Drillesyge aber opleves bedst på gåben
FollowHunden snerrer og viser tænder, dens ejermand trækker i den og råber frem for sig mens hans hænder fagter afvisende i luften. På en murstensvæg foran dem sidder genstanden for deres vrede. To buttede hanaber, der ellers har mere travlt med at pille hinandne for lopper end med at interessere sig for dem.
Men for manden, der er pensioneret fra den engelske marine og igennem mere end 20 år har boet i Gibraltar, så er aberne ikke just for sjov. De er aggressive, de bider og angriber både mennesker og dyr, og så stjæler de med arme og ben – i bogstaveligste forstand. Og stod det til ham, så skulle aberne fidne sig et andet sted at bo.
Men for os er det en helt anden oplevelse. Vi var taget til Gibraltar i januar måned, som er et genialt tidspunkt, og vi har i flere dage håbet på, at vi skulle opleve aberne. Det er lunt, ofte solskin, og der er stort set ingen turister at slås med pladsen om. Planen var, at vi ville tage “cable Car” fra bunden til klippens top, men den var i udu, og da vi blev antastet af en ganske ubehagelig chauffør, der nærmest grinede af os, fordi vi kun havde ham at vælge, hvis vi ville se aber, så besluttede vi, at man sagtens kan gå derop.
Og det kan man. Det er en stejl omgang, men der er ingen klippeklatring, og hvis man er i normal god form og har husket en flaske vand, så er det helt uproblametisk at gå op til abeland.
Halvvejs oppe skal man betale et mindre beløb for at komme helt til tops, men det er ikke nødvendigt, for der er masser af aber, og da vi ser de første tror vi egentlig det er løgn, for uden for sæson, og kun en lille kilometer oppe af bjerget sidder de. hen over vejen piler en babyabe, og dens mor kommer beskyttende efter, pludselig er vi nærmest omringet af aber, men da de hurtigt spotter at vi ikke er værdige til at blive bestjålet og hverken har synlige kiks ellerandre søder sager, så bliver vi ignoreret.
Udover at kunne nyde fritlevende aber meget tæt på, så er der en fabelagtig udsgt fra klippen, der er Europas sydligste punkt, og Afrika er til at få øje på.
Martin Hoffmann Kønig 5. september, 2020
Posted In: Aktuelt forsiden, Gibraltar, Nyheder
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Krokodiller lige til favnen
Krokodiller i klumper, en stok af træ og en passioneret historiefortæller, var hovedingredienserne i et besøg hos Crocodile Park i Torremolinos.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Kysser med en bismag af fisk
Hvis ikke det var for 15 gummistøvlebløde delfiner med legesygt sind og øjne, så var Key Largo ikke andet en første del af Floridas sydspids. Men svømme- og legeglade havpattedyr med et næsten mytisk omdømme bliver hurtigt feriens absolutte højdepunkter, og tænder en livslang kærlighed.
Gratis herligheder på landet
Det svier i håndfladerne, hvor de skarpe torne har revet, men alternativt var en tur i dybet. Under os er skrænten snævret ind, og det er tydeligt, at den sandede jord ikke har til sinds, at give os meget at træde imod med, hvis ikke vi går en og en, og holder os på den smalle sti.
En kokasse fortæller os, at nok synes vi, at der er smalt, men køerne har åbenbart fundet vejen fra det frodige græs ved vandet, og helt herop på “bjertoppen” hvor vi ellers ikke har problemer med at fantasere os helt alene i vildmarken.
– Du skal bare følge efter mig, holde dig helt tæt på, og så ikke noget med at løbe.
Malthe skrider ud, og er ved at miste fodfæstet, men han har overskud til at råbe sine formanende ord bagud til mig, hans far. Men sådan er det ikke. jeg skal nok selv bestemme, og bedst som jeg har fundet fodfæstet på den sandede sti ned mod det funklende fjordvand, kan jeg mærke, at fødderne giver efter.
