Star Wars in Tunisia by Hicham Cairo from Paris – Star Wars : Annakin village in tunisian desert. Licensed under CC BY 2.0 via Wikimedia Commons.

Besøg Luke Skywalkers hus – og andre Star Wars-seværdigheder i Tunesien
Begynd dit tunesiske Star Wars-eventyr i ørkenbyen Tozeur eller på ferieøen Djerba og udforsk en galakse langt, langt borte.
Omkring 40 kilometer fra Tozeur, midt i ørkenregionen Ong Jmel, finder man rumstationen Mos Espa, der er Anakin Skywalkers hjemstavn. Kulissen består af 15-20 bygninger, nogle er blot facader, og de karakteristiske antenner, der ses i filmene, står stadig. Den nemmeste måde at komme dertil er, at lade en lokal guide køre dig i en firehjulstrækker, og kommer du tidligt om morgenen, kan du være heldig at have det hele for dig selv. På grund af hyppige sandstorme er filmsættet i fare for at blive opslugt af ørkenen, men heldigvis er turistmyndighederne for nylig begyndt at fjerne sandet.

Luke Skywalkers hus
I Matmata kan du overnatte i huset, der tilhører ingen ringere end Luke Skywalker himself. De indendørs scener af livet på Skywalker-familiens gård blev optaget på Sidi Driss Hotel, der ligger i et århundreder gammelt berberhus med fem grottelignende værelser. Hotellet har masser af Star Wars-samlerobjekter, et lille museum, og restauranten tilbyder en Star Wars-inspireret menu. Værelserne er spartanske, og det er billigt at bo her, med værelsespriser på omkring 12 dollars per nat.Tataouine er en tunesisk by med en befolkning på omkring 130.000. Byens navn inspirerede George Lucas til at navngive Star Wars-planeten ’Tatooine’, og byens unikke Berber-arkitektur gav inspiration til slavehulerne i Episode 1: The Phantom Menace.

26. september, 2014

Posted In: Afrika, Aktuelt forsiden, Rejsemål, Tunesien

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com