Trafikken løber stærkt fra Tåsinge over Siøsundbroen og videre mod Langeland. Sådan kører man nu engang, hvis man skal ud og opleve nogle af de mest populære danske småøer fra Sydfyn.

Tu-hej, så er man kørt henover den privatejede lilleø, Siø, der kun er 13,2 km2 stor og med kun 16 fastboende, de fleste i en række hvide ens landarbejderboliger, hvor en svensk gårdhund vogter nidkært.

Øen har været i familieje i næsten 100 år, nu ejet af en jysk erhvervsmand, har bakset med manglende grundvand og levet en stille eksistens mellem to turistpopulære øer. Tre gange kørte jeg over øen, før jeg fik nok. Hvad gemmer der sig på en lille bitte ø, som man bare kører over, når man skal opleve Danmark?

Det kræver et skarpt øje, men så er det også muligt at finde en vej at køre fra, formentlig den eneste på øen, og den fører direkte til øens sande attraktion. Udsigten til Langelandsbroen, og her er det muligt at tage på lidt af en herlig ekspedition i strandengens, på dagen ildelugtende, rigt varierede flora. I flæng taler vi om strandkarse, strandmalurt, røllike, engelskgræs, hønsetarm, rynket rose, dunet vejbed, hunderose og blød hejre, for blot at nævne enkelte, og er man til ynglende fugle, så kan man mætte øjnene i sølvmåge, edderfugl og grågås.

Siø er et sted, hvor man normalt ikke bliver ulejliget med selskab, og når man tager hertil, skal turen lades med lyst til ro og respekt for andres behov for at være i fred. En ældre mand kommer mod os, og ser en anelse forundret ud. Tydeligvis efter en fisketur med solide vaders og et fiskenet så stort, at der kan gemme sig hvaler i det.  Fangst var det ikke blevet til, og han er ikke vant til at selskab, men et par venlige ord til hilsen serveres med tydelig fynsk accent, og så glider en mindre sort bil ind på den trange p-plads ved den arrede betonbro, hvor udsigten til Langelandsbroen er den sande attraktion.

Tre thailandske kvinder stiger ud, ser sig omkring og åbner bilens bagagerum. De fremdrager tre ens jakker  og i hånden bærer den ene en buket blomster. De taler sagte til hinanden. De har tydeligvis en planlagt destination langs strandkanten, og vi falder i staver. Ikke for at snage, men fordi tre thailandske kvinder på ”jagt” efter et sted at forestå en minde- eller religiøs ceremoni bare ikke er hverdagskost, og da slet ikke det vi forventede på en afstikker til en af de mindste øer vi har været på.

Og sådan er det, hvis bare man husker at pakke turen med lige dele vilje til at køre vest når andre siger øst og nysgerrighed nok til at turde falde i staver på den venlige måde, så gemmer der sig næsten altid store opleveoplevelser når man tager på tur i det danske landskab.

 

3. oktober, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com