Den hvide papirspose fyldes med gulerødder, æbler og salatblade –  og prisen, den bestemmer man selv. Selvom Tierpark Hagenbeck, der har sit eget U-Bahn stoppested, angiveligt er et af de eneste dyreparker, der ikke får nogle former for statsstøtte, så er parkens ubetinget største attraktion næsten gratis.

Bugtende som en ivrig regnorm efter et heftigt regnvejr er den behårede elefantsnabel i konstant bevægelse, og når man lader hånden komme helt tæt på to-kanals “røret”, der suger som en støvsuger og har kræfter som en kvælerslange, så er oplevelsen af at være tæt på en af naturens kæmper i højsædet, for det er præcis hvad man kan i Tierpark Hagenbeck, håndfodre elefanterne.

Snabeltæt

Dyreparken er etableret tilbage i 1907, og dengang som nu var parken fremsynet, da dens stifter Carl Hagenbeck, etablerede sin dyrepark som den første gitterløse park, hvor det handlede om, at komme helt tæt på de 1860 dyr fra hele verden, men med fornemmelsen af, at man er en gæst i dyrenes verden, og det lykkedes næsten. Men bedst er ubetinget håndfodringen af elefantsnablerne, og selvom dyrepasserne har fået smidt en lille fnidret gimmick ind i form af muligheden for at lægge en euro mønt i snabelspidsen, og så se elefanten række mønten til dyrepasseren, der kvikt lader den forsvinde i lommen, så er er der noget helt og aldeles fortryllende over, at interagere med elefanterne.

Snabel4og selvom det er tydeligt, at der skal rigtig, rigtig mange salatblade og overskårne æbler til at mætte den enorme mave, så er fornemmelsen af at bidrage til dyrenes fodring en oplevelse, som er værd at rejse efter.

Snabel3 mad

Lige ved indgangen er der mulighed for at få en papirspose med mad til elefanterne

Snabelgodt  Snabel5   Se mere om Læs mere om dyreparken på deres hjemmeside:  www.hagenbeck.de

28. marts, 2021

Posted In: Aktuelt forsiden, Europa, Tyskland

Læs også

Leave a Comment

Padeltennis

Kamsvedende løber syv-årige Malthe fra side til side på den grøngrusede tennisbane, mens han stålsat svinger den strengløse ketsjer mod en gul tennisbold, og sejrssikkrt begejstres han, når hveranden bold går over nettet, og hans 14-årige storebror, Sebastian, må løbe spidsrod mod væggen for at fange den.

Klokkene er tæt på aftensmad, men temperaturen har endelig sneget sig under 30 grader, og det skal udnyttes til dagens fælles fysiske udfoldelse. I løbet af den steghede dag, har vi set, hvordan to korpulente spanske mænd har styrtet rundt og spillet den sjove form for tennis – padeltennis – mens deres mindst lige så korpulente hustruer stolt fulgte dem fra hver deres liggestol ved poolen, og selvom der ikke just var tale om eliteidræt, så formåede de at vække vores interesse.

Vi er i Spanien – Costa De Almeira – og har fundet ud af, hvor sjovt padeltennis er – for hele familien. Den største forskel fra almindelig tennis er, at banen har vægge, som må bruges til at spille op af, som i squash, og så at ketcheren – en “paddles” – er betydeligt mindre og langt mere håndterbar for børn, end en almindelig tenisketsjer.

I Danmark er padle tennis  kun muligt få steder, men i Spanien er den lettere tennis en kæmpeting, med turneringer og seriøse spillere, og på de fleste større hoteller eller sportsanlæg er der gode muligheder for at leje sig til et par timers anderledes idrætsudøvelse, og for os blev det sidste sommers hit.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

9. december, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Nyheder, Spanien, Sport & aktiviteter, Underholdning og forlystelser

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Klong, klong, klong. Den afskårne træstok banker ned på hovedet af den tre meter lange og hærdebrede krokodille han. Intet sker. Klong, klong, stokken føres en tur mere mod det store dyr, der kan føre sine aner over 200 millioner år tilbage i tiden. Urørlig og tilsyneladende fuldstændig ligeglad ligger han, og lader sig slå med stokken, åbenlyst bider det ikke på hans læderbetrukne skjold af en ryg.

