Cowboy for èn dag – det hitter
Follow– Hænderne op og forhold Jer fuldstændig i ro, mens min kollega tømmer Jeres lommer for mønter og Jeres fingre for guld.
Den sortjakkede mands ansigt er skarpt markeret, hans øjne stikkende faste og den sortglinsede Colt Navy revolver slår ordenes mening fast.
Uden for damptogets vinduer træder en brysk udseende cowboy tæt på en bredmavet kæmpe af en mand. De to stirrer stift på hinanden, og pludselig lyder der et enormt brag.
En mand er død, og den anden stikker hurtigt af med en taske fyldt med stjålne smykker. Veterantoget skriger i fløjten, og toget tøffer videre på den 3,5 kilometer lange rute gennem »Arizona«, og selvom vi er i den svenske by Kulltorp, kun to timers kørsel fra Helsingborg, har fantasien frit løb – vi er i 1800-tallets wildwest, og sådan er det de fleste steder i High Chaparral, der er en gigantisk legeplads for børn og voksne, som kan lide at lege cowboyer og indianere.
Jeg har været i de store parker i Orlando i USA og i de fleste danske sommerparker, men aldrig har – som i High Chaparell – jeg været et sted, hvor ansatte og gæster tager konceptet så alvorligt.
Overalt ser man kvinder trippende af i stribede flæse-kjoler og hvide forklæder og mænd med fingeren let hvilende på aftrækkeren af en gigantisk pistol. En dunst af krudtrøg ligger som et tapet over stedet, og vi befinder os i USA’s midtvesten i 1850’- erne. I det 50 hektar store område er der både hjuldamper, dampjernbane, indianerområde og et større Mexico-land, hvor der er mulighed for at synge og danse med spanske flamingodansere.
En mindst 60-årig mand går med skrævende ben forbi os, og med en hånd på den bredskyggede cowboyhat hilser han, mens han stoltserer forbi med klirrende pistolbælte.
Langs de sortbejdsede træhuse med saloon, bank og revolversalg bevæger fire mænd sig rundt i gul og sortstribede heldragter. De småløber
med hænderne i vejret. Bag dem står Lucky Luke med sit gavflab-glade ansigt og peger på de fire Dalton- brødre med en alvorligt stor pistol. I løbet af få minutter får den populære lovhåndhæver skabt en alliance med de 50 omkringstående børn, så da en af Daltonskurkene forsøger at liste væk fra Lucky Lukes skarpe blik, får han mange råb med på vejen og må opgive. Her holder børnene med de gode.
Shows i særklasse
Ud over den nervepirrende togtur er parkens helt store attraktion de imponerende shows, hvor man kan opleve indiansk regndans, sang og så på toppen de imponerende cowboyshow, som to gange om dagen er en fabelagtig forestilling med professionelle stuntmænd. Scenen er en westerngade med publikum på stentrapper langs siden, og så er scenen sat. Ridende, vildt skydende cowboyer, der blander sig med letlevende kvinder i strutskørter og frække smil, er en eminent fortælling. En times højt tempo, kvikke replikskift og masser af special effects, og scenen er sat til et af de mest fænomenale cowboyshows, jeg har set
Kikset mad
Geværer, pistoler, jagtknive og larmende patroner. High Chaparral har det hele til rigtige drenge og deres fædre. Men, men, men … der er en enkelt hage ved den fremragende park: Maden. Når man laver et ellers gennemført cowboytema, hvorfor skal man så lave et lige så gennemført uappetitligt madkoncept? Dyre, men næsten uspiselige burgere, bløde pomfritter og mad blottet for antydningen af drømmen om midtvesten. Ud over nogle habile vafler og kager, så husk madpakken, for det er ikke værd at spise i parken.
Til gengæld er der en fremragende mulighed for at overnatte omkring parken. Blandt andet på campingpladsen, hvor cowboyentusiatster fra hele verden bruger deres sommer. De ansatte optræder i fuld cowboy mundering, der er toiletter for cowgirls
and -boys, og i baderummene trækker man i snoren for at få vand fra en træbalje. Er man til hotelovernatning, er der mulighed for at overnatte i gode fire sengs lejligheder på Hotel Big Bengt, der er et udmærket hotel bygget i træ som et enormt westernfort.
