Malthe skærer et præcist knivsnit gennem bagekartoflen på bordet foran ham. Han kigger intenst i “munden” på den sjove kartoffel og et øjeblik kan man måske mistænke ham for, at det er nok, for nu kan den jo både tale og med et par tegnede øjne, er der nu mulighed for en gang kartoffelteater i haven.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Men vi er på jagt efter en effektiv og venlig insektfælde, hvor formålet er at studere, iagttage, se og lægge mærke til, ikke slå ihjel. Et sjovt hjemmelavet insektbo, kan laves af en stor bagekartoffel, som skæres over på langs. Den nederste halvdel graves ned i jorden, så fladen flugter med jordhøjden. I den  øverste halvdel skæres en buet ”kanal”, som skal være indgang, når de to dele samles igen. Det gøres med 2 søm, og her er det vigtigt at den øverste kartoffelflade ”svæver” ½ cm, så insekterne har et mellemrum at kravle ind i.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

I haven er alt for længst begyndt at spire og springe ud, og rundt omkring os, kribler og krabler det… i hvert fald hvis vi kigger godt efter. Kartoffelfælden er lækre sager for mange af havens dyr, men engang imellem skal de hjælpes, og så er det ned på alle fire, for når smådyrene skal fi skal næsen godt ned i græsset, og så ellers se hvad der gemmer sig på planter og blade, under sten og blomsterkrukker, eller bag brænde og bark.

I legetøjsbutikker fås insekt”glas” af plastik med forstørrelsesglas i låget, men et gammelt renvasket syltetøjsglas, med et par sømlavede huller i låget, kan snildt gøre det som midlertidig bo for “krible” og “krable” i mens de nærstuderes.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Vi finder kugle-bænkebidder, som ruller sig sjovt sammen i deres skjold når vi tager dem op, og tusindben -som vi finder ud af slet ikke har tusind ben, men bare hedder det fordi, det vil lyde fjollet at kalde det for tohundredeogfyreben “240-ben,” og udover at se, føle og opleve de mange små dyr, så er der også mulighed for at koble lidt viden på, så det er bare en tur på biblioteket, hvor der er masser af muligheder for at låne bøger om de mange insekter.

Mariehøns er der mange af, de er nemme at spotte med deres stærke røde farve. Vi finder flere af den 7-plettede mariehøne. Husk at lægge mærke til hvor mange pletter de har, og se om I kan spotte nogle gule med pletter. Der findes flere spændende slags mariehøns i Danmark.

 

15. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com