Glasskår, flasker, skarpe søm og flere steder stellet fra en afpillet barnevogn. Vi har begået den klassiske fejl. Fra campingpladsen ved Danhostel Frederiksværk og Camping, har vi lånt to af deres grønne kanoer for at kunne sejle eventyrtur via kanalen op til Arresøen, men, men, men, en enkelt detalje var vi ikke lige klar over.

Det er sjældent, at der er vand nok i kanalen til at kunne holde kanoerne flydende, så ud i det pumrede vand – husk sko på!!! – og så ellers trække kanoen uden om de mange menneskelige efterladenskaber, der gør kanalen til et uhumsk sted, at bevæge sig.

Ikke just den mest oplagte start for en artikel, der skulle handle om, hvordan man for få penge kan få en herlig dag i en kano langs noget af Danmarks smukkeste natur. Men da vi først havde lært lektien, så supplerede vi kanolejen med et par hjul, og trak ellers kanoerne fra campingpladsen op gennem Frederiksværk, og lagde fra i kanalen midt i byen.

At få lov til at trække en kano over et lyskryds, og få biler til at holde tilbage for to “kørende” kanoer, er ganske sjovt, særligt for seks årige Malthe, men også hans 16-årige søster og 14-årige storebror var helt med på deres nye “magt.”

Da kanoerne først var kommet i vandet var det ellers bare derudaf i det tempo, der nu passer en bedst. Sejlende gennem nyudsprungne bøgetræer, trælianer og bugtende sig udenom væltede træstammer gav turen et skær af vild Amazonas, og da Malthe spottede en ivrigt svømmende snog, var der ikke langt til fantasier om  fremmede landes livsfarlige flodkrokodiller – det er bare med at hold eudkig, og være forsigtig.

Efter nogle kilometers sejlads nåede vi til Smalle Åsti, hvor man skal have kanoerne op, og en rulletur mere, før de kan fortsætte til Arresø, som er en herlig tur. Gide rman ikke mere trækkeri med kanoer, for de skal jo hjem til campingpladsen igen senere, så får man nemt adskillige gode timer til at gå med at sejle i kanalløbet, og når man er tilbage er der gode muligheder for at sejle langs byen, ned til ismanden på torvet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvordan gør man?

Kontakt Frederiksværk Camping og vandrehjem, Strandbo.

En time i kano koster, i 2013, 100 kroner, og børn skal være fyldt 15 år før de må sejle alene. I lejen er redningsveste med, men man skal være indstillet på, at man selv skal bære kanoerne ned fra og efter turen på plads i de metalbøjler, som de hænger på.

Hjemmeside: www.strandbo.dk

Telefon: 4777 0725

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

27. februar, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Vi leger med Bella og Fiji der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

“Der er et yndigt land.” Pivende skråleri blander sig med rustne danskersange. Holdende i forlufferne på Bellas cirka 200 kilo gummistøvlehud er 13-årige Mathilde solgt til livslang kærlighed. Mens delfinen viser flere end 80 sylespidse tænder og skråler med på den danske nationalsang, så fører hun Mathilde i en øm svingom. Et kort fløjt og de konstante rose-sætninger “good job” fra træner Kevin Ebright får Bella og dens veninde Fiji til at stoppe sang og dans, og dykke i det gråsorte havvand. Spændingen kan der næsten røres ved, for hvad skal der nu ske? Vi ved godt, at vores træner har forberedt os på programmets indhold, men så snart vi med mavekriller lod kroppen glide fra kant til vand har forventningen fortrængt hvert et ord. Mathilde får i præcise sætninger besked på at svømme et stykke ud og træde vande, mens hun holder begge arme spredt i t-form fra kroppen. To rosamavede delfiner glider forsigtigt på plads under hendes hænder, og så går det stærkt. Hænderne knuget om hver sin rygfinne skærer hun gennem vandet. Saltvand fosser hende om ørerne og i munden, men smilet vil ikke slippe ansigtet.

delfiner-florida-2

Vi leger med Bella og Fiji, og der er ingen tvivl. De er de mest kærlige, omsorgsfulde, dejlige, empatiske og begavede dyr man kan forestille sig. Men alle 15 delfiner hos marinecentret Dolphin Plus i Key Largo er også helt forskellige. Bob for eksempel er opkaldt efter Bob Marley, for han tager det hele meget afslappet, og er sådan lidt af en flipper i vandet, der chiller ud, mens hans kolleger knokler med træningen.Sådan er det for hver enkelt af de 15 særegne pattedyr, der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.

