Kysser med en bismag af fisk
FollowVi leger med Bella og Fiji der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.
“Der er et yndigt land.” Pivende skråleri blander sig med rustne danskersange. Holdende i forlufferne på Bellas cirka 200 kilo gummistøvlehud er 13-årige Mathilde solgt til livslang kærlighed. Mens delfinen viser flere end 80 sylespidse tænder og skråler med på den danske nationalsang, så fører hun Mathilde i en øm svingom. Et kort fløjt og de konstante rose-sætninger “good job” fra træner Kevin Ebright får Bella og dens veninde Fiji til at stoppe sang og dans, og dykke i det gråsorte havvand. Spændingen kan der næsten røres ved, for hvad skal der nu ske? Vi ved godt, at vores træner har forberedt os på programmets indhold, men så snart vi med mavekriller lod kroppen glide fra kant til vand har forventningen fortrængt hvert et ord. Mathilde får i præcise sætninger besked på at svømme et stykke ud og træde vande, mens hun holder begge arme spredt i t-form fra kroppen. To rosamavede delfiner glider forsigtigt på plads under hendes hænder, og så går det stærkt. Hænderne knuget om hver sin rygfinne skærer hun gennem vandet. Saltvand fosser hende om ørerne og i munden, men smilet vil ikke slippe ansigtet.
Vi leger med Bella og Fiji, og der er ingen tvivl. De er de mest kærlige, omsorgsfulde, dejlige, empatiske og begavede dyr man kan forestille sig. Men alle 15 delfiner hos marinecentret Dolphin Plus i Key Largo er også helt forskellige. Bob for eksempel er opkaldt efter Bob Marley, for han tager det hele meget afslappet, og er sådan lidt af en flipper i vandet, der chiller ud, mens hans kolleger knokler med træningen.Sådan er det for hver enkelt af de 15 særegne pattedyr, der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.
Neglenusseri er helt forbudt
Iført stram sort svømmevest beder vores træner Kevin os om at hoppe i vandet, og umiddelbart før vandturen, som vi har glædet os til i måneder, har Kevin med bred amerikansk sydstatshumor introduceret os til de grundlæggende færdselsregler for omgang med veltrænede delfiner. Ikke noget med at nusse med neglene, for så tror delfinen, at det er moderen, der revser den for uartige gerninger. Og alt syd for navlen er absolut “no go”. Ikke noget med vilde spræl med hverken ben eller arme, og finner er til at holde i og slet ikke til at rive i. Hvis ikke delfinerne har lyst til at lege med, så kan de dykke under indhegningen, og drage ned langs floden. Og så er det bare at vente til de kommer tilbage, men det sker sjældent, for ifølge Kevin, så er mødet med de tobenede bassinsvømmere noget de legesyge delfiner holder meget af.
Det er tid til en supermand. “Flyvende” gennem vandet med to kraftfulde delfinsnuder under fødderne er fantastisk. Som en havets hersker bodysurfer vi gennem vandet i en rute som delfinerne bestemmer. Selvom turen føles alt for kort, så følges den umiddelbart efter af den samme tur bare med at blåt plasticbræt i hænderne, som viser sig at være et eminent “rat” til selv at bestemme turens længde og retning.
I Florida er der mange udbydere af delfinsvømning – på Florida Keys alene fire – og de fleste steder er der tale om hu-hej ture mens køen af medturister skubber utålmodigt på bagfra. Sådan er det ikke hos Dolphin Plus. Deres egentlige mission er at drive det nærliggende Island Dolphin Care, der er et behandlingssted for syge og handicappede børn, som får en enestående relation og genoptræning sammen med delfinerne, samt Marine Mammal Conservency, som er et nærliggende marinehospital. Ud fra devisen “det er ulige sjovere at træne en “død” arm med at skulle kæle en delfin, end at akulle træne i et klistret træningslokale på et mørkt hospital” får unge handicappede fra hele verden mulighed for at få længerevarende træningsophold, hvor delfinernes eminente evne til at motivere kan hjælpe de fleste.
Ud midt på vandet, og så træde vande. Det er tid til kærtegn. I hvert fald beder Kevin os om at være parat til kysseri. Jeg ved ikke, hvordan delfiner kysser eller om de overhovedet kysser, når de bare er delfiner sammen, men Bella er helt klar. Hun næsten smyger sin store krop op af vandet og lægger an til en ordentlig snasker lige på mundtøjet. Mathilde er ikke i tvivl om hvad Bella bliver fodret med, for hun smager af fisk.
