Kysser med en bismag af fisk
FollowVi leger med Bella og Fiji der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.
“Der er et yndigt land.” Pivende skråleri blander sig med rustne danskersange. Holdende i forlufferne på Bellas cirka 200 kilo gummistøvlehud er 13-årige Mathilde solgt til livslang kærlighed. Mens delfinen viser flere end 80 sylespidse tænder og skråler med på den danske nationalsang, så fører hun Mathilde i en øm svingom. Et kort fløjt og de konstante rose-sætninger “good job” fra træner Kevin Ebright får Bella og dens veninde Fiji til at stoppe sang og dans, og dykke i det gråsorte havvand. Spændingen kan der næsten røres ved, for hvad skal der nu ske? Vi ved godt, at vores træner har forberedt os på programmets indhold, men så snart vi med mavekriller lod kroppen glide fra kant til vand har forventningen fortrængt hvert et ord. Mathilde får i præcise sætninger besked på at svømme et stykke ud og træde vande, mens hun holder begge arme spredt i t-form fra kroppen. To rosamavede delfiner glider forsigtigt på plads under hendes hænder, og så går det stærkt. Hænderne knuget om hver sin rygfinne skærer hun gennem vandet. Saltvand fosser hende om ørerne og i munden, men smilet vil ikke slippe ansigtet.
Vi leger med Bella og Fiji, og der er ingen tvivl. De er de mest kærlige, omsorgsfulde, dejlige, empatiske og begavede dyr man kan forestille sig. Men alle 15 delfiner hos marinecentret Dolphin Plus i Key Largo er også helt forskellige. Bob for eksempel er opkaldt efter Bob Marley, for han tager det hele meget afslappet, og er sådan lidt af en flipper i vandet, der chiller ud, mens hans kolleger knokler med træningen.Sådan er det for hver enkelt af de 15 særegne pattedyr, der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.
Neglenusseri er helt forbudt
Iført stram sort svømmevest beder vores træner Kevin os om at hoppe i vandet, og umiddelbart før vandturen, som vi har glædet os til i måneder, har Kevin med bred amerikansk sydstatshumor introduceret os til de grundlæggende færdselsregler for omgang med veltrænede delfiner. Ikke noget med at nusse med neglene, for så tror delfinen, at det er moderen, der revser den for uartige gerninger. Og alt syd for navlen er absolut “no go”. Ikke noget med vilde spræl med hverken ben eller arme, og finner er til at holde i og slet ikke til at rive i. Hvis ikke delfinerne har lyst til at lege med, så kan de dykke under indhegningen, og drage ned langs floden. Og så er det bare at vente til de kommer tilbage, men det sker sjældent, for ifølge Kevin, så er mødet med de tobenede bassinsvømmere noget de legesyge delfiner holder meget af.
Det er tid til en supermand. “Flyvende” gennem vandet med to kraftfulde delfinsnuder under fødderne er fantastisk. Som en havets hersker bodysurfer vi gennem vandet i en rute som delfinerne bestemmer. Selvom turen føles alt for kort, så følges den umiddelbart efter af den samme tur bare med at blåt plasticbræt i hænderne, som viser sig at være et eminent “rat” til selv at bestemme turens længde og retning.
I Florida er der mange udbydere af delfinsvømning – på Florida Keys alene fire – og de fleste steder er der tale om hu-hej ture mens køen af medturister skubber utålmodigt på bagfra. Sådan er det ikke hos Dolphin Plus. Deres egentlige mission er at drive det nærliggende Island Dolphin Care, der er et behandlingssted for syge og handicappede børn, som får en enestående relation og genoptræning sammen med delfinerne, samt Marine Mammal Conservency, som er et nærliggende marinehospital. Ud fra devisen “det er ulige sjovere at træne en “død” arm med at skulle kæle en delfin, end at akulle træne i et klistret træningslokale på et mørkt hospital” får unge handicappede fra hele verden mulighed for at få længerevarende træningsophold, hvor delfinernes eminente evne til at motivere kan hjælpe de fleste.
Ud midt på vandet, og så træde vande. Det er tid til kærtegn. I hvert fald beder Kevin os om at være parat til kysseri. Jeg ved ikke, hvordan delfiner kysser eller om de overhovedet kysser, når de bare er delfiner sammen, men Bella er helt klar. Hun næsten smyger sin store krop op af vandet og lægger an til en ordentlig snasker lige på mundtøjet. Mathilde er ikke i tvivl om hvad Bella bliver fodret med, for hun smager af fisk.
Som afslutning er det gavetid. Vi bliver bedt om at holde fast i platformens kant og vente. Bella og Fijii dykker og snart efter dukker de op med hver deres lille gave. Romantisk, næsten poetisk svæver vi afsted med hver vores bevis på dyrenes kærlighed, i den virkelige verden oversat til to stykker tang, som bliver bevaret som en kostelig skat.
Fakta om Dolphin Plus:
Der tilbydes et dagligt svømmeprogranm, som består af naturlig svømning og struktureret svømning med delfiner eller med søløve. Før hver svømning hører der et oplysende foredrag på mellem 45 minitter og en time om delfinernes anatomi og sober adfærd. Man skal kunne forstå engelsk.
