Børneferie

Hvordan får en voksen, Majbritt, to teenagere, en pige på 15 år, Mathilde, og en dreng, Sebastian, på 13 år, til at stå op klokken langt før solopgang, tage tøj på og bevæge sig frivilligt afsted på en over 10 timers bustur, mens de første lyde melder sig fra rengøringsdamerne, der skurrer poolområdet til dagens dont, og så mens de er på ferie i Hurghada, i Egypten, og mens far og lillebror flæsker sig i sengen for at sove længe?

Svaret er: Gizaplatauet i udkanten af Cairo by, hvor de tre kendte pyramider, bygget af henholdsvis Kheops, Khefren og Mykernios for mere end 2.500 år siden, troner med deres over 130 meter høje ”toblerone tårne”, og er en af den slags oplevelser, som man hører og læser om, men kun sjældent får mulighed for at opleve i virkeligheden. Udover lidt lekture, en rulle med chokoladekiks og en fin papirspose med frugt, juice og blødt hotelbrød som proviant, så er der ikke meget andet end de andre 20 turdeltagere at underholde sig med på den lange bustur fra Hurghada i syd til Egyptens sydende hovedstad, Cairo, i nord, der med sine over 16 mio. indbyggere hører til blandt verdens folkerigeste byer. Til gengæld har den tidlige tur en kæmpe fordel. Der er så få i bussen, at vi alle kan få to sæder hver, så der er gode muligheder for at brede sig og for at ligge ned, siger Majbritt.

Før den står på storby og pyramider skal morgenmaden indtages, og her er der udfordringer for særligt familiens teenagere. Vi spiste morgenmad på en slags tankstation, hvor der var støvet, meget, meget, meget støvet. Stole, borde og alt var smurt ind i støv, så det var ikke en morgenmad der tog ret lang tid at indtage, siger Majbritt.

Irriterende sælgere

Omkring klokken 7.30 kører bussen ind i Cairo via et af de mange betalingsanlæg, der værner byen imod gratister, og måske også giver militæret en mulighed for at kontrollere hvem der lukkes ind. Første stop i den enorme by, hvor man stadig kan se grupper af utilfredse strejkende på Tahir Pladsen, og døde hestekroppe, der driver i byens vandingskanaler, er det aldeles fremragende Egyptiske Museum, der med sine 150.000 fund er et eldorado af mumier, tempelgrave, statuer og guldskatte Før vi fik lov til at gå ind i selve museet, så måtte vi aflevere mobiltelefoner og kameraer i en kurv ved ingangen, og så fik vi udleveret høretelefoner, så vi alle kunne høre guidens ord. Det fungerede rigtig godt, og selve museet er overraskende godt, hvilket tydeligvis overraskede Mathilde og Sebastian som sugede guidens informationer til sig.

– Det eneste minus var, at der var sindssygt varmt, og det var vigtigt at have koldt vand med ind, siger Majbritt og fortsætter: Selvom der blev guidet på engelsk, så var det så spændende at begge børn fulgte meget interesserede med, og da vi fik noget tid på egen hånd, så var der gode muligheder for at se nogle fabelagtige guldskatte. Når man gik udenfor var det en ret speciel oplevelse, at gå mellem tusind år gamle museumsskatte mens man i baggrunden kunne se himmelhøje kontorhuse stå udbrændte efter at regeringsembedsmænd havde brændt kontorerne af, for at oprørerne ikke skulle få fingre i alle papirerne. Det gav en meget speciel stemning. Det var nærmest helt krigsagtigt. Efter museet stod den på et par timer på papyrusmuseet, som nok gav et særligt intimt indblik i forskellen på falske og ægte papyrusruller, men samtidig en meget lang periode, hvor man skulle vente på at købelystne gæster fik deres ruller papir med hjem. Udenfor museet er der en af turens store irritationspunkter, nemlig de i sandhed, insisterende sælgere.

”One euro, one euro, just one euro.” Egypten er et land i store omvæltninger, og presset på den indlandske økonomi gør, at mange er nødt til at tjene bare lidt til dagen og vejen ved at få turister til at købe falske papyrosruller, sten fra pyramiderne, t-shirts eller andet, men særligt for Sebastian og Mathilde var mødet med de emsige sælgere en trættende omgang.

– Da vi kørte ud til pyramiderne var der meget, meget varmt, og det var rigtig rart at man kunne købe tørklæder til at tage over håret, men sælgerne blev ved med at følge efter os rundt, og de dukkede op alle steder fra. Det virkede nærmest som om de havde et slags kanalnetværk, og det kom hurtigt til at fylde rigtig meget, siger Majbritt og fortsætter: På et tidspunkt var d rnogle piger, der ville tage billeder af Sebastian, hvilket jo var ok, men de forsøgte at stjæle penge fra hans lomme, så det var en ubehagelig oplevelse, og da flere af de unge fyre samtidig blev ved med at spørge om prisen for at gifte sig med Mathilde, så var det ved at blive for meget. Efter at have besøgt pyramiderne kørte bussen et stykke derfra, hvor man kunne tage gode billeder af pyramiderne fra en afstand, hvor det på billederne ser ud som om børnene kysser dem eller holder de enorme pyramider i hånden. Turen var lang og strabadserende, men absolut værd at tage på for voksne og ældre børn. Særligt museet var en positiv overraskelse, som også børnene fik meget ud af.