Tvivlen begynder at nage i det drivhusvarme rum, hvor vi sammen med 10 andre turister venter på at høre nyt fra krokodille fronten, er krokodillen overhovedet i live?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Slam, slam, med en bils hurtighed snapper krokodillen efter den irriterende kæp, og pludselig er der frit udsyn til det grågrumsede og gullige hulrum, der er krokodillemunden.  Med en dovendyrsagtig langsomhed kommer han op på sine små buttede ben, og går mod vandet.

Vores guide farer rundt mellem 10-15 krokodiller, der ligger i klumper og hviler sig, eller hvad de nu gør, når krokodiller gør det det gør mest og helst, nemlig soveagtigt holder varmen. Han kravler i bogstaveligste forstand rundt på tydeligt oldgamle krokodiller, for de unge er i anlægget overfor, hvor han ikke tør hoppe rundt på samme måde, og forsikrer os om, at de ikke tager skade, og så forklarer han, hvad der er ved at ske.

pixspanienFor selvom det ikke ser ud af meget, så har krokodillehannen igangsat et større psykologisk spil, der handler om, at få lokket guiden en tur i vandet. Derned, hvor krokodillen hverken er klodset eller doven, men derimod en knivskarp dræber, som ikke længere vil lade sig irritere.

Efter en teaterlignende forestilling, hvor det lykkedes vores guide at forklare om krokodillens historie, de forskellige typer og hvordan deres adfærd har været fastholdt i millioner af år, så er det tid til at bevæge sig udenfor.

Vi er i Crocodile Park, i Torremolinos på Costa Del Sol, ikke langt fra Malaga, og da det er januar måned, og ikke just sommergrader, så er krokodillerne klumpet sammen i drivhusene, som er pæne og store.

Udenfor bugter sig et impoerende anlæg, hor krokodillerne opholder sig hele sommeren, og som giver mulighed for at vandre igennem øer af oplysningshuse, hen over og langs de imponerende dyr.

Men vi er kommet af en ganske særlig grund. For her i parken er der mulighed for at komme mere end tæt på en krokodille. Ja, den er lille, nej, den kunne næppe spise det, der ligner et menneske, men fantasien får det alligevel til at gyse i os. For her er mulighed for at holde en vaskeægte krokodille, godt nok en baby en af slagsen, i favnen, og det er en ganske særlig følelse, at stå der, med den ene hånd fæstnet til krokodillens hale, mens den anden holder snuden, og i krokodilleparken forsikrer de os om, at det ikke er synd for dyret, så det håber vi er sandt –  for sjovt var det.

Fakta:

Udover rigtig mange krokodiller har parken også skildpadder, forskellige typer ænder og nogle meget nysgerrige emuer.

Hjemmeside: www.crocodile-park.com

Priser: Voksne: 15,50 euro

Børn(mellem 4 og 12 år) 13 euro

Børn under 4 år har gratis indgang

Om sommeren e r der hyppige demonstrationer og rundvisninger, og man kan komme helt tæt på de voldsomme dyr, når de bliver fodret med enorme kødlunser.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

29. november, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Spanien, Underholdning og forlystelser

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Fiskestangen er dårligt sat på plads og linen glinser stadig vådt. Kokken i den lille cafe Heidi- Mut i den Sydgrønlandske by Qaqortoq, tidligere Julianehåb, ser på mig mens jeg bestiller en hurtig sandwich med skinke og ost, en rigtig hurtig-på-farten-mad.

“Jeg har lige været på havet og fange en stor laks, vil du ikke hellere have en fiskesuppe, det tager næsten den samme tid som en sandwich?”

Det lidt overrumplende spørgsmål følges 16 minutter senere op af en dampende hed tallerken fiskesuppe med friskfanget torsk, laks, muslinger og store rejer i en safranagtig legering til 65 kroner. Det panoramaenorme vindue i cafeens ene lokale åbner for en fabelagtig udsigt ud over Storelevens udløb med klipper, bakker, fjelde og piblende vand.