Som afslutning er det gavetid. Vi bliver bedt om at holde fast i platformens kant og vente. Bella og Fijii dykker og snart efter dukker de op med hver deres lille gave. Romantisk, næsten poetisk svæver vi afsted med hver vores bevis på dyrenes kærlighed, i den virkelige verden oversat til to stykker tang, som bliver bevaret som en kostelig skat.
Fakta om Dolphin Plus:
Der tilbydes et dagligt svømmeprogranm, som består af naturlig svømning og struktureret svømning med delfiner eller med søløve. Før hver svømning hører der et oplysende foredrag på mellem 45 minitter og en time om delfinernes anatomi og sober adfærd. Man skal kunne forstå engelsk.
Struktureret svømning koster 185 dollars, med garanti for et fastlagt program sammen med en delfin per person.
Naturlig svømning, hvor man dykker og snorkler med delfinerne uden at være garanteret et bestemt program: 135 dollars for 30 minutter og 220 dollars for 60 minutter.
Svømning med søløve: 120 dollars
Det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet om at have en fotograf, der tager mindst 100 billeder af din leg med delfinerne, som efterfølgende sælges brændt på en cd til 79,95 dollars.
Børn skal være syv til otte år for at deltage. Familien kan kigge på for 10 dollars. Dolphin Plus har særlige programmer for handicappede børn, og er i det hele taget særdeles handicapvenligt.
Martin Hoffmann Kønig 16. august, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Florida, Udvalgte artikler
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Hestevogns-ferie i luntetrav
Svenske heste forstår ikke dansk. Sådan er konklusionen efter otte dage som chauffør på en hestevogn i Hallands grønne storskove. Vi er af sted i prærievogn mellem Halmstad og Ljungby, hvor nogle af Sydsveriges dybeste skove findes, og vores drivmiddel er to bomstærke fjordheste. Et bord, der kan slås ned som seng, en presenning over en stålramme, lidt køkkengrej, to gule vanddunke og heste-foder i portions-poser kalder vi hjem i otte dage.
Det er tredje gang familien drager på tur med hestevogn, og det er bestemt ikke med en baggrund som eliteryttere, men det er nemt at køre hestevogn. Det kræver blot et lille kursus i hestepleje, pålægning af seletøj og en prøvetur med udlejer, så er vi klar til at finde vores plads i rækken blandt de fire andre familier, som vi skal køre sammen med.
Ulydige heste er ikke et problem. Du bestemmer, og du skal bare være klar i mælet, er instruksen før vi sætter skub i karavanen, men af en eller anden grund er de gyldent lokkede nordbakker ligeglade. Vores heste går fuldstændig, som det passer dem, og da jeg desperat hiver seletøjet til en skarp venstredrejning, vender de enorme dyr blot hovedet og viser tænder. Retningen bliver ikke ændret. Det hele går langsommere end adstadigt ad den planlagte rute, fire til fem kilometer i timen gennem enorme skovområder kun afbrudt af søer og græsarealer, og langsomt ændres sindet.
Efter de første par timers indestængte frustration over mistet kontrol, så giver det ro. For hestene skal nok selv finde frem, og det er tid til at give slip. Jeg sidder bare og ser ud som om jeg styrer og lader roen tage over. Frem pibler små glade stænk af overskud og det er tid til at være sammen med børnene. På skift sidder bror og søster og ”styrer” med farmand, mens øjnene meditativt plejes af alt det grønne omkring os.
En svensk skov er uendelig smuk og stor. Så på et tidspunkt melder overmodet sig. Det går jo meget godt, så hvorfor ikke stoppe kræene og plukke et par blomster til natbordet? Men gør det ikke, for her virker ingen ”pruuuh”, eller ”stop for faen”. Hestene fortsætter og nu lidt hurtigere end før, for de andre vogne har fået et forspring som følge af blomster-planerne, og det tåler vores heste ikke.
Sjoske-løbende iført korte bukser, spraglet T-shirt og blå gummistøvler må jeg sætte efter den førerløse vogn, og kun fordi de andre ”chauffører” forstår alvoren i at miste en medkører, får vi standset vores heste. Kan ikke undgå at få venner. Fire timers trissen og så er der pause for natten. Hestene skal have ”tøjet” af, og tungen holdes lige i munden.
