Staven gør naturen nemmere
FollowFødderne værker, knæene knirker og det hele er ved at være for meget. Syv-årige Malthe er med på ture i naturne, men han kan også få nok, og så er det med at have de små fif parat.
Vi har ofte et sæt vandrestave med, når vi vandrer. De er lette, de kan justeres og sættes fast på rygsækken, og så kan de noget som ord kun dårligt kan, når kilometerne er ved at være for meget for Malthe. De kan adsprede, og de kan redde en del flere kilometers vandring.
Fysisk aflaster stavene knæ og fødder, men psykologisk gør de også noget andet, de flytter fokus. Efter få minutters fornyet vandring med stavene, så er det ikke usædvanligt, at høre en stille fløjten og en begyndende nynnen, mens staven slynges fra side til side, og det slet ikke er svært eller hårdt at gå.
Martin Hoffmann Kønig 25. maj, 2021
Posted In: Børn i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Temaer, Vandre, Vildmark og trecking
Læs også
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Tag en bid af skovbunden
Egentlig troede vi, at de små kløverlignende dimser i skovbunden bare var firkløverets lidt kedelige lillebror. Men nej, sådan er det slet ikke. Det er skovsyre, og de er velsmagende, prøv selv. Den citronagtige smag breder sig forbløffende hurtigt, og straks får man lyst til at spise flere. Det værste, der kan ske, er, at I får for meget oxalsyre, og så skal I godt nok spise mange håndfulde.
Mie Buus, fra Thisted Museum, fortæller ivrigt om alle de spiselige ting, der findes i skoven tæt ved Tved Kirke, i Nationalpark Thy, og Malthe plukker ivrigt de små planter.
Fem i bøtten, og to i munden, fem i bøtten, og to i munden. Når han bliver træt af at rive og nipse toppene af de små grønne madvarer, så trækker han sin Leatherman universalkniv op, og begynder at klippe dem lige så fint, for nu skal der skaffes mad til familien.
I en lysning i skoven buldrer flammerne fra det bål, som Eva Nielsen, også fra museet, har tændt, og så står den ellers på fælles madlavning i det fri. Vi skal lave ørred fyldt med skovsyre og nye kartofler med en frisk salat, og en lige så frisk dressing.
Staniol bredes ud på bord og bænke, og så er det ellers om at skære den friske fisk et snit i bugen, rense for det værste blod og indmad, og fylde med de nyplukkede skovskyre, og for nogle heldiges vedkommende også nogle gyldne kantareller, som efter sigende har en forkærlighed for at vokse i området. Derefter skrælle kartofter, mens vi lige skal nyde en brødmad med en fabelagtig spegepølse tilført lidt tangsalt. Der sker bare noget med mad, der nydes i det fri, det smager bare bedre.
Mumificerede i staniolen lægger vi de stoppede ørreder på rad og række på ristene over bålet, og mens kartoflerne buldrekoger i en tykbundet gryde, fortæller Mie Buus, om dengang i 1800-tallet, hvor thyboerne spiste fisk for at spare på kartoflerne, og om fiskerne, der måtte gå til bønderne for at bytte fisk for flæsk, og om “tarfisken,” der er en særligt lufttørret torsk, som er en kendt specialitet på ksyten af Thy, og som kan opleves på Vorupør Museum.
20 minutter senere har vi et hjemmegjort kongemåltid, som nydes på træstolperne omkring bålet, og mens den møre varme fisk smelter i munden, og alle børn, også den ældste på næsten 18 år og hendes kæreste på 20 år, er begejstrede for dagens ret, er det tid til at se sig om efter desserten, der findes på de lettornede hindbærbuske omkring os.
Mellem 18.30 og 21 er vi til eventyrmiddag i skoven, og det var en aften, som gav et godt indblik i, hvor herligt det er at spise i naturen. Engang imellem skal man bare guides lidt.
Bonusinfo:
Arrangementet kostede 50 kroner per person, og man skal tilmelde sig til Thisted Museum på 9792 0577, og man skal selv medbringe tallerkener og bestik samt lysten til at være med til at lave mad i naturen. Til gengæld er det nemt, alle aldre kan være med, og det smager fortrinligt.