073

Yes, Sydgrønland er en perle for naturelskere, der sagtens kan undvære de allerhårdeste arktiske klimaudfordringer. Handelsskole, gymnasium, adskillige brugseni eller den billigere Pissiffik butikker, Grønlands eneste torv med et vaskeægte springvand, en livlig havn, en grusstofbane og den ene af Grønlands to komplette kunstoffodboldbaner, som FiFa har betalt over to millioner kroner til, og som siden september 2009 har givet særligt byens ungdom en super god fodboldbane. Storby står der over byen med omkring 3.400 indbyggere, og hovedstad for Kujalleq Kommune, der trods et areal større end Schweiz og flere bygder skal drive en kommune med kun godt 6.000 indbyggere, og folk flytter væk, for det er svært at finde arbejde.

Når man besøger kommunekontoret, og får en snak med politikere og embedsmænd, så er man ikke i tvivl. De venter, og håber. Mest på at centralregeringen i Nuuk giver tilladelse til minedrift, for uden miner er de i tvivl om områdets eksistens.

Højskolen bor under nordlyset

Restaurant Lal` Laatis på torvet ved springvandet, ikke langt fra Brættet, hvor dagens fangst fra fjeld og hav sælges dugfriske, er et populært sted. Når vejret er til det er de fleste udendørspladser fyldt, og om aftenen er den hyggelige restaurant fyldt. Næppe for at smage deres hvalbøf, men fordi her er et af byens eneste gratis WiFi, et sikkert hit i et land, hvor det snildt kan komme til at koste flere hundrede kroner bare at koble sig på internettet.

En uge. Så længe tager det den unge pige, der sidder på restauranten og får en øl med vennerne, at komme hjem. Sådan er det når man går i gymnasiet i Grønland, og når ens forældre bor i en bygd på vestkysten. Det er derfor skolen holder juleferie allerede fra den 15.december, og derfor mange af eleverne må bo i elevboliger rundt omkring i byen.

Planerne er en lokal lufthavn, men indtil videre er havvejen og helikopter de eneste transportmilder til byen, og på overnatningssiden er der ikke ligefrem stor konkurrence. Enten kan man, hvis man er til det primitive indlogere sig på Sulisartut Højskoliat, der er en arbejderhøjskole som ligger smukt op af fjeldet, tæt på elven og med en grusfodboldbane som nærmeste nabo eller man kan nappe  hotel Qaqortoq, der er en stor blå træbygning midtbys med en herlig udsigt. Dobbeltværelser koster 1695 kroner.

Himlen danser lysegrønt over vores hoveder, som blafrende gardiner i gullige og grønlige nuancer.  Nakken værker, men der er ingen vej uden om. Det er tæt på midnat, og festen er begyndt. Nordlyset fylder nattehimlen, bedst fra september til begyndelsen af april. Ifølge en grønlandsk saga, er det de afdøde, der spiller fodbold med et hvalroskranie, og nogle folkeslag mener, at børn, der avles under nordlysets magiske skær bliver særligt intelligente.

Den fysiske forklaring er kedeligere, når den slår fast, at nordlyset blot er et sammenstød mellem solens elektrisk ladede partikler, molekyler og atomer i jordens atmosfære.

Hænderne forsøger at gribe fat i det spektakulære lysshow. Håbløs gerning, for det foregår i den øvre atmosfære i cirka 100 kilometers højde, men alle er enige om, at Grønland er et af de bedste steder i verden at se nordlyset.

074

072

Tilskuerpladserne på byens grusfodboldbane ligger tæt på fjeldet.

qaqorttoq

095093

090

 

 

 

19. november, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland

Læs også

Leave a Comment

Du er ikke i tvivl, når du går den lette tur over grænsen mellem Spanien og Gibraltar. Den røde dobbeltdækkerbus, easyjet flyter, der letter foran os, pintpriserne i pubben og så den venligt udseende Bobby – den typiske engelske betjent. Vi er i England, omend med palmer.

Øen, som spanierne igen og igen hævder, at de vil have, har flere gange stemt et tydeligt tilhørsforhold til England, senest i 2002, hvor 99 % af de stemmeberettigede sagde “yes” til England, og ifølge de lokale vi talte med, så er Gibraltar så engelsk som noget sted på kloden, og selvom der naturligvis både er militær og politi på øen, så er de mest til pynt.