Bedst som jeg står og holder en heste-mule med bestemt kendermine, og sønnike glad kommer med havre i en sort plasticbøtte, gider den firbenede ikke vente længere. Den virrer med hovedet, og mulen bliver jordbåren. Et styk far kastet til jorden og et par barne-fingre tæt på de store hestetænder forskrækker sønnen. Chokket fortager sig dog hurtigt, og snart efter står han og strigler de store dyr sammen med sin søster.
Hver aften overnattes tæt på en af de søer, der konstant dukker op mellem træerne, og efter at have samlet brænde og tændt op i bålet er der rig lejlighed til at lufte fiskestangen, mens børnene springer legende omkring. Det er umuligt ikke at finde venner og børnene nyder at kunne bruge skoven som legeplads. Som vi voksne sidder der, lidt våde og lidt forkomne vokser fællesskabet. Vores hestevogne står samlet, og ”fjenderne” kan bare komme an.
Det er fedt at være snavset. Langt ude i skoven findes skatten. Nogenlunde sådan kunne det lyde, hver gang toilettet skal gæstes. Skal ballerne hvile på et plastsæde, så er der en lille primitiv spand placeret under et af skovens store træer og eneste måde at signalere ”toilet optaget”, er konstante fløjtelyde i hugstilling. Men i takt med dage uden bad, falder behovet for moderne bekvemmeligheder. Der går sport i at droppe selv simple hygiejne regler, og verden udenfor vores lille samfund glemmes en lille smule hele tiden. På et tidspunkt opdager jeg en stor fed, vold-ædende skovflåt siddende halvvejs begravet i min underarm. Hysterisk for jeg på hospitalet i Halmstad, og stor var min forundring, da lægen uden at skjule sin væmmelse brugte seks fulde minutter på at belære mig om, at man faktisk godt kan købe sæbe og deodorant flere steder i Sverige, og så et minut på at forklare at skovflåterne i Østsverige ikke er farlige.
Bitte små flyve-fjender-Knotter. Sig ordet højt. Og print de små ækle flyve-hud-ædedyr på din indre fjendeliste. Små som korn hvisler de flyvende rundt langs søerne, og så kaster sig med bittesmå grådige munde over alt af kød og blod. Omkring bålet sidder vi samlet hver aften med snobrød, mad på bålet og hovederne dekorativt pyntet med buskgrene. For ifølge kloge hoveder holder grenene knotterne væk. Det lykkedes næsten, og det er det også nødt til, for timerne skal bruges i naturen. Vognen er lille, og kun hvis man virkelig holder af hinanden kan man klare otte dage i en hestevogn.
Snyd ikke jer selv for en tur i cowboy parken
High Caparral på hjemvejen – www.highchaparral.se
Kører man over Malmø hjem kan anbefales at vaske hestevognssnavs af i Vandpaladset Aquakul i Malmø. – www.aq-va-kul.se
(Billederne er fra en af vores andre hestevognsture, her i jylland)
Martin Hoffmann Kønig 21. januar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Sverige, Udvalgte artikler
Tags: Dyr, Fri natur, Heste, Lowbudget
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Egyptiske paradisøer med snorkel
”Mahmya er en paradisø, som bare skal opleves.”
Ja, ja, ja, glitteret papir er taknemmeligt og når rejseguidens ord nærmest kæler for turforslaget, så er sindet hurtigt lakeret med tvivl.
Men en rejse til Hurghada i højsommeren med to voksne og tre børn på fem, 13 og 15 år, kræver docering af et par oplevelser ud over at ligge ved poolen.
De to store børn var på en 12 timers tur i bus til Cairo og pyramiderne, hvilket var en stor oplevelse for dem, men da hele familien skulle på tur sammen virkede øen Mahmya tilpas overkommeligt.
30 minutters bustur og en dobbelt så lang sejltur sammen med en armada af turbåde på vej mod de militærejede Giftun øer, som Mahmyrra er en af, er til at overse.
Et godt stykke fra den fredede ø lægger båden for anker, og så går det ellers med en lille træmotorbåd gennem det herligt azurblå hav.
Fem minutters sejltur senere landede vi i en paradisisk caribisk virkelighed, sådan føltes det i hvert fald.
Omgivet som vi var af det fineste hvide sand, det varme hav og en bankende sol, som holdes ud gennem en let brise, er det svært ikke at blive begejstret.