Neglenusseri er helt forbudt

delfiner-florida-3

Iført stram sort svømmevest beder vores træner Kevin os om at hoppe i vandet, og umiddelbart før vandturen, som vi har glædet os til i måneder, har Kevin med bred amerikansk sydstatshumor introduceret os til de grundlæggende færdselsregler for omgang med veltrænede delfiner. Ikke noget med at nusse med neglene, for så tror delfinen, at det er moderen, der revser den for uartige gerninger. Og alt syd for navlen er absolut “no go”. Ikke noget med vilde spræl med hverken ben eller arme, og finner er til at holde i og slet ikke til at rive i. Hvis ikke delfinerne har lyst til at lege med, så kan de dykke under indhegningen, og drage ned langs floden. Og så er det bare at vente til de kommer tilbage, men det sker sjældent, for ifølge Kevin, så er mødet med de tobenede bassinsvømmere noget de legesyge delfiner holder meget af.

Det er tid til en supermand. “Flyvende” gennem vandet med to kraftfulde delfinsnuder under fødderne er fantastisk. Som en havets hersker bodysurfer vi gennem vandet i en rute som delfinerne bestemmer. Selvom turen føles alt for kort, så følges den umiddelbart efter af den samme tur bare med at blåt plasticbræt i hænderne, som viser sig at være et eminent “rat” til selv at bestemme turens længde og retning.

I Florida er der mange udbydere af delfinsvømning – på Florida Keys alene fire – og de fleste steder er der tale om hu-hej ture mens køen af medturister skubber utålmodigt på bagfra. Sådan er det ikke hos Dolphin Plus. Deres egentlige mission er at drive det nærliggende Island Dolphin Care, der er et behandlingssted for syge og handicappede børn, som får en enestående relation og genoptræning sammen med delfinerne, samt Marine Mammal Conservency, som er et nærliggende marinehospital. Ud fra devisen “det er ulige sjovere at træne en “død” arm med at skulle kæle en delfin, end at akulle træne i et klistret træningslokale på et mørkt hospital” får unge handicappede fra hele verden mulighed for at få længerevarende træningsophold, hvor delfinernes eminente evne til at motivere kan hjælpe de fleste.

delfiner_florida_1_640

Ud midt på vandet, og så træde vande. Det er tid til kærtegn. I hvert fald beder Kevin os om at være parat til kysseri. Jeg ved ikke, hvordan delfiner kysser eller om de overhovedet kysser, når de bare er delfiner sammen, men Bella er helt klar. Hun næsten smyger sin store krop op af vandet og lægger an til en ordentlig snasker lige på mundtøjet. Mathilde er ikke i tvivl om hvad Bella bliver fodret med, for hun smager af fisk.

Som afslutning er det gavetid. Vi bliver bedt om at holde fast i platformens kant og vente. Bella og Fijii dykker og snart efter dukker de op med hver deres lille gave. Romantisk, næsten poetisk svæver vi afsted med hver vores bevis på dyrenes kærlighed, i den virkelige verden oversat til to stykker tang, som bliver bevaret som en kostelig skat.

Fakta om Dolphin Plus:

www.dolphinsplus.com

Der tilbydes et dagligt svømmeprogranm, som består af naturlig svømning og struktureret svømning med delfiner eller med søløve. Før hver svømning hører der et oplysende foredrag på mellem 45 minitter og en time om delfinernes anatomi og sober adfærd. Man skal kunne forstå engelsk.

Struktureret svømning koster 185 dollars, med garanti for et fastlagt program sammen med en delfin per person.

Naturlig svømning, hvor man dykker og snorkler med delfinerne uden at være garanteret et bestemt program: 135 dollars for 30 minutter og 220 dollars for 60 minutter.

Svømning med søløve: 120 dollars

Det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet om at have en fotograf, der tager mindst 100 billeder af din leg med delfinerne, som efterfølgende sælges brændt på en cd til 79,95 dollars.

Børn skal være syv til otte år for at deltage. Familien kan kigge på for 10 dollars. Dolphin Plus har særlige programmer for handicappede børn, og er i det hele taget særdeles handicapvenligt.