Struktureret svømning koster 185 dollars, med garanti for et fastlagt program sammen med en delfin per person.
Naturlig svømning, hvor man dykker og snorkler med delfinerne uden at være garanteret et bestemt program: 135 dollars for 30 minutter og 220 dollars for 60 minutter.
Svømning med søløve: 120 dollars
Det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet om at have en fotograf, der tager mindst 100 billeder af din leg med delfinerne, som efterfølgende sælges brændt på en cd til 79,95 dollars.
Børn skal være syv til otte år for at deltage. Familien kan kigge på for 10 dollars. Dolphin Plus har særlige programmer for handicappede børn, og er i det hele taget særdeles handicapvenligt.
Martin Hoffmann Kønig 16. august, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Florida, Udvalgte artikler
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Vandets forførende kraft
Vinden puster de blå plasticregnslag til bjørnestørrelse, håret pisker i vinden, og vandet sprøjter ind over os, men i de fleste ansigter breder smilet sig, og kameraerne knipser livligt. Vi er på skibet Maid og the Mist, på et af verdens store vandfald, Niagara Falls. Først sejler vi et smut over forbi American Falls, hvor den største forskel på den amerikanske og den canadiske side kan ses, for amerikanerne bærer gule regnslag. Mens båden vipper langsomt, men sikkert, videre mod turens egentlige mål, begynder spændende at indtage kroppen. Det 750 meter brede og 52 meter høje hesteskofald, er enormt, og som vi nærmer os rejser en kæmpe vandsky sig fra burnden og dækker vandfaldet i vandig tåget mystik.
Vandet plasker os om ørerne, cirka tre millioner liter vand – i sekundet – og mystikken, naturens enorme kræfter og historierne omkring vandfaldet smelter sammen, og gør det hele til en ret enestående oplevelse.
Det er fantastisk, at mærke suset og vandet fra dette imponerende stykke natur, men i virkeligheden var noget af det bedste, at sidde på hotelværelset i en blød stol trukket hen til vinduet, og bare sidde og nyde og fascineres af vandfaldet.
Fakta:
Båden The maid og the Mist – www.maidofthemist.com
Pris: Voksne: 17 Us dollars og børn(6-12 år): 9,90 Us dollars.
Vo boede på hotel Niagara Falls Marriott Gateaway on the falls. Husk at bestille fallsview. I den omkringliggend eby er der gode muligheder for at finde alt-hvad-du-kan-spise restauranter til både morgenmad og aftensmad.
Martin Hoffmann Kønig 25. januar, 2020
Posted In: Canada
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Washington på to hjul
Egentlig ville Sebastian – på 14 år – nok helst tonse rundt på de elektriske segways, hvis chauffører træner foran os, men når nu faren har bestilt cykler, så er det jo sådan det må blive.
Vi står ved The Old Post Office, midt i Washinton DC, det er den 25.maj, og blæsten piver gennem gaderne, men vi er ved at være klar til en tre timers guidet cykeltur gennem The National Mall, det store grønne område der forbinder Lincoln monumentet med the Capitol, for at få fanget de væsentligste af Washingtons mindesmærker, og som det er i USA, så er guiden meget opmærksom på, at vi har spændt cykelhjelmen, snørret skoene og ikke har problemer med at nå pedalerne, for der skulle jo nødig falde en erstatningssag af. Selvom det umiddelbart lød bøvlet, at vi, 12 personer fra fire forskellige lande, skulle kunne cykle, opleve og samtidig høre efter, hvad guiden fortalte, så gik det forbløffende godt.
Washinton er på en og samme tid USAs magtcentrum med kongressen, højesteret og præsidentembedet kombineret med fabelagtige museer, blandt andet verdens største nyhedsmuseum – Newseum – og samtidig en ganske hyggelig og grøn landsby, som det er nemt at finde rundt i, og på grund af et forbud mod højhusbyggeri, er der frit udsyn gennem byen.
Langs de brede boulevarder når vi frem til det amerikanske parlament, the Capital, som med sin snehvide og særdeles karakteristiske bygninger troner magtfuldt, og her er der selvfølgelig er pause for at få taget de obligatorsike billeder, og selvom turen ikke just har indlagt plads til spontane stop, så måtte jeg lige have en sludder med en af de mange demonstranter, der næsten altid står med sag foran parlamentet.
Ensomt beliggende på en velplejet græsplane knejser Washington Monumentets stenobilisk, som med sine 169 meter skulle være verdens største stenstruktur. Normalt er der mulighed for at komme til toppen af det imponerende monument, men siden et jordskælv ramte det i 2011, har det ikke været muligt, og der står stilladser hele vejen rundt for at få sikret det for byen, så livsvigtige bevis på egen storhed.
