Fisken en god underviser på turen
Follow“Her er leveren, her sidder nyrerne og prøv lige at se her, de her oppustede blærer er lungerne.” Majbritt lader den lille pansrede fisk glide mellem hænderne mens hun lader kniven åbne for et skatkammer af ny viden hos Malthe og hans fætter Isak, der intenst følger knivens vej gennem den døde fiskekrop foran dem.
Vi har spist knurhaner, men to af fiskene er blevet reserveret til, om ikke videnskab, så i hvert fald en fantastisk mulighed for at kombinere god viden om fiskeanatomi med en spændende times tid i græsset med en plasticpose, plastichandsker, en kniv, en mor med stor viden om anatomi og to døde fisk, der må skæres i, som må undersøges, røres ved, og og som giver anledning til mange snakke om, hvad der findes i en krop, hvad de forskellige organer bruges til, og om det er ulækkert at se på indmaden i et dyr og hvad vi bruger dyrene til samt hvordan de skal behandles.
Hovedet på det lille dyr, er dækket af et benpanser, som kræver et af Majbritts øvede snit, og langs brystfinnerne findes store, forlængede stråler, hvor der er både føle- og smagsorganer, som fisken har brugt til at opdage fødeemner på havbunden.
Når man endelig har fået fingre i en stor mængde af den velsmagende Eutrigla gurnardus, grå knurhane, der kan blive op til 50 centimeter lang, så er det oplagt at lade den indgå i feriens anskuelsesundervisning, og at tyde af børnenes udtryk, så fulgte der stor begejstring med “undervisningen.”
Så næste gang I ser en fiskebil, en fiskekutter eller på anden vis er tæt på folk med friske fisk, så husk at sikre jer et par fisk til den gode snak om indvolde – det er et sikkert hit blandt børnene.
Martin Hoffmann Kønig 4. juli, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad & Restauranter, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen
Læs også
Dansende frokost i Tyrkiet
Vi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.
Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.
I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.
Maden svømmer omkring fødderne
Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.
Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.
Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.
Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.
Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.
Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.
Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.
Fraværende turister gør det sjovt
Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.
Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.
Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.
Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.
Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.
Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.
Sådan gjorde vi:
Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.
Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.
Martin Hoffmann Kønig 15. juni, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser
Tags: Fisk, Fremmed mad, Restaurant, Vand, Vandfald
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Maden kan sagtens hentes i krattet
Aftensmaden kan sagtens krydres fra naturens spisekammer - det kræver blot lidt hvidløg.
Dovne Susan hjælper på appetitten
– Nej, det gider jeg ikke spise. Hvorfor må jeg ikke få det, som du har?
Måske, der er nogle som kender problemet, når turen står på restuarantbesøg ude i den store verden, eller i Danmark?
Vores løsning hedder, hjælp fra Lazy Susan, dovne Susan, som er en roterende plade, der sættes på bordet, og som kan drejes.
Når man har rejst i Taiwan, og formoder jeg også Kina, så er det næsten ubegribeligt, hvorfor ikke alle hjem og restauranter er udstyret med det geniale hjælpemiddel. Spørg efter Lazy Susan næste gang I er ude at spise. Det giver også gode muligheder for at undgå madspild, fordi retterne pludselig blive ren fælles opgave at få spist.
Martin Hoffmann Kønig 20. marts, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Taiwan
Tags: Fremmed mad
Læs også
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Maden kan sagtens hentes i krattet
Aftensmaden kan sagtens krydres fra naturens spisekammer - det kræver blot lidt hvidløg.
Skildpadder og lækre slanger fylder maven
Taiwan er langt væk, men det er rejsen værd - også for sultne børn.
Et glansbillede i andegang
Bjergets kant nærmer sig lynhastigt.
Rattet i den lille hvide udlejningsbil rives med al tilgængelig maskulin kraft mod højre. Kun med nød og næppe undgår bilen, at torpedere det hvidmalede oliventræ, som er
Sidste hindring før bjergets lodrette fald modhavet.
Nej, her er ikke tale om optagelserne til en actionfilm. Men om to voksne danske charterturisters forsøg på, at se verdens mest omtalte solnedgang fra Santorini i det græske øhav. Vi er på vej mod øens nordligste by, Oia, hvor man hver aften kan iagttage en af de smukkeste solnedgange på kloden. Men vi er ikke alene. Meget, meget langt fra.