Aftenens to madguider har skrevet bogen “Naturmad i nationalpark Thy.”
Martin Hoffmann Kønig 7. marts, 2021
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, På opdagelse i naturen, Udvalgte artikler
Læs også
Fisken en god underviser på turen
“Her er leveren, her sidder nyrerne og prøv lige at se her, de her oppustede blærer er lungerne.” Majbritt lader den lille pansrede fisk glide mellem hænderne mens hun lader kniven åbne for et skatkammer af ny viden hos Malthe og hans fætter Isak, der intenst følger knivens vej gennem den døde fiskekrop foran dem.
Vi har spist knurhaner, men to af fiskene er blevet reserveret til, om ikke videnskab, så i hvert fald en fantastisk mulighed for at kombinere god viden om fiskeanatomi med en spændende times tid i græsset med en plasticpose, plastichandsker, en kniv, en mor med stor viden om anatomi og to døde fisk, der må skæres i, som må undersøges, røres ved, og og som giver anledning til mange snakke om, hvad der findes i en krop, hvad de forskellige organer bruges til, og om det er ulækkert at se på indmaden i et dyr og hvad vi bruger dyrene til samt hvordan de skal behandles.
Hovedet på det lille dyr, er dækket af et benpanser, som kræver et af Majbritts øvede snit, og langs brystfinnerne findes store, forlængede stråler, hvor der er både føle- og smagsorganer, som fisken har brugt til at opdage fødeemner på havbunden.
Når man endelig har fået fingre i en stor mængde af den velsmagende Eutrigla gurnardus, grå knurhane, der kan blive op til 50 centimeter lang, så er det oplagt at lade den indgå i feriens anskuelsesundervisning, og at tyde af børnenes udtryk, så fulgte der stor begejstring med “undervisningen.”
Så næste gang I ser en fiskebil, en fiskekutter eller på anden vis er tæt på folk med friske fisk, så husk at sikre jer et par fisk til den gode snak om indvolde – det er et sikkert hit blandt børnene.
Martin Hoffmann Kønig 4. juli, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad & Restauranter, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen
Læs også
Snegle skal spises snarest
Vupti, en mega vinbjergsnegl har fundet plads i Malthes hånd. Han kigger og spørger om ikke det er rigtigt, at den kan spises. Indrømmet, jeg ved kun, at jeg i 1970`erne fik den ene hvidløgssølede snegl efter den anden, og sammen med et flute, smagte det egentlig ganske godt, så jo, hvorfor ikke.
Vi putter sneglen, for efter at Malthe har fået ja til mad, så finder han kviksnart flere snegle, og ned i den store gryde med spilkogende vand, der hænger over bålet. Efter få minutters kogning, har de døde snegle trukket sig sammen og skiftet fra grå til brun kulør, og så er det ellers bare med at smage.
Ansigtsudtrykket er kritisk, og mundvigene peger ikke just i retning af stor madoplevelse, men nu er det prøvet, og vi er enige, det bliver sidste gang med snegle fra skov til mave.
Efter at have studeret emnet lidt har jeg svaret på, hvorfor vores skovsnegle ikke smagte godt. Vi havde ikke forberedt os ordentligt, så her følger opskriften på, hvordan du kan spise vindbjergsnegle, som I selv har samlet ind, og husk, at de tidligst må indsamles fra august, så der er sikkerhed for, at de voksne snegle har lagt deres æg.
Anvisning på vinbjergsnegle til mad:
Sneglene skal gå i et par dage i et par trækasser et skyggefuldt sted, så de kan få tømt deres tarme for affaldsstoffer. Husk at sætte låg på kassen, ellers er sneglene hurtigt væk, men der skal selvfølgelig være lufthuller i dem.
Spilkogende vand er effektivt til at slå dem ihjel. Efter et par minutters kogning tages sneglene op, bedst med en hulske, og deres indvoldsskække skal afklippes. Så skal sneglene afslimes i flere hold kogende let saltet vand, og der afskummes med hulskeen udnervejs. Når de ikke afgiver mere slim, så skal sneglene skylles en sidste gang, og de er klar til at blive puttet i en suppe eller spist fra hånden.