Der er to muligheder: 1. At lade mig falde, og give Malthe triumfen ved, at kunne sige “hvad sagde jeg?” eller 2. Bide tænderne sammen, og give los. Jeg vælger det sidste, og som fødderne får fart på er det bare med at holde øjne og ben samlet. Først til højre, et hurtigt sving til venstre, og så bukke godt i benene, mens jeg med højre arm får skubbet en stikkende frugtbusk bæk fra ansigtet. Efter noget, der føles som timer – dvs. 20-30 sekunder – er jeg frelst nede, mens Malthe smilende giver anerkendende “thumbs up” til farmad, som jo godt kunne selv.
Solen skinner, hænderne knuger selvplukkede bær og i lommerne gemmer sig et par myeslibarer og et par flasker vand. Efter en lang dag i skole og SFO er det fedt, fedt, fedt, at tage en afstikker ud i naturen, før snuden skal vendes hjemad, og vi har ldit af en perle at tage til.
På vejen mellem Skibby og Selsø, i Hornherred, ligger Møllekrogen, som er en lille vild naturperle, hvor der er en smuk vandrerute langs fjorden, kig til Roskilde, og ved Skrivernæbbet for enden af halvøen, går der køer og græsser fredeligt. Men det allerbedste ved området er det bakkede landskab, hvor der er fantastiske muligheder for at gå på ekspedition i sandet, tilvokset og smal-stiede områder, men også for at få sig en gedigen oplevelsestur ned af de store bakker i fuld fart, tænde et bål eller klatre i træer. Det hele er
Martin Hoffmann Kønig 16. september, 2017
Posted In: Adventure & Rapelling, Børn i naturen, På opdagelse i naturen, Sjov i naturen, Temaer, Udvalgte artikler
Tags: Bål, Bjerge, Fri natur, Klatre, Klipper
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Klatring, klippehuler og karabinhager
35 meter rappelling
Der er langt ned. I hvert fald så langt at jeg kun kigger ud over kanten en enkelt gang. Jeg klikker karabinhagen i rebet, der 35 meter længere nede rammer et stort plateau, hvorefter jeg vender ryggen mod afgrunden og begynder at rappelle. Højre hånd, som rebet løber i, bestemmer tempoet. Når hånden trækkes opad, løsnes rebet, og så går det nedad i store buer. Når hånden trækkes nedad, strammes rebet, og man bremser op. Meget enkelt – og det virker!
Hurtigt bliver man fortrolig med teknikken, og da vores klatreguide på hver tur fastgør os i et ekstra sikkerhedsreb, føler vi os meget trygge, så børnene er de næste, der skal prøve. De lærer lynhurtigt, hvordan rebbremsen virker og tager alle de ture, som de kan nå.
Vi slutter aktiviteten af med et par mørke tjekkiske øl, lidt ost og brød og glæder os til næste dags eftermiddag, hvor vi skal på huleekspedition.
Rope & Cave
Guiden starter på det taktiske oplæg for de næste tre timers ”Rope & Cave-ekspedition”. Vi – en flok på fire voksne og tre børn – skal undslippe fjendens soldater, og undervejs skal vi blandt andet klatre, kravle, hoppe over dybe kløfter og balancere på tovbaner. Vi kigger på hinanden, dropper alle forbehold og er med på legen.
Nu går turen op og ned ad bakke i det kuperede klippelandskab, og efter et kvarter står vi ved indgangen til en stor grotte. Inden vi kravler ind i mørket ad en meget lille indgangssprække, udstyres vi med stearinlys samt et kort over hulens indre. Første opgave går ud på, at vi i hulen skal finde forskellige kort med værdifulde oplysninger på.
Inde i hulen er der bælgmørkt, og det varer adskillige minutter inden øjnene vænner sig til det svage lys, der kommer fra vores medbragte stearinstumper. Det er nødvendigt at kravle, da højden til hulens loft er under en meter, og mange af labyrinterne inde i hulen er umulige at komme rundt i. Men så er det jo godt, at man har medbragt nogle børn, der endnu ikke kender til begrebet ”klaustrofobi”! Med løfter om ekstra is til aftensmaden lokker vi de mindste af børnene til at undersøge de snævreste af grottens afkroge – og der er straks bid. Stolte kommer børnene ud med de nødvendige kort, så vi kan fortsætte til næste aktivitet.
De næste par timer leger vi. På reb kravler vi over dybe slugter, med bind for øjnene ledes vi gennem klippelabyrinter, og vi slutter med at fire os ned ad et lille vandfald.
