Vi går spidsrod mellem fårelorte i massevis, på vejen foran os står fårene og gumler uforstyrret mens de akkompagnerer vores stille samtale, vejen bliver stadig smallere, og asfalt afløses af lysegrønt mos og vådt græs, hvor man skal tro på der er en vej. Solen har fjernet enhver rest af formiddagens massive tåge, og udsigten er åndeløs betagende, men det er en god investering at levne et par øjeblikkes opmærksomhed på jorden under fødderne, for her lurer vandløb over alt.

Efter små 40 minutters vandring fanger en imponerende udsigt vores øjne. I horisonten troner Stora Dimun og Litla Dimun, de to tinder. Vi er nået til havet, og nu skal valget træffes. Vil vi stoppe og nyde udsigten eller vil vi videre?

Malthe og jeg vælger at begive os lukt ned af en stenet og mudret sti langs de sorte fjeldsider, hvor fugleskrig blander sig med de akrobatiske får, der går oppe, nede, på skrænter, på fjeldkanter og i dybe slugter. Fødderne skrider, benene vakler, det er om at holde fast i græstotter og stensider, men frem vil vi og efter omkring 20 minutters intens vandring når vi dalbunden, hvor solen spejler sig i den lille sø, Hvannavath. Øjnene fryder sig, maven bobler, vi har fundet essensen af at holde ferie sammen.

Søger du en hyggelig tur med familien så er Færøerne det perfekte sted, for her kan man både køre eller vandre i høje græsklædte fjelde eller sejle rundt om de 18 meget forskellige, men alle meget frodige øer.

Øerne er meget flotte og deres natur barsk, for naturen har bare fået lov til at formere sig alt hvad den har lyst til. Vejret byder også til med nogle heftige bølger og barsk luft, skyerne farer hurtigt på himlen og derfor kan det gå fra overskyet, regn og kølig luft til solskin på meget kort tid.

Når det er sommer bliver det højest cirka 15 grader varmt, og der er en times tidsforskel mellem Danmark og Færøerne.

Den sydligste af øerne hedder Suderoy og øen er geografisk, sprogligt og kulturelt anderledes end det øvrige Færøerne. Øen er Færøernes fjerdestørste, og når man efter to timers sejlads fra Thorshavn runder Skarvatangi kan man se byen Tværoyris karakteristiske hvide trækirke fra 1908, og byen er et godt udgangspunkt for at opleve øens mange seværdigheder.

Området vi vandrede i hedder Hvannhagi, og er nemt at finde, hvis man går gennem det lille skovområde nord for øens hospital.

 

SAMSUNG

SAMSUNG

SAMSUNG

SAMSUNG

SAMSUNG

SAMSUNG

SAMSUNG

SAMSUNG

SAMSUNG

er værd at gemme på nethinden.

 

15. marts, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com