Hu hej gennem The Malls plæner, hvor de lokale slapper af med en gang bold, den amerikanske slags eller lidt picnc, som oftest hentet fra de mange food trucks, der holder på vejene omkring. Motorcyklerne summer som bisværme omkirng os, og læderklædte mænd med hærdebrede skuldre, topmaver og farverige bandanaer, de fleste som den amerikanske flag, står, går, sidder og kører gennem området.
Vi er ved den sorte granitmur, mindesmærket over de 58.000 faldne amerikanske soldater, der døde i Vietnamkrigen og de overlevne krigsveteraner er på besøg for at hædre. I en lille bod flokkes de for at købe merchandises fra de blodige slag i Vietnam. Emblemer, kort over troppebevægelser eller små forgyldte medaljer langes over disken, og der diskuteres højlydt om alt er skrevet som det var. De mange veteraner fylder trapperne op til monomuemntet, hvor Abraham Lincoln troner på sin stol. Proppet er der overalt, men fascinationen over at stå her, er til at føle på.
19 soldater i rustfrit stål står i regsnlag og fuld militær udrustning, og bag dem er 2.500 krigsfotografier sandblæst i en sort granitmur. De over to meter høje figigurer er på patrulje i Koreas vilde landskab. Billedhuggeren Frank Gaylords tankevækkende monument over Korea krigen, der i grusumhed og tab af menneskeliv kan overgå Vietnamkrigen, er ikke så velbesøgt som the Malls øvrige mindesmærker, men det er tankevækkende, og lukker munden på cykelflokken.
Efter cykelturen gik vi de få kilometer til det Hvide hus, som, med undtagelse af George Washington, har huset alle de amerikanske præsidenter, og som med sine aftaler, møder, tv-serier, egen biograf, swimmingpool og fotogene ydre har en mytisk tiltrækning, men på grund af riskoen for terror, er det også et utilnærmeligt hus, og det nærmeste vi når det ovale værelse er souvenir shoppen overfor, hvor der kan købes alt fra præsidentbolsjer til umagelige puder med præsidentens monogram. Men man skal ikke snyde sig selv for at tage turen bag præsidentbolien. Her, på bakken foran det velbevogtede hegn, er der fint udsyn til huset, og så en fabelagtig mulighed for at blive en del af de uendelige demonstartioner mod krigsdeltagelse, mod sprøjtemidler i fødevarer og alt muligt andet, som amerikanerne vil vise deres utilfredshed med. Ved at nikke og smile til et par af demonstranterne lykkedes det os, at få udleveret røde protest plaststrimler, som vi kunne bidne omkring hovedet, og føle os som en del af det amerikanske demokrati.
Fakta:
Vi kørte med Bike and Roll, Washington.
Turen tog tre timer, og foregik i et tempo som hele familien kan være med på.
Hjemmeside: www.bikethesites.com
Pris, for en voksen og et barn på 14 år: 80 Us dollars. Der er gode muligheder for at finde billigere udbydere på nettet. Man kan få guidede ture ned til omkring 40 Us dollars.
I Washington er der mulighed for gode gratis museumsoplevelser, hvis man gæster
National Museum of Natural History – www.mnh.se.edu
Holocaust Memorial Museum – www.ushmm.org
National Museum of African Art – www.africa.si.edu
National Museum of American History – www.americanhistory.si.edu
eller National Gallery of Art – www.nga.gov
– som alle er uden entre.
Martin Hoffmann Kønig 11. januar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Museer og udstillinger, Nordamerika, Washington
Læs også
Pyramiderne trækker søvnen fra øjnene
En tur til Egyptens ferieområder kan nemt krydres med en strabadserende tur til en af verdens største byer, Cairo, der huser den sidste af verdens syv vidundere, pyramiderne, og turen er det værd.
Husk at åbne sindet
Charterrejsen kan være en bunden sag, hvor andre har besluttet de fleste muligheder og regler, men med en beskeden indsats, kan en verden af gode oplevelser åbne sig.
God måde at opleve Bangkok på
Bangkok er Thailands heftige, sydende og boblende hovedstad, men det er også spændende baggader, der kan nås med pedaler.
Storbyens grønne hjerte
Som et konstant pulsendegrønt hjerte er Central Park et af de største - gratis - tilbud i millionbyen New York.
USAs mest besøgte skov
Nationalparken Great Smoky National Park, hvis floder løber mellem North Carolina og Tennessee, er verdenskendt for sin imponerende diversity og fabelagtige fugleliv. Særligt årstidernes skiften tager angiveligt luften fra de fleste med det imponerende farveskift i de mange træer, og lyset, der skaber bjergenes skønhed er en tur værd i sig selv.
Derfor er nationalparken også USA’s mest besøgte, og I kan læse mere på hjemmesiden: http://www.nps.gov/grsm/index.htm
På hjemmesiden kan man også lege web baseret sko ranger.
