Snablen suger maden til sig
FollowDen hvide papirspose fyldes med gulerødder, æbler og salatblade – og prisen, den bestemmer man selv. Selvom Tierpark Hagenbeck, der har sit eget U-Bahn stoppested, angiveligt er et af de eneste dyreparker, der ikke får nogle former for statsstøtte, så er parkens ubetinget største attraktion næsten gratis.
Bugtende som en ivrig regnorm efter et heftigt regnvejr er den behårede elefantsnabel i konstant bevægelse, og når man lader hånden komme helt tæt på to-kanals “røret”, der suger som en støvsuger og har kræfter som en kvælerslange, så er oplevelsen af at være tæt på en af naturens kæmper i højsædet, for det er præcis hvad man kan i Tierpark Hagenbeck, håndfodre elefanterne.
Dyreparken er etableret tilbage i 1907, og dengang som nu var parken fremsynet, da dens stifter Carl Hagenbeck, etablerede sin dyrepark som den første gitterløse park, hvor det handlede om, at komme helt tæt på de 1860 dyr fra hele verden, men med fornemmelsen af, at man er en gæst i dyrenes verden, og det lykkedes næsten. Men bedst er ubetinget håndfodringen af elefantsnablerne, og selvom dyrepasserne har fået smidt en lille fnidret gimmick ind i form af muligheden for at lægge en euro mønt i snabelspidsen, og så se elefanten række mønten til dyrepasseren, der kvikt lader den forsvinde i lommen, så er er der noget helt og aldeles fortryllende over, at interagere med elefanterne.
og selvom det er tydeligt, at der skal rigtig, rigtig mange salatblade og overskårne æbler til at mætte den enorme mave, så er fornemmelsen af at bidrage til dyrenes fodring en oplevelse, som er værd at rejse efter.
Lige ved indgangen er der mulighed for at få en papirspose med mad til elefanterne
Se mere om Læs mere om dyreparken på deres hjemmeside: www.hagenbeck.de
Martin Hoffmann Kønig 28. marts, 2021
Posted In: Aktuelt forsiden, Europa, Tyskland
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Glasskår, flasker, skarpe søm og flere steder stellet fra en afpillet barnevogn. Vi har begået den klassiske fejl. Fra campingpladsen ved Danhostel Frederiksværk og Camping, har vi lånt to af deres grønne kanoer for at kunne sejle eventyrtur via kanalen op til Arresøen, men, men, men, en enkelt detalje var vi ikke lige klar over.
Det er sjældent, at der er vand nok i kanalen til at kunne holde kanoerne flydende, så ud i det pumrede vand – husk sko på!!! – og så ellers trække kanoen uden om de mange menneskelige efterladenskaber, der gør kanalen til et uhumsk sted, at bevæge sig.
Ikke just den mest oplagte start for en artikel, der skulle handle om, hvordan man for få penge kan få en herlig dag i en kano langs noget af Danmarks smukkeste natur. Men da vi først havde lært lektien, så supplerede vi kanolejen med et par hjul, og trak ellers kanoerne fra campingpladsen op gennem Frederiksværk, og lagde fra i kanalen midt i byen.
At få lov til at trække en kano over et lyskryds, og få biler til at holde tilbage for to “kørende” kanoer, er ganske sjovt, særligt for seks årige Malthe, men også hans 16-årige søster og 14-årige storebror var helt med på deres nye “magt.”
Da kanoerne først var kommet i vandet var det ellers bare derudaf i det tempo, der nu passer en bedst. Sejlende gennem nyudsprungne bøgetræer, trælianer og bugtende sig udenom væltede træstammer gav turen et skær af vild Amazonas, og da Malthe spottede en ivrigt svømmende snog, var der ikke langt til fantasier om fremmede landes livsfarlige flodkrokodiller – det er bare med at hold eudkig, og være forsigtig.
Efter nogle kilometers sejlads nåede vi til Smalle Åsti, hvor man skal have kanoerne op, og en rulletur mere, før de kan fortsætte til Arresø, som er en herlig tur. Gide rman ikke mere trækkeri med kanoer, for de skal jo hjem til campingpladsen igen senere, så får man nemt adskillige gode timer til at gå med at sejle i kanalløbet, og når man er tilbage er der gode muligheder for at sejle langs byen, ned til ismanden på torvet.