High Chaparel fakta
Find vej:
High Chaparell ligger i den svneske by Hillerstorp, 206 kilometer fra Helsingborg.
Byen ligger cirka 20 kilometer nordvest for Värnemo i det nordlige småland.
Åben 21. maj til 27.august
Se parkens hjemmeside: www.highchaparrel.se
Udover parkens muligheder, så er der mulighed for at bo på hotel i tilknytning til parken, og man kan spise på Diligencen, som er hovedrestaurant ved indgangen. Der er også swimmingpool og gratis parkering.
Martin Hoffmann Kønig 25. juni, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Sverige, Underholdning og forlystelser
Tags: Dyr, Heste, Vilde vesten
Læs også
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Drillesyge aber opleves bedst på gåben
De angriber turister, og er blevet truet med tvangsdeportation, men aberne på Gibraltar klippen er en stor oplevelse.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Taiwans vartegn vil ligne bambus
Udsigten er fabulerende fantastisk, og har man pengepungen spækket, så er der gode muligheder for at købe guld, elfenben og jadefigurer i mange forskellige former. Egentlig er det lidt kønstløst, at besøge 101s top, for udover turistbutikker og udsigten, er det småt med kræseriet.
Noget af det mest interessante er de enorme jernwirer, der i et sindrigt system skal forhindre 101 i at styrte sammen, når tyfonerne raser eller et jordskælv skulle ramme. Egentlig synes jeg, at 101 er langt mere interessant at studere udefra, særligt hvis man går et par hundrede meter væk fra bygningen, og virkelig kan se, hvor flot den ser ud, og selvom den repræsenterer alt det moderne og glasagtige business Taiwan, så er den omgivet af små kolonihaver og primitive træhuse, som giver det hele et eksotisk præg.
Martin Hoffmann Kønig 20. juni, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Byferie, Taiwan
Tags: Udsigt
Læs også
Dansende frokost i Tyrkiet
Vi, tre børn og fire voksne, er til frokost på Beyas Saray restaurant ved Dim Cayi floden. Vi har lejet en bil med chauffør for at slippe væk fra den tyrkiske badeby Alanya, og det er hårdt tiltrængt. Tre dage med emsige sælgere, der på cirkusdansk falbyder T-shirts er for meget og en flodrestaurant er det helt rigtige alternativ, når temperaturen sniger sig over 40 grader.
Kun 30 minutters kørsel fra Alanya og fem kilometer fra afkørslen til Mersin ligger floden Dim Cayi. Her gennemløber det kølige smeltevand en kæmpe kløft for fødderne af Taurusbjergene, og det er som at lande i en tidslomme før turismen.
I sommermånederne er der lavvande i floden, men det livlige smeltevand fra bjerget køler dejligt og langs bredden er der restauranter med borde, bænke og små pramme ude i vandet.
Maden svømmer omkring fødderne
Her kan man indtage en herlig frokost, særligt trout er fortrinlig. Det er en regnbuelaks, som friskfanget og grillet er i særklasse delikat, og når tjenerne hiver maden op fra vandet omkring os, er der statsgaranti for friskhed.
Fra parkeringspladsen skal man via en træbro over flodvandet og her, otte til ti meter over vandet, hopper de modigste på hovedet i det kølige vand.
Børn med lyst til bare fødder vil nyde stedet som den legeplads det også er.
Der er udspring i alle afskygninger, krumme og drejede vandrutchebaner og hængekøjer – i vandet.
Og så er der en pragtfuld mulighed for at svømme rundt blandt små-nappende fiskestimer.
Der er frit valg mellem at sidde i peloton bårne pramme i vandet, hvor man næsten lulles i søvn af vandets blide bevægelser eller højt til vejrs i træernes kroner, hvor der er bygget små træhuler med borde og stole.
Det er lidt sjovt at diskutere om frokosten skal indtages i vandet eller i træerne.
Fraværende turister gør det sjovt
Efter middagen kommer vandpiberne frem og mens der babbes lystigt begynder de buttede kvinders taktfaste klapsalver at brede sig.
