Godt gemt bag hårnålesving og grusede veje, ligger den hensygnende by Juzcar, og leger smølfeby, men det hele er en anelse fesent.

Af Martin Hoffmann Kønig

221 indbyggere, en flok blåmalede huse og en historie om den multinationale filmproducent Sony Pictures, der i 2011 brugte byen, der ligger på bjergvejen mellem Malaga og Ronda, som kulisse til den seneste smølfefilm. Byen, der før smølfeindtoget højest fik besøg af 300 vildfarne turister årligt, blev pludselig invaderet af over 80.000 turister, der ville se “smurftown,” som ville gå i smølfernes gader og som hellere end gerne lagde et par euro for at blive fotograferet i umage smølfe kostumer eller med hovedet stukket ind i en gigantisk træfigur af gammel-smølf.

cartel_merca_pitufo-optFor en landsby, hvor der er næppe er andet arbejde end det, man kan finde på den lokale cafe eller i byens enlige kiosk, og så måske som ham, der jager nogle af de mange katte væk fra byens affaldsplads, så er det selvfølgelig besnærende, at kaste sig ud i smølfeeventyret, og det har de gjort i Juzcar, selvom det er tydeligt, at smølfer ikke gør det hele.

På afstand er det sjovt, at se de lyseblå huse skyde op på den betagende bakke-vej, særligt fordi det andalusiske kendetegn er landsbyernes hvide huse. Da vi ankommer til byens “torv”, som egentlig blot er byens eneste fire parkeringspladser, begynder det godt, for her står gammelsmøft med sin røde hue og byder velkommen, men egentlig er der ikke nogen attraktion i byen, eller det vil sige, byen er attraktionen i sig selv.

Bare at slentre en tur ad de stejle gader, og nyde de blåmalede huse, læse skiltene, der fortæller om filmoptagtelsen og måske slå et smut ind i de mange familieejede souvebirbutikker, hvor man ikke just beundres over hverken entusiasmen eller originaliteten i tingeltangel udvalget, det er bestemt et par timer værd.

Men byen virker i det hele taget en anelse slidt, og som et sted, hvor det efterhånden er svært at blive ved med at være konstant smølfelykkelig.

Har man øje til det spanske sprog, så kan byens egen hjemmeside, med adskillige smølferelaterede videoklip, ses på www.juzcar.com

11. oktober, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Spanien, Underholdning og forlystelser

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com