Overnatning i klippehule
Om aftenen venter turens største oplevelse – vi skal overnatte i en klippehule. Et stykke oppe på en klippeskråning finder vi et lille plateau, der er dækket af sand. Via erosion har sandstensklipperne gennem årtusinder aflejret et blødt lag sand, som er godt at ligge i. Vi breder de medbragte liggunderlag ud og gør soveposerne klar. Over os rager et klippefremspring ud, og det beskytter os, hvis det om natten skulle begynde at regne.
Vi giver os god tid. Der ligger brænde klar, så vi får hurtigt tændt et bål, hvor vi kan varme de medbragte kyllingestykker og temperere rødvinen. Børnene hygger sig med forskellige spil, mens vi voksne praler lidt af dagens bedrifter, og der breder sig hurtigt en afterskistemning omkring bålet. Suzanna, vores guide, fortæller om sin tilværelse i det postkommunistiske Tjekkiet. De åbne grænser har helt ændret hendes muligheder. Hun studerer dramaturgi i Prag og håber på et teaterjob, gerne i udlandet. I sine ferier arbejder hun som klatre- og trekkingguide, og de penge, hun tjener, går dels til studierne, dels til aktivferier i Alperne.
Uden at vi mærker det, falder mørket på, og efter måltidet sidder vi og nyder de sidste dråber rødvin, mens Suzanna forgæves prøver at lære os tjekkiske ”klassikere” i besværlig artikulation. Den danske humor når uanede højder, når vi kan få en udlænding til at udtale: ”rødgrød med fløde”, men i Tjekkiet kan selv de største artister i fonetik hurtigt komme til kort. Ved sætningen: ”strc prst skrz krk” (der betyder: ”stik fingeren i halsen”) giver vi op.
Børnene sover allerede, så lidt efter kravler vi i soveposerne og ligger længe og lytter til skovens lyde.
Soft adventure
Discovery Tours er det lokale firma, som arrangerer aktiviteterne. Man satser på det ”bløde” adventuremarked, hvor de fleste kan være med, og konceptet er ideelt til børnefamilier og skoler. Hvis man søger de mere grænseoverskridende udfordringer, skal man andre steder hen, fx Alperne.
Det lave prisniveau, der stadig er i Tjekkiet, betyder, at man for relativt få penge kan tilbyde et meget varieret aktivitetsudbud. Foruden klatring, rappelling og huleekspeditioner kan man fx rafte, dyrke bueskydning og køre mountainbike.
Firmaets guider er meget kompetente, og vi føler os sikre ved de forskellige aktiviteter. Før klatringen tjekker guiderne alt igennem. Selerne spændes efter, skruekarabinerne kontrolleres, og vi sikres med ekstra reb under rappellingen.
Smuk natur
Det er først og fremmest de mange familieaktiviteter, der har lokket os til Nordtjekkiet, men der er mange andre ting, som gør nationalparken Bohemian Paradise værd at besøge. Naturen er meget smuk, og overalt skyder tårne af sandstensklipper op over trætoppene. Mellem klipperne har årtusinders erosion skabt et væld af labyrintagtige kløfter, og indgangene til alle de underjordiske grotter drager både os og børnene.
Prag ligger 80 kilometer væk, og byen er et oplagt udflugtsmål, hvis man trænger til en pause i aktiviteterne. Karlsbroen, slottet, ølstuerne og teatrene kan for en stund være kærkomne alternativer til klipperne og karabinhagerne.
Efter fem dage er vi mættede med indtryk efter at have klatret, vandret, raftet og cyklet. Vi er alle blevet udfordret og børnene har overskredet nogle grænser. Næste gang kan Alperne bare komme an!
Fakta om Bohemian Paradise
Afstand fra Kruså: 900 kilometer
Prisniveau: Stadig lavt for både ophold, aktiviteter og mad. Fx kan en familie (to voksne og to børn) spise en tre-retters menu på restaurant inkl. drikkevarer for under 200 kroner.
Aktivitetsudbyder: Discovery Tours, der tilbyder diverse udendørsaktiviteter samt arrangerer besøg på lokale virksomheder, fx Skodafabrikkerne.