Svedende turister. En svedig engelsk og tysk messende klump hud, hår og parfume vralter solskoldet foran os. Og så sved, masser af sved. I luften, i øjnene og langs rygraden. Fødder er der også. Små og store fødder, der andefodsagtigt tramper i takt. Klik, klak, klik, klak. Som ællinger, der følger deres moderand til søen for første gang. Ikke noget de gør af egen fri vilje, eller fordi de har lyst, men fordi sådan er charterturisters natur nu engang. Oia forvandles hver aften fra en lille stille landsby, med kun 600 indbyggere, til et sydende menneskehav, der alle har det samme formål. At finde et sted at sidde, stå, ligge eller hoppe, mens solen går ned.
Byen er fantastisk, når man kan se den. Det vil sige, i timerne før folkemasserne klumper sig sammen med blikkene ens rettet ud over havet. Krithvide og pastelfarvede luksusboliger klæber sig til den vulkanske klippeside, og udsigten mætter det kræsne øjes behov for hav. Hvis man har temperamentet og pengepungen til det, så er der her mange muligheder for at holde dele af eller hele ferien i nogle af de smukkeste ferieboliger på Santorini. Dyr solnedgang.
Efter at have rendt forvirret rundt til otte propfyldte restauranter er vi desperate.
Skyggerne bliver stadigt længere, og barsler den endelige solnedgang. Jeg haster ned af byens mange trapper for at finde et sted, hvor jeg og min elskede kan se den sakrale solnedgang. I lang tid så det håbløst ud. Men så. Lige foran mig stod en livré klædt tjener, og smilede venligt med både øjne og mund, mens jeg hæsblæsende styrtede forbi ham. Der faldt en sten fra mit hjerte, da han til min ryg, med klar og tydelig stemme, sagde, ”table free, Sir”. Med to fingre bestilte jeg fluks plads ved restaurantens bedste bord, og først da jeg fik hentet spindesiden, gik det op for mig, at jeg skulle til at iagttage et af naturens mest almindelige fænomener, på en sindssyg dyr restaurant. Fanari Villas and Restaurant, som vi endte på, er et spændende sted. Dyre priser, men fantastisk mad. Og så er udsigten unik. I rækkeafstand ligger den lille Ø, Thirassia, som kan nås fra den maleriske mole, der ligger 252 trin nede under Oia. Et enkelt sideblik til højre fra restaurantens terrasse kan alle gæster se horisonten. Endelig kunne vi glæde os til at følge solens rejse mod havsengen.
Fanaris eneste reklame er deres gæstebog. 4.500 sider med tilfredse gæster, og det siger alt, påstår de. Stedets andre gæster var stort set kun amerikanske yndlinge på dannelsesrejse til Europa. De diverterede højrøstet hele restauranten med historier fra deres forældres lystbåde i Caraibien. Bænket i Fanari kan man lige så godt nyde det. Det bankvenlige træk på kassekreditten vil alligevel altid følge en middag her.
Kort efter kl. 20.30, sænker stilheden sig over byen. Solen begynder sin langsommevandring mod havet, og alle blikke ensrettes. Solnedgangen er ganske simpelt fantastisk, og så orange, at kun naturen kan farve med sådan en palet. Efter havsækken har lukket sig om solkuglen, oplever vi et andet fænomen. Det begynder i det små, men efter ganske få sekunder spreder det sig over hele byen. Folk står på byens tage, på alverdens mure, sidder i restauranter og på byens gader, og råber hujende hurra. Og så klapper de. Først spagt, men hurtigt højt og rungende. En stor naturoplevelse, med et kuriøst islæt af antropologisk feltstudie.
Martin Hoffmann Kønig 20. august, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Grækenland, Mad & Restauranter
Tags: Turistfælder, Udsigt
Læs også
En tand mere luksus
Niksen bixen, ikke noget med korte bukser her, og der skal bestilles bord, før du får lov til at indtage et af bordene, hvor de mange tjenere nærmest står i kø for at servicere dig og din familie.
Det er lidt af en overraskelse, men af de behagelige af slagsen, da vi forsøger at få plads på a la carte restauranten på Hotel Hilton Long Beach, i Hurghada, Egypten. Vi har, som så mange børnefamilier, bestilt all inclusive, fordi det er så nemt, når man rejser tre børn og to voksne, men for pokker, hvor er det også stressende, og hvor har vi dog nogle gange bare lyst til at komme væk fra buffet konkurrenterne, og nyde vores mad serveret ved bordet, og i fred.