De omkring 30.000 indbyggere er fredelige folk, og de fleste ballademagere kommer som gæster i ferietiderne., og det giver god emuligheder for at få en tæt kontakt og et fedt billede af en vaskeægte Bobby. For en syvårig dreng var det en stor oplevelse at gå i hælene på betjenten, og da han, på forespørgsel, venligst svarede “yes off course” til spørgsmålet om han ville stille op til fotograferig var lykken gjort, og et af albummets bedste billeder reddet.

29. september, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Byferie, Gibraltar

Tags:

Læs også

Leave a Comment

Det ene ben svinger han hurtigtigt op på høstakken til højre, armen får et sving til venstre, og så…. Malthe falder til jorden, men smilet er stort, for når det kommer til stædigt at ville klare det opgaver han sætter sig, så er han fantastisk. På vores tur er vi stødt på to halmballer, formentlig opsat til brug for de græssende køer, der går og gumler en kilometer fra os, men lige nu er de udnævnt til en fabelagtig naturlegeplads, hvor der står parkour-øvelser og grin på programmet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

 

 

Efter adskillige forsøg på, at lave en “trappe” af nedfalden hø og indsamlede sten, lykkes det Malthe at komme op, og sejrrigt står han med hænderne i vejret, og nyder, at jeg simpelthen ikke kan få min krop op i hans højde, og nyder, at han fik succes med sit forehavende, og nyder, at kunne bruge noget af det “legetøj” som naturen så gavmildt byder på.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

22. september, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Europa, Temaer

Tags: ,

Læs også

Leave a Comment

Hunden snerrer og viser tænder, dens ejermand trækker i den og råber frem for sig mens hans hænder fagter afvisende i luften. På en murstensvæg foran dem sidder genstanden for deres vrede. To buttede hanaber, der ellers har mere travlt med at pille hinandne for lopper end med at interessere sig for dem.

Men for manden, der er pensioneret fra den engelske marine og igennem mere end 20 år har boet i Gibraltar, så er aberne ikke just for sjov. De er aggressive, de bider og angriber både mennesker og dyr, og så stjæler de med arme og ben –  i bogstaveligste forstand. Og stod det til ham, så skulle aberne fidne sig et andet sted at bo.

Men for os er det en helt anden oplevelse. Vi var taget til Gibraltar i januar måned, som er et genialt tidspunkt, og vi har i flere dage håbet på, at vi skulle opleve aberne. Det er lunt, ofte solskin, og der er stort set ingen turister at slås med pladsen om. Planen var, at vi ville tage “cable Car” fra bunden til klippens top, men den var i udu, og da vi blev antastet af en ganske ubehagelig chauffør, der nærmest grinede af os, fordi vi kun havde ham at vælge, hvis vi ville se aber, så besluttede vi, at man sagtens kan gå derop.

Og det kan man. Det er en stejl omgang, men der er ingen klippeklatring, og hvis man er i normal god form og har husket en flaske vand, så er det helt uproblametisk at gå op til abeland.

Halvvejs oppe skal man betale et mindre beløb for at komme helt til tops, men det er ikke nødvendigt, for der er masser af aber, og da vi ser de første tror vi egentlig det er løgn, for uden for sæson, og kun en lille kilometer oppe af bjerget sidder de. hen over vejen piler en babyabe, og dens mor kommer beskyttende efter, pludselig er vi nærmest omringet af aber,  men da de hurtigt spotter at vi ikke er værdige til at blive bestjålet og hverken har synlige kiks ellerandre søder sager, så bliver vi ignoreret.

Udover at kunne nyde fritlevende aber meget tæt på, så er der en fabelagtig udsgt fra klippen, der er Europas sydligste punkt, og Afrika er til at få øje på.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

5. september, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Gibraltar, Nyheder

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

– Hænderne op og forhold Jer fuldstændig i ro, mens min kollega tømmer Jeres lommer for mønter og Jeres fingre for guld.

Den sortjakkede mands ansigt er skarpt markeret, hans øjne stikkende faste og den sortglinsede Colt Navy revolver slår ordenes mening fast.