Martin Hoffmann Kønig 5. december, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Nordamerika, Rejsemål
Læs også
Sporten giver krydderi til rejsen
Røde kasketter, røde trøjer, et par horn med lyd i, og en særdeles civiliseret og neddæmpet vildskab. Toget mod sydøst fra Washington centrum, med endestation få hundrede meter fra Washington Nationals, set med danske øjne, ret imponerende baseball stadion, er starten på en aftens fornøjelse. En fest som havde givet lidt nervøsitet på forhånd, for ville der være tale om vilde horder med gale fans, der kun drømte om at tæve modstandernes fans? Slet ikke. Den afdæmpede fest fra toget festen fortsatte med ølboder, familiegrill, trøjesalg, et par sortbørs billetter og en bilopvisning på den brede boulevard, der fører os frem til baseball stadiun i Washington.
Min søn, 14-årige Sebastian, havde flere ønsker til vores far-søn USA tur, og et af de største ønsker var, at overvære en baseball kamp, og derfor er vi på vej til at se kampen Washington Nationals mod Philadelphia Phillies, med kampstart klokken 19.15. Skal man forklare reglerne for baseball, så er det noget med at kombinere en gang rundbold og kricket, hvor to hold med hver ni spillere forsøger at score flest points i form af runs i løbet af de ni innings en kamp varer, og for amerikanerne er der ikke bare tale om to pudsige batspil slået sammen, nej, for mange amerikanere er baseball landets stolte nationalpsort, og det bliver taget alvorligt – men på en venlig måde.
Musik, souvenirshop, unge letbenede kvinder dansende cheerleeder dans, gaver skudt ud mod publikum, tre-fire meter høje bamsefigurer af afdøde præsidenter, der hilser og er klar til et foto, det er der altsammen, og der er hurtigt liv og glade dage på stadion, hvor det går op for os, at nok er der tale om en ædel sport, men det handler om om at indtage. Pølser, brød, saltkringler, Cracker Jacks – karamelristede popcorn – peanuts og øl og sodavand i 1,5 liters krus. Folk slæber sig frem med favnen fyldt med mad, for baseball er nok sport, men ikke uden mad, masser af mad.
Nationalsang, lodtrækning og i de mange pauser, som uden tvivl bruges flittigt af tv-selskaberne til at bringe en reklame eller fem, præsidentløb, hvor de bamsekostumer af afdøde præsidenter styrter afsted. Det er sport, men også et show, og selvom det kan være en smule vanskeligt for en europæer, at følge med i reglerne, så er der noget helt evenyrligt over, at studere batteren, mens han forsøger at ramme den stenhårde bold med sit et meter lange træbat, og når det lykkes, går der et sus gennem tilskurerrækkerne, og så jubles og klappes der, men kun kortvarigt, før koncentrationen vender tilbage til snakken med naboen eller maden i hånden. Når der rammes rent, så flyver bolden med op til 150 kmt. At den stenhårde læderbetrukne bold ikke altid bliver på banen, men at der er en reel risiko for at få den i hovedet, næsten uanset hvor man sidder, gør kun spændingen større, og for de velforberedte amerikanere er der ingen nervøsitet. De fleste af dem har selv hårde lædergribehandsker på, og gribes en bold, så kvitteres med stor jubel.
Baseball er en langvarig sport, nogle vil måske mene, at den er en smule langtrukken, og at dramaet er til at overse, tre timer mindst, men med konstante sangleges og en summen af småsnak, kombineret med en sitrende glæde, hver gang stadiun skærmen toner frem med tilskuere, der har vundet en konkurrence, gør det hele til lidt af en fest, som er sjov at opleve for hele familien.
Der er i det hele taget dømt lidt af en familiefest, og det mest fantastiske er, at det er med et absolut fravær af den vold og utryghed, som fodbold kan være i Europa. Modstandernes fans accepteres, og her er ingen brug for, at hegne modstander holdets tilhængere inde i særlige tribuneafsnit.
Fakta:
På hjemmesiden www.washington-nationals.mlb.com kan man finde informationer og bestille billetter til kampene i Washington.
Billeter fås fra 10 us dollars til 325 Us dollars, men så er der også all-inclusive menu og egen parkeringskælder.
Martin Hoffmann Kønig 3. september, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Sport & aktiviteter, Udvalgte artikler, Underholdning og forlystelser, Washington
Læs også
Triller bolden er der glæde
Pausen på bilferien, intro til hotellet, den hurtige før flyet letter eller den bedste måde, at "lande" på en campingplads. Fodbolden er uundværlig på rejse.
Drengetur til tysk bold
Imtech Arena i Hamburg er en oplevelse for drenge med et glad øje for bolde, også selvom spillet ikke imponerede.
Plastic og rustne stænger
Engang imellem skal man bare kombinere tingene på en ny måde, for at få lidt ekstra sjov i haven.
Vækker badedyret i alle
Selvom termometret nemt sniger sig et stykke over 40 grader, så er der meget sjov i at tage en dag i egyptisk vandland.
Bamse fotos kan være livsfarlige
Foto hungrende turister kan udgøre en livsfarlig coctail, når de kommer lidt for tæt på naturens bamser. Sådan er det ved Lake Tahoe, i Sierra Nevada, hvor bjørnene i øjebliket i stor stil søger mod søen før at fange laks. De mange bjørne får turister til at valfarte til stedet, og de er ellevilde med, at få taget en slags bjørne-selfies, hvor de kommer så tæt på de sødt udseende, men potentielt livsfarlige, bjørne.