Hvordan gør man?
Kontakt Frederiksværk Camping og vandrehjem, Strandbo.
En time i kano koster, i 2013, 100 kroner, og børn skal være fyldt 15 år før de må sejle alene. I lejen er redningsveste med, men man skal være indstillet på, at man selv skal bære kanoerne ned fra og efter turen på plads i de metalbøjler, som de hænger på.
Hjemmeside: www.strandbo.dk
Telefon: 4777 0725
Martin Hoffmann Kønig 27. februar, 2021
Posted In: Aktuelt forsiden, Danmark
Læs også
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Vandets forførende kraft
Niagara Falls er et tivoli af turistoplevelser, men også en fascinerende naturoplevelse, der giver sus i skørterne.
Sjov tennis for hele familien
Kamsvedende løber syv-årige Malthe fra side til side på den grøngrusede tennisbane, mens han stålsat svinger den strengløse ketsjer mod en gul tennisbold, og sejrssikkrt begejstres han, når hveranden bold går over nettet, og hans 14-årige storebror, Sebastian, må løbe spidsrod mod væggen for at fange den.
Klokkene er tæt på aftensmad, men temperaturen har endelig sneget sig under 30 grader, og det skal udnyttes til dagens fælles fysiske udfoldelse. I løbet af den steghede dag, har vi set, hvordan to korpulente spanske mænd har styrtet rundt og spillet den sjove form for tennis – padeltennis – mens deres mindst lige så korpulente hustruer stolt fulgte dem fra hver deres liggestol ved poolen, og selvom der ikke just var tale om eliteidræt, så formåede de at vække vores interesse.
Vi er i Spanien – Costa De Almeira – og har fundet ud af, hvor sjovt padeltennis er – for hele familien. Den største forskel fra almindelig tennis er, at banen har vægge, som må bruges til at spille op af, som i squash, og så at ketcheren – en “paddles” – er betydeligt mindre og langt mere håndterbar for børn, end en almindelig tenisketsjer.
I Danmark er padle tennis kun muligt få steder, men i Spanien er den lettere tennis en kæmpeting, med turneringer og seriøse spillere, og på de fleste større hoteller eller sportsanlæg er der gode muligheder for at leje sig til et par timers anderledes idrætsudøvelse, og for os blev det sidste sommers hit.
Martin Hoffmann Kønig 9. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Nyheder, Spanien, Sport & aktiviteter, Underholdning og forlystelser
Tags: Tennis
Læs også
Pyramiderne trækker søvnen fra øjnene
Hvordan får en voksen, Majbritt, to teenagere, en pige på 15 år, Mathilde, og en dreng, Sebastian, på 13 år, til at stå op klokken langt før solopgang, tage tøj på og bevæge sig frivilligt afsted på en over 10 timers bustur, mens de første lyde melder sig fra rengøringsdamerne, der skurrer poolområdet til dagens dont, og så mens de er på ferie i Hurghada, i Egypten, og mens far og lillebror flæsker sig i sengen for at sove længe?
Svaret er: Gizaplatauet i udkanten af Cairo by, hvor de tre kendte pyramider, bygget af henholdsvis Kheops, Khefren og Mykernios for mere end 2.500 år siden, troner med deres over 130 meter høje ”toblerone tårne”, og er en af den slags oplevelser, som man hører og læser om, men kun sjældent får mulighed for at opleve i virkeligheden. Udover lidt lekture, en rulle med chokoladekiks og en fin papirspose med frugt, juice og blødt hotelbrød som proviant, så er der ikke meget andet end de andre 20 turdeltagere at underholde sig med på den lange bustur fra Hurghada i syd til Egyptens sydende hovedstad, Cairo, i nord, der med sine over 16 mio. indbyggere hører til blandt verdens folkerigeste byer. Til gengæld har den tidlige tur en kæmpe fordel. Der er så få i bussen, at vi alle kan få to sæder hver, så der er gode muligheder for at brede sig og for at ligge ned, siger Majbritt.