Suget i maven
Lynhurtigt kom vi til at tænke verdenen i sprogblomster fra rejsereklamer, for det var virkelig en paradisø vi landede på, og det er som om selv de mest aktivitetskrævende børn finder ro og glæde ved bare at være her, og feriens behagelige afslappethed indtager kroppen.
Efter en kort travetur langs vandkanten fandt vi skygge under en af øens mange palmebladsparasoller, og det er ikke et problem at finde en ledig, for antallet af besøgende er afpasset og nøje kontrolleret, og så er tiden kommet til at få udleveret dykkerbriller og svømmefødder, for nu står den på snorkeltur for de ældste.
En af øens officielle turbåde førte os 20 minutter ud på havet, og kastede anker i nærheden af et rev på størrelse med en mindre dansk provinsby.
Nu var det slut med at kunne nå, se eller blot føle bunden. Her var dybt, meget dybt, og der gik et par minutter med tilbageholdt åndedræt før tilliden til børnenes svømmeevner var stor nok, og til at jeg selv kunne begynde at orientere mig i den fremmede verden, der bare venter på at blive kigget på.
Titan triggerfish, orangestribet trigger, dyblilla ”yellovtail”, skriggule arabisk sommerfugle fisk.
De er der alle sammen og mange, mange, virkelig mange, flere fisk kan remses fra det kulørte katalog over koralrevets fiskeliv.
Under os nærmest summer det farverige liv, og som jeg ligger der i det varme vand, kun til lyden af min monotone vejrtrækning igennem snorklen og mens jeg lader mine hænder forsøge en venlig hilsen til en forbisvømmende kæmpefisk, står tiden på magisk vis næsten stille.
Tilbage på Mahmya står den på frokost i øens buffetrestaurant og så et par timers afslapning i vandkanten.
Vandet er så lavt omkring øen, at mor og far uden problemer kan tage hinanden i hænderne og dykke en kærlighedstur i det glasklare vand for at kigge på koralfisk mens børnene leger i vandkanten, selv de mindste som alle er udstyret med redningsveste, og på den måde er øen et oplagt sted at nyde hinanden som familie.
Mahmya er i særklasse en af feriens højdepunkter, som vi alle fem ser tilbage på med begejstring.
Se mere:
Martin Hoffmann Kønig 16. april, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Egypten, Ferie med dyr
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Vandets forførende kraft
Niagara Falls er et tivoli af turistoplevelser, men også en fascinerende naturoplevelse, der giver sus i skørterne.
Vildeste oplevelse i bil
Blå gnu, nubisk ged, baktrisk kamel, sort hesteantilope, et af de søde dådyr eller nervepirrende tæt på den arktiske ulv, der går for sig selv i et 40.000 m2 stort anlæg. Det er lidt fedt, at kunne nævne alle de dyr sammen med en historie om, at tage på udflugt i Danmark. Malthe og hans fætter Isak, henholdsvis syv og to år, var en tur i Knuthenborg Sadaripark, og dommen var lige så godkendt som dagen var lang.
For det fede ved Knuthenborg Safaripark er, at det ligger langt fra det meste af Sjælland, men det gør også at det er som at skulle på ferie, når man drager derned, og vejret er ikke så afgørende, for på den varme dag, er der gode muligheder for at være ude og bruge parkens lege- og vandland, og i dårligt verj er bilen j med som ly, og dyrene er som oftes meget mere aktive end i bagende sol.
Med hovedet inde i bilen, og en snude, der skubber sig til smågodter, er det sin sag at komme igennem den store park, for der er hele tiden et dyr, der nysgerrigt lige skal hilse på, og når man sidder i en bil, og der i sideruden står to store bredsnuede næsehorn, så giver det noget helt særligt til familiealbummet.
Før trætheden melder sig, er der et must – aberne – som i gamle dage var stedet enhver familiefar frygtede, fordi de flåede bilerne i stumper og stykker, men i dag, hvor man kører ind til dem i en – formentlig – skudsikker traktor, og kan fodre dem gennem små huller, er det et scoop, også selvom ruderne til tider kan være så materede, at man næsten ikke kan se aberne, når de er langt væk.
Siden sommeren 2012 har Knuthenborg kunnet prale af deres hjemmeproducerede arktiske ulve, og det er en helt særlig oplevelse, at kunne komme så tæt på de flotte dyr, og selvom der sjældent er meget aktivitet, og da Malthe og Isak besøgte dem i juli var skingrende varmt i bilen, så er tigrene også et must.