Før vi ved af det er vi bord fire i en kæde af vippende og vuggende madpramme, hvor alle bare synger og smådanser.
Efter mæthed kommer ro, og der sænker sig en helt speciel fredfyldt stemning over området.
Folk sidder og småsludrer eller trækker ud til bordene der står midt i vandet og der skal ikke mange venlige nik til før man er inviteret med til et slag kort eller en kop te.
Omkring os sidder familier med små osende griller, og der ses ikke skævt til at de har maden med hjemmefra. Stemningen er afslappet og antallet af turister synes at være ubetydeligt, hvilket kun gør det hele mere afslappet.
Eneste minus er toiletterne. Låsene er ofte gamle og efter at have tilbragt 25 minutter indespærret og råbende på hjælp kan jeg kun give min søn ret i, at mænd sagtens kan gå på toilettet uden at låse døren.
Sådan gjorde vi:
Fire voksne, tre børn – tre generationer – og en chauffør, Mohammed, en hel dag i egen bil. Vi havde hyret en Hyundai Starex – i Alanya – med plads til ni personer i en hel dag og det kostede 80 euro.
Vi spiste for omkring 60 kroner per person, og fik forret, hovedret og drikkevarer. Badefaciliteter, hængekøjer med videre er gratis.
Martin Hoffmann Kønig 15. juni, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Mad & Restauranter, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser
Tags: Fisk, Fremmed mad, Restaurant, Vand, Vandfald
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Maden kan sagtens hentes i krattet
Aftensmaden kan sagtens krydres fra naturens spisekammer - det kræver blot lidt hvidløg.
Drengen vil hellere skyde sæler
Den ene riffel er slynget nonchalant over den unge mands hvid- og brunstrikkede trøje, der holdes på plads af nussede hvide overalls og under den brune strikhue sidder et stort, men genert smil. Han er 16 eller 17 år, hans navn er ikke til at udtale, og hans dansk er ikke til at forstå, men det er hans hverdag. Vi er i den lille sydgrøndlandske by Narsaq, og ved den ene af byens fire små havne er det ikke skole, der optager den smilende teenager. Han er fanger, og som en af havnens ældre fangere siger, en af de dygtigste. Han tager afsted hver morgen i det som en af besætningsmedlemmerne fra søværnets inspektionsskib Knud Rasmussen kalder “Inuit missil,”en hurtiggående båd. Her er ikke noget med bedagede kajakker og harpuner, for når en sæl først er ramt, så går der få minutter før den forsvinder på havets bund, og det skal gå stærkt når den skal landes.
Den lyseblå maling skaller på det lille træhus, som fangerne bruger som lager og ly for vejrlig, for her er vejret arbejdsgiver, og for enden af huset hænger syv blodige lunser sælkød til tørre. Her fanges sæler ikke for sjov, men som led i kosten og familiernes eksistensgrundlag.
Skudt så er den solgt
Der er ikke kun tradition og historie i at fange sæler. Der er også mad og ikke mindst sælskind at tjene penge på, og selvom sælskindsproduktionen er i knæ efter årelange kampagner imod skindet, der alene sælges fra voksne dyr, så “spytter” Great Greenland årligt 16 millioner kroner til køb af skind, som de grønlandske fangere har fanget.
I Grønland findes der seks forskellige sælarter: Ringsæl, grønlandssæl, remmesæl, spættet sæl, klapmyds og hvalros, og fra de ældste tider har sælerne været grønlændernes allervigtigste fangstdyr.
Netsælen ligger stor og fed, vel omkring 100 kilo i den lille båd med den hurtige motor. Den skød han aftenen før, men da mørke hurtigt tog over valgte den unge fanger, at lade sælen ligge i båden, men nu er det på tiden at få skindet af det enorme dyr. I en trillebør bliver ni sælskind kørt op til en ældre dame, der står for den vigtige afspækning, for er der bare den mindste smule spæk tilbage på skindet, så risikerer det at blive gult og falde i værdi. Et arbejde hun rutineret klarer med faste ryk op og ned med kvindekniven ulo`en, der ligner en slags afrundet urtekniv.
