Selvom mange skandinaver har besøgt USA, er det de færreste, som har været forbi stat nummer 32: Minnesota. Og det på trods af den store skandinaviske kulturarv i staten. Dette er en skam, da området har utroligt meget at byde på. Staten blev i 2015 udnævnt til at være “Best Adventure Tourism Destination” ved den internationale Top Travel ceremoni, som blev afholdt i Kina, og ser man nærmere på Bloomington – den fjerde største by i Minnesota, er der garanti for en mindeværdig ferie i denne uudforskede oplevelsesrige stat. Med nye luksushoteller, nye kvalitetsrestauranter og unikke attraktioner, er Bloomington den perfekte destination for turister såvel som forretningsrejsende.

Nye attraktioner for børn og foodies

Bloomington er hjemsted for Mall of America, det største indendørs oplevelses- og butikskompleks på den vestlige halvkugle. Her kan besøgende shoppe tøj og sko uden moms, og med de mange nærtliggende hoteller, er Bloomington den perfekte base til en bekvem og sjov shoppeferie.

Mall of America åbner flere nye attraktioner i 2016, blandt andet den fantastiske Crayola Experience. Dette er en 5580 m2 stor attraktion, hvor børn og barnlige sjæle kan lege med verdens største samling af oliekridt og gå på opdagelse i farver, kemi og teknologi, som tilsammen udgør den mest farverige og magiske oplevelse et barn kan forestille sig.

Flyv som en fugl uden at forlade landjorden. Den nye forlystelse i Mall of America, FlyOver® America, er en simulationsforlystelse, som giver en 4D oplevelse med udsigt, lyd, lugt og en ægte følelse af at flyve.

Nyd en lang række af kulinariske eventyr og andre signaturoplevelser, heriblandt “The Art of Delicious Dining – Mediterranean Style” – en guidet epikuræisk oplevelse med parring af lette anretninger og lækre vine samt et madlavningskursus i mad fra middelhavsområdet, en eksklusiv tur bag kulisserne i Sea Life Minnesota Aquarium og The Fit Tourists, for blot at nævne et par af de ting man kan lave i Bloomington.

22. februar, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com