Egentlig troede vi, at de små kløverlignende dimser i skovbunden bare var firkløverets lidt kedelige lillebror. Men nej, sådan er det slet ikke. Det er skovsyre, og de er velsmagende, prøv selv. Den citronagtige smag breder sig forbløffende hurtigt, og straks får man lyst til at spise flere. Det værste, der kan ske, er, at I får for meget oxalsyre, og så skal I godt nok spise mange håndfulde.

Mie Buus, fra Thisted Museum, fortæller ivrigt om alle de spiselige ting, der findes i skoven tæt ved Tved Kirke, i Nationalpark Thy, og Malthe plukker ivrigt de små planter.

Fem i bøtten, og to i munden, fem i bøtten, og to i munden. Når han bliver træt af at rive og nipse toppene af de små grønne madvarer, så trækker han sin Leatherman universalkniv op, og begynder at klippe dem lige så fint, for nu skal der skaffes mad til familien.

I en lysning i skoven buldrer flammerne fra det bål, som Eva Nielsen, også fra museet, har tændt, og så står den ellers på fælles madlavning i det fri. Vi skal lave ørred fyldt med skovsyre og nye kartofler med en frisk salat, og en lige så frisk dressing.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Staniol bredes ud på bord og bænke, og så er det ellers om at skære den friske fisk et snit i bugen, rense for det værste blod og indmad, og fylde med de nyplukkede skovskyre, og for nogle heldiges vedkommende også nogle gyldne kantareller, som efter sigende har en forkærlighed for at vokse i området. Derefter skrælle kartofter, mens vi lige skal nyde en brødmad med en fabelagtig spegepølse tilført lidt tangsalt. Der sker bare noget med mad, der nydes i det fri, det smager bare bedre.

Mumificerede i staniolen lægger vi de stoppede ørreder på rad og række på ristene over bålet, og mens kartoflerne buldrekoger i en tykbundet gryde, fortæller Mie Buus, om dengang i 1800-tallet, hvor thyboerne spiste fisk for at spare på kartoflerne, og om fiskerne, der måtte gå til bønderne for at bytte fisk for flæsk, og om “tarfisken,” der er en særligt lufttørret torsk, som er en kendt specialitet på ksyten af Thy, og som kan opleves på Vorupør Museum.

20 minutter senere har vi et hjemmegjort kongemåltid, som nydes på træstolperne omkring bålet, og mens den møre varme fisk smelter i munden, og alle børn, også den ældste på næsten 18 år og hendes kæreste på 20 år, er begejstrede for dagens ret, er det tid til at se sig om efter desserten, der findes på de lettornede hindbærbuske omkring os.

Mellem 18.30 og 21 er vi til eventyrmiddag i skoven, og det var en aften, som gav et godt indblik i, hvor herligt det er at spise i naturen. Engang imellem skal man bare guides lidt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bonusinfo:

Arrangementet kostede 50 kroner per person, og man skal tilmelde sig til Thisted Museum på 9792 0577, og man skal selv medbringe tallerkener og bestik samt lysten til at være med til at lave mad i naturen. Til gengæld er det nemt, alle aldre kan være med, og det smager fortrinligt.

Aftenens to madguider har skrevet bogen “Naturmad i nationalpark Thy.”

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

7. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, På opdagelse i naturen, Udvalgte artikler

Læs også

Leave a Comment

Penslen bliver dyppet i decoupage lim-lak, og med selvsikre fingre maler han roligt det store glas i hans hænder. Engang ”bolig” for syltede rødbeder. Nu renvasket og fremtidig lanterne til en tid, hvor lys skal sprede varme og hygge både inde og ude.

På bordet foran Malthe ligger iturevet avispapir. Revet i mere eller mindre snorlige strimler, som han nu sirligt klistrer på, og dækker glasset hele vejen rundt. Efteråret nærmer sig, så derfor har vi fundet og udprintet billeder af fluesvampe, agern og rønnebær, som klippes ud og klistres på.