16. august, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Florida, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Vi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.

Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.

I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.

dansende-frokost-baenke

Maden svømmer omkring fødderne

Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.

Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.

Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.

Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.

Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.

dansende-frokost-flaader

Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.

Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.

Fraværende turister gør det sjovt

Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.

Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.

Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.

Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.

Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.

Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.

Sådan gjorde vi:

Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.

Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.

15. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser

Tags: , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Vinden puster de blå plasticregnslag til bjørnestørrelse, håret pisker i vinden, og vandet sprøjter ind over os, men i de fleste ansigter breder smilet sig, og kameraerne knipser livligt. Vi er på skibet Maid og the Mist, på et af verdens store vandfald, Niagara Falls. Først sejler vi et smut over forbi American Falls, hvor den største forskel på den amerikanske og den canadiske side kan ses, for amerikanerne bærer gule regnslag. Mens båden vipper langsomt, men sikkert, videre mod turens egentlige mål, begynder spændende at indtage kroppen. Det 750 meter brede og 52 meter høje hesteskofald, er enormt, og som vi nærmer os rejser en kæmpe vandsky sig fra burnden og dækker vandfaldet i vandig tåget  mystik.

Vandet plasker os om ørerne, cirka tre millioner liter vand – i sekundet – og mystikken, naturens enorme kræfter og historierne omkring vandfaldet smelter sammen, og gør det hele til en ret enestående oplevelse.

Det er fantastisk, at mærke suset og vandet fra dette imponerende stykke natur, men i virkeligheden var noget af det bedste, at sidde på hotelværelset i en blød stol trukket hen til vinduet, og bare sidde og nyde og fascineres af vandfaldet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fakta:

Båden The maid og the Mist – www.maidofthemist.com

Pris: Voksne: 17 Us dollars og børn(6-12 år): 9,90 Us dollars.

Vo boede på hotel Niagara Falls Marriott Gateaway on the falls. Husk at bestille fallsview. I den omkringliggend eby er der gode muligheder for at finde alt-hvad-du-kan-spise restauranter til både morgenmad og aftensmad.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

25. januar, 2020

Posted In: Canada

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Tropical Island 294Sveden pibler langs hårkanten, tasken glider i hånden og stemmen nærmer sig det snerrende mens vi bakser tre børn og et hav af tasker gennem en 27 grader varm gigantbobbel indeholdende verdens største indendørs regnskov, og Europas største badeland i tilgift. Iført vinterfrakker, lange forede bukser og solide skihuer er malplaceret den bedste beskrivelse af vores familie som vi vandrer rundt blandt bikini- og badebukseklædte familier, der haster fra strand til restaurant for at indtage en sen frokost. Men når man går fra minusgrader til 27 plus på den tid, det tager at åbne en hoveddør, så er der et efterslæb hvad påklædning angår. Reklamerne lyver ikke. Tropical Island, en times kørsel syd for Berlin, er enormt, og særligt for børn er mulighederne mange, og så er der varmt.

– Far, må vi smutte på stranden?

Afklædt fra vinterklæderne melder feriekroppens dovenskab sig, men med en teenagepige på 15 år og to drenge på 12 og fem år, er der ikke tid til at slappe af på det lækre to-rums hotelværelse i Balistil med mørkt træ, himmelseng og et fabelagtigt badeværelse med en gigantisk regnskylsbruser, som det største aktiv.

Bare fødder på lune klinker, knickers og en luftig t-shirt og så skal der vælges. Den store eller den mindre strand?

20 meter fra vores ”hus” breder en 200 meter lang sandstrand sig med det fineste kridhvide sand, hundredvis af mørke træliggestole på rækker, den klareste blå himmel med dekorative bomuldstotter af en flok skyer klistret på et enormt baggrundslærred, der trods al sin kunstighed blot kræver ganske let fantasi for at kunne drømme kroppen til de varme lande, små eksotiske øer med bambushytter, som om aftenen forvandles til en eksotisk showscene og når luften er 27, og vandet 31 døgnet rundt, så er der mulighed for vandgang døgnet rundt.