Det rigtig gode ved Knuthenborg, er, at der er så mange muligheder for at tage et hvil, nyde sin medbragte mad og bare nyde at være så tæt på vilde dyr.
Danmarks sejeste rutchebane
Igennem de senere år virker det som om Knuthenborg har investeret en del penge i fornyelser, og det giver pote. En temmelig god vandlegeplads, i forlængelse af en god naturlegeplads, som har afløst tidligere tiders hyggelige minitogtur, er blevet kombineret med et oplevelsescenter kaldet expedition tiger, og så det som faldt allerbedst i Malthes smag, en helt ny, og siger han fremragende mavekildrende nyhed – Congo Splash vandrutchebanen, som parken hævder er Danmarks længste, højeste – 20 meter – og mest stejle vandrutchebane.
En tur til Knuthenborg hitter stadig, men det kræver bil, og i hvert fald en hel dag hevet ud af kalenderen, men kan kombineres med en overnatning enten i parken eller for eksempel på et bed and breakfast i nærheden, og vupti, så er der en hel lille ferie ud af det.
Praktisk infot om Knuthenborg Safaripark:
Voksne: 199 kroner
Børn (3-11 år): 109 kroner.
Parkens hjemmeside: www.knuthenborg.dk
Martin Hoffmann Kønig 6. april, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i bilen, Ferie med dyr, Sjov i naturen, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Fri natur, Krokodiller, Sejle, Vand, Vandfald, Æsel, Ørken
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Med bærestol i Gambia – Kachikally Crocodile Pool
Efter et par dage på hotellet med afslapning ved stranden, poolen og legepladsen er det blevet tid til at opleve mere af landet, hvorfor vi i en taxi begiver os mod en sø med krokodiller. Vi har ikke sat os ind i hvor langt vi skal køre, og det viser sig desværre at afstanden er ca. 3 km, så vi kunne sagtens være gået. Ifølge vores venlige og snaksalige chauffør Abrahim er det muligt at klappe krokodillerne. På vejen kører vi gennem den lokale landsby, som mest af alt minder om de compounds som man ser fra Afghanistan og Konrad vinker glad til både børn, voksne, geder og hunde på vejen. Det er interessant at se hverdagslivet i den lokale landsby. Der sidder kvinder ved siden af krukker med bananer, appelsiner og brød, som de forsøger at sælge. Et andet sted er en samling mænd i gang med at spille et brætspil. Børnene løber efter taxi’en mens de vinker og hilser.
Adgangen til krokodillesøen koster ca. 10 kr. for voksne, Konrad på 1½ år kommer ind gratis. Seværdigheden er bygget op således at man først skal igennem et museum omhandlende Gambias historie. Skuffende nok er der ikke nogen information om selve krokodillesøen. Men til gengæld er der både instrumenter, dragter og værktøjer som bliver brugt af Gambias forskellige etniske stammer. Vores taxachauffør er gået med og agerer turistguide. Han informerer os gladelig om både brug og skik af de forskellige ting.
Herefter er der en kort gåtur gennem en lille regnskov, med nogle flotte gamle træer som bryder solens stråler og giver os meget velkomment skygge. Dernæst følger krokodillesøen. Ganske rigtigt, så bliver vi straks opfordret af ”krokodilleguiderne” til at klappe krokodillerne. De griner lystigt af mit skeptiske ansigtsudtryk og synes nok, jeg er lidt af en kylling, da jeg holder både Konrad og jeg væk fra de ”klappeglade” krokodiller. Konrad forsøger gladelig at hoppe ned fra min arm og fare af sted for at se på de sjove dyr – jeg holder dog godt fast på ham. Henrik derimod har mod på det og bevæger sig mod en meget stilleliggende krokodille. Den hverken reagerer negativt el. positivt på kærtegnene/kæleriet. Dog er der en krokodille lige ved siden af, som pludselig begynder at gå direkte mod Konrad og jeg. Om den var misundelig eller bare sulten er ikke til at vide. Ifølge de lokale guider har krokodillerne i poolen aldrig bidt et menneske – endnu i hvert fald. Poolen er kun omkring 20 meter bred og mens vi går langs dens bred ser vi krokodiller i alle størrelser og aldre, fra helt små på 20 cm til store hanner på over 2 meter. Et enkelt sted er poolen hegnet ind, og her tør jeg godt gå tæt på. Ved udgangen er der, traditionen tro, en lille bod hvor man kan købe gambiansk kunsthåndværk.
