“Faar kom og leg fangeleg – du er!!”

Malthe løber spidsrod mellem de opstillede høstakke. Lige ud, til højre og så skarpt til venstre. Det tager dog ikke lang tid, før vi må opgive, for der er for mange mennesker i Tivolis flotte hølabyrint. Til gengæld syder og ryger det fra pladsen foran scenen og oppe på podiet er der livlig musik og fede sange fra heskemunde, og en Pjerrot, der laver pas. Det er virkelig godt, og Malthes krop rokker hurtigt med på de kendte rytmer, mens det naturlige lys langsomt, men sikkert, afløses af de uendelig mange lysende halloween græskar.

Tivoli3

Tivoli holder åbent sommer – Halloween og jul, og særligt de to sidste perioder er fabelagtige at besøge den smukke park i. Ganske simpelt fordi de mange udstillere gør sig umage. For eksempel er Chaplons tepavillion helt fabelagtig gennemført med en sort uhyggelig lakvogn fra Transsylvanien, som de har indkøbt i dyre domme til lejligheden, der er mulighed for at indtage kager, formet som udstukne babyøjne, eller få en kop halloween te.

Tivoli2

Spindelvæv, uhyggelige dukker og en dunkel, men varm stemning gør det fuldendt, og selvom kun halvdelen af “pistolerne” virker, da vi sejler igennem minen, så glemmes det hurtigt når Malthe – endelig – vinder førstepræmien hos de gamle, men stolte cyklende postbude. Og man behøver ikke – næsten ikke – betale de mage penge, som attraktionerne koster, for Tivoli er også værd bare at gå en tur i som den smukke park, der e rtale om, og det rigtig gode forslag er, at vælge en hverdags eftermiddag. Tivoli4   Tivoli

Du kan stadig nå det:

Tivoli holder Halloween åben til og med den 2.november.

30. oktober, 2014

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com