Menneskefyld skubber til idyllen

En grøn og blomstrende regnskov gennemskærer den enorme hangar, giver luften sin asiatiske fugtighed og muligheder for at drømme sig langt væk. Træer, stenbuddhaer, hinduistiske figurer, håndtykke lianer der konkurrerer med ambitiøse orkideer på stammerne af de op til 18 meter høje træer og sindrige broer over den fiske- og skildpaddefyldte mangrovesump cementerer anlæggets autentiske præg, og så er der rent. Trods propfyldte weekender, så er der pænt og rent overalt. I yderkanten af regnskoven ligger den 1200 m2 store Bali-lagune, hvor en sandstrand omkranser et badelandsmiljø af jungle med grotter, vandfald og bobbelbad. Eneste problem er mennesker. I hvert fald de andre. Der er plads til 8.000 gæster hver eneste dag, og særligt i weekender og ferier, hvor der kommer mange endagsbadegæster, så er de der næsten allesamen, så der er ofte overfyldt i vand og på land.

Tropical Island 292

Tropino land hitter for børn

Seks storhjulede mooncars står låst til hinanden med en lang stålwire. Seks børn slider utålmodigt i hver deres rat og dirrer af spænding, for nu skal der køres ”rugbrøds ræs”. Fra klokken ni morgen åbner Tropinoland, som er et stort område, hvor børn kan hoppe i trampoliner, klatre i tårne, køre ræs på de hårdtpumpede cykler, udkæmpe drabelige kampe ved at skyde gummibolde efter hinanden med lufttrykpistoler, sejle en tur i den lille sø, spille bordtennis eller en gang fire på stribe i stor format. Der er lidt af det hele, og i et så lukket rum som Tropical Island, og med en brysk tysk kvinde som oppasser, er der rig mulighed for at bruge legetimerne til en voksenstund.

Sultne børn er irritable børn, men i Tropical Island er der adskillige spisemuligheder, og særligt til frokost er der fokus på hurtig mad.i forskellige områder. Vores yndlingssted var et stort lokale med fire forskellige madsteder, med hver deres landetema – Tyskland, Italien, Asien og Usa – der frister med en ok middag til 8,90 euro, og så er de 1,5 euro ovenikøbet pant, som man får tilbage når plasticbægeret afleveres. Og til aften er restaurant Jabarimbas ”tropical Barbeque” et bud, når man er virkelig sulten., og så er der ikke langt hjem til sengen i regnskoven.

Tropical Island 260

Tropical Island 246

 

 

 

17. maj, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Tyskland, Udvalgte artikler

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Efter en varm sommer, som forhåbentlig vil komme tilbage i mindre eller større doser, så rammer køligere vejr os indenfor få måneder, og lægger sin kolde dyne over Danmark. Så rammes vi ofte af panik og farer ud i butikkerne for at investere i store parkaer, ekspeditionsdunjakker og vinterstøvler.  Alt dette udstyr holder dig helt sikkert varm, men ofte kan du ved at gå lidt på jagt i gemmerne og lave nogle få mindre investeringer sagtens komme varm igennem alle vinterens aktiviteter.

Spejdersport har fundet nogle gode råd til, hvordan du holder varmen, når du er aktiv i naturen, uanset om du går, løber, er på langrend eller kælker med ungerne på skovens bedste bakke.

1: Husk huen!

Når det fryser 10 grader mister vi 75 % af kropsvarmen gennem hovedet. Så husk altid en god hue

2: Beskyt halsen og hold på varmen

Varmen stiger opad. Derfor forsvinder rigtigt meget varme ud ved jakken åbning i halsen. Undgå dette med et halstørklæde, en Buff eller tilsvarende.

Klæd dig efter 3-lags-princippet

3 lags-princippet er den mest effektive måde at klæde sig på til et aktivt liv i kulden det giver en fleksibel og effektiv beskyttelse mod vind, væde og kulde. Derudover kan du nemt regulerer på tøjet, hvis du får det for varmt.

1. lag: Vand er 25 gange mere varmeledende end luft. For at du kan holde varmen, er det derfor afgørende, at du er helt tør på kroppen. Brug derfor svedtransporterende undertøj af uld eller kunststof inderst. Fordelen ved uld er, at det også binder meget luft og derfor også virker som et isolerende lag når du står stille. Vi anbefaler uldundertøj fra Devald.

2. lag: Mellemlaget skal binde meget luft for at give den bedste isolation. Derfor anbefaler vi en fleece eller en let dunjakke. Et ofte overset, men meget effektivt stykke isolationsbeklædning er en vest foret med dun eller en fleecevest, der luner torsoen men giver god bevægelsesfrihed.