Uden for damptogets vinduer træder en brysk udseende cowboy tæt på en bredmavet kæmpe af en mand. De to stirrer stift på hinanden, og pludselig lyder der et enormt brag.

En mand er død, og den anden stikker hurtigt af med en taske fyldt med stjålne smykker. Veterantoget skriger i fløjten, og toget tøffer videre på den 3,5 kilometer lange rute gennem »Arizona«, og selvom vi er i den svenske by Kulltorp, kun to timers kørsel fra Helsingborg, har fantasien frit løb – vi er i 1800-tallets wildwest, og sådan er det de fleste steder i High Chaparral, der er en gigantisk legeplads for børn og voksne, som kan lide at lege cowboyer og indianere.

Jeg har været i de store parker i Orlando i USA og i de fleste danske sommerparker, men aldrig har – som i High Chaparell – jeg været et sted, hvor ansatte og gæster tager konceptet så alvorligt.

Overalt ser man kvinder trippende af i stribede flæse-kjoler og hvide forklæder og mænd med fingeren let hvilende på aftrækkeren af en gigantisk pistol. En dunst af krudtrøg ligger som et tapet over stedet, og vi befinder os i USA’s midtvesten i 1850’- erne. I det 50 hektar store område er der både hjuldamper, dampjernbane, indianerområde og et større Mexico-land, hvor der er mulighed for at synge og danse med spanske flamingodansere.

En mindst 60-årig mand går med skrævende ben forbi os, og med en hånd på den bredskyggede cowboyhat hilser han, mens han stoltserer forbi med klirrende pistolbælte.

Langs de sortbejdsede træhuse med saloon, bank og revolversalg bevæger fire mænd sig rundt i gul og sortstribede heldragter. De småløber

med hænderne i vejret. Bag dem står Lucky Luke med sit gavflab-glade ansigt og peger på de fire Dalton- brødre med en alvorligt stor pistol. I løbet af få minutter får den populære lovhåndhæver skabt en alliance med de 50 omkringstående børn, så da en af Daltonskurkene forsøger at liste væk fra Lucky Lukes skarpe blik, får han mange råb med på vejen og må opgive. Her holder børnene med de gode.

Shows i særklasse

Ud over den nervepirrende togtur er parkens helt store attraktion de imponerende shows, hvor man kan opleve indiansk regndans, sang og så på toppen de imponerende cowboyshow, som to gange om dagen er en fabelagtig forestilling med professionelle stuntmænd. Scenen er en westerngade med publikum på stentrapper langs siden, og så er scenen sat. Ridende, vildt skydende cowboyer, der blander sig med letlevende kvinder i strutskørter og frække smil, er en eminent fortælling. En times højt tempo, kvikke replikskift og masser af special effects, og scenen er sat til et af de mest fænomenale cowboyshows, jeg har set

Chaparell show1

Kikset mad

Geværer, pistoler, jagtknive og larmende patroner. High Chaparral har det hele til rigtige drenge og deres fædre. Men, men, men … der er en enkelt hage ved den fremragende park: Maden. Når man laver et ellers gennemført cowboytema, hvorfor skal man så lave et lige så gennemført uappetitligt madkoncept? Dyre, men næsten uspiselige burgere, bløde pomfritter og mad blottet for antydningen af drømmen om midtvesten. Ud over nogle habile vafler og kager, så husk madpakken, for det er ikke værd at spise i parken.

Til gengæld er der en fremragende mulighed for at overnatte omkring parken. Blandt andet på campingpladsen, hvor cowboyentusiatster fra hele verden bruger deres sommer. De ansatte optræder i fuld cowboy mundering, der er toiletter for cowgirls

and -boys, og i baderummene trækker man i snoren for at få vand fra en træbalje. Er man til hotelovernatning, er der mulighed for at overnatte i gode fire sengs lejligheder på Hotel Big Bengt, der er et udmærket hotel bygget i træ som et enormt westernfort.

Chaparell show tilskuere

High Chaparel fakta

Find vej:
High Chaparell ligger i den svneske by Hillerstorp, 206 kilometer fra Helsingborg.
Byen ligger cirka 20 kilometer nordvest for Värnemo i det nordlige småland.