Dansk arrangør: Holtum Rejser, tlf. 75 72 22 00
Peter Christiansen 12. februar, 2017
Posted In: Adventure & Rapelling, Aktuelt forsiden, Sport & aktiviteter, Tjekkiet
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.
Parkour i høet hitter
En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur. Men husk at spørge landmanden om lov.
Rejs bare til Peru med børn
Hej børnefamilier
L
ad ikke nogen skræmme jer! Man kan sagtens rejse med 2 børn – også i Peru. Jeg vil dog sige, at det ikke er nogen dårlig investering først at købe en Phil&Teds sportsklapvogn med ekstra sæde. Den er ret dyr i Danmark, med via internettet kan man købe til næsten halv pris fra enten butikker i Tyskland eller England (min er fra butikken Sugar and Spice i London – effektiv og god service). Klapvognen er et New Zealandsk produkt og intet mindre end genial. Denne klapvogn gør det nemlig muligt for én person, at have begge børnene med på tur – også ad grusvej, op og ned af kantstene og indtil 2 store trappetrin. Ungerne sidder på hhv. forsædet og bagsædet, hvilket betyder, at klapvognen er så smal, at man kan komme forbi alle vegne, hvor en traditionel dobbeltklapvogn ville være forhindret.
Nok om klapvogne. At skulle rejse med børn i Peru skræmmer nok en del, men endnu et gode ved børn er, at de åbner døre! Alle vil gerne hjælpe når man står der med et par små søde drenge. Desuden kan man på mange hoteller og nogle hostals få krybbe eller børneseng. Mange restauranter har højstole til deres små gæster (medbring vådservietter, da de sjældent bliver gjort grundigt rent, men dog rent) og ind imellem er der også skiftefaciliteter omend ikke de bedste alle steder.
Økologisk færdigmad er der ikke meget af, men næsten alle pulverprodukter, så som mælk, risgrød og lignende kan man få på de fleste apoteker. Til gengæld kan man jo få rigtig gode økologiske råvarer, og så kan man jo eventuelt selv tilberede maden, eller få hotellet til det mod til ekstra drikkepenge. Bleer ligeså – alle amerikanske bleer kan næsten fås, også de helt store så som Huggies XXL, til store danske børn.
Ordentlig børnetandpasta er dog en manglervare. Her er kun med meget sød Tutti-frutti smag, og for mig har det i hvert fald været svært at overbevise min søn på 2 år om, at tandpasta ikke er slik!!
Højdesyge har jeg endnu ikke oplevet hos små børn, heller ikke mine egne, der flere gange har fløjet direkte til Cusco i 3300 meter fra Lima ved havoverfladen. Derimod må børn efter min mening gerne være mindst ét år, før de rejser i junglen. Begge mine har og har haft svært ved junglen med høje temperaturen og værre høj luftfugtighed. Tor, der er 2 år, kan dog allerede klare det rigtig flot i junglen, og synes jo så ovenikøbet, at det er SÅÅÅ spændende med fugle, aber og hvad man ellers kan se, uden de store lange fugtige junglevandringer!
Diverse vaccinationer kan i øvrigt også fåes i Peru – alt i Lima inkl. Neumococa og Rotavirus, mens resten af landets større byer også kan klare de almindelige børnevacciner, så som paraply vaccinen. I Lima på Clinica Good Hope indeholderparaplyen 6 dele, hvor den ekstra del er Hepatitis, mens vaccinen i provincen kun indeholde 4 dele, hvor så Polio gives som dråber ved siden af.
Der er jo så uendeligt meget mere man tænker på, når man skal ud at rejse med de små. Spørg, hvis der er noget.
Mange hilsener og kast jer så bare ud i det!!
Kontakt gerne Tine for flere information: tine@machetetours.com
Tine Ansbjerg Rengifo Pezo 6. oktober, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Bærestolen, Peru, Sydamerika
Læs også
Staven gør naturen nemmere
En vandrestav kan både være skåret af træ eller en fancy regulerbar en fra friluftsbutikker.
Bålslik af vinter æbler
Lad øjnene tage en vandring i haven, og brug, hvad du finder på jorden. Vi forvandler nedfaldsfrugt til lækkert slik.