Lanterner

En svamp, en sommerfugl eller et par blade. Der kan fortælles historier på lanternerne. Foto: Majbritt Andersen

Når glassene er færdig dekoreret, gives det hele en gang til med decoupage lim-lakken for en sidste finish, og en lædersnøren vikles rundt om glassets hals for at få det sidste touch.

Lanternebyg

Glaslanternerne står smukt på bordet, i vindueskarmen, på trappestenen eller balkonen… lige der hvor I har brug for varme og hygge, og de hjemmelavede lanterner er populære gaver når de gives væk. Personlige, billige, sjove at lave og ret flotte, også på en sensommeraften, hvor haven kan blive oplyst af de flotte lanterner.

Hvis tankerne allerede er til julegaver, så er det frem med det hvide glanspapir og ud og anskaffe nogle glansbilleder af hjerter og engle, også en sjov ting at lede efter på loppemarkeder.

Hvad har vi brugt:

Rengjorte genbrugsglas som ellers ville havne i glascontaineren, gerne forskellige størrelser.

Decoupage lim/lak.

Pensel.

Forskelligt glanspapir, servietter, avispapir og andet som lyset kan trænge igennem.

Glansbilleder, fotos, glimmerlim eller andet man har lyst til at pynte med.

Snor af bommuld, læder eller andet, til at vikle rundt øverst om glasset.

Ståltråd, hvis man ønsker at lave en hank, så glasset kan hænge.

Og så selvfølgelig fyrfadslys til at sætte ned i glassene.

Husk kun at tænde lys med en voksen, og hold altid opsyn med levende lys.

2. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Udvalgte artikler

Læs også

Leave a Comment

Den mørke vintertid ligefrem råber på fakler, og der er ikke noget så hyggeligt som en gnitrende omgang ild til at hygge i den mørke have, som festlig indledning på julekomsammen eller bare som en måde, at lyse lidt op på en onsdag aften. Og en tur i mosen, hvor der skal høstes et antal dunhammere før de eksploderer til foråret, nogle gamle stearin-rester, en grill eller et bål samt en grydeske, er alt der skal til for at få de flotteste fakler.

dunhammer får stearin1Dunhammer med Martin

Stearinresterne varmes op, så de bliver en flydende masse, der får en helt speciel, siger den yngste i familien, super behagelig, duft. Derefter dyppes dunhammerne i gryden, og den flydende stearinlysene hældes fra bund mod toppen nede i gryden. Efter turen i gryden skal dunhammerne tørre lidt, og så gentages stearin påsmørringen endnu engang, så der danner sig en tydelig stearinmasse på dunhammernes buttede top.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADunhammer som fakkel

OLYMPUS DIGITAL CAMERADunhammer til skue

Så stilles dunhammerne til tørre endnu engang, de kan eventuelt puttes i jord eller sand,  og så er de efter cirka 20 minutters tørring klar som nogle af de mest dekorative og mest effektive havefakler med en brændtid på cirka en time.  Hvis dunhammerne bliver korrekt mættet med stearin, så er de så modstandsdygtige, at man sagtens kan tage dem med på tur, og bruge dem som “gående” fakler uden, at de går ud.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Stearinlysene tager sig flot ud, som de bliver stadigt mere flydende.

 

 

 

9. januar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Udvalgte artikler

Læs også

Leave a Comment

Det suser så hyggeligt fra gløderne, når æbler forvandles til slik fra bålet, og lige nu er der gode muligheder for at forvandle lidt kedelige nedfaldsæbler til lækre søde delikatesser.

En flok af de mange nedfaldne æbler samles ind, og lægges i en spand, kurv eller pose. Det gør ikke noget, at æblerne er lidt stødte, ser triste ud eller appellerer til at blive smidt væk.

Så skal hvert æble pakkes grundigt ind i staniol – et rigtig hyggeligt børnejob – og derefter kan de lægges i gløderne på havebålet, i grillen eller på en grill-rist, og et godt trick er at bruge rigeligt med stanniol, så der er mulighed for at slutte af med at folde en lille holder i toppen af æblet. Det gør det meget nemmere, at tage æblet op af bålet eller væk fra grillen, når de er klar.

