Djerba Fort » par Chapultepec — http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Djerba_Fort.jpg. Sous licence CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons.

Det er obligatorisk at prutte om prisen i souk’en i Djerbas charmerende hovedby, Houmt Souk. Gaderne er opdelt efter, hvad der sælges – i den ene gade holder smykkesælgerne til, i den næste kan man kun købe keramik. Det gør det nemmere for køberne at sammenligne varerne. Houmt Souk har været et handelscentrum siden oldtiden, og byen er kendt for sine ”funduq’er” – gamle handelshuse med plads til kamelkaravaner. I dag er mange lavet om til charmerende turisthoteller.

Besøg flamingoøen
Tag en bådtur fra Houmt Souk til Ras Rmel, kendt som Flamingo Island, hvor man kan beundre store flokke af de spøjse lyserøde flamingoer. Øen er også perfekt til snorkling og solbadning.

Udforsk øens jødiske historie
Befolkningen på Djerba er multikulturel med berbere, kristne og jøder, der lever fredeligt side om side. Øen er hjemsted for et af ​​de største jødiske samfund i den arabiske verden. El Ghriba-synagogen er den ældste synagoge i Nordafrika, med en historie der går tilbage til det 5. århundrede f.Kr. Synagogen tiltrækker jøder og historieinteresserede fra hele verden, og er absolut et besøg værd for sin smukke arkitektur og historiske atmosfære.

Keramikbyen Guellala
De fleste af de smukke keramikfade, skåle og kander, der sælges i enhver tunesisk basar produceres i den lille landsby Guellala. Det gør byen til et must for de mange, der forelsker sig i den farverige håndmalede keramik i løbet af ferien. Gå ind i et af værkstederne – pottemagerne demonstrerer gladeligt hvordan de smukke fade bliver til. Sandsynligvis bliver du også tilbudt en fantastisk pris på varerne.

Djerba i tal:

Størrelse: 514 km2
Befolkning: 106.000
Største byer: Houmt Souk og Midoun
Klima: Solrigt og behageligt året rundt med omkring 32 grader i juli og 17 grader i december.
Aktiviteter: Kameludflugter, windsurfing, dykning, golf, wellness, ridning

27. september, 2014

Posted In: Aktuelt forsiden, Rejsemål, Tunesien

Læs også

Leave a Comment

Star Wars in Tunisia by Hicham Cairo from Paris – Star Wars : Annakin village in tunisian desert. Licensed under CC BY 2.0 via Wikimedia Commons.

Besøg Luke Skywalkers hus – og andre Star Wars-seværdigheder i Tunesien
Begynd dit tunesiske Star Wars-eventyr i ørkenbyen Tozeur eller på ferieøen Djerba og udforsk en galakse langt, langt borte.
Omkring 40 kilometer fra Tozeur, midt i ørkenregionen Ong Jmel, finder man rumstationen Mos Espa, der er Anakin Skywalkers hjemstavn. Kulissen består af 15-20 bygninger, nogle er blot facader, og de karakteristiske antenner, der ses i filmene, står stadig. Den nemmeste måde at komme dertil er, at lade en lokal guide køre dig i en firehjulstrækker, og kommer du tidligt om morgenen, kan du være heldig at have det hele for dig selv. På grund af hyppige sandstorme er filmsættet i fare for at blive opslugt af ørkenen, men heldigvis er turistmyndighederne for nylig begyndt at fjerne sandet.

Luke Skywalkers hus
I Matmata kan du overnatte i huset, der tilhører ingen ringere end Luke Skywalker himself. De indendørs scener af livet på Skywalker-familiens gård blev optaget på Sidi Driss Hotel, der ligger i et århundreder gammelt berberhus med fem grottelignende værelser. Hotellet har masser af Star Wars-samlerobjekter, et lille museum, og restauranten tilbyder en Star Wars-inspireret menu. Værelserne er spartanske, og det er billigt at bo her, med værelsespriser på omkring 12 dollars per nat.Tataouine er en tunesisk by med en befolkning på omkring 130.000. Byens navn inspirerede George Lucas til at navngive Star Wars-planeten ’Tatooine’, og byens unikke Berber-arkitektur gav inspiration til slavehulerne i Episode 1: The Phantom Menace.

26. september, 2014

Posted In: Afrika, Aktuelt forsiden, Rejsemål, Tunesien

Læs også

Leave a Comment


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com