3. lag: Det yderste lag skal beskytte dig mod den kolde vind og nedbør. Er temperaturen over frysepunktet anbefaler vi at bruge en vandtæt jakke med en Dermizax-membran eller tilsvarende. Er temperaturen under frysepunktet behøver du ikke beskytte dig mod vådt nedbør, så her kan du nøjes med en vindtæt softshell, der blot er vandafvisende. Fordelen ved de vandafvisende jakker kontra de helt vandtætte er, at de ånder bedre og dermed hjælper til med at holde dig tør inderst på kroppen.

støvler og varme sokker

Skal du huske noget varmt – forede vinterstøvler er god mulighed. Men du kommer rigtigt langt med et par solige vandrestøvler, hvor der er plads til en god kraftig sok. Og så kan du oven i købet bruge støvlerne hele året.

Noget at drikke

Fyld termokanden med varmt saft eller kakao, så du i pausen kan få noget varmt i maven, i stedet for koldt vand.

Rør dig

Vær aktiv hvis du står meget stille, kommer du til at fryse. Så hold hellere lidt flere og kortere pauser end du ville have gjort i sommerhalvåret. Vil du hvile benene lidt, er det en god idé at medbringe et siddeunderlag, så du ikke sidder direkte på den frosne jord.

Når du kommer hjem

Husk at tørre dit tøj, sko og støvler når du kommer hjem, så du ikke skal bruge ekstra energi på at varme et par kolde støvler op når du tager af sted.

27. november, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Temaer

Tags: , , , , , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Våd bliver man i hvert fald ikke. Det fede ved kajakker er, at man stort set aldrig falder i! Instruktørens overbevisende ord trommer gennem hovedet i takt med, at fødderne mister fæstet, og kroppen  uelegant glider ned i det kolde havvand i lagunen ved Amager Strandpark. Som en klamkold hånd tager vandet favntag med min krop, kun håret bliver ikke vådt før arme og ben i en meningsløs gestik får bugseret kroppen tilbage på land, i det, der senere viser sig at have et lammende beskrivende navn; Hvalrossen. Hvalrossen er navnet påden kluntede, men effektive måde man kan komme fra vand eller kajak på land, hvis man smider al forfængelighed over bord og indrømmer, at det nogle gange bare handler om atkomme på land så hurtigt som muligt. Når det ser elegant ud, så kaldes det en entring eller landing på bådebro, men det er først langt senere.

Omkring mig står folk og smiler mere end de griner, flere af dem har garanteret selv været, hvor jeg er lige nu, men på vandet breder der sig en forventningsfuld glæde. Dér venter mine seks medkursister, og en stille civiliseret begejstring over min vandtur breder sig. »Godt det ikke var mig, der dummede mig foran alle de andre« er tydelige budskaber i mine kajakvenners ansigter. Andet forsøg på at skrue bagdelen ned i den slanke glasfiber kajak bliver mere succesrig.

Med højre hånd fastgjort til »kajakmundingens« bageste del er »skibet« forbløffende stabilt. Grinende tilbyder instruktøren, at jeg kan få en ny tør »våddragt«, hvis ikke jeg vil sidde de næste 4,5 timer sjaskvåd, men ihukommende det mas og de mange og lange minutter jeg baksede det tætsiddende gummi omkring kroppen skulle jeg ikke nyde noget, og da instruktør- Trine samtidig er min søster, skal hun slet ikke have fornøjelsen af at vente på mig, så af sted det går.

P1000054

Tørsejlads som intro

Det var ellers ikke, fordi jeg ikke var forberedt, for før vi blev sluppet løs på vandet, så var vi igennem en gang solid tørsejlads på land, hvor kajakkens anatomi blev gennemgået, sikkerhedsprocedurer sagt

højt og så var det ellers tid til at finde kajakken med korrekt numsestørrelse. Havkajak er en af de motionsformer, der har rigtig mange udøvere, og der er mangfoldige muligheder for at dyrke kajaksporten sammen som familie. Men at gøre sind og krop klar til havet i det beskyttede bassin i Amager Strandpark er en ganske særlig tryg oplevelse. Siden området i 2005 blev ombygget for over 200 millioner kroner, er det eksploderet med aktivitetetsmuligheder, spisesteder og trygge laguner, som er ideelle for nybegyndere som mig.