Før den står på storby og pyramider skal morgenmaden indtages, og her er der udfordringer for særligt familiens teenagere. Vi spiste morgenmad på en slags tankstation, hvor der var støvet, meget, meget, meget støvet. Stole, borde og alt var smurt ind i støv, så det var ikke en morgenmad der tog ret lang tid at indtage, siger Majbritt.
Irriterende sælgere
Omkring klokken 7.30 kører bussen ind i Cairo via et af de mange betalingsanlæg, der værner byen imod gratister, og måske også giver militæret en mulighed for at kontrollere hvem der lukkes ind. Første stop i den enorme by, hvor man stadig kan se grupper af utilfredse strejkende på Tahir Pladsen, og døde hestekroppe, der driver i byens vandingskanaler, er det aldeles fremragende Egyptiske Museum, der med sine 150.000 fund er et eldorado af mumier, tempelgrave, statuer og guldskatte Før vi fik lov til at gå ind i selve museet, så måtte vi aflevere mobiltelefoner og kameraer i en kurv ved ingangen, og så fik vi udleveret høretelefoner, så vi alle kunne høre guidens ord. Det fungerede rigtig godt, og selve museet er overraskende godt, hvilket tydeligvis overraskede Mathilde og Sebastian som sugede guidens informationer til sig.
– Det eneste minus var, at der var sindssygt varmt, og det var vigtigt at have koldt vand med ind, siger Majbritt og fortsætter: Selvom der blev guidet på engelsk, så var det så spændende at begge børn fulgte meget interesserede med, og da vi fik noget tid på egen hånd, så var der gode muligheder for at se nogle fabelagtige guldskatte. Når man gik udenfor var det en ret speciel oplevelse, at gå mellem tusind år gamle museumsskatte mens man i baggrunden kunne se himmelhøje kontorhuse stå udbrændte efter at regeringsembedsmænd havde brændt kontorerne af, for at oprørerne ikke skulle få fingre i alle papirerne. Det gav en meget speciel stemning. Det var nærmest helt krigsagtigt. Efter museet stod den på et par timer på papyrusmuseet, som nok gav et særligt intimt indblik i forskellen på falske og ægte papyrusruller, men samtidig en meget lang periode, hvor man skulle vente på at købelystne gæster fik deres ruller papir med hjem. Udenfor museet er der en af turens store irritationspunkter, nemlig de i sandhed, insisterende sælgere.
”One euro, one euro, just one euro.” Egypten er et land i store omvæltninger, og presset på den indlandske økonomi gør, at mange er nødt til at tjene bare lidt til dagen og vejen ved at få turister til at købe falske papyrosruller, sten fra pyramiderne, t-shirts eller andet, men særligt for Sebastian og Mathilde var mødet med de emsige sælgere en trættende omgang.
– Da vi kørte ud til pyramiderne var der meget, meget varmt, og det var rigtig rart at man kunne købe tørklæder til at tage over håret, men sælgerne blev ved med at følge efter os rundt, og de dukkede op alle steder fra. Det virkede nærmest som om de havde et slags kanalnetværk, og det kom hurtigt til at fylde rigtig meget, siger Majbritt og fortsætter: På et tidspunkt var d rnogle piger, der ville tage billeder af Sebastian, hvilket jo var ok, men de forsøgte at stjæle penge fra hans lomme, så det var en ubehagelig oplevelse, og da flere af de unge fyre samtidig blev ved med at spørge om prisen for at gifte sig med Mathilde, så var det ved at blive for meget. Efter at have besøgt pyramiderne kørte bussen et stykke derfra, hvor man kunne tage gode billeder af pyramiderne fra en afstand, hvor det på billederne ser ud som om børnene kysser dem eller holder de enorme pyramider i hånden. Turen var lang og strabadserende, men absolut værd at tage på for voksne og ældre børn. Særligt museet var en positiv overraskelse, som også børnene fik meget ud af.
Martin Hoffmann Kønig 6. december, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Egypten, Museer og udstillinger
Læs også
Washington på to hjul
Det kan være en stor mundfuld, at skulle overskue Washington på to dage, men på cykel er det meget nemmere.
