Afhuggede skildpaddehoveder ligger og glor dødt ud i luften, mens en brysk udseende kvinde svinger en sabel af en kniv, og hakker en blodfyldt slange i mundrette stykker. Ved et bord i baglokalet sidder en kraftig mand, og smasker højlydt mens han sutter på en tørret blæksprutte. Sådan er det i Taipei, hovedstaden i Taiwan, hvor der er mad for alle sanser, i rigelige mængder og overalt. ved aftentid suser små knallerter, der snildt kan bære både mor, far og et par børn, mod de små gadekøkkener. Selv i de allestedsnærværende 7Eleven butikker findes et rigt udvalg af tørrede, røgede og vakumpakkede madretter, som vi i Danmark end ikke har hørt navne på.

Gryden snurrer mens de sojakogte, og salte æg er klar til en hapser på vejen fra den døgnåbne butik, og de sælger godt, så selvom man ikke har mod på aselv at smage, så er der god mulighed for at få en kigger, når der købes sære, mærkelige, men ofte særdeles velsmagende måltider. Taiwan er et nemt land at rejse i med børn, og på flere hoteller er der udover de obligatorsike swimmingpools, også et hav af store legeområder, hvor store dele af hotellets ude- som indeområder er reserveret til børnefamilier, som der er i rigt mål på Taiwans hoteller.

Og når maven er mættet, så er det bare at finde ud på de store hovedstrøg, for der gemmer sig næsten altid et aftenmarked, et sted, hvor børn kan spille deres småpenge op eller et gadeteater, der spiller lystige eller sørmodige dukkeforestillinger med fuld knald på farver og lys.

Foto: Martin Hoffmann Kønig

Foto: Martin Hoffmann Kønig

Egypten2 1277 Egypten2 1278 Egypten2 1279 Egypten2 1281 Egypten2 1284 DSC00067

3. marts, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Rejsemål, Taiwan

Tags: ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com