– Det her fænomen udgør en potentiel sikkerhedsfare. Vi er bange for, at der er nogen der bliver angrebet af bjørnene, siger Lisa Herron, der e rtalsmand for The Lake Tahoe Basin Management Unit til reno Gazette.Journal.
Og hvis ikke det er bjørnene, der udgør faren, så gør bilerne. For i deres iver for at få taget billederne med sig selv tæt på de flotte bjørne, løber folk uden blik for trafikken over vejene omkring Lake Tahoe tværs hen over den trafikerede California State Route 89, og udover, at udsætte sig selv for fare, så er nationalparkens ansatte også bekymrede over alle de planter, der blive rtrampet ned af bjørnejagende turister.
Martin Hoffmann Kønig 12. juni, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Nyheder, Sierra Nevada
Læs også
Fem måneder uden stressede morgener
Børn altid med på turen
”Hvor skal vi sove i nat?”, var det første, Joakim spurgte om første morgen hjemme efter fem måneders rejse jorden rundt. Selvom vi havde forsøgt at gøre oplevelsen overskuelig og rummelig for vores børn, havde rejselivet alligevel sat sig i deres bevidsthed.
Vi har altid holdt ferie med vores børn. De har fra begyndelsen været med på klatreture, hvor barnevognen blev placeret i fornuftig afstand til klipperne. Så kunne vi lige nå at klatre et par ruter inden alt legetøjet var smidt ud af vognen. Skiturene blev også indrettet efter småbørn, så langrend med pulk blev et alternativ til stejle pister. På vandreture, har de siden de var helt små, gået så meget de kunne og så siddet på rygsækken eller sovet i en bærestol, indtil vi var hjemme ved teltet igen. Det var nogle gange koldt at ligge og amme i en sovepose i et telt, men nærheden og måden at være sammen som familie var fantastisk. Tanken om engang at kunne holde udskudt forældreorlov, når børnene blev gamle nok til selv at gå, bære egen rygsæk og opleve andre kulturer lå lige for. Hvornår det så rent praktisk kunne forenes med vores arbejdsliv, skolegang og børnehaveliv var et spørgsmål om vilje og planlægning. Vi ville tage på en længere rejse. En rejse, hvor vi havde tid til at være sammen og opleve anderledes kulturer og få nye naturoplevelser. Vi ville gerne kunne indfri egne forventninger til det at opleve nye lande og samtidig skulle vi være en familie med mange forskellige oplevelsesniveauer. Efter lang tids planlægning lå vores drømmerejse fast; Thailand, Australien, Tonga og USA.
God tid undervejs
Sidste dag i februar sad hele familien klar i lufthavnen med uldsokker i sandalerne og de våde flyverdragter hængt til tørre på loftet. Vi skulle tilbringe to måneder i Thailand, så vi havde som udgangspunkt god tid. Det var et bevidst valg ikke nødvendigvis at nå at se flest forskellige afkroge af verden på kortest mulig tid, men netop give os selv og ikke mindst børnene tid til at fordøje indtrykkene. Derfor havde vi planlagt ca. 2 måneder i Thailand, 5 uger i Australien, 10 dage i Tonga og små 6 uger i USA. Det var så stort set også så langt vores planlægning rakte. ”Rejsen rundt i Thailand” og ditto for Australien blev udgangspunktet for detailplanlægningen og ellers benyttede vi os rigtig meget af lokale input. Det viste sig at bære frugt.
Thailand er et billigt og meget børnevenligt land at rejse i. Man kan købe alt til billige penge, men for næsten alt andet end maden gælder, at pris og kvalitet følges ad. Sjovt og spændende var det derfor især, når vi skulle spise. Alle tre børn fik selv lov at vælge mindst én ret fra buffeten eller menukortet med billederne. Vi spiste så ligesom thaierne selv og smagte og delte alle de mange små retter mellem os. Hurtigt fandt især Joakim nogle favoritter, men vi begrænsede hårdhændet mængden af pomfritter og lyst brød til et minimum. Hårdt for en dreng, som ikke kan lide ris og grøntsager og som mener, at bacon er det bedste krydderi til kød. Vi valgte bevidst aktiviteter, som var i ”børnehøjde” – havde mange dejlige dage på stranden hvor den bedste beskæftigelse var at fange dyr over og under havets overflade. Thailand er et meget kulturelt tilgængeligt land også for børn. Vi besøgte mange templer og andre helligdomme. Overalt kan der berettes spændende og rækker forældrenes viden ikke, tager børnenes fantasi gerne over. I Ayuthaya tilbragte vi hele dagen med at gå rundt mellem ruiner af templer og finde Buddhaer. På de kulturelle dage blev respekten for f.eks. religiøse regler hurtigt leget ind, så vi undgik at træde nogen over tæerne. Samme respekt for personlige grænser kunne til tider savnes fra de lokales side og to måneder er lang tid at være blondt barn i Thailand.