Husk at åbne sindet
Charterrejsen kan være en bunden sag, hvor andre har besluttet de fleste muligheder og regler, men med en beskeden indsats, kan en verden af gode oplevelser åbne sig.
Familievenlig sejltur – helt gratis
New York er en herlig by at rejse i, og husk at få blikket op for alle de gratis muligheder. En af de bedste er en sejltur.
Vækker badedyret i alle
Selvom termometret nemt sniger sig et stykke over 40 grader, så er der meget sjov i at tage en dag i egyptisk vandland.
Barcelona i børnehøjde
Morgenritualerne tager lidt længere tid med ledsagelse af et barnebarn, end når vi rejser alene, for der skal også være tid til, at Nannas tøjkanin Rosa skal have børstet tænder. Morgenmadsrestauranten var som forventet, og passede også til de 2 stjerner med afmålte portioner med en stjerne for en croissant og en for et stykke brød, men så var der da også friskpresset juice og varm kaffe.
Krokodiller lige til favnen
Klong, klong, klong. Den afskårne træstok banker ned på hovedet af den tre meter lange og hærdebrede krokodille han. Intet sker. Klong, klong, stokken føres en tur mere mod det store dyr, der kan føre sine aner over 200 millioner år tilbage i tiden. Urørlig og tilsyneladende fuldstændig ligeglad ligger han, og lader sig slå med stokken, åbenlyst bider det ikke på hans læderbetrukne skjold af en ryg.
Tvivlen begynder at nage i det drivhusvarme rum, hvor vi sammen med 10 andre turister venter på at høre nyt fra krokodille fronten, er krokodillen overhovedet i live?
Slam, slam, med en bils hurtighed snapper krokodillen efter den irriterende kæp, og pludselig er der frit udsyn til det grågrumsede og gullige hulrum, der er krokodillemunden. Med en dovendyrsagtig langsomhed kommer han op på sine små buttede ben, og går mod vandet.
Vores guide farer rundt mellem 10-15 krokodiller, der ligger i klumper og hviler sig, eller hvad de nu gør, når krokodiller gør det det gør mest og helst, nemlig soveagtigt holder varmen. Han kravler i bogstaveligste forstand rundt på tydeligt oldgamle krokodiller, for de unge er i anlægget overfor, hvor han ikke tør hoppe rundt på samme måde, og forsikrer os om, at de ikke tager skade, og så forklarer han, hvad der er ved at ske.
For selvom det ikke ser ud af meget, så har krokodillehannen igangsat et større psykologisk spil, der handler om, at få lokket guiden en tur i vandet. Derned, hvor krokodillen hverken er klodset eller doven, men derimod en knivskarp dræber, som ikke længere vil lade sig irritere.
Efter en teaterlignende forestilling, hvor det lykkedes vores guide at forklare om krokodillens historie, de forskellige typer og hvordan deres adfærd har været fastholdt i millioner af år, så er det tid til at bevæge sig udenfor.
Vi er i Crocodile Park, i Torremolinos på Costa Del Sol, ikke langt fra Malaga, og da det er januar måned, og ikke just sommergrader, så er krokodillerne klumpet sammen i drivhusene, som er pæne og store.
Udenfor bugter sig et impoerende anlæg, hor krokodillerne opholder sig hele sommeren, og som giver mulighed for at vandre igennem øer af oplysningshuse, hen over og langs de imponerende dyr.
Men vi er kommet af en ganske særlig grund. For her i parken er der mulighed for at komme mere end tæt på en krokodille. Ja, den er lille, nej, den kunne næppe spise det, der ligner et menneske, men fantasien får det alligevel til at gyse i os. For her er mulighed for at holde en vaskeægte krokodille, godt nok en baby en af slagsen, i favnen, og det er en ganske særlig følelse, at stå der, med den ene hånd fæstnet til krokodillens hale, mens den anden holder snuden, og i krokodilleparken forsikrer de os om, at det ikke er synd for dyret, så det håber vi er sandt – for sjovt var det.
