Omkring bålet sidder børnene pænt og venter, mens røgen danser pardans med vinden. Langs stenene omkring bålet hænger kyllingestykker spiddet på tilspidsede træpinde, og sat på højkant, så de bliver grillede af strålevarmen fra bålet.
Det er ikke særlig svært, det kræver et bål, et par pinde, som du selv snitter spidse, udbenede kyllingestykker og et par trækævler, som de spiddede kyllingestykker kan sættes fast på, og så er det blot at vente til kødet er helt gennemstegt. Det anbefales at gnave kødet direkte fra spyd.
Martin Hoffmann Kønig 1. februar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen
Afhuggede skildpaddehoveder ligger og glor dødt ud i luften, mens en brysk udseende kvinde svinger en sabel af en kniv, og hakker en blodfyldt slange i mundrette stykker. Ved et bord i baglokalet sidder en kraftig mand, og smasker højlydt mens han sutter på en tørret blæksprutte. Sådan er det i Taipei, hovedstaden i Taiwan, hvor der er mad for alle sanser, i rigelige mængder og overalt. ved aftentid suser små knallerter, der snildt kan bære både mor, far og et par børn, mod de små gadekøkkener. Selv i de allestedsnærværende 7Eleven butikker findes et rigt udvalg af tørrede, røgede og vakumpakkede madretter, som vi i Danmark end ikke har hørt navne på.
Gryden snurrer mens de sojakogte, og salte æg er klar til en hapser på vejen fra den døgnåbne butik, og de sælger godt, så selvom man ikke har mod på aselv at smage, så er der god mulighed for at få en kigger, når der købes sære, mærkelige, men ofte særdeles velsmagende måltider. Taiwan er et nemt land at rejse i med børn, og på flere hoteller er der udover de obligatorsike swimmingpools, også et hav af store legeområder, hvor store dele af hotellets ude- som indeområder er reserveret til børnefamilier, som der er i rigt mål på Taiwans hoteller.
Og når maven er mættet, så er det bare at finde ud på de store hovedstrøg, for der gemmer sig næsten altid et aftenmarked, et sted, hvor børn kan spille deres småpenge op eller et gadeteater, der spiller lystige eller sørmodige dukkeforestillinger med fuld knald på farver og lys.
Martin Hoffmann Kønig 3. marts, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Rejsemål, Taiwan
Tags: Fremmed mad, Mad
Sarah McCloskey, har gennemført lidt af et eventyr med sin mand, deres fem-årige datter og familiens hund. De har været på farten i gennem otte måneder i deres ældede Vanagon Syncro fra 1987, og hun deler gerne ud af sine erfaringer.
Et af hendes mange gode råd er, husk for pokker den gode stol, og grunden er hun også leveringsdygtig i, for når man regner timerne man bruger på numsen, ved bålet, ved middagen eller bare som hygge, så bliver det nemt til mange, og så er det vigtigt, at have en god stol med sig.
Hun anbefaler, at man går efter en trekker chair kit eller en Helinox Chair One, hvis man ønsker en nem og god rejsestol.
Vil du prøve-sidde en stol for borneferie.dk, så skriv til os.
Martin Hoffmann Kønig 29. juli, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Camping, Nyheder, På opdagelse i naturen, Spis naturen, Temaer, Vandre, Vildmark og trecking
Tags: Bål, Bedsteforældre, Fiske, Foto, Fri natur, Mad, Shelter, Vandfald, Vilde vesten
I restauranten er der kontrol med, at hænderne faktisk bliver desinficeret og der er ikke noget med bar overkrop, når den velassorterede buffet skal nydes. I det hele taget virker forholdene gode i Jungle Aqua Park, 20 minutters kørsel fra Hurghada, i Egypten.
Med 35 vandrutsjebaner, 14 forskellige pools, all inclusive, is, og fine overdækkede solsenge i dobbeltformat er en dag i vandland en anderledes, meget varm , men også sjov oplevelse , når turen går til Hurghada.
Yderligere info:
www.atlantisrejser.dk
Martin Hoffmann Kønig 16. juli, 2016
Posted In: Afrika, Aktuelt forsiden, Egypten, Rejsemål
Tags: Dasetrick, Is, Mad, Pyramider, Snorkle, Sport, Vandfald, Vandrutsjebane
Pas nu på, hold nu op, tag nu ikke den kniv, men lad hellere mig, løb nu efter din søn, for at se om han falder og slår sig. Et af moderne forældres fornemste projekter er, at sikre deres børn imod alt det farlige, som livet også består af.