Martin Hoffmann Kønig 6. marts, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Pindsvinet hygger sig i haven
Nu, nu, den er der nu. Kameraet rives frem fra tasken, og så er det ellers afsted. Der er pindsvin i haven, og selvom det jo hverken er særligt sjældent eller særlig selskabeligt, så er det altid en fornøjelse at møde den lille bold af pigge, og med det sødt pudsige ansigt.
Pindsvinet er egentlig et skovbudsdyr, men fra det vågner af sin vintersøvn i april, kan det hyppigt ses i haven, hvor særligt adgangen til vand – aldrig møl – og mad, giver det stor lyst til at komme tæt på mennesker.
Hvis du gerne vil holde et pindsvin i haven, så er der tre ting, som skal være på plads.
Vand: Pinds vinet er helt afhængig af at kunne fidne frisk vand, og særligt underskåe til urtepotter er gode, fordi de kan nås af en pindsvinemund, og samtidig har de ikke så stor tilbøjelihed til at vælte.
Mad: Pindsvinet er et rovdyr, så det elsker regnorme, snegle, larver, biller eller en enkelt lille frø og også gerne en fugleunge, hvis det kan få fat i dem. En god måde, at lokke maddyrene frem, så sørg for at skabe et hjørne i haven med visne blade og kviste. Man kan også med fordel lægge lidt kattemad – tørfoder – ud.
Skjulesteder: Pindsvin skal bruge områder, hvor de kan gemme sig, så en brænsestabel, en bunke med kviste eller buske er rigtig gode til pindsvin.
Det er lettest at se pindsvinet om aftenen, for når solen går ned, så går pindsvinet snøftende omkring. I månederne juni og juli parrer pindsvinene sig, ogd et kan være en ganske larmende omgang.
Læs mere:
Martin Hoffmann Kønig 23. juni, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Dyr i naturen, På opdagelse i naturen
Læs også
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Luksus for hele familien på savannen
Lamai Safari Lodge, i Limpopo, i Sydafrika, er en drøm og en forelskelse for Pia Mai og Lars Andreasen. Med deres tre drenge rejste de for fem år siden på safari tur, og købte dengang hele turen hjemmefra, og det var en dyr omgang, men bacillen og kærligheden til de vilde dyr, naturen og Sydafrika bed sig fast, så fast, at der skulle ske noget.
– Sydafrika gik i blodet på os og vi blev fuldstændig forelskede i landet, vi vidste dengang, at her skulle vi tibage til. Så da vi for to år siden fik mulighed for at overtage dette paradis, så slog vi til, og siden har vi renoveret og bygget, og nu er vi færdige, og helt klar til at tage imod gæster, siger Pia Mai.
Lamai Safari Lodge er placeret på et 8000 ha stort bush-område tæt på Great Kruger National Park, og hele området er fyldt med dyr, og ifølge Pia Mai, er lodgen indrettet med et særligt blik på børn.
– Vi har fokus på børnefamilier, og det har vi nok fordi vi begge to er pædagoger, og vi har rejst meget, og ved, at børn generelt har stor indflydelse på ferien, men vi ved også, at forældre vil have en sikker tur, oplevelser i både voksen og øjenhøjde, og som vi selv har erfaret, så vil det jo være rart, hvis man ikke behøver, at spare sammen i fem år, før man får råd til et Afrika eventyr, siger hun og fortsætter:
– Vi har børnesikret et par af vores pools ved at hæve dem, så små børn ikke går direkte ud i poolen, og vi har fokus på børnene, for vi har selv stået i det.
Familien bor i Danmark på et nedlagt landbrug uden for Fjerritslev, i Nordjylland, og begge de voksne arbejder til daglig med udsatte børn og unge, og deres drenge på 8,12 og 13 år går i folkeskole. Men lige nu udlever familien deres drømme om at skabe et familievenligt resort i Sydafrika, og pt. har de taget et halvt års orlov for at følge deres sydafrikanske projekter på tætteste hold.
