Egentlig ville Sebastian – på 14 år – nok helst tonse rundt på de elektriske segways, hvis chauffører træner foran os, men når nu faren har bestilt cykler, så er det jo sådan det må blive.

Vi står ved The Old Post Office, midt i Washinton DC, det er den 25.maj, og blæsten piver gennem gaderne, men vi er ved at være klar til en tre timers guidet cykeltur gennem The National Mall, det store grønne område der forbinder Lincoln monumentet med the Capitol, for at få fanget de væsentligste af Washingtons mindesmærker, og som det er i USA, så er guiden meget opmærksom på, at vi har spændt cykelhjelmen, snørret skoene og ikke har problemer med at nå pedalerne, for der skulle jo nødig falde en erstatningssag af.  Selvom det umiddelbart lød bøvlet, at vi, 12 personer fra fire forskellige lande, skulle kunne cykle, opleve og samtidig høre efter, hvad guiden fortalte, så gik det forbløffende godt.

IMG_3499

Washinton er på en og samme tid USAs magtcentrum med kongressen, højesteret og præsidentembedet kombineret med fabelagtige museer, blandt andet verdens største nyhedsmuseum – Newseum – og samtidig en ganske hyggelig og grøn landsby, som det er nemt at finde rundt i, og på grund af et forbud mod højhusbyggeri, er der frit udsyn gennem byen.

Langs de brede boulevarder når vi frem til det amerikanske parlament, the Capital, som med sin snehvide og særdeles karakteristiske bygninger troner magtfuldt, og her er der selvfølgelig er pause for at få taget de obligatorsike billeder, og selvom turen ikke just har indlagt plads til spontane stop, så måtte jeg lige have en sludder med en af de mange demonstranter, der næsten altid står med sag foran parlamentet.

Ensomt beliggende på en velplejet græsplane knejser Washington Monumentets stenobilisk, som med sine 169 meter skulle være verdens  største stenstruktur. Normalt er der mulighed for at komme til toppen af det imponerende monument, men siden et jordskælv ramte det i 2011, har det ikke været muligt, og der står stilladser hele vejen rundt for at få sikret det for byen, så livsvigtige bevis på egen storhed.

Hu hej gennem The Malls plæner, hvor de lokale slapper af med en gang bold, den amerikanske slags eller lidt picnc, som oftest hentet fra de mange food trucks, der holder på vejene omkring. Motorcyklerne summer som bisværme omkirng os, og læderklædte mænd med hærdebrede skuldre, topmaver og farverige bandanaer, de fleste som den amerikanske flag, står, går, sidder og kører gennem området.

IMG_3508

Vi er ved den sorte granitmur, mindesmærket over de 58.000  faldne amerikanske soldater, der døde i Vietnamkrigen og de overlevne krigsveteraner er på besøg for at hædre. I en lille bod flokkes de for at købe merchandises fra de blodige slag i Vietnam. Emblemer, kort over troppebevægelser eller små forgyldte medaljer langes over disken, og der diskuteres højlydt om alt er skrevet som det var. De mange veteraner fylder trapperne op til monomuemntet, hvor Abraham Lincoln troner på sin stol. Proppet er der overalt, men fascinationen over at stå her, er til at føle på.

19 soldater i rustfrit stål står i regsnlag og fuld militær udrustning, og bag dem er 2.500 krigsfotografier sandblæst i en sort granitmur. De over to meter høje figigurer er på patrulje i Koreas vilde landskab. Billedhuggeren Frank Gaylords tankevækkende monument over Korea krigen, der i grusumhed og tab af menneskeliv kan overgå Vietnamkrigen, er ikke så velbesøgt som the Malls øvrige mindesmærker, men det er tankevækkende, og lukker munden på cykelflokken.

IMG_3516

Efter cykelturen gik vi de få kilometer til det Hvide hus, som, med undtagelse af George Washington, har huset alle de amerikanske præsidenter, og som med sine aftaler, møder, tv-serier, egen biograf, swimmingpool og fotogene ydre har en mytisk tiltrækning, men på grund af riskoen for terror, er det også et utilnærmeligt hus, og det nærmeste vi når det ovale værelse er souvenir shoppen overfor, hvor der kan købes alt fra præsidentbolsjer til umagelige puder med præsidentens monogram. Men man skal ikke snyde sig selv for at tage turen bag præsidentbolien. Her, på bakken foran det velbevogtede hegn, er der fint udsyn til huset, og så en fabelagtig mulighed for at blive en del af de uendelige demonstartioner mod krigsdeltagelse, mod sprøjtemidler i fødevarer og alt muligt andet, som amerikanerne vil vise deres utilfredshed med. Ved at nikke og smile til et par af demonstranterne lykkedes det os, at få udleveret røde protest plaststrimler, som vi kunne bidne omkring hovedet, og føle os som en del af det amerikanske demokrati.

 

IMG_3480Fakta:

Vi kørte med Bike and Roll, Washington.

Turen tog tre timer, og foregik i et tempo som hele familien kan være med på.

Hjemmeside: www.bikethesites.com

Pris, for en voksen og et barn på 14 år: 80 Us dollars. Der er gode muligheder for at finde billigere udbydere på nettet. Man kan få guidede ture ned til omkring 40 Us dollars.

I Washington er der mulighed for gode gratis museumsoplevelser, hvis man gæster
National Museum of Natural History – www.mnh.se.edu
Holocaust Memorial Museum – www.ushmm.org
National Museum of African Art – www.africa.si.edu
National Museum of American History – www.americanhistory.si.edu
eller National Gallery of Art – www.nga.gov
– som alle er uden entre.

11. januar, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Museer og udstillinger, Nordamerika, Washington

Tags: ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com