Seks til otte minutter senere er æblerne klar til at blive spist. Det er en god ide, at trykke lidt på dem, mens de er i staniolen. Hvis de er hårde, så skal de en tur mere i gløderne, men er de bløde, så er de klar som det lækreste haveslik. Det kan også være her, at dolken kan bruges til et listigt stik for at mærke æblets blødhed.

Man kan spise æblerne helt bare mens de er i staniolen, med en ske eller stikke en gaffel i bunden på det og så bare gnave løs.  Der er også den søde version, hvor man på forhånd skærer kernehuset ud oppefra, og i hullet drysser farin eller puddersukker. Det giver en sprød og karameliseret masse, som i høj grad kan erstatte en slikpose eller julemodellen, hvor hullet stoppes med marcipan.

Husk, at man ikke må skære hele vejen igennem æblet, der skal være en bund tilbage, når kernehuset er fjernet.

Æblerne skal være helt bløde, og de kommer til at smage som lækker varm æblegrød.

 

Æble i spand OLYMPUS DIGITAL CAMERA Æbler i grill mørkt

Æble

 

 

Æble1

 

17. december, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Bålmad, Spis naturen, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Malthe sidder og snitter sin gren klar til snobrød, ved siden af ham ligger flitsbuen, selvfølgelig den med pile med plasticspidser, Majbritt pusler om bålet, mens jeg har tid til at læse et par sider i en bog.

Fuglene kvidrer, ænderne snadrer og over os er en svaneflok på vej “hjem.”  Det er sen eftermiddag, klokken omkring 17, og for et time siden puttede vi liggeunderlag, nattøj, snobrødsdej og aftensmad, sammen med tandbørsterne, i bilen, og er draget til et af vores yndlings shlerterpladser i Skuldelev. Den officielle ferie er forbi, og vinteren begynder ats ende små snerrende bid afsted. men derfor kan man jo godt give plads til en helt lille ferie midt i ugen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Aftenen står på bålmad, snitte pinde, prøveskyde flitsbue, finde kvas til bålet, bade i fjorden og sove i det fri. Simpelt, men dejligt, og sheltermulighederne findes i hele landet.

Mens tænderne børstes suser det for ørerne, og vi tæller: 1-2-3-4. Flagermusene flyver tæt ved skumringstid, og det er ret sjovt, at forsøge at lade blikket fange deres flaksende ruter, mens vi hælder tandbørsterne våde fra vores medbragte vandflaske, og Malthe er ret vild med, at der er flere end 100 forskellige tissesteder i omegnen. Eneste problem ved nattetide, er, at der engang imellem kommer “gæster,” enten i form af voldsomt puslende smådyr eller bilister, der synes de har et natteærinde i området. Men de korte natteafbrydelser kan ikke fjerne glæden ved, at vågne op, nyde en solopgang, og så starte dagen med en nøgendukkert i fjorden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

20. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad i naturen, Nyheder, Sove i naturen, Udvalgte artikler

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Vi leger med Bella og Fiji der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

“Der er et yndigt land.” Pivende skråleri blander sig med rustne danskersange. Holdende i forlufferne på Bellas cirka 200 kilo gummistøvlehud er 13-årige Mathilde solgt til livslang kærlighed. Mens delfinen viser flere end 80 sylespidse tænder og skråler med på den danske nationalsang, så fører hun Mathilde i en øm svingom. Et kort fløjt og de konstante rose-sætninger “good job” fra træner Kevin Ebright får Bella og dens veninde Fiji til at stoppe sang og dans, og dykke i det gråsorte havvand. Spændingen kan der næsten røres ved, for hvad skal der nu ske? Vi ved godt, at vores træner har forberedt os på programmets indhold, men så snart vi med mavekriller lod kroppen glide fra kant til vand har forventningen fortrængt hvert et ord. Mathilde får i præcise sætninger besked på at svømme et stykke ud og træde vande, mens hun holder begge arme spredt i t-form fra kroppen. To rosamavede delfiner glider forsigtigt på plads under hendes hænder, og så går det stærkt. Hænderne knuget om hver sin rygfinne skærer hun gennem vandet. Saltvand fosser hende om ørerne og i munden, men smilet vil ikke slippe ansigtet.

