Cuba taler til børnene

Follow

Varmen bølger gennem landskabet og lugten af tørret tobak, der snart bliver til cigarer, hænger i næsen. På Cuba siger man, at de bedste cigarer er rullet på indersiden af en jomfrus lår, men på rejsen har vi kun set mænd udføre kunsten at rulle en god cigar.

Det er sidst på eftermiddagen i Viñales, hvor solen kæler for de bløde bjerge, der omkranser dalen, og tobakken til nogen af verdens bedste cigarer vokser. Dækbladene er på plads, fyldet fundet frem og med en håndevending er en cigar færdigrullet og tændt af den kompetente cigarruller, der vanligt stiller op til ære for de rejsende, der kommer til Viñales, for at se på dalens udsædvanlige smukke natur og dens produkter. Nu er det ungernes tur. Under kyndig instruktion tager ungerne fat og  “Chicavara” og hendes lillebror fremviser stolt en mærkelig skæv ciga-bøj og knækker sammen i grin – den kan far vist ikke ryge.

Jagten på Ché Guevara

Solen har lige brudt horisonten, da en gammel Lada ruller op foran hotellet i Bayamo og starter jagten på Ché og Fidels lille ufrivillige ferieophold ved Comendancia de la Plata i Sierra Maestra bjergene. Vi famler os frem gennem flade marker og små landsbyer, hvor selv chaufføren flere gange må spørge, om vi er på rette vej. Vi undrer os nu ikke over, at selv en Cubaner ikke kan finde vej på øen, der er mere rig på oplevelser end på vejskilte. Vi har dog sværere ved at forstå hvor bjergene kommer fra, indtil de pludselig rejser sig foran os.

Vi når Villa Santo Domingo, som består af en lille klat huse, hvorfra trekket udgår. Guiden kigger lidt skeptisk på ungerne mens vi forventningsfuldt trimler ud af bilen, men beslutter sig for at børn kan hvad børn vil, og vi begiver os ad den smalle sti gennem landskabet. Her og der får man et kig udover den grønne ø. Bagfra kommer en mand med sin lille hest og han foreslår straks at tage den mindste bagpå, som klamrer sig til hans ryg hen til vores første stop, en lille samling huse. Her boede bonden, der gav sin jord og støtte til skaberne af revolutionen, der ændrede ikke kun Sydamerika, men også påvirkede en hel generations unge. Det er herfra vi genkender ikonerne af den skæggede Ché med sin baret, der prydede ungdomsværelset sammen med Jimmy Hendrix.

En glad gris og en lille flok høns med en enlig stolt hane vækker jubel blandt ungerne, der fodrer dem med kiks og bananskræller og vi ser med ærefrygt på manden, børnene og børnebørnene, der er efterkommere til den modige bonde, som skænkede jorden. Vi er der dog ikke endnu. Det går stadig opad til vi møder vagtposten og Ché´s interimistiske hospital. Ungerne ser med vantro øjne på de revolutionæres gamle køleskab, der er gennemboret af en granatsplint. De bryder sammen i en fnisen, som kun børn kan, da de ser toilettet, der hænger ud over en skrænt, ved tanken om at Fidel og Ché engang har siddet her og gjort stort. I sandhed en rejse tilbage til en fortid, der ikke er så længe siden. Ché og Fidel er blevet deres bedste venner på denne rejse og i modsætning til så meget andet historie, så har vi her at gøre med en lille flok helte, der er lige så forståelige som Robin Hood og sheriffen fra Nottingham.

Det Cubanske tivoli

En lille sum af de lokale pesos penge bytter hænder ved indgangen til Havanas svar på Tivoli. I parken nede ved vandet genlyder den søndags dovne by af glade børnestemmer, der med stor forventning prøver karruseller og pariserhjul. Dette er dog lavteknologiske forlystelser, hvor gamle bilmotorer driver værket og hvor Hollywood-figurer er erstattet af små biler og badekars-lignende både med vinger. Rundt og rundt og op og ned går det på de forskellige karruseller, der er malet i klare farver, medens mødrene vågent ser til. Det er sejt, men også svært at forstå for en barnlig sjæl, der er vant til mere. Er det virkelig det eneste der findes, spørger den mindste. Hvor er det synd for de cubanske børn, men børn er gode rejsende og den ene tur tager den næste og snart er de ikke til at drive ud af parken igen. Tivoli fortsætter i Havanas gader, når man kører gennem byens gader i hestedrosche, på bagsædet af en Coco-taxi eller på bagsædet af en cykel-taxi, med den menneskelige motor.

Cuba taler til børnene

Fra toppen af huse og fra mure taler Cuba ud af munden på ikoner til ungerne gennem simple budskaber. Fra Trova’en, hvor musikken genlyder allerede fra tidligt om eftermiddagen og det lille cubanske orkester inviterer børnene til at spille med på maracas, eller når figurer på meter høje stylter omdanner Plaza de Armas i Havana til et børnekarneval. Der er noget at hente for hele familien når turen går til Cuba og med en pool i begge ender af dagen og en værdig afslutning på et all-inclusive hotel, hvor ungerne selv kan svømme op til baren efter slush ice, så kommer alle hjem med oplevelser fra Cuba, der fylder godt op i ferielandskabet.

Martin Hoffmann Kønig 2. oktober, 2014

Posted In: Aktuelt forsiden, Cuba

Læs også

Leave a Comment