Det suser så hyggeligt fra gløderne, når æbler forvandles til slik fra bålet, og lige nu er der gode muligheder for at forvandle lidt kedelige nedfaldsæbler til lækre søde delikatesser.

En flok af de mange nedfaldne æbler samles ind, og lægges i en spand, kurv eller pose. Det gør ikke noget, at æblerne er lidt stødte, ser triste ud eller appellerer til at blive smidt væk.

Så skal hvert æble pakkes grundigt ind i staniol – et rigtig hyggeligt børnejob – og derefter kan de lægges i gløderne på havebålet, i grillen eller på en grill-rist, og et godt trick er at bruge rigeligt med stanniol, så der er mulighed for at slutte af med at folde en lille holder i toppen af æblet. Det gør det meget nemmere, at tage æblet op af bålet eller væk fra grillen, når de er klar.

Seks til otte minutter senere er æblerne klar til at blive spist. Det er en god ide, at trykke lidt på dem, mens de er i staniolen. Hvis de er hårde, så skal de en tur mere i gløderne, men er de bløde, så er de klar som det lækreste haveslik. Det kan også være her, at dolken kan bruges til et listigt stik for at mærke æblets blødhed.

Man kan spise æblerne helt bare mens de er i staniolen, med en ske eller stikke en gaffel i bunden på det og så bare gnave løs.  Der er også den søde version, hvor man på forhånd skærer kernehuset ud oppefra, og i hullet drysser farin eller puddersukker. Det giver en sprød og karameliseret masse, som i høj grad kan erstatte en slikpose eller julemodellen, hvor hullet stoppes med marcipan.

Husk, at man ikke må skære hele vejen igennem æblet, der skal være en bund tilbage, når kernehuset er fjernet.

Æblerne skal være helt bløde, og de kommer til at smage som lækker varm æblegrød.

 

Æble i spand OLYMPUS DIGITAL CAMERA Æbler i grill mørkt

Æble

 

 

Æble1

 

17. december, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden, Bålmad, Spis naturen, Udvalgte artikler

Tags: , ,

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com