Åben 21. maj til 27.august

Se parkens hjemmeside: www.highchaparrel.se

Udover parkens muligheder, så er der mulighed for at bo på hotel i tilknytning til parken, og man kan spise på Diligencen, som er hovedrestaurant ved indgangen. Der er også swimmingpool og gratis parkering.

 

 

 

25. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Sverige, Underholdning og forlystelser

Tags: , ,

Læs også

Leave a Comment

Vi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.

Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.

I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.

dansende-frokost-baenke

Maden svømmer omkring fødderne

Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.

Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.

Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.

Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.

Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.

dansende-frokost-flaader

Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.

Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.

Fraværende turister gør det sjovt

Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.

Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.

Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.

Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.

Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.

Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.

Sådan gjorde vi:

Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.

Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.

15. juni, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser

Tags: , , , ,

Læs også

Leave a Comment

Den ene riffel er slynget nonchalant over den unge mands hvid- og brunstrikkede trøje, der holdes på plads af nussede hvide overalls og under den brune strikhue sidder et stort, men genert smil. Han er 16 eller 17 år, hans navn er ikke til at udtale, og hans dansk er ikke til at forstå, men det er hans hverdag. Vi er i den lille sydgrøndlandske by Narsaq, og ved den ene af byens fire små havne er det ikke skole, der optager den smilende teenager. Han er fanger, og som en af havnens ældre fangere siger, en af de dygtigste. Han tager afsted hver morgen i det som en af besætningsmedlemmerne fra søværnets inspektionsskib Knud Rasmussen kalder “Inuit missil,”en hurtiggående båd. Her er ikke noget med bedagede kajakker og harpuner, for når en sæl først er ramt, så går der få minutter før den forsvinder på havets bund, og det skal gå stærkt når den skal landes.

Den lyseblå maling skaller på det lille træhus, som fangerne bruger som lager og ly for vejrlig, for her er vejret arbejdsgiver, og for enden af huset hænger syv blodige lunser sælkød til tørre. Her fanges sæler ikke for sjov, men som led i kosten og familiernes eksistensgrundlag.

saelskind

Skudt så er den solgt

Der er ikke kun tradition og historie i at fange sæler. Der er også mad og ikke mindst sælskind at tjene penge på, og selvom sælskindsproduktionen er i knæ efter årelange kampagner imod skindet, der alene sælges fra voksne dyr, så “spytter” Great Greenland årligt 16 millioner kroner til køb af skind, som de grønlandske fangere har fanget.

I Grønland findes der seks forskellige sælarter: Ringsæl, grønlandssæl, remmesæl, spættet sæl, klapmyds og hvalros, og fra de ældste tider har sælerne været grønlændernes allervigtigste fangstdyr.

081

Netsælen ligger stor og fed, vel omkring 100 kilo i den lille båd med den hurtige motor. Den skød han aftenen før, men da mørke hurtigt tog over valgte den unge fanger, at lade sælen ligge i båden, men nu er det på tiden at få skindet af det enorme dyr. I en trillebør bliver ni sælskind kørt op til en ældre dame, der står for den vigtige afspækning, for er der bare den mindste smule spæk tilbage på skindet, så risikerer det at blive gult og falde i værdi. Et arbejde hun rutineret klarer med faste ryk op og ned med kvindekniven ulo`en, der ligner en slags afrundet urtekniv.

Efter at skindet er renset for spæk skal det saltes og eventuelt fryses i papkasser før det kan sendes til Great Greenlands forarbejdningsfabrik i den sydgrønlandske hovedby Qaqortoq, hvor fangeren får 351 kroner for et skind fra grønlandssælen og 225 kroner for netsæler. Grønlandssælen er selv på et stærkt vigende skindmarked populær. Når den er skudt er den solgt lyder det fra fabrikken.

Great Greenland har 32 indhandlingssteder fordelt langs de grønlandske kyster, og her handles næsten hele året. Bare ikke i april og maj, for det er de måneder, hvor sælerne fælder, og landets dygtigste sælfanger kan indlevere 1.100 sæler om året.

037083

044saelskind1

052

.

 

5. april, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland

Læs også

Leave a Comment

Næste side »

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com