Vi leger med Bella og Fiji der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

“Der er et yndigt land.” Pivende skråleri blander sig med rustne danskersange. Holdende i forlufferne på Bellas cirka 200 kilo gummistøvlehud er 13-årige Mathilde solgt til livslang kærlighed. Mens delfinen viser flere end 80 sylespidse tænder og skråler med på den danske nationalsang, så fører hun Mathilde i en øm svingom. Et kort fløjt og de konstante rose-sætninger “good job” fra træner Kevin Ebright får Bella og dens veninde Fiji til at stoppe sang og dans, og dykke i det gråsorte havvand. Spændingen kan der næsten røres ved, for hvad skal der nu ske? Vi ved godt, at vores træner har forberedt os på programmets indhold, men så snart vi med mavekriller lod kroppen glide fra kant til vand har forventningen fortrængt hvert et ord. Mathilde får i præcise sætninger besked på at svømme et stykke ud og træde vande, mens hun holder begge arme spredt i t-form fra kroppen. To rosamavede delfiner glider forsigtigt på plads under hendes hænder, og så går det stærkt. Hænderne knuget om hver sin rygfinne skærer hun gennem vandet. Saltvand fosser hende om ørerne og i munden, men smilet vil ikke slippe ansigtet.

delfiner-florida-2

Vi leger med Bella og Fiji, og der er ingen tvivl. De er de mest kærlige, omsorgsfulde, dejlige, empatiske og begavede dyr man kan forestille sig. Men alle 15 delfiner hos marinecentret Dolphin Plus i Key Largo er også helt forskellige. Bob for eksempel er opkaldt efter Bob Marley, for han tager det hele meget afslappet, og er sådan lidt af en flipper i vandet, der chiller ud, mens hans kolleger knokler med træningen.Sådan er det for hver enkelt af de 15 særegne pattedyr, der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

Neglenusseri er helt forbudt

delfiner-florida-3

Iført stram sort svømmevest beder vores træner Kevin os om at hoppe i vandet, og umiddelbart før vandturen, som vi har glædet os til i måneder, har Kevin med bred amerikansk sydstatshumor introduceret os til de grundlæggende færdselsregler for omgang med veltrænede delfiner. Ikke noget med at nusse med neglene, for så tror delfinen, at det er moderen, der revser den for uartige gerninger. Og alt syd for navlen er absolut “no go”. Ikke noget med vilde spræl med hverken ben eller arme, og finner er til at holde i og slet ikke til at rive i. Hvis ikke delfinerne har lyst til at lege med, så kan de dykke under indhegningen, og drage ned langs floden. Og så er det bare at vente til de kommer tilbage, men det sker sjældent, for ifølge Kevin, så er mødet med de tobenede bassinsvømmere noget de legesyge delfiner holder meget af.

Det er tid til en supermand. “Flyvende” gennem vandet med to kraftfulde delfinsnuder under fødderne er fantastisk. Som en havets hersker bodysurfer vi gennem vandet i en rute som delfinerne bestemmer. Selvom turen føles alt for kort, så følges den umiddelbart efter af den samme tur bare med at blåt plasticbræt i hænderne, som viser sig at være et eminent “rat” til selv at bestemme turens længde og retning.

I Florida er der mange udbydere af delfinsvømning – på Florida Keys alene fire – og de fleste steder er der tale om hu-hej ture mens køen af medturister skubber utålmodigt på bagfra. Sådan er det ikke hos Dolphin Plus. Deres egentlige mission er at drive det nærliggende Island Dolphin Care, der er et behandlingssted for syge og handicappede børn, som får en enestående relation og genoptræning sammen med delfinerne, samt Marine Mammal Conservency, som er et nærliggende marinehospital. Ud fra devisen “det er ulige sjovere at træne en “død” arm med at skulle kæle en delfin, end at akulle træne i et klistret træningslokale på et mørkt hospital” får unge handicappede fra hele verden mulighed for at få længerevarende træningsophold, hvor delfinernes eminente evne til at motivere kan hjælpe de fleste.

delfiner_florida_1_640

Ud midt på vandet, og så træde vande. Det er tid til kærtegn. I hvert fald beder Kevin os om at være parat til kysseri. Jeg ved ikke, hvordan delfiner kysser eller om de overhovedet kysser, når de bare er delfiner sammen, men Bella er helt klar. Hun næsten smyger sin store krop op af vandet og lægger an til en ordentlig snasker lige på mundtøjet. Mathilde er ikke i tvivl om hvad Bella bliver fodret med, for hun smager af fisk.

Som afslutning er det gavetid. Vi bliver bedt om at holde fast i platformens kant og vente. Bella og Fijii dykker og snart efter dukker de op med hver deres lille gave. Romantisk, næsten poetisk svæver vi afsted med hver vores bevis på dyrenes kærlighed, i den virkelige verden oversat til to stykker tang, som bliver bevaret som en kostelig skat.

Fakta om Dolphin Plus:

www.dolphinsplus.com

Der tilbydes et dagligt svømmeprogranm, som består af naturlig svømning og struktureret svømning med delfiner eller med søløve. Før hver svømning hører der et oplysende foredrag på mellem 45 minitter og en time om delfinernes anatomi og sober adfærd. Man skal kunne forstå engelsk.

Struktureret svømning koster 185 dollars, med garanti for et fastlagt program sammen med en delfin per person.

Naturlig svømning, hvor man dykker og snorkler med delfinerne uden at være garanteret et bestemt program: 135 dollars for 30 minutter og 220 dollars for 60 minutter.

Svømning med søløve: 120 dollars

Det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet om at have en fotograf, der tager mindst 100 billeder af din leg med delfinerne, som efterfølgende sælges brændt på en cd til 79,95 dollars.

Børn skal være syv til otte år for at deltage. Familien kan kigge på for 10 dollars. Dolphin Plus har særlige programmer for handicappede børn, og er i det hele taget særdeles handicapvenligt.

16. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Florida, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com