– Ingen tvivl om, at det at hive stikket virkelig har gjort noget godt for os som familie. Drengene elsker også vores sted, og får nogle oplevelse ri bagagen, som vi ikke lige kan give dem i Danmark. Vi udlejer også vores stede ri længere tid til reduceret pris, hvis nogle har lyst til et afbræk fra hverdagen som vi har taget. Det kan være en måned, tre eller mere, siger hun og fortsætter:
– Vi har satset alt på at få dette sted op at køre, og håber, at det engang kan blive vores levevej. Vi har dog ikke planer om at flytte herned 100 procent, for vores hjerter banker stadig for vores job i Danmark, og vores drenge skal have skolen færdig i Danmark.
Udover passionen, de lækre omgivelser og den enestående mulighed for at opleve en fabelagtig natur og dyr på tætteste hold, så har Sydafrika også en stor fordel for børnefamilier.
– Det, der gør Sydafrika ideelt for børnefamilier er også, at der ingen tidsforskel er. Der er ingen, der kommer til at døje med jetlag fra turen herned, og samtdiig er der god underholdning i flyet. Vælg en natflyvning, det giver mulighed for en god nats søvn, så det er friske børn, der træder ud på den røde sydafrikanske jord i Joahannesburg.
Lodgen består af tre indkvarteringsmuligheder: Lamai Lodge, Pitsi Pitsi og Chacma, der alle er bygget i afrikansk stil, og på lodgen er der mulighed for at få skræddersyet sin ferie, så man selv kan vælge om opholdet skal stå på luksus opvartning eller man måske selv vil på bilsafari, og stå for det meste.
Borneferie vil følge flere familier, der har holdt ferie på lodgen.
Se mere på hjemmesiden: www.lamaisafari.dk
Martin Hoffmann Kønig 22. februar, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, På opdagelse i naturen, Sydafrika
Læs også
Sådan holder du varmen
Efter en varm sommer, som forhåbentlig vil komme tilbage i mindre eller større doser, så rammer køligere vejr os indenfor få måneder, og lægger sin kolde dyne over Danmark. Så rammes vi ofte af panik og farer ud i butikkerne for at investere i store parkaer, ekspeditionsdunjakker og vinterstøvler. Alt dette udstyr holder dig helt sikkert varm, men ofte kan du ved at gå lidt på jagt i gemmerne og lave nogle få mindre investeringer sagtens komme varm igennem alle vinterens aktiviteter.
Spejdersport har fundet nogle gode råd til, hvordan du holder varmen, når du er aktiv i naturen, uanset om du går, løber, er på langrend eller kælker med ungerne på skovens bedste bakke.
1: Husk huen!
Når det fryser 10 grader mister vi 75 % af kropsvarmen gennem hovedet. Så husk altid en god hue
2: Beskyt halsen og hold på varmen
Varmen stiger opad. Derfor forsvinder rigtigt meget varme ud ved jakken åbning i halsen. Undgå dette med et halstørklæde, en Buff eller tilsvarende.
Klæd dig efter 3-lags-princippet
3 lags-princippet er den mest effektive måde at klæde sig på til et aktivt liv i kulden – det giver en fleksibel og effektiv beskyttelse mod vind, væde og kulde. Derudover kan du nemt regulerer på tøjet, hvis du får det for varmt.
1. lag: Vand er 25 gange mere varmeledende end luft. For at du kan holde varmen, er det derfor afgørende, at du er helt tør på kroppen. Brug derfor svedtransporterende undertøj af uld eller kunststof inderst. Fordelen ved uld er, at det også binder meget luft og derfor også virker som et isolerende lag når du står stille. Vi anbefaler uldundertøj fra Devald.
2. lag: Mellemlaget skal binde meget luft for at give den bedste isolation. Derfor anbefaler vi en fleece eller en let dunjakke. Et ofte overset, men meget effektivt stykke isolationsbeklædning er en vest foret med dun eller en fleecevest, der luner torsoen men giver god bevægelsesfrihed.
