Agadir er Marokkos turisthovedstad, men de fleste kender kun facaden. Byen har meget at byde på, hvis man åbner munden og står tidligt op.

Af Martin Hoffmann Kønig

Guldciseleringer pryder de håndbankede messingbakker, minareten kalder til bøn og de nyfangede sardiner lader livet i frituregryden.

Byen er Agadir, og bag de hvidkalkede hotelfacader pulser Afrikas hjerte, men kun få danskere kommer der.

Morgenstund har oplevelser i mund, så kort efter mu’adhdhinen har kaldt til den første bøn, står vi på den brede Boulevard Hassan II midt i Agadir. Det er marts, og solen har godt fat. Snart kommer et bedaget og gråmulet æsel, og på ryggen sidder en ældre mand i sin jordbrune djallabah. Den følger vi efter, venligt og på afstand.

Agadir er en ung by, der er hvid som sne.

I 1960 pulveriserede et gigantisk jordskælv byen, og dræbte 15.000 mennesker. Alligevel er der stadig kvarterer med patina, blandt andet Souken.

Æslets tempo er adstadigt, så det er ikke et problem at følge med, og den stopper ved det lokale marked, ”souk al Had`s”grøntmarked, hvor bonden skal af med sine kæmpe tomater og små saftige appelsiner. Det er et farveorgie af friske afgrøder akkompagneret af et kobbel næsten slagtede høns` sidste kaglerier. Vi er kommet tidligt, så vi kan i fred gemme os bag en kop mynte te, og bare kigge en formiddag væk.

Samme mønster prøvede vi på en af Marokkos største markeder, Souken i Inezgane, der ligger 10 km fra Agadir, men uden held.

Ikke ubehageligt bare refleksagtigt spotter den næsten tandløse fyr os hurtigt. Med små nemme sætninger på fransk tilbyder han en guidet tur på markedet. Lidt billigt guld og at vise os hen til den kloge mand, der kan helbrede alle.

De første ord, der finder vej, er et abrupt nej.

”Kan du så se at humme dig, vi sidder lige her og forsvinder i morgenbilledet!”

Men fyren hummer ikke af, og vi ender med at takke ja til guidningen, som selvfølgelig ikke er gratis.

Så går det over stok og sten, for nu skal vi se løjer.

Bondefangeri stod på nethinden, men nej.

Vi blev ikke snydt. Vi fik i stedet et fantastisk indblik i nord-Afrika.

Bag Souk`en ligger en plads, som kun er værd at se om morgenen, når ørkenens raske mænd er på besøg. Her bytter de kameler for forsyninger til beduinstammerne i de store ørkenområder i syd-Marokko.

Indhyllede i azurblå tørklæder arbejder de solsvedne mænd hurtigt. Larmende pakker de høje lastbiler med varer til de golde ørkenbyer i syd. Samtidig spiller nogle af dem kort, røg vandpibe, fortalte røverhistorier og fik hilst på familien fra storbyen. Ren 1001 nat.

FÅ DANSKERE AFSTED

I 2005 sendte rejsebureauerne Star Tour og My Travel 6000 danskere til landet, og når tillægges de ca. 1000 som andre selskaber sender af sted, så besøger ca. 7000 danskere årligt Marokko. Det syner ikke meget blandt de næsten seks millioner turister, der årligt besøger landet, og der er plads til mange flere.

SMAG PÅ AFRIKA

Munden er en god måde at opleve et anderledes Agadir på. Fem minutters gang ad Rue du 29 Fevrier, i den arabiske bydel Talborjt, er nok til at frembringe forførende arabiske tehuse og små tre-bords restauranter, hvor mad er noget, der bruges timer på at nyde i fællesskab med andre.

Hos os vil fødderne ikke længere end til Café Malongo, hvor spraglede kakler og klukkende springvand med hvidprikkede fugle, der lystigt pikker i vandkanten, er et must. I forlængelse af et overdådigt konditori, der udover sine bjerge af kager, er et kunstværk med sit farveorgie af flisemosaikker og stukpaneler med detaljerede mønstre, ligger restauranten.

Den er et charmerende miks af arabisk kunst, fransktalende arrogance med et glimt brune øjne, og så fremragende mad til billige penge. Vores favoritter er Lamme- eller kylling tagine.

Smagfulde retter, hvor kødet mørkoges med kartofler og svesker i en kegleformet keramikovn, som stilles på bordet. Selvfølgelig i følgeskab med friskpresset appelsinjuice, som fås overalt i Marokko. Et herligt alternativ til chartersprut og grisefest.

Efter maden og to kopper myntete fra hver vores sølvkande, er selv regningen en nydelse. 101 Dirhams, ca. 75 Dkr., er prisen for to voksne mennesker, og det er dyrt i dette kvarter.

MORGENEN HAR SAND I MUND

Agadirs 400 meter brede og ti kilometer lange strand strækker sig langs hele byen, og selvom det i vinterhalvåret kan blæse kraftigt, så er et morgen-besøg garanti for en på opleveren.

Før klokken syv er der gang i opstregningen af baner i det fugtige sand. Hundredvis af yngre og ældre mødes hver morgen for at spille fodbold, og man kan nemt være med.

Et par nysgerrige øjne, et smil og du er med i timelange fodbolddyster, og er sikret venner for livet. Marokko er fortryllende for dem, der kan stå tidligt op og kan fire ord på fransk.

BONUS INFO:

Lej en bil og køb et kort. Kør så mod Tiznit (sølvbyen) og drej til højre når du når Vers Sidi Rbat. Der står et skilt med Ksar Massa. Bliv ved med at køre ligeud også selvom skiltene stopper. Helt ude ved vandet ligger det skønneste sted, Ksar Massa. Små lyserøde bungalows og store brune beduintelte til overnatning. Et vidunderligt sted, hvor kilometerlang strand er til fri afbenyttelse. Her er næsten aldrig nogle mennesker. Men husk ordbogen, for de taler stort set kun fransk. Se mere og bestil på www.ksarmassa.com

Kør mod Tafroute, som er en sjov lille by med surrealistiske stenformationer i rød granit, og så en masse meget vedholdende ”guider”, der på knallert vil følge dig, hvis ikke du lærer ordet No med passende autoritet. Vejen går gennem ”Te valleè des Ameln”, mandeldalen, hvor de hele februar og marts er de smukkeste blomstrende mandeltræer.

25. januar, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Marokko

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com