delfiner-florida-2

Vi leger med Bella og Fiji, og der er ingen tvivl. De er de mest kærlige, omsorgsfulde, dejlige, empatiske og begavede dyr man kan forestille sig. Men alle 15 delfiner hos marinecentret Dolphin Plus i Key Largo er også helt forskellige. Bob for eksempel er opkaldt efter Bob Marley, for han tager det hele meget afslappet, og er sådan lidt af en flipper i vandet, der chiller ud, mens hans kolleger knokler med træningen.Sådan er det for hver enkelt af de 15 særegne pattedyr, der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

Neglenusseri er helt forbudt

delfiner-florida-3

Iført stram sort svømmevest beder vores træner Kevin os om at hoppe i vandet, og umiddelbart før vandturen, som vi har glædet os til i måneder, har Kevin med bred amerikansk sydstatshumor introduceret os til de grundlæggende færdselsregler for omgang med veltrænede delfiner. Ikke noget med at nusse med neglene, for så tror delfinen, at det er moderen, der revser den for uartige gerninger. Og alt syd for navlen er absolut “no go”. Ikke noget med vilde spræl med hverken ben eller arme, og finner er til at holde i og slet ikke til at rive i. Hvis ikke delfinerne har lyst til at lege med, så kan de dykke under indhegningen, og drage ned langs floden. Og så er det bare at vente til de kommer tilbage, men det sker sjældent, for ifølge Kevin, så er mødet med de tobenede bassinsvømmere noget de legesyge delfiner holder meget af.

Det er tid til en supermand. “Flyvende” gennem vandet med to kraftfulde delfinsnuder under fødderne er fantastisk. Som en havets hersker bodysurfer vi gennem vandet i en rute som delfinerne bestemmer. Selvom turen føles alt for kort, så følges den umiddelbart efter af den samme tur bare med at blåt plasticbræt i hænderne, som viser sig at være et eminent “rat” til selv at bestemme turens længde og retning.

I Florida er der mange udbydere af delfinsvømning – på Florida Keys alene fire – og de fleste steder er der tale om hu-hej ture mens køen af medturister skubber utålmodigt på bagfra. Sådan er det ikke hos Dolphin Plus. Deres egentlige mission er at drive det nærliggende Island Dolphin Care, der er et behandlingssted for syge og handicappede børn, som får en enestående relation og genoptræning sammen med delfinerne, samt Marine Mammal Conservency, som er et nærliggende marinehospital. Ud fra devisen “det er ulige sjovere at træne en “død” arm med at skulle kæle en delfin, end at akulle træne i et klistret træningslokale på et mørkt hospital” får unge handicappede fra hele verden mulighed for at få længerevarende træningsophold, hvor delfinernes eminente evne til at motivere kan hjælpe de fleste.

delfiner_florida_1_640

Ud midt på vandet, og så træde vande. Det er tid til kærtegn. I hvert fald beder Kevin os om at være parat til kysseri. Jeg ved ikke, hvordan delfiner kysser eller om de overhovedet kysser, når de bare er delfiner sammen, men Bella er helt klar. Hun næsten smyger sin store krop op af vandet og lægger an til en ordentlig snasker lige på mundtøjet. Mathilde er ikke i tvivl om hvad Bella bliver fodret med, for hun smager af fisk.

Som afslutning er det gavetid. Vi bliver bedt om at holde fast i platformens kant og vente. Bella og Fijii dykker og snart efter dukker de op med hver deres lille gave. Romantisk, næsten poetisk svæver vi afsted med hver vores bevis på dyrenes kærlighed, i den virkelige verden oversat til to stykker tang, som bliver bevaret som en kostelig skat.