Våddragt-vraltende bevæger vi os over på en stor græsplæne, hvor vi, fire mand og tre kvinder høj, står og blafrer med armene fra side til side for at finde den rette balance, så hænderne er klar til at føre en pagaj. Kajaksporten er til både enere og mere socialt anlagte, men når den over 500 centimeter lange og 25 kilo tunge havkajak skal bugseres i vandet første gang, er det rart at have et par ekstra hænder til hjælp.

Drejekajak giver problemer

Kun fordi mine medroere ser nogenlunde lige så dumme ud som mig, er det til at leve med, at jeg nu sidder klistret til med en sjaskvåd sort gummidragt, rød hue og sort-blå strømpesko! Næsten i vandet, men alligevel hurtigt med en fornemmelse af beherskelse. Med små vippende bevægelser skal grænserne afprøves. Vælter jeg igen? Efter få minutter er forfængeligheden dog skubbet til side, og langsomt bilder jeg mig selv ind, at jeg har styr på det lille »skib« omkring mig. Selvom det regner, og resten af landet blæser, så er vandet roligt i lagunen. Hurtigt fremad. Skulderen og håndleddene skriger efter en bedre teknik, men foran mig ligger en af de mere højrystede medroere, og han skal overhales.Pagajen pisker fra side til side, og kajakken »brøler« fremefter, men noget er galt, for hver eneste tag i vandet efterfølges af en lille, men meget virkningsfuld, venstredrejning af kajakken, og det undrer mig, at instruktøren så let som ingenting kan glide op forbi mig, og smide et råd i min retning, før hun sejler videre mod førerfeltet.

Succesfuld flådevandring

»Hjælp hinanden og lær at arbejde sammen«, er mantraet for næste øvelse, hvor alle syv kajakker skal placeres op ad hinanden i en flåde, og så skal der ellers spadseres. Midt ude på vandet, skal to roere bytte plads og så retur til egen kajak. Det er nu, der skal ties helt stille for ellers er risikoen for endnu en vandtur faretruende tæt. Med faste greb om hinandens kajakker lykkes det på under fem minutter for to roere at bytte pladser og retur, og det mest forbløffende var oplevelsen af hvor stabile vores kajakker er, når de ligger sammen. Men på fire og en halv times kajak-intro er der ikke tid at spilde, så videre går det længere ud i lagunen langs den 4,6 kilometer lange københavnerstrand. Firer, treer og så toer, der går ikke længe så har jeg glemt alt om forskellen på skivet og ikke skivet pagajføring, rigtige vinkler i skulder og håndled, for nu skal der vindes, men igen slår kajakken knuder på vandet og vil konstant dreje mod kysten. Efter et par timer på vandet føler jeg mig ellers som lidt af en stjerne, men kun indtil jeg ser instruktørerne igen komme ubesværet glidende forbi. Jeg har vilde drømme om aggressiv kajakroning i Isefjorden, og derfor skal kajakkens rytme og muligheder ind i kroppen. Jeg bliver mere og mere glad for at det sker her i den beskyttede lagune, og da tiden er inde til baglæns roning over 25 meter med kropsrotation og jævnlig orientering over skulderen, har jeg lært at positionere mig, så jeg er ikke er den første. Når man tækkes med en kajak-døv krop, så er det ikke nok at høre instruktioner, de skal ses før der er forbindelse mellem hjerne og hænder, men før det bliver min tur er det ved at ende galt. En havkajak har et opbevaringsrum foran og typisk et par stykker bagtil, og hos min kajak-makker Steen, har jeg gemt bananer, sodavand, chokolade, kiks, æbler og en pære. Vist nok lige i overkanten af hvad der anbefales, men nu skal der spises. Højre hånd fast i hans kajak og så skal plasticlåget ellers »bare« hives op, men lige som det er ved at lykkes, så bakker han med et ryk og jeg vipper forover. Havde jeg været rutineret kajakroer, så havde jeg kastet mig over en gang sculling, som er vedvarende lavt fejende støttetag, men ikke hos mig. Desperate armfagter og hovedet med et smæld kastet tilbage var eneste værn mod endnu en vandtur, men nu er jeg til gengæld klar til at tage en tur med kajakken i fjordene.

