som skiller Østen fra vesten. Det kan være en slentretur langs broerne, hvor man kan studere lystfiskere i massevis eller tage en tur over Bosporus strædet. 20 minutter fra den historie bydel, med en af de mange hvide småfærger kan man for eksempel tage til bydelen Üsküdar, hvor der bor en halv million mennesker. Fra havnen, forbi moskeen, lander man i et helt anderledes Istanbul. Faldefærdige træhuse, kvinder med tørklæde og mænd med islamisk klædedragte, og selvom der lægges mærke til én, så er det slet ikke så påtrængende som i de store bazar områder.
En anden mulighed er at sejle de små 30 km ud til Fyrsteøerne – også kaldet Adalar –og de nås let med lokale færger, og i modsætning til i selve Istanbul, så er der her ingen grund til at frygte bilerne, for de findes slet ikke på øerne. Her holder hestevognene i kø ved havnen, og den største af øerne Büyükada byder på meget flot natur med gode muligheder for at vandre, eller man kan tage en hestevogn til Luna Park, hvor der blandt andet er en legeplads omgivet af fritgående heste, og fra toppen af det lille bjerg med kirken, kan man se helt til Istanbul. Der kan lejes cykler ved havnen.
Den nemmeste måde at komme til øerne på, er fra Istanbuls færgeterminal Sirkeci/Adalar Iskelesi, og det koster ikke meget mere end en bustur, da færgerne er en del af Istanbuls offentlige transportsystem.
Det helt lille Istanbul
På et 60.000 m2 stort område ved Det Gyldne Horn i Sütluce ligger en af verdens største miniatureparker – Miniatürk, hvor de mere end 120 bygningsmodeller omfatter ikoniske bygninger som Hagia Sophia-katedralen, moskeer, amfiteater mv. Det er også her, at du i bogstaveligste forstand kan skræve fra Asien til Europa, og for børnene er særligt de interaktive udstillinger et hit, men også den labyrintiske legeplads trækker godt i de mindste og smilebåndet får også sit, ved miniatureversionen af en Fernerbache-fan, der bliver vred, når han hører sangen fra konkurrent-klubben Galatasaray blive spillet på stadion.
Parken har åbent hver dag.
Martin Hoffmann Kønig 25. januar, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Europa, Rejsemål, Tyrkiet