Fakta om Dolphin Plus:

www.dolphinsplus.com

Der tilbydes et dagligt svømmeprogranm, som består af naturlig svømning og struktureret svømning med delfiner eller med søløve. Før hver svømning hører der et oplysende foredrag på mellem 45 minitter og en time om delfinernes anatomi og sober adfærd. Man skal kunne forstå engelsk.

Struktureret svømning koster 185 dollars, med garanti for et fastlagt program sammen med en delfin per person.

Naturlig svømning, hvor man dykker og snorkler med delfinerne uden at være garanteret et bestemt program: 135 dollars for 30 minutter og 220 dollars for 60 minutter.

Svømning med søløve: 120 dollars

Det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet om at have en fotograf, der tager mindst 100 billeder af din leg med delfinerne, som efterfølgende sælges brændt på en cd til 79,95 dollars.

Børn skal være syv til otte år for at deltage. Familien kan kigge på for 10 dollars. Dolphin Plus har særlige programmer for handicappede børn, og er i det hele taget særdeles handicapvenligt.

16. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Florida, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Svenske heste forstår ikke dansk. Sådan er konklusionen efter otte dage som chauffør på en hestevogn i Hallands grønne storskove. Vi er af sted i prærievogn mellem Halmstad og Ljungby, hvor nogle af Sydsveriges dybeste skove findes, og vores drivmiddel er to bomstærke fjordheste. Et bord, der kan slås ned som seng, en presenning over en stålramme, lidt køkkengrej, to gule vanddunke og heste-foder i portions-poser kalder vi hjem i otte dage.

Det er tredje gang familien drager på tur med hestevogn, og det er bestemt ikke med en baggrund som eliteryttere, men det er nemt at køre hestevogn. Det kræver blot et lille kursus i hestepleje, pålægning af seletøj og en prøvetur med udlejer, så er vi klar til at finde vores plads i rækken blandt de fire andre familier, som vi skal køre sammen med.

Ulydige heste er ikke et problem. Du bestemmer, og du skal bare være klar i mælet, er instruksen før vi sætter skub i karavanen, men af en eller anden grund er de gyldent lokkede nordbakker ligeglade. Vores heste går fuldstændig, som det passer dem, og da jeg desperat hiver seletøjet til en skarp venstredrejning, vender de enorme dyr blot hovedet og viser tænder. Retningen bliver ikke ændret. Det hele går langsommere end adstadigt ad den planlagte rute, fire til fem kilometer i timen gennem enorme skovområder kun afbrudt af søer og græsarealer, og langsomt ændres sindet.

hestevognsferie-3Efter de første par timers indestængte frustration over mistet kontrol, så giver det ro. For hestene skal nok selv finde frem, og det er tid til at give slip. Jeg sidder bare og ser ud som om jeg styrer og lader roen tage over. Frem pibler små glade stænk af overskud og det er tid til at være sammen med børnene. På skift sidder bror og søster og ”styrer” med farmand, mens øjnene meditativt plejes af alt det grønne omkring os.

En svensk skov er uendelig smuk og stor. Så på et tidspunkt melder overmodet sig. Det går jo meget godt, så hvorfor ikke stoppe kræene og plukke et par blomster til natbordet? Men gør det ikke, for her virker ingen ”pruuuh”, eller ”stop for faen”. Hestene fortsætter og nu lidt hurtigere end før, for de andre vogne har fået et forspring som følge af blomster-planerne, og det tåler vores heste ikke.

Sjoske-løbende iført korte bukser, spraglet T-shirt og blå gummistøvler må jeg sætte efter den førerløse vogn, og kun fordi de andre ”chauffører” forstår alvoren i at miste en medkører, får vi standset vores heste. Kan ikke undgå at få venner. Fire timers trissen og så er der pause for natten. Hestene skal have ”tøjet” af, og tungen holdes lige i munden.

