1. Hvem består vores familie af?

Vores lille familie består af undertegnede storbyfreak på 33 år, min smukke unge kone på 28 år der helst vil have maximum luksus og komfort og krystalklare pools og vores to unger Vega på fem år (hun action-søgende adrenalin-junkie) og Nemo på 7 år (han længes efter lange hvide sandstrande hvor han gå i timevis og samle flotte sten og muslinger).

2. Vores bedste rejse, hvorfor?

Vores livs rejse var da vi for et par år siden lejede et gigantisk motorhome og kørte gennem samtlige stater i USA (på nær Alaska og Hawaii) i en fire måneder lang periode. Vi tilbagelagde over 27.000 kilometer og improviserede 99% af turen. Nogle steder kørte vi hurtigt igennem og andre besluttede vi pludselig at “bosætte” os nogle dage. Det var fantastisk at have en dagligdag som familie og blot køre ud i uvisheden hver morgen. Nummer to på listen må være da vi tog 4 måneder i en lille lejlighed med stor tagterresse i Barcelona, da jeg skrev min første bog. 

 3. Hvor går den næste rejse hen med børn?
Vi har aldrig været i Italien og jeg har kulturelle abstinenser for at se Vatikanstaten, Pantheon, Colosseum m.m. Så vi napper nok en uge i Rom og smutter bagefter til Sardinien så unger kan tonse frit omkring i lidt natur. Derudover er der små planer om en togtur fra Perth til Sidney og endnu et road trip gennem USA inden længe.
4. Gode tips, når du rejser med børn
* Drop seværdigheder og destinationer (eller udvælg blot nogle få) og forbered jer blot på at nyde rejsen mellem A og B hver dag.
* Husk at have nogle dage og stunder, hvor intet er planlagt og hvor I tør begive jer ud på må og få og blive overrasket.
* Sørg for at far vild fra tid til anden og lade jeres rejse løbe en smule løbsk. Og for guds skyld aldrig pak for meget ned i jeres program.
* Lav sabbatdage, kedelige dage, vandredage og andre små åndehuller, hvor familien kan være sig selv uden en “mission” om at se en specifik lokalitet.
* Og tal med de lokale – de giver en hel særlig smag til rejsen.

25. februar, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden, Rejseråd

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com