Den ene riffel er slynget nonchalant over den unge mands hvid- og brunstrikkede trøje, der holdes på plads af nussede hvide overalls og under den brune strikhue sidder et stort, men genert smil. Han er 16 eller 17 år, hans navn er ikke til at udtale, og hans dansk er ikke til at forstå, men det er hans hverdag. Vi er i den lille sydgrøndlandske by Narsaq, og ved den ene af byens fire små havne er det ikke skole, der optager den smilende teenager. Han er fanger, og som en af havnens ældre fangere siger, en af de dygtigste. Han tager afsted hver morgen i det som en af besætningsmedlemmerne fra søværnets inspektionsskib Knud Rasmussen kalder “Inuit missil,”en hurtiggående båd. Her er ikke noget med bedagede kajakker og harpuner, for når en sæl først er ramt, så går der få minutter før den forsvinder på havets bund, og det skal gå stærkt når den skal landes.

Den lyseblå maling skaller på det lille træhus, som fangerne bruger som lager og ly for vejrlig, for her er vejret arbejdsgiver, og for enden af huset hænger syv blodige lunser sælkød til tørre. Her fanges sæler ikke for sjov, men som led i kosten og familiernes eksistensgrundlag.

saelskind

Skudt så er den solgt

Der er ikke kun tradition og historie i at fange sæler. Der er også mad og ikke mindst sælskind at tjene penge på, og selvom sælskindsproduktionen er i knæ efter årelange kampagner imod skindet, der alene sælges fra voksne dyr, så “spytter” Great Greenland årligt 16 millioner kroner til køb af skind, som de grønlandske fangere har fanget.

I Grønland findes der seks forskellige sælarter: Ringsæl, grønlandssæl, remmesæl, spættet sæl, klapmyds og hvalros, og fra de ældste tider har sælerne været grønlændernes allervigtigste fangstdyr.

081

Netsælen ligger stor og fed, vel omkring 100 kilo i den lille båd med den hurtige motor. Den skød han aftenen før, men da mørke hurtigt tog over valgte den unge fanger, at lade sælen ligge i båden, men nu er det på tiden at få skindet af det enorme dyr. I en trillebør bliver ni sælskind kørt op til en ældre dame, der står for den vigtige afspækning, for er der bare den mindste smule spæk tilbage på skindet, så risikerer det at blive gult og falde i værdi. Et arbejde hun rutineret klarer med faste ryk op og ned med kvindekniven ulo`en, der ligner en slags afrundet urtekniv.

Efter at skindet er renset for spæk skal det saltes og eventuelt fryses i papkasser før det kan sendes til Great Greenlands forarbejdningsfabrik i den sydgrønlandske hovedby Qaqortoq, hvor fangeren får 351 kroner for et skind fra grønlandssælen og 225 kroner for netsæler. Grønlandssælen er selv på et stærkt vigende skindmarked populær. Når den er skudt er den solgt lyder det fra fabrikken.

Great Greenland har 32 indhandlingssteder fordelt langs de grønlandske kyster, og her handles næsten hele året. Bare ikke i april og maj, for det er de måneder, hvor sælerne fælder, og landets dygtigste sælfanger kan indlevere 1.100 sæler om året.

037083

044saelskind1

052

.

 

5. april, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com