Bedst som jeg står og holder en heste-mule med bestemt kendermine, og sønnike glad kommer med havre i en sort plasticbøtte, gider den firbenede ikke vente længere. Den virrer med hovedet, og mulen bliver jordbåren. Et styk far kastet til jorden og et par barne-fingre tæt på de store hestetænder forskrækker sønnen. Chokket fortager sig dog hurtigt, og snart efter står han og strigler de store dyr sammen med sin søster.

Hver aften overnattes tæt på en af de søer, der konstant dukker op mellem træerne, og efter at have samlet brænde og tændt op i bålet er der rig lejlighed til at lufte fiskestangen, mens børnene springer legende omkring. Det er umuligt ikke at finde venner og børnene nyder at kunne bruge skoven som legeplads. Som vi voksne sidder der, lidt våde og lidt forkomne vokser fællesskabet. Vores hestevogne står samlet, og ”fjenderne” kan bare komme an.

hestevognsferie-2

Det er fedt at være snavset. Langt ude i skoven findes skatten. Nogenlunde sådan kunne det lyde, hver gang toilettet skal gæstes. Skal ballerne hvile på et plastsæde, så er der en lille primitiv spand placeret under et af skovens store træer og eneste måde at signalere ”toilet optaget”, er konstante fløjtelyde i hugstilling. Men i takt med dage uden bad, falder behovet for moderne bekvemmeligheder. Der går sport i at droppe selv simple hygiejne regler, og verden udenfor vores lille samfund glemmes en lille smule hele tiden. På et tidspunkt opdager jeg en stor fed, vold-ædende skovflåt siddende halvvejs begravet i min underarm. Hysterisk for jeg på hospitalet i Halmstad, og stor var min forundring, da lægen uden at skjule sin væmmelse brugte seks fulde minutter på at belære mig om, at man faktisk godt kan købe sæbe og deodorant flere steder i Sverige, og så et minut på at forklare at skovflåterne i Østsverige ikke er farlige.

Bitte små flyve-fjender-Knotter. Sig ordet højt. Og print de små ækle flyve-hud-ædedyr på din indre fjendeliste. Små som korn hvisler de flyvende rundt langs søerne, og så kaster sig med bittesmå grådige munde over alt af kød og blod. Omkring bålet sidder vi samlet hver aften med snobrød, mad på bålet og hovederne dekorativt pyntet med buskgrene. For ifølge kloge hoveder holder grenene knotterne væk. Det lykkedes næsten, og det er det også nødt til, for timerne skal bruges i naturen. Vognen er lille, og kun hvis man virkelig holder af hinanden kan man klare otte dage i en hestevogn.

Snyd ikke jer selv for en tur i cowboy parken
High Caparral på hjemvejen – www.highchaparral.se

Kører man over Malmø hjem kan anbefales at vaske hestevognssnavs af i Vandpaladset Aquakul i Malmø. – www.aq-va-kul.se

(Billederne er fra en af vores andre hestevognsture, her i jylland)

hestevognsferie-4

 

21. januar, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Sverige, Udvalgte artikler

Tags: , , ,

Læs også

One Comment

Passara er en traditionel, mest muslimsk, Sri Lankalsk by hvor jorden mange steder er rødplettet af betelspyttende mænd i kjortler, frugtboderne bugner af smagfuld mango eller små vandmeloner og er man til stærk tobak, så er det muligt, at købe tobaksblade med tilhørende tobak langs hovedgaden.

Omkring byen er der alt hvad den naturglade kan begære. Sprudlende vandfald, tågeomkransede bjergtinder, og en undergrund der har lidt af det hele –  og så de mange te plantager.

En af dem er ejet af det danske te-firma Chaplon, der fra Maglebjerg ved Hedehusene driver te plantage på en sjældent hensynsfuld og sympatisk facon. I modsætning til de omkringliggende te plantager, hvor te plukkerne har en daglig akkord på 20 kilo te for at få en dagsløn med hjem, er der hos Chaplon maksimalt seks timers arbejdsdag og ingen fast akkord.