Efter at skindet er renset for spæk skal det saltes og eventuelt fryses i papkasser før det kan sendes til Great Greenlands forarbejdningsfabrik i den sydgrønlandske hovedby Qaqortoq, hvor fangeren får 351 kroner for et skind fra grønlandssælen og 225 kroner for netsæler. Grønlandssælen er selv på et stærkt vigende skindmarked populær. Når den er skudt er den solgt lyder det fra fabrikken.
Great Greenland har 32 indhandlingssteder fordelt langs de grønlandske kyster, og her handles næsten hele året. Bare ikke i april og maj, for det er de måneder, hvor sælerne fælder, og landets dygtigste sælfanger kan indlevere 1.100 sæler om året.
.
Martin Hoffmann Kønig 5. april, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland
Læs også
Vandets forførende kraft
Vinden puster de blå plasticregnslag til bjørnestørrelse, håret pisker i vinden, og vandet sprøjter ind over os, men i de fleste ansigter breder smilet sig, og kameraerne knipser livligt. Vi er på skibet Maid og the Mist, på et af verdens store vandfald, Niagara Falls. Først sejler vi et smut over forbi American Falls, hvor den største forskel på den amerikanske og den canadiske side kan ses, for amerikanerne bærer gule regnslag. Mens båden vipper langsomt, men sikkert, videre mod turens egentlige mål, begynder spændende at indtage kroppen. Det 750 meter brede og 52 meter høje hesteskofald, er enormt, og som vi nærmer os rejser en kæmpe vandsky sig fra burnden og dækker vandfaldet i vandig tåget mystik.
Vandet plasker os om ørerne, cirka tre millioner liter vand – i sekundet – og mystikken, naturens enorme kræfter og historierne omkring vandfaldet smelter sammen, og gør det hele til en ret enestående oplevelse.
Det er fantastisk, at mærke suset og vandet fra dette imponerende stykke natur, men i virkeligheden var noget af det bedste, at sidde på hotelværelset i en blød stol trukket hen til vinduet, og bare sidde og nyde og fascineres af vandfaldet.
Fakta:
Båden The maid og the Mist – www.maidofthemist.com
Pris: Voksne: 17 Us dollars og børn(6-12 år): 9,90 Us dollars.
Vo boede på hotel Niagara Falls Marriott Gateaway on the falls. Husk at bestille fallsview. I den omkringliggend eby er der gode muligheder for at finde alt-hvad-du-kan-spise restauranter til både morgenmad og aftensmad.
Martin Hoffmann Kønig 25. januar, 2020
Posted In: Canada
Læs også
Kanotur i barsk natur – i Frederiksværk
Man behøver ikke at tage længere end til Frederiksværk, for at få noget, der minder om rå natur til en sej kanotur.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Dansende frokost i Tyrkiet
Små buttede kvinder klapper i takt, mens de vugger sensuelt i hofterne. Den velourklædte og dybrøde frokostpram vipper let på vandoverfladen under en kraftig kvindes dansende krop. Langsomt, men sikkert, spreder begejstrede tilråb sig fra selskab til selskab
Snegle skal spises snarest
Naturen vrimler med mad, og nogle af de langsomst vrimlende kan også spises, men det kræver forberedelse.
Hestevogns-ferie i luntetrav
Svenske heste forstår ikke dansk. Sådan er konklusionen efter otte dage som chauffør på en hestevogn i Hallands grønne storskove. Vi er af sted i prærievogn mellem Halmstad og Ljungby, hvor nogle af Sydsveriges dybeste skove findes, og vores drivmiddel er to bomstærke fjordheste. Et bord, der kan slås ned som seng, en presenning over en stålramme, lidt køkkengrej, to gule vanddunke og heste-foder i portions-poser kalder vi hjem i otte dage.
Det er tredje gang familien drager på tur med hestevogn, og det er bestemt ikke med en baggrund som eliteryttere, men det er nemt at køre hestevogn. Det kræver blot et lille kursus i hestepleje, pålægning af seletøj og en prøvetur med udlejer, så er vi klar til at finde vores plads i rækken blandt de fire andre familier, som vi skal køre sammen med.