Det var en spændende oplevelse, men det ændrede ikke på min frygt for krokodiller. Vi havde dog troet at stedet var større end det i virkeligheden var.
Dagen efter erfarede vi, at vi ikke havde behøvet at besøge krokodillesøen, for at se vilde krokodiller. Vi valgte efter morgenbuffeten på hotellet at gå en tur på stranden, hvilken vi havde udsigt til fra vores hotelværelse. Vi havde gået ca. 4-500 meter langs kysten, kigget på muslinger, sten og leget i sandet, da vi blev passet op af endnu en afrikaner. Denne mand ville dog i modsætning til dem, vi havde mødt tidligere på spadsereturen ikke sælge juice, træfigurer el. frugt; men advare os mod de vilde krokodiller lige foran os. Og ganske rigtigt… Bag kysten var der dannet en ferskvandssø med diverse beplantning og på bredden lå 3 krokodiller fuldstændig stille i solen. I modsætning til krokodillesøen, var disse dyr slet ikke tamme eller klappevenlige. Vi betragtede dem fra sikker afstand inden vi begyndte tilbageturen mod hotellet og trygge omgivelser.
Fakta.
Kachikally Krokodille Pool ligger i byen Bakau. Poolen indeholder omkring 100 krokodiller.
Stedet blev opdaget af en palmevinsavler, et medlem af Bojang-stammen for over 100 år siden. Siden er krokodillerne blevet så tamme at det tillades at klappe dem. Det virker til at de foretrækker fisk frem for rødt kød(mennesker?).
Gambianere mener, at det er et helligt sted. De tror på, at vandet i søen indeholder overnaturlige kræfter som hjælper barnløse kvinder.
Infertile kvinder fra hele landet, samt udlandet, rejser hertil for at blive vasket med det hellige vand fra søen. Især kvinder fra Bojang-stammen benytter sig af dette. Efter vaskeritualet modtager kvinderne en flaske med noget af vandet fra søen, som de efterfølgende skal vaske bestemte kropsdele med morgen og aften. Som betaling forventes det at kvinderne giver enten en pengedonation eller giver noget tøj eller en colanød, hvoraf halvdelen deles blandt de ældre i byen og den anden halvdel kastes i krokodillesøen, for at formilde krokodillerne.
Efter ritualet må kvinden ikke give hånd til nogen fra byen Bakau. Det er forbudt for medlemmer af Bojang stammen at udnytte krokodillesøen finansielt, for så mener gambianerne, at søen mister sine overnaturlige evner.
[rpi]
Mie Jørgensen, Kbh. S. 20. april, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Badeferie, Ferie med dyr, Senegal, Udvalgte artikler
Tags: Bærestol, Krokodiller
Læs også
Fabelagtigt kig i en ukendt verden
Mørket sænker sig i Kuikkajarvi. Vi er på grænsen mellem Rusland og Finland. Det er torsdag den 14.august, og den 28-årige norske fotograf Thomas Mørch, knipser løs. Han ved det. Han er på et eventyr, og står over for et unikt indblik i en verden, som normalt er helt lukket for os. Han var taget af sted på en femdags tur, og målet var klart formuleret på forhånd. Han ville have billeder af den storesorte bjørn, og i tillæg fik han de tre store – bjørn, ulv og jerv.
Her et sjældent indblik i bjørnens og ulvens kamp om mad i den russiks/finske vildmark. Foto: Thomas Mørch
Thomas Mørch har givet Borneferie.dk lov til at bringe nogle af hans fantastiske billeder.
Se evt. mere på fotografens hjemmeside: www.morchfoto.no
Martin Hoffmann Kønig 7. oktober, 2014
Posted In: Aktuelt forsiden, Europa, Ferie med dyr, Rejsemål, Vildmark og trecking
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Fiskenes nye hjem
Husk tålmodighed, en kiks til børnene og lidt mere tålmodighed, hvis turen går til Danmarks nyeste seværdighed, Den Blaa Planet ved Amager Strand, der med sine 53 akvarier er nordeuropas største akvarium, og afløser det tidligere Danmarks Akvarium i Charlottenlund.