Her møder vi 64-årige Walli Amma, der i over 30 år har plukket te, og som ved hvad der skal til, men som også er godt tilfreds. Egentlig er hun på pension, da pensionsalderen i Sri Lanka er 55 år, men hun har helbredet til det, så hun arbejder videre og som hun siger, så kan hun nok overleve på pensionen, men teplukkeriet giver hende det ekstra, som kan gøre hende i stand til at holde sit hjem og byde sine børn og børnebørn til middag og andet.

Te planterne  står tæt, og selvom de ser uendelig smukke ud i solskinnet, og klæder de omliggende palmer og temperaturen på den hede side af 35 grader, så er de også besværlige. At skulle gå gennem de lange rækker af tætte te buske, kræver sit forklæde og det kræver et smidigt håndelag, at fange de øverste blade, som giver den bedste te.

TeTe1

Et besøg på en te plantage regnes som noget nær et must, når man besøger Sri Lanka, men det kan betale sig at se sig om, og bruge tiden på en af de plantager, hvor plukkerne har gode arbejdsforhold og teen er frembragt i pagt med naturen. Chaplon er et godt bud. De har ikke organiserede ture, men hvis man kontakter dem i Danmark, så kan et besøg garanteret af tales.

Te2

 

 

 

 

7. januar, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Udvalgte artikler

Læs også

Leave a Comment

Dampen står fra gryden mens Malthe langsomt hælder hjemmebragt vand over den hede aspargessuppe. Vi kan alle tre mærke det, tænderne er langsomt, men sikkert begyndt at løbe i vand. Illusionen om, at vi efter en dagslang vandring skal have nogle nødvendige kalorier indenbords og er nødt til at proviantere her og nu, er nem at holde fast i som vi sidder i græsset med kig til vuggende siv, snadrende blishøns, blomstrende træer og summende humlebier.

I virkeligheden er der blot dømt et par timer med rygsæk og vandresko mens dagen går på hæld, og for at få tiden til det, så er aftensmaden henlagt til naturen.

Malthe kigger koncentreret på den mørke bolle i sin hånd mens han langsomt fører spejderkniven ind i dens indre. Det er spejdermaner forklarer han mig, mens han får hul på bollen og skærer sig vej igennem den. Et par stykker af den cheddarost, som han egentlig ikke kan lide, finder hurtigt vej til bolle og  mave, for herude, når vi spiser sammen i naturen, så får det meste adgang til at skabe mæthed. Det er bare hyggeligere at spise sammen i naturen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvad var det, vi så derhenne? Malthe har fået stillet den værste sult, og nu er det tid til at gå på ekspedition, for dem, der har været her før os er begyndt på at bygge en hule, og den skal bedømmes, bruges og sættes i forhold til den anden hule vi så længere oppe på bakken, og når han bevæger sig lidt længere væk, så er det med kameraet i hånden, for tænk nu, hvis der er en udsigt eller andet som kan mangle ord, når det skal fortælles.

Det er ved at være te-tid, så Malthe må retur til det hårdt prøvede, men uhyre effektive grydesæt, der tåler natur, vand, røg og ild.

Stormtændstikkerne, som han kender så godt fra spejderturene, bliver strøget og så er der ild. Dampen afslører det kogende vand og efter teen er det tid til at vende snuden hjem, og selvom et nej til at hjemtage en dødstiv frø med ormehuller får diskussionslysten til at være tæt på at kamme over, så har vi netop forvandlet en ganske almindelig hverdag til en super naturoplevelse.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

5. juli, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Udvalgte artikler

Læs også

Leave a Comment

Tropical Island 294Sveden pibler langs hårkanten, tasken glider i hånden og stemmen nærmer sig det snerrende mens vi bakser tre børn og et hav af tasker gennem en 27 grader varm gigantbobbel indeholdende verdens største indendørs regnskov, og Europas største badeland i tilgift. Iført vinterfrakker, lange forede bukser og solide skihuer er malplaceret den bedste beskrivelse af vores familie som vi vandrer rundt blandt bikini- og badebukseklædte familier, der haster fra strand til restaurant for at indtage en sen frokost. Men når man går fra minusgrader til 27 plus på den tid, det tager at åbne en hoveddør, så er der et efterslæb hvad påklædning angår. Reklamerne lyver ikke. Tropical Island, en times kørsel syd for Berlin, er enormt, og særligt for børn er mulighederne mange, og så er der varmt.