Ulydige heste er ikke et problem. Du bestemmer, og du skal bare være klar i mælet, er instruksen før vi sætter skub i karavanen, men af en eller anden grund er de gyldent lokkede nordbakker ligeglade. Vores heste går fuldstændig, som det passer dem, og da jeg desperat hiver seletøjet til en skarp venstredrejning, vender de enorme dyr blot hovedet og viser tænder. Retningen bliver ikke ændret. Det hele går langsommere end adstadigt ad den planlagte rute, fire til fem kilometer i timen gennem enorme skovområder kun afbrudt af søer og græsarealer, og langsomt ændres sindet.
Efter de første par timers indestængte frustration over mistet kontrol, så giver det ro. For hestene skal nok selv finde frem, og det er tid til at give slip. Jeg sidder bare og ser ud som om jeg styrer og lader roen tage over. Frem pibler små glade stænk af overskud og det er tid til at være sammen med børnene. På skift sidder bror og søster og ”styrer” med farmand, mens øjnene meditativt plejes af alt det grønne omkring os.
En svensk skov er uendelig smuk og stor. Så på et tidspunkt melder overmodet sig. Det går jo meget godt, så hvorfor ikke stoppe kræene og plukke et par blomster til natbordet? Men gør det ikke, for her virker ingen ”pruuuh”, eller ”stop for faen”. Hestene fortsætter og nu lidt hurtigere end før, for de andre vogne har fået et forspring som følge af blomster-planerne, og det tåler vores heste ikke.
Sjoske-løbende iført korte bukser, spraglet T-shirt og blå gummistøvler må jeg sætte efter den førerløse vogn, og kun fordi de andre ”chauffører” forstår alvoren i at miste en medkører, får vi standset vores heste. Kan ikke undgå at få venner. Fire timers trissen og så er der pause for natten. Hestene skal have ”tøjet” af, og tungen holdes lige i munden.
Bedst som jeg står og holder en heste-mule med bestemt kendermine, og sønnike glad kommer med havre i en sort plasticbøtte, gider den firbenede ikke vente længere. Den virrer med hovedet, og mulen bliver jordbåren. Et styk far kastet til jorden og et par barne-fingre tæt på de store hestetænder forskrækker sønnen. Chokket fortager sig dog hurtigt, og snart efter står han og strigler de store dyr sammen med sin søster.
Hver aften overnattes tæt på en af de søer, der konstant dukker op mellem træerne, og efter at have samlet brænde og tændt op i bålet er der rig lejlighed til at lufte fiskestangen, mens børnene springer legende omkring. Det er umuligt ikke at finde venner og børnene nyder at kunne bruge skoven som legeplads. Som vi voksne sidder der, lidt våde og lidt forkomne vokser fællesskabet. Vores hestevogne står samlet, og ”fjenderne” kan bare komme an.
Det er fedt at være snavset. Langt ude i skoven findes skatten. Nogenlunde sådan kunne det lyde, hver gang toilettet skal gæstes. Skal ballerne hvile på et plastsæde, så er der en lille primitiv spand placeret under et af skovens store træer og eneste måde at signalere ”toilet optaget”, er konstante fløjtelyde i hugstilling. Men i takt med dage uden bad, falder behovet for moderne bekvemmeligheder. Der går sport i at droppe selv simple hygiejne regler, og verden udenfor vores lille samfund glemmes en lille smule hele tiden. På et tidspunkt opdager jeg en stor fed, vold-ædende skovflåt siddende halvvejs begravet i min underarm. Hysterisk for jeg på hospitalet i Halmstad, og stor var min forundring, da lægen uden at skjule sin væmmelse brugte seks fulde minutter på at belære mig om, at man faktisk godt kan købe sæbe og deodorant flere steder i Sverige, og så et minut på at forklare at skovflåterne i Østsverige ikke er farlige.
Bitte små flyve-fjender-Knotter. Sig ordet højt. Og print de små ækle flyve-hud-ædedyr på din indre fjendeliste. Små som korn hvisler de flyvende rundt langs søerne, og så kaster sig med bittesmå grådige munde over alt af kød og blod. Omkring bålet sidder vi samlet hver aften med snobrød, mad på bålet og hovederne dekorativt pyntet med buskgrene. For ifølge kloge hoveder holder grenene knotterne væk. Det lykkedes næsten, og det er det også nødt til, for timerne skal bruges i naturen. Vognen er lille, og kun hvis man virkelig holder af hinanden kan man klare otte dage i en hestevogn.