Mere information:

www.kajakhotellet.dk

P1000065P1000066P1000068

 

12. juni, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Kano og kajak, Sport & aktiviteter

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

”Mahmya er en paradisø, som bare skal opleves.”

IMG_2229-1Ja, ja, ja, glitteret papir er taknemmeligt og når rejseguidens ord nærmest kæler for turforslaget, så er sindet hurtigt lakeret med tvivl.

Men en rejse til Hurghada i højsommeren med to voksne og tre børn på fem, 13 og 15 år, kræver docering af et par oplevelser ud over at ligge ved poolen.

De to store børn var på en 12 timers tur i bus til Cairo og pyramiderne, hvilket var en stor oplevelse for dem, men da hele familien skulle på tur sammen virkede øen Mahmya tilpas overkommeligt.

30 minutters bustur og en dobbelt så lang sejltur sammen med en armada af turbåde på vej mod de militærejede Giftun øer, som Mahmyrra er en af, er til at overse.

Et godt stykke fra den fredede ø lægger båden for anker, og så går det ellers med en lille træmotorbåd gennem det herligt azurblå hav.

Fem minutters sejltur senere landede vi i en paradisisk caribisk virkelighed, sådan føltes det i hvert fald.

Omgivet som vi var af det fineste hvide sand, det varme hav og en bankende sol, som holdes ud gennem en let brise, er det svært ikke at blive begejstret.

Suget i maven

Lynhurtigt kom vi til at tænke verdenen i sprogblomster fra rejsereklamer, for det var virkelig en paradisø vi landede på, og det er som om selv de mest aktivitetskrævende børn finder ro og glæde ved bare at være her, og feriens behagelige afslappethed indtager kroppen.

Efter en kort travetur langs vandkanten fandt vi skygge under en af øens mange palmebladsparasoller, og det er ikke et problem at finde en ledig, for antallet af besøgende er afpasset og nøje kontrolleret, og så er tiden kommet til at få udleveret dykkerbriller og svømmefødder, for nu står den på snorkeltur for de ældste.

En af øens officielle turbåde førte os 20 minutter ud på havet, og kastede anker i nærheden af et rev på størrelse med en mindre dansk provinsby.

Nu var det slut med at kunne nå, se eller blot føle bunden. Her var dybt, meget dybt, og der gik et par minutter med tilbageholdt åndedræt før tilliden til børnenes svømmeevner var stor nok, og til at jeg selv kunne begynde at orientere mig i den fremmede verden, der bare venter på at blive kigget på.

10Mahmyastrand

Titan triggerfish, orangestribet trigger, dyblilla ”yellovtail”, skriggule arabisk sommerfugle fisk.

De er der alle sammen og mange, mange, virkelig mange, flere fisk kan remses fra det kulørte katalog over koralrevets fiskeliv.

Under os nærmest summer det farverige liv, og som jeg ligger der i det varme vand, kun til lyden af min monotone vejrtrækning igennem snorklen og mens jeg lader mine hænder forsøge en venlig hilsen til en forbisvømmende kæmpefisk, står tiden på magisk vis næsten stille.

Tilbage på Mahmya står den på frokost i øens buffetrestaurant og så et par timers afslapning i vandkanten.

Vandet er så lavt omkring øen, at mor og far uden problemer kan tage hinanden i hænderne og dykke en kærlighedstur i det glasklare vand for at kigge på koralfisk mens børnene leger i vandkanten, selv de mindste som alle er udstyret med redningsveste, og på den måde er øen et oplagt sted at nyde hinanden som familie.

Mahmya er i særklasse en af feriens højdepunkter, som vi alle fem ser tilbage på med begejstring.

Se mere:

www.mahmya.com

www.atlantisrejser.dk

IMG_2259

IMG_2248-2

16. april, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Egypten, Ferie med dyr

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Forsigtigt, men alligevel også med en vis portion stolthed rejser 17-årige Mathilde sig på det hvide SUP Board. Padlen føres forsigtigt i det grøngrumsede vand, og så tager koncentrationen over. For balancen skal styres, vandet skal holdes under boardet og så skal der også lidt fremdrift i mellemtingen mellem et surfboard og en kajak, hvor man står op og padler.