3. lag: Det yderste lag skal beskytte dig mod den kolde vind og nedbør. Er temperaturen over frysepunktet anbefaler vi at bruge en vandtæt jakke med en Dermizax-membran eller tilsvarende. Er temperaturen under frysepunktet behøver du ikke beskytte dig mod vådt nedbør, så her kan du nøjes med en vindtæt softshell, der blot er vandafvisende. Fordelen ved de vandafvisende jakker kontra de helt vandtætte er, at de ånder bedre og dermed hjælper til med at holde dig tør inderst på kroppen.
støvler og varme sokker
Skal du huske noget varmt – forede vinterstøvler er god mulighed. Men du kommer rigtigt langt med et par solige vandrestøvler, hvor der er plads til en god kraftig sok. Og så kan du oven i købet bruge støvlerne hele året.
Noget at drikke
Fyld termokanden med varmt saft eller kakao, så du i pausen kan få noget varmt i maven, i stedet for koldt vand.
Rør dig
Vær aktiv – hvis du står meget stille, kommer du til at fryse. Så hold hellere lidt flere og kortere pauser end du ville have gjort i sommerhalvåret. Vil du hvile benene lidt, er det en god idé at medbringe et siddeunderlag, så du ikke sidder direkte på den frosne jord.
Når du kommer hjem
Husk at tørre dit tøj, sko og støvler når du kommer hjem, så du ikke skal bruge ekstra energi på at varme et par kolde støvler op når du tager af sted.
Martin Hoffmann Kønig 27. november, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Temaer
Tags: Bedsteforældre, Børnenebørn, Fri natur, Kano, Klatre, Klipper, Vand, Vandfald, Vandre
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Naturen som et hyggeligt spisekammer
Hvad kan man spise, hvornår kan det spises – og hvor må vi plukke? Her er nogle gode råd, som
I kan tage med jer, når I skal samle spiselige ting i naturen.
Fyld hatten
Man må samle – eller sanke, som man også kalder det, overalt i offentlige skove. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op.
Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang til eget brug. En gammel tommelfingerrel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld –eller som det hed i den gamle Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat!
Hvor og hvornår skal vi plukke? Det er vigtigt at plukke planterne der, hvor de vokser naturligt. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk.
Det er en god idé at samle ind i tørt vejr – ikke lige efter store regnskyl eller i fugtigt vejr. Våde planter mugner og rådner let, og smagen er generelt mere koncentreret i de tørre planter.
Mange af de ting, man finder i naturen egner sig heldigvis til at blive tørret, syltet, frosset eller konserveret på en eller anden måde.
Regler for indsamling
Blomster: Pluk kun selve blomsten med så lidt grønt ved som muligt. Tag dem i begyndelsen af blomstringen, hvor duften og smagen er på sit højeste. Man siger, at blomster skal høstes om formiddagen. Helst sidst på formiddagen, for så har solen fået morgenduggen til at fordampe fra planterne, men ikke ”taget” for meget duft og smag.
Man kan I princippet samle hele dagen, så slå endelig til, hvis I falder over et sted, der er rigtig godt – også selvom det er ud på eftermiddagen.
Blade: Blade fra træer, buske og urter kan plukkes med lidt stilk og samles i små bundter, som kan hænges til tørre. Hvis de skal bruges friske – for eksempel i en salat – plukkes de mindste og helst nyudsprungne blade.
Frugter og bær: Plukkes, når de er modne og uden pletter eller stød.
Rødder: Er bedst først på sæsonen og igen om efteråret, eller når bladene igen er visnet. Brug en kniv eller graveske, hvis rødderne ikke kan tages op ved at holde helt nede ved jorden og trække forsigtigt op. Skrub rødderne grundigt for jord inden brug.
Svampe: Der findes flest svampe i sensommeren og om efteråret, gerne et par dage efter et regnskyl. Pluk kun de friske, hårde svampe, der ikke er for gamle. I mærker hurtigt forskel på en svamp, der har stået længe og en svamp, der kun er nogle få dage gammel.
Udrustning
Husk at have en god, stor kurv med til opbevaring af alt det, I finder.
Vigtige råd:
Spis kun sikre planter og svampe. Pluk og spis kun svampe og planter, som I med sikkerhed ved kan spises. Vask hænder, når I har rørt ved svampe og planter, som kan være giftige.