For de øvrige gæster – dem, der ikke rejser med Atlantis Rejser – koster restauranten ekstra, og derfor er der næsten ingen mennesker, hverken til frokost eller aftensmad, men Atlantis Rejser, som vi rejste med, har en anden og mere lukrativ aftale med hotellet, som betyder, at vi frit kan indtage vores måltider her, når blot vi overholder reglerne om lange bukser og bestilling af bord.
Der er fint spisekort med forret, hovedret og dessert, og tre retter at vælge imellem til hver omgang. Der er fin servering, dug på bordet, og en meget ung tjener, der kører sin brødvogn frem og serverer det brød man ønsker, med olie og ostestrimler.
Og så den virkelige genialitet, køkkenet er bag glas, så det kan ses, men ikke høres, og det giver en behagelig fornemmelse af god hygejne og veltilberedt mad, som man ikke har i buffetrestauranterne.
Det var bestemt en oplevelse, der gjorde os opmærksomme på, at man godt kan tillade sig at stille krav til sit rejsebureau, før man bare hopper på all inclusive vognen. For lige så nem, og bekvem den er, lige så trist, kedelig og stressende kan det være, men det kan jo udbedres, hvis man får muligheden for engang imellem, at spise a la carte.
Martin Hoffmann Kønig 28. januar, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Egypten, Mad & Restauranter, Nyheder, Rejsebranchen
Tags: Mad
Læs også
Spid din kylling på bål
Saftige kyllingstykker, der har et snert af bål, er herlig mad, når den nydes i naturen.
Skildpadder og lækre slanger fylder maven
Taiwan er langt væk, men det er rejsen værd - også for sultne børn.
Stolen er det vigtigste
Rutineret eventyrer giver et af sine gode råd videre - husk stolen, når I er på tur.
Vækker badedyret i alle
Selvom termometret nemt sniger sig et stykke over 40 grader, så er der meget sjov i at tage en dag i egyptisk vandland.
Hjælp med bedre flymad
Hummer thermidor, olivenmarineret laks eller kylling i cashew cream sauce. Lyder det lækkert? Ja, men desværre er der tale om nogle af de retter, som der serveres hos de flyselskaber, der tidligere er blevet kåret som dem med den bedste flymad. Desværre, fordi det alle er selskaber, der flyver meget langt fra Danmark.
I 2012 blev SAS kåret som det flyseskab, der har den bedste mad på de korte distancer i Europa, men ellers siger erfaringen os, at det står sløjt til med kvaliteten af flymad. Ikke fordi vi ikke betaler for det, når vi rejser. For det gør vi, ofte et pænt stykke over 100 kroner per papindpakkede omgang flymad. Men smagen, æstetikken og kvaliteten er stadig ikke imponerende.
Vi er ikke varme tilhængere af indholdet af den flymad man får, når rejsen står på charter, men vi bestiller den alligevel altid, for så har særligt vores yngste søn noget at glæde sig til, og for ham er en flyrejse ikke rigtig uden den obligatoriske omgang frikadeller, rygbrød og slatten frugt.
Egentlig smager flymaden sjældent af ret meget, ikke kun fordi maden er kedelig og smagløs, men fordi vores smagsløg ændrer sig, når vi flyver, og derfor har den besværlige bakke med mad, som enhver luftlomme får til at rutsje bekymrende tæt på skødet, været en konstant udfordring for flyselskaberne, der skal havde noget, der er nemt og ensartet at hådtere i luften. Tænk, hvis flere flyskaber gjorde som Gulf Air, der har egen kok med ombord, som laver al maden fra bunden mens der flyves.
men mindre kan gøre det, og derfor vil Borneferie.dk gerne i dialog med flyselskaberne for at få dem til at opgradere flymaden, så vores børn kan få et godt, nærende og spændende måltid mad, når vi er ude at flyve. Men vi har brug for din hjælp.
Send billeder og tekst om din bedste og måske værste oplevelse med flymad, og meget gerne også forslag til, hvordan flymad til børn kan blive bedre, så bringer vi de gode råd videre til flyselskaberne og rejsebureauerne.
Skriv gerne til os på: hoffmannkoenig@gmail.com
Malthe elsker, at lukke op for den lille bakke med mad, også selvom vi forældre ikke er imponerede over madens kvalitet.
Hvorfor skal flymaden være så kedelig?
Martin Hoffmann Kønig 19. juli, 2014
Posted In: Aktuelt forsiden, Flyselskaber, Mad & Restauranter, Rejsebranchen
Tags: Flymad
