Vupti, en mega vinbjergsnegl har fundet plads i Malthes hånd. Han kigger og spørger om ikke det er rigtigt, at den kan spises. Indrømmet, jeg ved kun, at jeg i 1970`erne fik den ene hvidløgssølede snegl efter den anden, og sammen med et flute, smagte det egentlig ganske godt, så jo, hvorfor ikke.

Vi putter sneglen, for efter at Malthe har fået ja til mad, så finder han kviksnart flere snegle, og ned i den store gryde med spilkogende vand, der hænger over bålet. Efter få minutters kogning, har de døde snegle trukket sig sammen og skiftet fra grå til brun kulør, og så er det ellers bare med at smage.

Ansigtsudtrykket er kritisk, og mundvigene peger ikke just i retning af stor madoplevelse, men nu er det prøvet, og vi er enige, det bliver sidste gang med snegle fra skov til mave.

Efter at have studeret emnet lidt har jeg svaret på, hvorfor vores skovsnegle ikke smagte godt. Vi havde ikke forberedt os ordentligt, så her følger opskriften på, hvordan du kan spise vindbjergsnegle, som I selv har samlet ind, og husk, at de tidligst må indsamles fra august, så der er sikkerhed for, at de voksne snegle har lagt deres æg.

Anvisning på vinbjergsnegle til mad:

Sneglene skal gå i et par dage i et par trækasser et skyggefuldt sted, så de kan få tømt deres tarme for affaldsstoffer. Husk at sætte låg på kassen, ellers er sneglene hurtigt væk, men der skal selvfølgelig være lufthuller i dem.

Spilkogende vand er effektivt til at slå dem ihjel. Efter et par minutters kogning tages sneglene op, bedst med en hulske, og deres indvoldsskække skal afklippes. Så skal sneglene afslimes i flere hold kogende let saltet vand, og der afskummes med hulskeen udnervejs. Når de ikke afgiver mere slim, så skal sneglene skylles en sidste gang, og de er klar til at blive puttet i en suppe eller spist fra hånden.

Snegle2

Snegle1

6. marts, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Mad i naturen, Nyheder, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Spis naturen

Tags: , ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com