Fakta:
Udover rigtig mange krokodiller har parken også skildpadder, forskellige typer ænder og nogle meget nysgerrige emuer.
Hjemmeside: www.crocodile-park.com
Priser: Voksne: 15,50 euro
Børn(mellem 4 og 12 år) 13 euro
Børn under 4 år har gratis indgang
Om sommeren e r der hyppige demonstrationer og rundvisninger, og man kan komme helt tæt på de voldsomme dyr, når de bliver fodret med enorme kødlunser.
Martin Hoffmann Kønig 29. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Spanien, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Krokodiller
Læs også
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Cowboy for èn dag – det hitter
Pistolen på plads, bæltet spændt og hatten på sned. To timers kørsel fra Helsingborg ligger en af Sveriges bedste »legepladser« for børn og voksne. High Chaparral er for alle legebørn med en cowboy i maven - men husk mad hjemmefra.
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Friskfanget laks slår sandwich
Fiskestangen er dårligt sat på plads og linen glinser stadig vådt. Kokken i den lille cafe Heidi- Mut i den Sydgrønlandske by Qaqortoq, tidligere Julianehåb, ser på mig mens jeg bestiller en hurtig sandwich med skinke og ost, en rigtig hurtig-på-farten-mad.
“Jeg har lige været på havet og fange en stor laks, vil du ikke hellere have en fiskesuppe, det tager næsten den samme tid som en sandwich?”
Det lidt overrumplende spørgsmål følges 16 minutter senere op af en dampende hed tallerken fiskesuppe med friskfanget torsk, laks, muslinger og store rejer i en safranagtig legering til 65 kroner. Det panoramaenorme vindue i cafeens ene lokale åbner for en fabelagtig udsigt ud over Storelevens udløb med klipper, bakker, fjelde og piblende vand.
Yes, Sydgrønland er en perle for naturelskere, der sagtens kan undvære de allerhårdeste arktiske klimaudfordringer. Handelsskole, gymnasium, adskillige brugseni eller den billigere Pissiffik butikker, Grønlands eneste torv med et vaskeægte springvand, en livlig havn, en grusstofbane og den ene af Grønlands to komplette kunstoffodboldbaner, som FiFa har betalt over to millioner kroner til, og som siden september 2009 har givet særligt byens ungdom en super god fodboldbane. Storby står der over byen med omkring 3.400 indbyggere, og hovedstad for Kujalleq Kommune, der trods et areal større end Schweiz og flere bygder skal drive en kommune med kun godt 6.000 indbyggere, og folk flytter væk, for det er svært at finde arbejde.
Når man besøger kommunekontoret, og får en snak med politikere og embedsmænd, så er man ikke i tvivl. De venter, og håber. Mest på at centralregeringen i Nuuk giver tilladelse til minedrift, for uden miner er de i tvivl om områdets eksistens.
Højskolen bor under nordlyset
Restaurant Lal` Laatis på torvet ved springvandet, ikke langt fra Brættet, hvor dagens fangst fra fjeld og hav sælges dugfriske, er et populært sted. Når vejret er til det er de fleste udendørspladser fyldt, og om aftenen er den hyggelige restaurant fyldt. Næppe for at smage deres hvalbøf, men fordi her er et af byens eneste gratis WiFi, et sikkert hit i et land, hvor det snildt kan komme til at koste flere hundrede kroner bare at koble sig på internettet.
En uge. Så længe tager det den unge pige, der sidder på restauranten og får en øl med vennerne, at komme hjem. Sådan er det når man går i gymnasiet i Grønland, og når ens forældre bor i en bygd på vestkysten. Det er derfor skolen holder juleferie allerede fra den 15.december, og derfor mange af eleverne må bo i elevboliger rundt omkring i byen.
Planerne er en lokal lufthavn, men indtil videre er havvejen og helikopter de eneste transportmilder til byen, og på overnatningssiden er der ikke ligefrem stor konkurrence. Enten kan man, hvis man er til det primitive indlogere sig på Sulisartut Højskoliat, der er en arbejderhøjskole som ligger smukt op af fjeldet, tæt på elven og med en grusfodboldbane som nærmeste nabo eller man kan nappe hotel Qaqortoq, der er en stor blå træbygning midtbys med en herlig udsigt. Dobbeltværelser koster 1695 kroner.