Fantastisk natur i Australien
I Australien lejede vi en lille autocamper og lagde en ambitiøs rute på godt 10.000 km fra Sydney sydpå til Melbourne, vestpå ad Great Ocean Road til Adelaide – ”point of no return!”. Herfra gik turen nordpå gennem Cooper Pedy til Alice Springs, et ”smut” forbi ”Uluru” (Ayers Rock) og videre nordpå til Tennant Creek hvorfra vi kørte østpå i tre dage til vi nåede kysten i Townsville. Fra Townsville kørte vi sydpå langs kysten tilbage til Sydney. Det var en fantastisk tur! Hele tiden med fokus på at børnene skulle kunne være med. Da Sara dykkede på Great Barrier Reaf, snorklede resten af familien rundt og øvede at kigge under vand og holde vejret. Der blev også tid til at vi alle sammen kunne svømme med havskildpadder! Vi kunne sagtens have nået mere og været længere tid de enkelte steder, men det var et bevidst valg, at opleve dette store land i bil for netop at få fornemmelsen af størrelsen helt ind under huden. Vi har rejst meget i Europa i bil, så formen var ikke uvant. Australien er et storslået land med en på alle måder overvældende natur. Der er meget højt til loftet og nogen gange føles det som om, der ingen ende er.
Vores rullende hjem blev den trygge ramme selvom vi stort set hver dag var et nyt sted. Også her var det børnene, der direkte og indirekte skabte lokal kontakt. Vi holdt tissepause på en tankstation mellem Sydney og Melbourne og da vi alle var hoppet ud af bilen og ungerne var gået med Sara ind, blev jeg hilst med et: ”How do you all fit in there?” Det kom fra en ældre dame, der, som hun senere beskrev, fra sin bil havde set hvordan vores ellers livlige børn var sprunget pænt fra bilen og ind på fortovet, hvor de havde ventet på os voksne. Da Sara kom ud med børnene igen, inviterede Alyson, som damen hed, os til at besøge hende i Melbourne og blive lige så længe vi havde lyst. Efter ganske kort at have vekslet blikke takkede vi ja og efter en kort omvej til Phillip Island, hvor vi lige skulle se en lille pingvinkoloni, flyttede vi ind hos Alyson i tre dage. Det var vældig hyggeligt og dejligt med badekar til børnene og en vaskemaskine.
Gæstfrihed i et fattigt land
På vej til Tonga mellemlandede vi i Auckland, New Zealand og tilbragte nogle timer i lufthavnen sammen med en stor gruppe meget farvestrålende klædte og overvægtige mennesker i alle aldre. De viste sig at være et kor af tongaer bosiddende i New Zealand. Vi ankom til Tonga International Airport sent om natten. Vi følte det lidt som var vi med i en film fra Afrika. Lufthavnen bestod af en lidt oplyst landingsbane og en lade, der fungerede som ankomst- og afgangsterminal, toldgrænse og alt hvad en lufthavn nu ellers indeholder. Udenfor og ovenpå hvilken, hvad der mindede om en stor del af hovedstaden Nukualofas 32.000 indbyggere, var forsamlet for at tage imod vores fly. Vi havde uden held forsøgt at booke overnatning inden vores ankomst og med to sovende børn og intet logi, syntes tingene næsten håbløse. Sara fik øje på et papskilt med ”Toni’s Guesthouse” i hånden på den eneste vestligt udseende person i den ventende menneskemængde. Efter at have konsulteret lufthavnens turistinformation, der mest af alt mindede om en bod på Roskilde sent søndag aften, spurgte jeg ham, om han havde en god ide til hvor vores lille familie kunne overnatte. Han svarede, at han havde plads, at det ikke var øens billigste værelse, heller ikke det dyrest, men til gengæld ”… no bullshit…” som han udtrykte det. Det passede os fint. Forældrenes overskud var også ved at svinde – klokken var blevet tre. Toni viste sig også at være en ganske udmærket guide og vi tog på en rundtur på hovedøen sammen med en af Tonis andre gæster. Tonga gjorde, måske netop fordi der ikke var kælet for turisterne, nok det største indtryk på os. Det er et fattigt kongerige hvor 80% af landets indtægter kommer fra tongalesere, der er udvandret enten til New Zealand eller USA. De lokale lever af hvad havet kan give af føde, forskellige rodfrugter og meget dyre varer importeret fra New Zealand. Alligevel, eller derfor, er det at dele mad en helt naturlig del af befolkningens måde at være på. Det oplevede vi i lufthavnen i Auckland hvor vores børn og vi blev tilbudt slik af børn af kormedlemmerne og vi oplevede det, da vi på en rundtur på Tongas næststørste ø Eua mødte en meget fattig gammel dame, der sad og bankede tapa. Hun delte ud af sin madpakke, der bestod af en gryde med lidt kogte rodfrugter og senere på vej tilbage til vores logi, hvor hun og hendes ligeså gamle mand fik et lift, tilbød de os som tak for liftet den ene kokosnøddekrabbe, hendes mand havde fanget efter en hel dags jagt. Vi takkede nej og for ikke at virke uforskammede, begrundede vi vores afslag med at vi ikke havde noget med, vi kunne tilberede den i.