Man skal i hvert fald indstille sig på at vente for at komme ind, og for at komme til at se de utrolig flotte akvarier eller få en god fornemmelse af det subtropiske anlæg, hvor der blandt gemmer sig krokodille og er mulighed for at se de bidske stimer af piratfisk.
Da vi i begyndelsen af april – 2013 – måned besøgte Danmarks nye nationalakvarium var det en kold fornøjelse at stå i kø over en time for bare at komme ind, men da vi først var inde var vi i godt selskab.
Der var mange, rigtig mange mennesker, og selvom akvariet er bygget som en hvirvelstrøm, der skal føre gæsterne naturligt rundt til akvarierne, så var hvirvlen og vejen rundt i akvariet en gang trippen efter folkeflokken, og der var ikke meget arkitektonisk naturlighed over hvilken rækkefølge vi så akvarierne i.
Men sådan må det være, når Danmark endelig får en ny attraktion, der både i historie og indhold kan måle sig med de største i Europa.
Gudskelov gik det ikke helt så galt, som da det tidligere Danmarks Akvarium i 1939 slog dørene op for de hvide bygninger i Charlottenlund.
Her besvimede folk i massevis, fordi ventilationen var får dårlig, men sådan er det ikke længere, slet ikke.
Der er luftigt, stort og børnevenligt i Den Blaa Planets monstrøse bygning, hvor der flere gange i timen er mulighed for at se fodringer eller høre foredrag om fiskenes forunderlige verden, i de auditorielignende arealer, som er placeret foran de største akvarier, og der er rigeligt også for de mindste børn.
Hvad med at sige ”haj” til verdens sejeste kramme-hammerhaj eller at se når 3000 barberbladsskarpe gebisser blive fodret?
Stemningen og tonen i det nye kæmpe akvarium er afslappet og for hele familien, og som vi gik fra akvarium til akvarium blev vi hurtigt draget ind i den fortryllende verden som fisk fra hele kloden er, og selvom særligt Malthe på seks år, nok manglede noget mere eksotisk at kunne røre ved end krabber og muslinger, så var han til gengæld ret begejstret for den knubbede søstjerne, som også er med i det ene af mange ”røre ved bassiner,” og glastunnelen, hvor man går igennem fiskenes rige og nærmest vælter bagover for at kunne følge den pudsigt udseende rokke, er et scoop.
Flydeis og lækker mad
Den Blaa Planet er et lækkert sted, og til et sådant hører også et lækkert spisested med udsigt til Østersøen, og når vejret er til det er der fine muligheder for at sidde udendørs og nyde den indkøbte mad, og samtidig se en flok søløver eller nyde en flyvers elegante landing i Kastrups nærliggende lufthavn.
Akvariets cafe er lagt i hænderne på kokken Claus Meyer, som ganske kløgtigt har valgt et snævert menukort, hvor man f.eks. kan få en, så det ud til, ganske lækker fish and chips til børn for 65 kr.
Til gengæld haltede det med at håndtere isen, fordi personalet i travlheden havde fået hevet ledningen ud af fryseboksen, så den fine jordbær sorbet is var i stedet jordbær is suppe, og helt galt gik det, da personalet blev gjort opmærksom på problemet.
Fint og hurtigt hentede de en ny frossen is, fra et salgssted et andet sted i akvariet, men den nu optøede is blev liggende i isboksen og strøm sat til, for at få en ekstra nedfrysning!
Næste gang, og en sådan bliver der, vi skal i Den Blaa Planet, så bliver det når nyhedens interesse har fået skåret antallet af besøgende ned på et plan, så man kan få ro og tid til at nyde det flotte akvarium.
Fakta Den Blaa Planet:
Se mere på hjemmesiden www.denblaaplanet.dk, hvor det også kan betale sig at følge med i udviklingen af køen for at docere sit besøg på det rigtige tidspunkt. Vi valgte at komme til åbningen klokken 10, som var anbefalet som et godt tidspunkt uden for meget kø, hvilket dog ikke holdt stik. Men nyhedens interesse har muligvis overrasket akvariefolkene, der i påskeweekenden kunne melde om over 75.000 gæster. Helt sikkertd ejligt for kasseapparaterne, men ikke for oplevelsen.
Martin Hoffmann Kønig 16. april, 2014
Posted In: Danmark, Ferie med dyr, Museer og udstillinger
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.