Himlen danser lysegrønt over vores hoveder, som blafrende gardiner i gullige og grønlige nuancer. Nakken værker, men der er ingen vej uden om. Det er tæt på midnat, og festen er begyndt. Nordlyset fylder nattehimlen, bedst fra september til begyndelsen af april. Ifølge en grønlandsk saga, er det de afdøde, der spiller fodbold med et hvalroskranie, og nogle folkeslag mener, at børn, der avles under nordlysets magiske skær bliver særligt intelligente.
Den fysiske forklaring er kedeligere, når den slår fast, at nordlyset blot er et sammenstød mellem solens elektrisk ladede partikler, molekyler og atomer i jordens atmosfære.
Hænderne forsøger at gribe fat i det spektakulære lysshow. Håbløs gerning, for det foregår i den øvre atmosfære i cirka 100 kilometers højde, men alle er enige om, at Grønland er et af de bedste steder i verden at se nordlyset.
Tilskuerpladserne på byens grusfodboldbane ligger tæt på fjeldet.
Martin Hoffmann Kønig 19. november, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland
Læs også
Den venlige betjent
Du er ikke i tvivl, når du går den lette tur over grænsen mellem Spanien og Gibraltar. Den røde dobbeltdækkerbus, easyjet flyter, der letter foran os, pintpriserne i pubben og så den venligt udseende Bobby – den typiske engelske betjent. Vi er i England, omend med palmer.
Øen, som spanierne igen og igen hævder, at de vil have, har flere gange stemt et tydeligt tilhørsforhold til England, senest i 2002, hvor 99 % af de stemmeberettigede sagde “yes” til England, og ifølge de lokale vi talte med, så er Gibraltar så engelsk som noget sted på kloden, og selvom der naturligvis både er militær og politi på øen, så er de mest til pynt.
De omkring 30.000 indbyggere er fredelige folk, og de fleste ballademagere kommer som gæster i ferietiderne., og det giver god emuligheder for at få en tæt kontakt og et fedt billede af en vaskeægte Bobby. For en syvårig dreng var det en stor oplevelse at gå i hælene på betjenten, og da han, på forespørgsel, venligst svarede “yes off course” til spørgsmålet om han ville stille op til fotograferig var lykken gjort, og et af albummets bedste billeder reddet.
Martin Hoffmann Kønig 29. september, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Byferie, Gibraltar
Tags: Snapshots
Læs også
Parkour i høet hitter
Det ene ben svinger han hurtigtigt op på høstakken til højre, armen får et sving til venstre, og så…. Malthe falder til jorden, men smilet er stort, for når det kommer til stædigt at ville klare det opgaver han sætter sig, så er han fantastisk. På vores tur er vi stødt på to halmballer, formentlig opsat til brug for de græssende køer, der går og gumler en kilometer fra os, men lige nu er de udnævnt til en fabelagtig naturlegeplads, hvor der står parkour-øvelser og grin på programmet.
Efter adskillige forsøg på, at lave en “trappe” af nedfalden hø og indsamlede sten, lykkes det Malthe at komme op, og sejrrigt står han med hænderne i vejret, og nyder, at jeg simpelthen ikke kan få min krop op i hans højde, og nyder, at han fik succes med sit forehavende, og nyder, at kunne bruge noget af det “legetøj” som naturen så gavmildt byder på.
Martin Hoffmann Kønig 22. september, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Børn i naturen, Danmark, Europa, Temaer
Tags: Børnenebørn, Fri natur
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
Hunden snerrer og viser tænder, dens ejermand trækker i den og råber frem for sig mens hans hænder fagter afvisende i luften. På en murstensvæg foran dem sidder genstanden for deres vrede. To buttede hanaber, der ellers har mere travlt med at pille hinandne for lopper end med at interessere sig for dem.