Snyd ikke jer selv for en tur i cowboy parken
High Caparral på hjemvejen – www.highchaparral.se
Kører man over Malmø hjem kan anbefales at vaske hestevognssnavs af i Vandpaladset Aquakul i Malmø. – www.aq-va-kul.se
(Billederne er fra en af vores andre hestevognsture, her i jylland)
Martin Hoffmann Kønig 21. januar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Ferie med dyr, Sverige, Udvalgte artikler
Tags: Dyr, Fri natur, Heste, Lowbudget
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Gnasker gerne spæk som snack
Glinsende marmorhvidt med et sort skind, lidt gummiagtigt, ikke dårligt, men fedt, meget fedt. Når bare det dyppes jævnligt i Soya, så smager det ok. På kajakklubbens plads ved den store havn i den sydgrønlandske hovedby Qaqortoq, er der linet op med paptallerkner fyldt med spæk fra marsvin eller delfin.
For 20 kroners eksotisk spise, og det er bare om at gnaske løs, men efter tre stykker føles det som stop. En mere, og så kapper det over. I flere timer småbøvses den fede smag af spæk i halsen, og det er lige før jeg længes efter de tørrede anmassat, en loddefisk i laksefamilie, som kan købes i vakuum poser i den lokale Brugseni.
Marsvinene i Sydgrønland har det godt og findes i rigelige mængder. På ti år er antallet af marsvin bare steget og de marsvin, der kommer til Sydgrønland har en større spæktykkelse end for 10 år siden, og de er ældre og vejer mere, og biologerne er klar med en forklaring. For mens undersøgte marsvin for over 10 år siden havde 11 forskellige fiskearter i deres mavesække, så så det ganske anderledes ud i 2009, hvor der sidst blev lavet en undersøgelse af marsvinene. Dengang identificerede man hele 23 forskellige arter føde i havpattedyrets mavesæk, og torskefamilien er den mest betydningsfulde, og det smages tydeligt.
Bløde løg, råstegte kartofler, en sovs, der gjorde alt for at hænge ved, og så en brunlig stegt bøf med rød “mave.” Grønland høster i havet, men ikke alt, der landes er kulinarisk nydelse. Aftenen før marsvin spækket stod den på finhval på en lille hyggelig restaurant på torvet, med Grønlands eneste springvand bygget i Igaliku-sten, der er importeret fra en nærliggende bygd. Den umiskendelige smag af tran, som en rød oksebøf blandet med et glas Glyngøre sild, var sjovt at prøve, men ikke en gentagelse værd.
Hvalbøf er sjovere at tænke på end at spise.
Moskus steaks og hvalbøf spæk er helt naturlige fødevarer i den lokale Brugseni.
Martin Hoffmann Kønig 17. januar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Grønland
Læs også
Washington på to hjul
Egentlig ville Sebastian – på 14 år – nok helst tonse rundt på de elektriske segways, hvis chauffører træner foran os, men når nu faren har bestilt cykler, så er det jo sådan det må blive.
Vi står ved The Old Post Office, midt i Washinton DC, det er den 25.maj, og blæsten piver gennem gaderne, men vi er ved at være klar til en tre timers guidet cykeltur gennem The National Mall, det store grønne område der forbinder Lincoln monumentet med the Capitol, for at få fanget de væsentligste af Washingtons mindesmærker, og som det er i USA, så er guiden meget opmærksom på, at vi har spændt cykelhjelmen, snørret skoene og ikke har problemer med at nå pedalerne, for der skulle jo nødig falde en erstatningssag af. Selvom det umiddelbart lød bøvlet, at vi, 12 personer fra fire forskellige lande, skulle kunne cykle, opleve og samtidig høre efter, hvad guiden fortalte, så gik det forbløffende godt.
Washinton er på en og samme tid USAs magtcentrum med kongressen, højesteret og præsidentembedet kombineret med fabelagtige museer, blandt andet verdens største nyhedsmuseum – Newseum – og samtidig en ganske hyggelig og grøn landsby, som det er nemt at finde rundt i, og på grund af et forbud mod højhusbyggeri, er der frit udsyn gennem byen.