Risiko er blevet et bandeord, og til hjemmesiden children & Nature Network, siger professor, Marianna Brussoni, at vi skal slippe tøjlerne, for måden vi beskytter vores børn på, hjælper dem ikke til at blive selvstændige og slet ikke til at kunne tackle de risici som de vil møde.
Og Cam Collyer, der er leder af the national non-profit Evergreen, som arbejder på at skabe sunde lokalsamfund, er helt på linje.
– Vi er nødt til at starte en diskussion om alle de ting, som risiko gør godt for vores børn. Vi skal begynde at lade lærdom rime på risiko, siger han.
Giv plads til farlig leg
Overfor sine egne børn, der er henholdsvis syv og seks år, har hun et udgangspunkt, som hun formulerer således:
“Så sikkert som nødvendigt, men ikke så sikkert som det kan være.”
Martin Hoffmann Kønig 10. februar, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Gode hjemmesider og blogs, Nyheder
Tags: Bedsteforældre, Fisk, Fiske, Fly, Mad, Sejle, Shelter, Snorkle, Sport, Tipi, Viden, Vikinger, Vilde vesten, Ørken
Niksen bixen, ikke noget med korte bukser her, og der skal bestilles bord, før du får lov til at indtage et af bordene, hvor de mange tjenere nærmest står i kø for at servicere dig og din familie.
Det er lidt af en overraskelse, men af de behagelige af slagsen, da vi forsøger at få plads på a la carte restauranten på Hotel Hilton Long Beach, i Hurghada, Egypten. Vi har, som så mange børnefamilier, bestilt all inclusive, fordi det er så nemt, når man rejser tre børn og to voksne, men for pokker, hvor er det også stressende, og hvor har vi dog nogle gange bare lyst til at komme væk fra buffet konkurrenterne, og nyde vores mad serveret ved bordet, og i fred.
For de øvrige gæster – dem, der ikke rejser med Atlantis Rejser – koster restauranten ekstra, og derfor er der næsten ingen mennesker, hverken til frokost eller aftensmad, men Atlantis Rejser, som vi rejste med, har en anden og mere lukrativ aftale med hotellet, som betyder, at vi frit kan indtage vores måltider her, når blot vi overholder reglerne om lange bukser og bestilling af bord.
Der er fint spisekort med forret, hovedret og dessert, og tre retter at vælge imellem til hver omgang. Der er fin servering, dug på bordet, og en meget ung tjener, der kører sin brødvogn frem og serverer det brød man ønsker, med olie og ostestrimler.
Og så den virkelige genialitet, køkkenet er bag glas, så det kan ses, men ikke høres, og det giver en behagelig fornemmelse af god hygejne og veltilberedt mad, som man ikke har i buffetrestauranterne.
Det var bestemt en oplevelse, der gjorde os opmærksomme på, at man godt kan tillade sig at stille krav til sit rejsebureau, før man bare hopper på all inclusive vognen. For lige så nem, og bekvem den er, lige så trist, kedelig og stressende kan det være, men det kan jo udbedres, hvis man får muligheden for engang imellem, at spise a la carte.
Martin Hoffmann Kønig 28. januar, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Egypten, Mad & Restauranter, Nyheder, Rejsebranchen
Tags: Mad
Gnitrende trækævler, slikkende flammer og en sodende glohed fornemmelse i kinderne. Det uldne tæppe ligger over vores ben, og så er det eller sbare med at finde på historier. Det kan være lange fabulerende og nøje planlagte fortællinger, måske læst op fra en bog, men kan også bare være oplevelser, erfaringer eller ting du selv har oplevet som barn.
Historier er altid gode, at være sammen om, men når de fortælles foran et bål, så er de dobbelt så gode og mange gange hyggeligere.
Men husk, at tænde bål med omtanke, og husk:
Tænd aldrig bål, hvis det blæser meget
Tænd aldrig bål tæt på buske og træer
Sluk altid dit bål, når du er færdig med det. Det kan gøres ved at hælde vand på bålet, og rør så med en pind til det ikke ryger mere.
Brænde til bål:
Bøg, eg og birk: Sværere at antænde. Brænder med rå flammer og mange gløder. Velegnet til glødebål med høj strålevarme. Super som fortællebål.
Gran, fyr og poppel: Let at antænde, brænde rhurtigt med store flammer og stor varme. Godt til at lave pandekager på.
Se mere på www.natyrstyrelsen.dk, hvor du også kan finde kort over skove med bålpladser.
Martin Hoffmann Kønig 12. august, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Bålmad, Nyheder, Sjov i naturen