Udsigten kan mærkes helt ned i maven

Den gamle mands ben ekser en anelse, han svajer let i den vind, der stort set ikke er der som han står i vejkanten med sin tommelfinger i vejret.  På hans skaldede isse hviler en grumset hvid kasket.

Mellemrummet mellem hans fortænder er til at få øje på, og hans tommelfinger sender signalerer, der ikke er til at misforstå.  Han ønsker et lift.

Vi er netop kørt fra den livlige nordportugisiske by Peso da Regua, og er nu landet der hvor jeg allerhelst vil have familien med på ferie. Douro-dalen, portvinens fødested. Frodige bakker så langt øjnene rækker med kravlende laginddelte vinmarker, og vi følges dovent af den duvende Douroflod, der snor og bugter sig fra Porto. Quintaer, de navnkundige vingårde, er drysset med mild hånd, og giver liv til det billedskønne landskab.

Vi giver den lettere beduggede mand et lift. Hvortil aner vi ikke, for hans engelske er lige så godt som vores portugisiske. Han smiler stort mens han knævrer løs, måske om alle de skønne portvine han har fået smagt i løbet af sagen. Vi er landet i høstperiodens slutning, og det er med at holde godt øje med de små bjergegnede traktorer, der med læsset fuld af nyplukkede druer trisser på de smalle snoede veje.

I virkeligheden er bil det helt forkerte transportmiddel ved et besøg i Douro-dalen, og det handler ikke – kun – om, at det sætter store begrænsninger på, hvor mange smagsprøver man kan nå, men i højere grad om at dalens natur er alt, alt for skøn til at blive oplevet af bilister. Tag i stedet toget fra Porto, man kan stå af og på igennem hele dalen helt til Pochinho ved den spanske grænse. En togtur, der må være en af verdens smukkeste.

Den snakkesalige og lifligt vinduftende passagerer forklarer, fortæller og slår om sig med højlydt latter i takt med at vi kører dybere og dybere ind i dalen. Vi begynder at nærme os vores bestemmelsessted, det idyllisk beliggende danskejede Quinta do Pego, et helt igennem fabelagtigt sted at nyde udsigten af den smukke dal, en tur i poolen og ikke mindst en gåtur blandt de 30 hektar bedagede vinranker, der på rad og række lover smagfulde dråber i flasker til hele verden.

Vi hygger os med vores passager, men hvordan skal vi komme af med ham og hvor?

Pludselig bryder hans arme ud i gevaldige fagter, det vindbidte ansigt virrer og hans travle mund eksploderer. Vi er ikke i tvivl om at han er nået til sit bestemmelsessted, så vi blinker til siden og får mange venlige ord med på vejen mens han håndkysser os farvel.

Nu er det vores tur til at nyde Quinta do Pego, et eksklusivt sted 138 meter over flodens overflade , og en perle at opleve Douro-dalen fra, og så ligger det kun tre kilometer for den lille by Pinhao, hvor en af verdens smukkeste togstationer byder velkommen.

 

 

Martin Hoffmann Kønig 22. december, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også