Men for manden, der er pensioneret fra den engelske marine og igennem mere end 20 år har boet i Gibraltar, så er aberne ikke just for sjov. De er aggressive, de bider og angriber både mennesker og dyr, og så stjæler de med arme og ben – i bogstaveligste forstand. Og stod det til ham, så skulle aberne fidne sig et andet sted at bo.
Men for os er det en helt anden oplevelse. Vi var taget til Gibraltar i januar måned, som er et genialt tidspunkt, og vi har i flere dage håbet på, at vi skulle opleve aberne. Det er lunt, ofte solskin, og der er stort set ingen turister at slås med pladsen om. Planen var, at vi ville tage “cable Car” fra bunden til klippens top, men den var i udu, og da vi blev antastet af en ganske ubehagelig chauffør, der nærmest grinede af os, fordi vi kun havde ham at vælge, hvis vi ville se aber, så besluttede vi, at man sagtens kan gå derop.
Og det kan man. Det er en stejl omgang, men der er ingen klippeklatring, og hvis man er i normal god form og har husket en flaske vand, så er det helt uproblametisk at gå op til abeland.
Halvvejs oppe skal man betale et mindre beløb for at komme helt til tops, men det er ikke nødvendigt, for der er masser af aber, og da vi ser de første tror vi egentlig det er løgn, for uden for sæson, og kun en lille kilometer oppe af bjerget sidder de. hen over vejen piler en babyabe, og dens mor kommer beskyttende efter, pludselig er vi nærmest omringet af aber, men da de hurtigt spotter at vi ikke er værdige til at blive bestjålet og hverken har synlige kiks ellerandre søder sager, så bliver vi ignoreret.
Udover at kunne nyde fritlevende aber meget tæt på, så er der en fabelagtig udsgt fra klippen, der er Europas sydligste punkt, og Afrika er til at få øje på.
Martin Hoffmann Kønig 5. september, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Gibraltar, Nyheder
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Kysser med en bismag af fisk
Vi leger med Bella og Fiji der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.
“Der er et yndigt land.” Pivende skråleri blander sig med rustne danskersange. Holdende i forlufferne på Bellas cirka 200 kilo gummistøvlehud er 13-årige Mathilde solgt til livslang kærlighed. Mens delfinen viser flere end 80 sylespidse tænder og skråler med på den danske nationalsang, så fører hun Mathilde i en øm svingom. Et kort fløjt og de konstante rose-sætninger “good job” fra træner Kevin Ebright får Bella og dens veninde Fiji til at stoppe sang og dans, og dykke i det gråsorte havvand. Spændingen kan der næsten røres ved, for hvad skal der nu ske? Vi ved godt, at vores træner har forberedt os på programmets indhold, men så snart vi med mavekriller lod kroppen glide fra kant til vand har forventningen fortrængt hvert et ord. Mathilde får i præcise sætninger besked på at svømme et stykke ud og træde vande, mens hun holder begge arme spredt i t-form fra kroppen. To rosamavede delfiner glider forsigtigt på plads under hendes hænder, og så går det stærkt. Hænderne knuget om hver sin rygfinne skærer hun gennem vandet. Saltvand fosser hende om ørerne og i munden, men smilet vil ikke slippe ansigtet.
Vi leger med Bella og Fiji, og der er ingen tvivl. De er de mest kærlige, omsorgsfulde, dejlige, empatiske og begavede dyr man kan forestille sig. Men alle 15 delfiner hos marinecentret Dolphin Plus i Key Largo er også helt forskellige. Bob for eksempel er opkaldt efter Bob Marley, for han tager det hele meget afslappet, og er sådan lidt af en flipper i vandet, der chiller ud, mens hans kolleger knokler med træningen.Sådan er det for hver enkelt af de 15 særegne pattedyr, der snart skal blive vores venner for livet. De har hver deres kendetegn og personlighed. I et stille villakvarter på toppen af Floridas sydspids i det søvninge Key Largo er to velplejede svømmehals-bassiner med fem meter kulsort lunt havvand vores verden i et par timer. Dejligt befriet for det sædvanlige turisthysteri, er vi seks personer, der to og to skal foretage strukturerede svømmeture med vores delfinvenner.