Leg og Oplevelse i USA
Vi havde begrænset vores rejselyst i USA til at omfatte vestkysten. Der ligger jo også det femte land vi skulle besøge på vores lange rejse. Fra rejsens første dag var det for børnene vores endelige mål. Under hele vores planlægning og forberedelse af rejsen var vi voksne blevet mindet om at vi altså også skulle til dette femte land: Thailand, Australien, Tonga, USA – og Disneyland! Det er der Mickey Mouse og alle de andre fra fredagens ”Disneysovs”, som det hedder i vores hjem, bor. Vi tilbragte to dejlige dage i selskab med alle de kendte figurer og masser af underholdning. To dage er ikke for meget og der er underholdning, forlystelser, og shows til alle aldersgrupper. I det hele taget var USA på mange måder en god buffer med mange velkendte ting inden hjemturen. Bilerne kører i den rigtige side af vejen, butikkerne ligner dem derhjemme, om end de nogle gange er lidt større, og selvom amerikanere af mange opleves som imødekommende og alligevel overfladiske og oven i købet larmende, føltes mødet med mennesker, stadig mere velkendt end i Thailand, Tonga og i Australiens outback. Ud over at shoppe igennem med den lave dollarkurs i tegnebogen, prioriterede vi også i USA naturoplevelser højt. Vi så en bjørn live i Yosemite, en klapperslange i Smith Rock og Joakims sovedyr katten Rasmus løb væk i Joshua Tree. Klatreudstyret var af pladshensyn begrænset til sko og kalkpose. Det blev nu luftet på en række fine boulderområder i omegnen af Ventura hvor vi i Patagonia HQ fik info om områder, der kunne passe vores niveau. Det var dejligt at være aktiv familie sammen. Mod slutningen af vores rejse fik vi forældre også mulighed for at tage en dag sammen på ski uden børn. De var i Portland Zoo sammen med Nikolajs familie, vi boede hos de sidste par uger. Sara havde tegnet små kort med billeder af alt det vigtige, der kan være vanskelligt at give udtryk for, når sproget er et andet. ”Jeg er sulten”, Jeg er tørstig”, ”Jeg skal tisse” osv. Blev alt sammen øvet og det fungerede fint. De var også så søde at passe børn en aften, så vi kunne gå restaurant og have rigtig voksentid sammen for første gang i 4½ måned.
Børnene havde alle tre hjemmefra pakket hver en lille rygsæk med de vigtigste ting: sovedyr og lidt legetøj. Under hele vores tur var det reglen, at ønskede man sig noget nyt, skulle det bare kunne være i rygsækken og man skulle selv kunne bære den. Var der ikke mere plads, måtte man vælge hvad der skulle ud og hvad der skulle blive. Det var fint at se hvordan der blev prioriteret og godt for børnene selv at opleve glæden hos de børn i Thailand og Tonga, som fik glæde af det legetøj, som ikke skulle med videre.
Oppakningen i øvrigt bestod af en stor 130 liters taske med hjul og håndtag, to 70 liters duffelbags og en mindre rygsæk til laptop, papirer og medicin. Vi skulle ikke trekke, så de store rygsække var valgt fra. Til gengæld var det planen, at al bagagen skulle kunne håndteres af én voksen så den anden havde begge hænder fri til at holde styr på børnene.
Rejsen er slut – men fortsætter
Selv nu mere end et år efter vi er kommet hjem, er der stadig mange indtryk og følelser fra rejsen, som vender tilbage. Mange oplevelser genfortælles, gennemleves og -leges i børnenes hverdag. Har de været ude en hel dag og trænger til et bad, er de lige så beskidte som akkabørnene i Nordthailand. Når de så sidder i badekarret, svømmer de igen med skildpadder eller med de pingviner vi så. Er det lidt svært at dele, minder de hinanden om hvordan det var i Tonga. Stadig ofte kommenteres nye oplevelser med: ”Det var ligesom i …..” Og så har vi haft fornøjelsen af at have Alyson på besøg i en uges tid i sommer. Det var sjovt for ungerne at vise hende vores rigtige hverdag og dejligt for os at kunne gengælde hendes gæstfrihed.
Det var fantastisk at opleve hvordan vi som familie voksede sammen og blev stærkere under vores tur. Selvom flere af oplevelserne allerede er og flere vil blive glemt, er det tydeligt at nærheden i familien sidder dybt i børnene. Kunne det praktiske arrangeres med arbejde og skole og havde vi ikke andre forpligtelser herhjemme, tog vi gerne af sted igen i
Martin Hoffmann Kønig 23. februar, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Asien, Nordamerika, Thailand
Tags: USA
Læs også
Storbyens grønne hjerte
Bruden kommer løbende ned ad grusstien, mens hun trækker op i den sarte silkekjole, bag hende tripper to ens klædte kjolepiger – sikkert brudepiger – og i høj hat, jaket og spejlblanke laksko en ældre mand. De har travlt, men der er ikke noget forceret over dem, og de stopper alle på den småstenede sti foran ismanden med sin transportable isvogn. Tre is og en hotdog bliver til, før gruppen begiver sig videre, måske tilbage til den ventende brugdom.