Kæresten er allerede et stykke foran hende, så Mathilde får samlet sig, og efter kort tid har hun helt styr på SUP Boardet, og turen op ad Kastet Å, ved Krik, i Vestjylland, kan begynde. Det fede ved et SUP – Stand Up Paddle –  board, er, at det er så nemt at transportere. Ulempen er så til gengæld, at det er hårdt, helt utrolig hårdt at få pumpet op, men så har man til gengæld også en fantastisk balanceudfordrer, som nemt kan fange teenageren på tur.

Meldingen fra de to unge var, at det var hårdt, men fantastisk sjovt at padle løs i å systemet.

Yderligere oplysninger om SUP: www.kajakhotellet.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA IMG_4442 IMG_4441

 

 

 

12. november, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark, Sport & aktiviteter, Vestjylland

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Blå gnu, nubisk ged, baktrisk kamel, sort hesteantilope, et af de søde dådyr eller nervepirrende tæt på den arktiske ulv, der går for sig selv i et 40.000 m2 stort anlæg. Det er lidt fedt, at kunne nævne alle de dyr sammen med en historie om, at tage på udflugt i Danmark. Malthe og hans fætter Isak, henholdsvis syv og to år, var en tur i Knuthenborg Sadaripark, og dommen var lige så godkendt som dagen var lang.

mor_barn_og_kamel

For det fede ved Knuthenborg Safaripark er, at det ligger langt fra det meste af Sjælland, men det gør også at det er som at skulle på ferie, når man drager derned, og vejret er ikke så afgørende, for på den varme dag, er der gode muligheder for at være ude og bruge parkens lege- og vandland, og i dårligt verj er bilen j med som ly, og dyrene er som oftes meget mere aktive end i bagende sol.

Med hovedet inde i bilen, og en snude, der skubber sig til smågodter, er det sin sag at komme igennem den store park, for der er hele tiden et dyr, der nysgerrigt lige skal hilse på, og når man sidder i en bil, og der i sideruden står to store bredsnuede næsehorn, så giver det noget helt særligt til familiealbummet.

lemur_fodring

Før trætheden melder sig, er der et must – aberne – som i gamle dage var stedet enhver familiefar frygtede, fordi de flåede bilerne i stumper og stykker, men i dag, hvor man kører ind til dem i en – formentlig – skudsikker traktor, og kan fodre dem gennem små huller, er det et scoop, også selvom ruderne til tider kan være så materede, at man næsten ikke kan se aberne, når de er langt væk.

Siden sommeren 2012 har Knuthenborg kunnet prale af deres hjemmeproducerede arktiske ulve, og det er en helt særlig oplevelse, at kunne komme så tæt på de flotte dyr, og selvom der sjældent er meget aktivitet, og da Malthe og Isak besøgte dem i juli var skingrende varmt i bilen, så er tigrene også et must.

Det rigtig gode ved Knuthenborg, er, at der er så mange muligheder for at tage et hvil, nyde sin medbragte mad og bare nyde at være så tæt på vilde dyr.

alle_skal_med

Danmarks sejeste rutchebane

Igennem de senere år virker det som om Knuthenborg har investeret en del penge i fornyelser, og det giver pote. En temmelig god vandlegeplads, i forlængelse af en god naturlegeplads, som har afløst tidligere tiders hyggelige minitogtur, er blevet kombineret med et oplevelsescenter kaldet expedition tiger, og så det som faldt allerbedst i Malthes smag, en helt ny, og siger han fremragende mavekildrende nyhed – Congo Splash vandrutchebanen, som parken hævder er Danmarks længste, højeste – 20 meter –  og mest stejle vandrutchebane.

En tur til Knuthenborg hitter stadig, men det kræver bil, og i hvert fald en hel dag hevet ud af kalenderen, men kan kombineres med en overnatning enten i parken eller for eksempel på et bed and breakfast i nærheden, og vupti, så er der en hel lille ferie ud af det.

vandlegeplads_8

Praktisk infot om Knuthenborg Safaripark:

Voksne: 199 kroner

Børn (3-11 år): 109 kroner.

Parkens hjemmeside: www.knuthenborg.dk

 

Knuthenborg Knuthenborg3 Rutchebane Knuthenborg Knuthenborg12 Knutthenborg11 Rutchebane1Knuthenborg10 Knuthenborg4

 

6. april, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i bilen, Ferie med dyr, Sjov i naturen, Underholdning og forlystelser

Tags: , , , , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Næste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com