Det er påskeæg-tid og æggene skal da pustes af børnemunde, så det er bare om at gå i gang. Selvom det er uhyre sjældent, at man finder salmonella i danske æg, så kan man minimere risikoen ved at overholde et par simple hygiejneregler.

Sprit ægget af før pust.

Prik hul igennem ægget med en lang nål, så du ikke får æggehvide eller blomme på fingrene, og pust i den spidse ende af ægget.

Vask altid fingre før og efter kontakt med æg.

Isak puster og puster, og han hygger sig gevaldigt ved at se æggets indmad falde langsomt ned i den røde skål. Det gode er, at indmaden selvfølgelig kan bruges til at bage kage eller til en frokostomelet, når når man er færdig med at dekorere påskeæg.

Der er dømt fri fantasi, når æggene skal dekoreres. De kan selvfølgelig males, men det er også en god anledning til at gå i skufferne.

Påskeæg kan sagtens dekoreres med perler, tapetrester, glimmer, et hæklet etui eller hvad med et historieæg, hvor man kan slippe og klistre fra en avis.

Man kan snildt lave sin helt egen historie, ved at dekorere æggene med bogstaver og sætninger, som kan sættes sammen på forskellig vis i vindueskarmen.

De flotte dekorerede æg kan også bruges i en samling af grene eller som små gemmeting, der kan bruges når der skal laves fangeleg i påskeferien, både inde og ude, og hvorfor ikke lave navneæg, der kan bruges som sjove hjemmelavede bordkort, hvis familien samles til påskefrokost?

 Isak puster æg 1 Isak puster æg 2

Isakægklar

 

4. april, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com