Langs de brede boulevarder når vi frem til det amerikanske parlament, the Capital, som med sin snehvide og særdeles karakteristiske bygninger troner magtfuldt, og her er der selvfølgelig er pause for at få taget de obligatorsike billeder, og selvom turen ikke just har indlagt plads til spontane stop, så måtte jeg lige have en sludder med en af de mange demonstranter, der næsten altid står med sag foran parlamentet.
Ensomt beliggende på en velplejet græsplane knejser Washington Monumentets stenobilisk, som med sine 169 meter skulle være verdens største stenstruktur. Normalt er der mulighed for at komme til toppen af det imponerende monument, men siden et jordskælv ramte det i 2011, har det ikke været muligt, og der står stilladser hele vejen rundt for at få sikret det for byen, så livsvigtige bevis på egen storhed.
Hu hej gennem The Malls plæner, hvor de lokale slapper af med en gang bold, den amerikanske slags eller lidt picnc, som oftest hentet fra de mange food trucks, der holder på vejene omkring. Motorcyklerne summer som bisværme omkirng os, og læderklædte mænd med hærdebrede skuldre, topmaver og farverige bandanaer, de fleste som den amerikanske flag, står, går, sidder og kører gennem området.
Vi er ved den sorte granitmur, mindesmærket over de 58.000 faldne amerikanske soldater, der døde i Vietnamkrigen og de overlevne krigsveteraner er på besøg for at hædre. I en lille bod flokkes de for at købe merchandises fra de blodige slag i Vietnam. Emblemer, kort over troppebevægelser eller små forgyldte medaljer langes over disken, og der diskuteres højlydt om alt er skrevet som det var. De mange veteraner fylder trapperne op til monomuemntet, hvor Abraham Lincoln troner på sin stol. Proppet er der overalt, men fascinationen over at stå her, er til at føle på.
19 soldater i rustfrit stål står i regsnlag og fuld militær udrustning, og bag dem er 2.500 krigsfotografier sandblæst i en sort granitmur. De over to meter høje figigurer er på patrulje i Koreas vilde landskab. Billedhuggeren Frank Gaylords tankevækkende monument over Korea krigen, der i grusumhed og tab af menneskeliv kan overgå Vietnamkrigen, er ikke så velbesøgt som the Malls øvrige mindesmærker, men det er tankevækkende, og lukker munden på cykelflokken.
Efter cykelturen gik vi de få kilometer til det Hvide hus, som, med undtagelse af George Washington, har huset alle de amerikanske præsidenter, og som med sine aftaler, møder, tv-serier, egen biograf, swimmingpool og fotogene ydre har en mytisk tiltrækning, men på grund af riskoen for terror, er det også et utilnærmeligt hus, og det nærmeste vi når det ovale værelse er souvenir shoppen overfor, hvor der kan købes alt fra præsidentbolsjer til umagelige puder med præsidentens monogram. Men man skal ikke snyde sig selv for at tage turen bag præsidentbolien. Her, på bakken foran det velbevogtede hegn, er der fint udsyn til huset, og så en fabelagtig mulighed for at blive en del af de uendelige demonstartioner mod krigsdeltagelse, mod sprøjtemidler i fødevarer og alt muligt andet, som amerikanerne vil vise deres utilfredshed med. Ved at nikke og smile til et par af demonstranterne lykkedes det os, at få udleveret røde protest plaststrimler, som vi kunne bidne omkring hovedet, og føle os som en del af det amerikanske demokrati.
Fakta:
Vi kørte med Bike and Roll, Washington.
Turen tog tre timer, og foregik i et tempo som hele familien kan være med på.
Hjemmeside: www.bikethesites.com
Pris, for en voksen og et barn på 14 år: 80 Us dollars. Der er gode muligheder for at finde billigere udbydere på nettet. Man kan få guidede ture ned til omkring 40 Us dollars.