Neglenusseri er helt forbudt
Iført stram sort svømmevest beder vores træner Kevin os om at hoppe i vandet, og umiddelbart før vandturen, som vi har glædet os til i måneder, har Kevin med bred amerikansk sydstatshumor introduceret os til de grundlæggende færdselsregler for omgang med veltrænede delfiner. Ikke noget med at nusse med neglene, for så tror delfinen, at det er moderen, der revser den for uartige gerninger. Og alt syd for navlen er absolut “no go”. Ikke noget med vilde spræl med hverken ben eller arme, og finner er til at holde i og slet ikke til at rive i. Hvis ikke delfinerne har lyst til at lege med, så kan de dykke under indhegningen, og drage ned langs floden. Og så er det bare at vente til de kommer tilbage, men det sker sjældent, for ifølge Kevin, så er mødet med de tobenede bassinsvømmere noget de legesyge delfiner holder meget af.
Det er tid til en supermand. “Flyvende” gennem vandet med to kraftfulde delfinsnuder under fødderne er fantastisk. Som en havets hersker bodysurfer vi gennem vandet i en rute som delfinerne bestemmer. Selvom turen føles alt for kort, så følges den umiddelbart efter af den samme tur bare med at blåt plasticbræt i hænderne, som viser sig at være et eminent “rat” til selv at bestemme turens længde og retning.
I Florida er der mange udbydere af delfinsvømning – på Florida Keys alene fire – og de fleste steder er der tale om hu-hej ture mens køen af medturister skubber utålmodigt på bagfra. Sådan er det ikke hos Dolphin Plus. Deres egentlige mission er at drive det nærliggende Island Dolphin Care, der er et behandlingssted for syge og handicappede børn, som får en enestående relation og genoptræning sammen med delfinerne, samt Marine Mammal Conservency, som er et nærliggende marinehospital. Ud fra devisen “det er ulige sjovere at træne en “død” arm med at skulle kæle en delfin, end at akulle træne i et klistret træningslokale på et mørkt hospital” får unge handicappede fra hele verden mulighed for at få længerevarende træningsophold, hvor delfinernes eminente evne til at motivere kan hjælpe de fleste.
Ud midt på vandet, og så træde vande. Det er tid til kærtegn. I hvert fald beder Kevin os om at være parat til kysseri. Jeg ved ikke, hvordan delfiner kysser eller om de overhovedet kysser, når de bare er delfiner sammen, men Bella er helt klar. Hun næsten smyger sin store krop op af vandet og lægger an til en ordentlig snasker lige på mundtøjet. Mathilde er ikke i tvivl om hvad Bella bliver fodret med, for hun smager af fisk.
Som afslutning er det gavetid. Vi bliver bedt om at holde fast i platformens kant og vente. Bella og Fijii dykker og snart efter dukker de op med hver deres lille gave. Romantisk, næsten poetisk svæver vi afsted med hver vores bevis på dyrenes kærlighed, i den virkelige verden oversat til to stykker tang, som bliver bevaret som en kostelig skat.
Fakta om Dolphin Plus:
Der tilbydes et dagligt svømmeprogranm, som består af naturlig svømning og struktureret svømning med delfiner eller med søløve. Før hver svømning hører der et oplysende foredrag på mellem 45 minitter og en time om delfinernes anatomi og sober adfærd. Man skal kunne forstå engelsk.
Struktureret svømning koster 185 dollars, med garanti for et fastlagt program sammen med en delfin per person.
Naturlig svømning, hvor man dykker og snorkler med delfinerne uden at være garanteret et bestemt program: 135 dollars for 30 minutter og 220 dollars for 60 minutter.
Svømning med søløve: 120 dollars
Det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet om at have en fotograf, der tager mindst 100 billeder af din leg med delfinerne, som efterfølgende sælges brændt på en cd til 79,95 dollars.
Børn skal være syv til otte år for at deltage. Familien kan kigge på for 10 dollars. Dolphin Plus har særlige programmer for handicappede børn, og er i det hele taget særdeles handicapvenligt.
Martin Hoffmann Kønig 16. august, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Florida, Udvalgte artikler
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.