Løbende, cyklende, ridende, rulleskøjtende, gående, joggende, ja, alle former for manuel transporterende i en lind strøm. Røde hatte, grønne hatte, blå t-shirts, dansende, klappende, legende og leende, de er der allesammen på en solsinsdag i Central Park i New York.
Da min ældste søn, Sebastian, og jeg var i New York havde vi brugt adskillige timer på det monstrøse National Museum of History, og på vejen “hjem” til vores hotel ville vi skrå gennem Central Parks 4,1 kilometer, men det blev til langt mere end bare en bekvem og grøn genvej.
Siddende på en bænk blev vi blikmættede af alt det liv, alle de aktive mennesker og al den forskellighed, der buldrede forbi os. Efter en times stirren, gik vi videre ad de lange vandrestier, og der blev ikke vekslet mange ord, for omkring os var der mennesker, der dansede, gøglede, trak enorme sæbebobler foran vores ansigter, driblede med basketbolde, tilbød rideture eller hvilede sig på de klippede stenformatiner, der flere steder giver parken små stille oaser.
Friluftskoncerter, skuespil, filmoptagelser, opera, rideskole og koncerter er blot nogle af demange ting, man kan opleve i den fascinerende park, som trods 25 millioner gæster, regnes som et sikkert sted at opholde sig – i hvert fald i dagtimerne.
Central Park er en af New Yorks absolutte grønne højepunkter, og det er ikke for de mange ting, der kan købes, men i stedet for muligheden for at sætte sig ned og bare stirre og opleve forskellighed, når der blomstrer aller mest.
Martin Hoffmann Kønig 4. januar, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Byferie, New York, Nordamerika
Læs også
Washington på to hjul
Det kan være en stor mundfuld, at skulle overskue Washington på to dage, men på cykel er det meget nemmere.
God måde at opleve Bangkok på
Bangkok er Thailands heftige, sydende og boblende hovedstad, men det er også spændende baggader, der kan nås med pedaler.
Cykler lejer man da
USA er på mange måder mulighederne sland, og i Seattle gør de det nu endnu nemmere at komme omkring.
Familievenlig sejltur – helt gratis
Damen er berømt i hele verden. Et symbol for mange mennesker på drømmen om frihed, og et must for de fleste New York farere. Damen er selvfølgelig The Statue of Liberty – frihedsgudinden, der troner fra sin post på Ellis Island ved indsejlingen til Manhattan Hun kan være både svær og dyr, at komme helt tæt på, men der er andre muligheder for at nyde den prægtige kvinde, og de er helt gratis.
Tag undergrundsbanen til Lower Manhattan, og hop på på Staten Island Ferry, der er en 25 minutter lang sejltur – lige forbi Frihedsgudinden – og med et fabelagtig mulighed for at iagttage den imponerende havn og News Yorks skyline. Selvom det har regnet de to gange jeg har været der, så kan turen virkelig anbefales, og det er ikke kun på grund af de ydre muligheder. Bare det at sætte sig ned, og suge dagligdagens liv til sig, er fantastisk, og kombinrerer man turen med en hot-dog – blød og lidet velsmagende – så er man sikret en helt igennem amerikansk og sjov, som gør turen fuldendt.
Og det gør ikke det store, at man er nødt til at gå fra borde, når skibet lægger til ved Staten Islands Saint George Terminal, for det er bare et spørgsnål om at runde terminalbygningen, og vende tilbage til skibet. Eller man kan drage videre på eventyr.
Martin Hoffmann Kønig 21. december, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, New York, Underholdning og forlystelser
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Pyramiderne trækker søvnen fra øjnene
En tur til Egyptens ferieområder kan nemt krydres med en strabadserende tur til en af verdens største byer, Cairo, der huser den sidste af verdens syv vidundere, pyramiderne, og turen er det værd.
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Vandets forførende kraft
Niagara Falls er et tivoli af turistoplevelser, men også en fascinerende naturoplevelse, der giver sus i skørterne.
Cykler lejer man da
500 delecykler fordelt på 50 togstationer, er Seattles svar på, hvordan man kan gøre det nemmere og mere miljørigtigt at komme omkring i den store by, og for et ganske beskedent beløb kan man købe sig ind i ordningen, som giver adgang til de mange cykler.
Du kan læse mere på www. prontocycleshare.com
Martin Hoffmann Kønig 25. oktober, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Byferie, Nyheder, Rejsemål, Seattle
Tags: Cykle
Læs også
Washington på to hjul
Det kan være en stor mundfuld, at skulle overskue Washington på to dage, men på cykel er det meget nemmere.
God måde at opleve Bangkok på
Bangkok er Thailands heftige, sydende og boblende hovedstad, men det er også spændende baggader, der kan nås med pedaler.