Gode bøger til plukketuren og madlavningen bagefter:
Naturens Spisekammer, Anette Eckmann, Politikens Forlag
Naturens Køkken, Birgit Kristiansen, Gyldendal
Mere inspiration og opskrifter:
Få meget mere inspiration og opskrifter på www.naturkatapulten.dk under temaet ’’Smag på Naturen’’.
Norges natur er appetitlig, men med få råd, er den danske det også
Martin Hoffmann Kønig 16. marts, 2018
Posted In: På opdagelse i naturen, Spis naturen, Udvalgte artikler, Vildmark og trecking
Tags: Fremmed mad, Fri natur
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Fed hjemmeside mod vabler
De fleste af os kender det. De gnaver, slider hul og kan ødelægge enhver god vandretur med familien. Vi taler om vabler, men en ny hjemmeside giver nu råd til, hvordan man bedst forebygger og behandler vabler – både hvis man er vandrer og hvis man løber.
Et af de mange gode råd, er at smøre fødderne i vaseline, før man tager vandresokken på. Til gengæld, er det en skidt ide, at bruge creme, for når cremen er trukket ind i huden, så giver den forøgede friktion langt større risiko for at få vabler.
Tjek det ud på www.blisterprevention.com.au
Martin Hoffmann Kønig 30. oktober, 2017
Posted In: Gode hjemmesider og blogs, På opdagelse i naturen, Sport & aktiviteter, Vandre
Læs også
Gratis herligheder på landet
Det svier i håndfladerne, hvor de skarpe torne har revet, men alternativt var en tur i dybet. Under os er skrænten snævret ind, og det er tydeligt, at den sandede jord ikke har til sinds, at give os meget at træde imod med, hvis ikke vi går en og en, og holder os på den smalle sti.
En kokasse fortæller os, at nok synes vi, at der er smalt, men køerne har åbenbart fundet vejen fra det frodige græs ved vandet, og helt herop på “bjertoppen” hvor vi ellers ikke har problemer med at fantasere os helt alene i vildmarken.
– Du skal bare følge efter mig, holde dig helt tæt på, og så ikke noget med at løbe.
Malthe skrider ud, og er ved at miste fodfæstet, men han har overskud til at råbe sine formanende ord bagud til mig, hans far. Men sådan er det ikke. jeg skal nok selv bestemme, og bedst som jeg har fundet fodfæstet på den sandede sti ned mod det funklende fjordvand, kan jeg mærke, at fødderne giver efter.
Der er to muligheder: 1. At lade mig falde, og give Malthe triumfen ved, at kunne sige “hvad sagde jeg?” eller 2. Bide tænderne sammen, og give los. Jeg vælger det sidste, og som fødderne får fart på er det bare med at holde øjne og ben samlet. Først til højre, et hurtigt sving til venstre, og så bukke godt i benene, mens jeg med højre arm får skubbet en stikkende frugtbusk bæk fra ansigtet. Efter noget, der føles som timer – dvs. 20-30 sekunder – er jeg frelst nede, mens Malthe smilende giver anerkendende “thumbs up” til farmad, som jo godt kunne selv.
Solen skinner, hænderne knuger selvplukkede bær og i lommerne gemmer sig et par myeslibarer og et par flasker vand. Efter en lang dag i skole og SFO er det fedt, fedt, fedt, at tage en afstikker ud i naturen, før snuden skal vendes hjemad, og vi har ldit af en perle at tage til.
På vejen mellem Skibby og Selsø, i Hornherred, ligger Møllekrogen, som er en lille vild naturperle, hvor der er en smuk vandrerute langs fjorden, kig til Roskilde, og ved Skrivernæbbet for enden af halvøen, går der køer og græsser fredeligt. Men det allerbedste ved området er det bakkede landskab, hvor der er fantastiske muligheder for at gå på ekspedition i sandet, tilvokset og smal-stiede områder, men også for at få sig en gedigen oplevelsestur ned af de store bakker i fuld fart, tænde et bål eller klatre i træer. Det hele er
Martin Hoffmann Kønig 16. september, 2017
Posted In: Adventure & Rapelling, Børn i naturen, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Temaer, Udvalgte artikler
Tags: Bål, Bjerge, Fri natur, Klatre, Klipper
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.