Børneferie

Bruden kommer løbende ned ad grusstien, mens hun trækker op i den sarte silkekjole, bag hende tripper to ens klædte kjolepiger – sikkert brudepiger – og i høj hat, jaket og spejlblanke laksko en ældre mand. De har travlt, men der er ikke noget forceret over dem, og de stopper alle på den småstenede sti foran ismanden med sin transportable isvogn. Tre is og en hotdog bliver til, før gruppen begiver sig videre, måske tilbage til den ventende brugdom.

Løbende, cyklende, ridende, rulleskøjtende, gående, joggende, ja, alle former for manuel transporterende i en lind strøm. Røde hatte, grønne hatte, blå t-shirts, dansende, klappende, legende og leende, de er der allesammen på en solsinsdag i Central Park i New York.

Da min ældste søn, Sebastian, og jeg var i New York havde vi brugt adskillige timer på det monstrøse National Museum of History, og på vejen “hjem” til vores hotel ville vi skrå gennem Central Parks 4,1 kilometer, men det blev til langt mere end bare en bekvem og grøn genvej.

Siddende på en bænk blev vi blikmættede af alt det liv, alle de aktive mennesker og al den forskellighed, der buldrede forbi os. Efter en times stirren, gik vi videre ad de lange vandrestier, og der blev ikke vekslet mange ord, for omkring os var der mennesker, der dansede, gøglede, trak enorme sæbebobler foran vores ansigter, driblede med basketbolde, tilbød rideture eller hvilede sig på de klippede stenformatiner, der flere steder giver parken små stille oaser.

Friluftskoncerter, skuespil, filmoptagelser, opera, rideskole og koncerter er blot nogle af demange ting, man kan opleve i den fascinerende park, som trods 25 millioner gæster, regnes som et sikkert sted at opholde sig – i hvert fald i dagtimerne.

Central Park er en af New Yorks absolutte grønne højepunkter, og det er ikke for de mange ting, der kan købes, men i stedet for muligheden for at sætte sig ned og bare stirre og opleve forskellighed, når der blomstrer aller mest.