– Far, må vi smutte på stranden?

Afklædt fra vinterklæderne melder feriekroppens dovenskab sig, men med en teenagepige på 15 år og to drenge på 12 og fem år, er der ikke tid til at slappe af på det lækre to-rums hotelværelse i Balistil med mørkt træ, himmelseng og et fabelagtigt badeværelse med en gigantisk regnskylsbruser, som det største aktiv.

Bare fødder på lune klinker, knickers og en luftig t-shirt og så skal der vælges. Den store eller den mindre strand?

20 meter fra vores ”hus” breder en 200 meter lang sandstrand sig med det fineste kridhvide sand, hundredvis af mørke træliggestole på rækker, den klareste blå himmel med dekorative bomuldstotter af en flok skyer klistret på et enormt baggrundslærred, der trods al sin kunstighed blot kræver ganske let fantasi for at kunne drømme kroppen til de varme lande, små eksotiske øer med bambushytter, som om aftenen forvandles til en eksotisk showscene og når luften er 27, og vandet 31 døgnet rundt, så er der mulighed for vandgang døgnet rundt.

Menneskefyld skubber til idyllen

En grøn og blomstrende regnskov gennemskærer den enorme hangar, giver luften sin asiatiske fugtighed og muligheder for at drømme sig langt væk. Træer, stenbuddhaer, hinduistiske figurer, håndtykke lianer der konkurrerer med ambitiøse orkideer på stammerne af de op til 18 meter høje træer og sindrige broer over den fiske- og skildpaddefyldte mangrovesump cementerer anlæggets autentiske præg, og så er der rent. Trods propfyldte weekender, så er der pænt og rent overalt. I yderkanten af regnskoven ligger den 1200 m2 store Bali-lagune, hvor en sandstrand omkranser et badelandsmiljø af jungle med grotter, vandfald og bobbelbad. Eneste problem er mennesker. I hvert fald de andre. Der er plads til 8.000 gæster hver eneste dag, og særligt i weekender og ferier, hvor der kommer mange endagsbadegæster, så er de der næsten allesamen, så der er ofte overfyldt i vand og på land.

Tropical Island 292

Tropino land hitter for børn

Seks storhjulede mooncars står låst til hinanden med en lang stålwire. Seks børn slider utålmodigt i hver deres rat og dirrer af spænding, for nu skal der køres ”rugbrøds ræs”. Fra klokken ni morgen åbner Tropinoland, som er et stort område, hvor børn kan hoppe i trampoliner, klatre i tårne, køre ræs på de hårdtpumpede cykler, udkæmpe drabelige kampe ved at skyde gummibolde efter hinanden med lufttrykpistoler, sejle en tur i den lille sø, spille bordtennis eller en gang fire på stribe i stor format. Der er lidt af det hele, og i et så lukket rum som Tropical Island, og med en brysk tysk kvinde som oppasser, er der rig mulighed for at bruge legetimerne til en voksenstund.

Sultne børn er irritable børn, men i Tropical Island er der adskillige spisemuligheder, og særligt til frokost er der fokus på hurtig mad.i forskellige områder. Vores yndlingssted var et stort lokale med fire forskellige madsteder, med hver deres landetema – Tyskland, Italien, Asien og Usa – der frister med en ok middag til 8,90 euro, og så er de 1,5 euro ovenikøbet pant, som man får tilbage når plasticbægeret afleveres. Og til aften er restaurant Jabarimbas ”tropical Barbeque” et bud, når man er virkelig sulten., og så er der ikke langt hjem til sengen i regnskoven.

Tropical Island 260

Tropical Island 246

 

 

 

17. maj, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Tyskland, Udvalgte artikler

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Næste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com