I Washington er der mulighed for gode gratis museumsoplevelser, hvis man gæster
National Museum of Natural History – www.mnh.se.edu
Holocaust Memorial Museum – www.ushmm.org
National Museum of African Art – www.africa.si.edu
National Museum of American History – www.americanhistory.si.edu
eller National Gallery of Art – www.nga.gov
– som alle er uden entre.
Martin Hoffmann Kønig 11. januar, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Museer og udstillinger, Nordamerika, Washington
Læs også
Pyramiderne trækker søvnen fra øjnene
En tur til Egyptens ferieområder kan nemt krydres med en strabadserende tur til en af verdens største byer, Cairo, der huser den sidste af verdens syv vidundere, pyramiderne, og turen er det værd.
Husk at åbne sindet
Charterrejsen kan være en bunden sag, hvor andre har besluttet de fleste muligheder og regler, men med en beskeden indsats, kan en verden af gode oplevelser åbne sig.
God måde at opleve Bangkok på
Bangkok er Thailands heftige, sydende og boblende hovedstad, men det er også spændende baggader, der kan nås med pedaler.
Storbyens grønne hjerte
Som et konstant pulsendegrønt hjerte er Central Park et af de største - gratis - tilbud i millionbyen New York.
USAs mest besøgte skov
Nationalparken Great Smoky National Park, hvis floder løber mellem North Carolina og Tennessee, er verdenskendt for sin imponerende diversity og fabelagtige fugleliv. Særligt årstidernes skiften tager angiveligt luften fra de fleste med det imponerende farveskift i de mange træer, og lyset, der skaber bjergenes skønhed er en tur værd i sig selv.
Derfor er nationalparken også USA’s mest besøgte, og I kan læse mere på hjemmesiden: http://www.nps.gov/grsm/index.htm
På hjemmesiden kan man også lege web baseret sko ranger.
Martin Hoffmann Kønig 5. december, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Nordamerika, Rejsemål
Læs også
Sprogforbistring i Tyrkiet
Der skal være styr på sagerne, børnene skal nyde ferien og det hele skal være betalt hjemmefra for så hurtigt som muligt at få ”fingrene” i den ro og afslappethed, som er et af beviserne på succes, når vi rejser som familier.
Således også for Neda Sardari, der i efterårsferien 2012, drog på en uges ferie med mand og tre børn på 10 og 7 år.
Målet var et børnevenligt hotel i Bodrum i Tyrkiet, og det vigtigste var på plads hjemmefra.
– Der skulle være styr på mad og gode muligheder for at børnene kunne være med i legeklub, så det havde vi bestilt og betalt hjemmefra, og så regnede vi selvføleglig med, at vores børn kunne bruge mulighederne, siger hun.
Da de nåede frem var mad og drikkevarer helt som det skulle være, og børnene kunne hente sodavand og is når det passede dem, men på èt punkt haltede det flotte koncept.
– Der var ingen dansktalende ”legeleader” på den såkaldte børneklub, som vi havde betalt for hvert af børnene, så det betød, at de havde meget vanskeligt ved at følge med i de lege og spil, som blev tilbudt. Når de fik præsenteret reglerne, så kunne de ikke forstå, hvad der blev sagt, og så er det knap så morsomt at være med, siger hun.
For familien var det tydeligt, at man som dansktalende var på lidt af et tålt ophold i mellem de mange finske, svenske og tyske tungemål, og selvom ugen alligevel blev nydt med pøl og varme, så har familien i hvert fald lært sig en ekstra ting, næste gang de skal rejse på charterferie.
– Vi skal have garanti for, at når vi bliver ”lokket” til at købe legeklub, så skal der være legelederne taler dansk. Det er jo fair nok, at de ikke gør det, men så må man jo oplyse os om det, for pengene vil selskaberne gerne have, siger hun.
Billedetekster:
Billede 1: Selvom legeklubben var en beskeden succes, så finder børnene hurtigt frem til legefaciliteter, som ikke kræver fælles sprog.
Billede 2: Klovnerierne var sjove nok, også selvom sproget ikke er til at forstå.
Billede 3: Der er gode muligheder for shopping i Bodrum.
Martin Hoffmann Kønig 2. september, 2019
Posted In: Charterferie, Rejsebranchen, Tyrkiet, Underholdning og forlystelser