Den unge konstabel er stolt, ja, vel nærmest sådan lidt vigtig, for han kendte nok til det at rejse i Grønland. På turen fra landingsbanen i Narsasuaq i Sydgrønland til søværnets inspektionsskibe i havnen et par kilometer nede af vejen får han forklaret sin ven, at Grønland er et super billigt land at leje bil i.

Leje bil i!! For pokker, hvorfor skulle man dog det? De veje som der er på øen er nok nogle, der kan føre en fra A til B i de fleste byer, men ikke er meget bevendt når turen går videre, for her er ingen veje. I hvert fald ikke asfalterede eller på landjorden.

Uden en båd, en helikopter eller en af Air Greenlands rød og hvidmalede fly er man svært på den, når man skal transporteres rundt i verdens vel nok smukkeste natur.

144

Flyselskabet blev etableret i 1960, og skiftede i 2002 navn fra Grønlandsfly til Air Greenland, og når man skal beflyve det arktiske luftrum kræver det særlige egenskaber. Før i tiden handlede det om at rydde landingsbanen for isfjelde og isskosser før e fly kunne lande, men i 1979 blev den første egentlige lufthavn anlagt i hovedstaden Nuuk, og siden 2010 er indenrigsflåden blevet befløjet med den miljøvenlige Dash 8 fly, der nok ryster gevaldigt, men som flyver de fleste ruter i Grønland og ruterne til Island og Canada.

I slutningen af 1990erne tog Air Greenland konkurrencen op med SAS, der hidtil alene havde varetaget flyvningen mellem Grønland og Danmark, og Air Greenland indkøbte et jetfly til opgaven. Air Greenland trak sig sejrrigt ud af konkurrencen og flyver som det eneste selskab på helårsbais mellem Grønland og Danmark, og det med en service som få flyselskaber kan hamle op med.

I vinterperioden er der fire ugentlige forbindelser og om sommeren syv til Kangerlussuaq, og væksten i antallet af passagerer har været stigende fra 15.000 personer i 1965 til 390.000 i 2012.

148

 

 

3. december, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden, Flyselskaber, Grønland

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com